Turen gik til Danmark

Det er vidst paa tide jeg faar fortalt lidt om vores Danmarkstur i julen. Vi havde vaeret saa bekymrede om vejret og foeret og jeg var paa nippet til en doktorgrad i meteorologi paa samtlige europaeiske sprog inden vi satte kurs mod vores danske jul.

Vi skulle uhyggeligt tidligt op, da vi havde bestilt en billet med Eurotunnel klokken midt om natten. Det var meningen vi skulle vaere i Frankrig klokken syv, men saa blev vi lidt forsinkede paa den engelske side, saa vi naaede foerst frem ved 8-tiden. Som vi holdt i koe til "graensen" eller hvad nu man kalder den, naar man skal med toget, begyndte det at sne som bare pokker og jeg var lige ved at faa nervoese traekninger, for der var stadig MANGE mil, der skulle skubbes under hjulene inden vi ville vaere fremme!

I Frankrig og Belgien laa der kun en lille bitte smule sne og det hele ved siden af vejen, saa foeret var perfekt som det ville vaere paa enhver anden tid af aaret. Det var en STOR lettelse og vi skyndte os at smutte igennem de to lande, mens vi krydsede fingre for foeret i resten af landene!

I Holland var der lidt mere sne, men stadig ikke noget der generede trafikken, saa vi skyndte os at koere videre. Jeg sendte Annette en venlig tanke og spekulerede paa hvor vidt hun havde aendret mening om at koere til DK. Det fandt jeg senere ud af at hun ikke havde (stakkel!), de blev i Holland.

Vi raesede videre mod Tyskland, hvor sneen var tyk som i Holland, men stadig ingen trafikale problemer. Efterhaanden begyndte jeg at tvivle paa min fremtid som flersproget meteorolog, men jeg havde da heldigvis heller ikke faaet sagt op fra mit arbejde inden vi tog afsted.

Vi stoppede ved Rasthof Wildeshausen, som vi plejer. Der var virkelig pyntet op til jul, saadan paa Disneymetoden med overdrevne maengder sne paa juletraeerne. Vi fyldte vommen, fik laant et toilet og saa var vi paa vej igen. Til det tidspunkt havde turen taget den tid den normalt goer og vi var noget overraskede, men var ogsaa forberedte paa hvad som helst!

Omkring Hamburg begyndte det at sne og saa skal jeg ikke sige andet end der var glat! Det var selvfoelgelig det stykke jeg havde valgt at koere... Det gik ikke saa staerkt, som det havde gjort indtil da. Vejen mellem Hamburg og Flensburg var virkelig sej, men heldigvis skulle vi holde og have benzin foer vi naaede saa langt som til Flensburg og saa kom min elskede til rattet - ellers havde vi vidst sat der endnu!

Lige foer Flensburg blev vi smidt af motorvejen, da en eller anden klaphat havde vaeltet en lastbil. heldigvis naaede vi ikke at sidde i koe, men blev i stedet vist ind gennem Flensburgs gader og straeder. Der var saft suseme meget sne og til trods for jeg ikke normalt vaedder, saa turde jeg godt have vaeddet paa at de ville faae en hvid jul!

Vi havde koert hele turen fra Sarf London til Graasten uden nogen for problemer og var ret stolte af os selv, men saa kom vi til kort. Vi kunne lige praecis ikke koere op ad vejen til min venindes hus, hvor der ventede os en balje suppe! Jeg ringede paa hos en tilfaeldig nabo og bad om lov til at spaerre hendes bil inde i en times tid eller halvanden, mens vi afleverede julegaver og spiste aftensmad. Den stakkels kone gloede maabende paa mig og sagde "selvfoelgelig" - hun skulle ingen steder!

Vi havde faaet tilbuddet om en seng for natten, men var enige om at vi ville smutte til Fur tidligst muligt, saa vi havde overstaaet koereriet i et straek. Der var en del sne og isglatte veje fra Graasten og indtil lidt nord for Vejle, men saa gik det bare for fulde gardiner igen og endelig klokken 02.00 holdt vi ved Branden og ventede paa at kunne koere ombord paa faergen. Alt i alt havde turen bare taget 4-5 timer laengere end normalt. Det synes jeg altsaa er ret godt gjort, givet de bekymringer vi havde gjort os paa forhaand!

Boxing day faar man curry

I England er der tradition for at folk paa boxing day faar curried kalkun fra i resterne fra juledagens aedegilde. Nu er vi ret gode til at kreere vores egne traditioner ved at stjaele og rane fra alle andre traditioner, saa det gjorde vi ogsaa lige ved denne her...

Vi fik den indiske carry out et par gader vaek til at forberede et lille maaltid til os, for vi har jo ingen kalkunrester. Det var i hvert fald min undskyldning, men vi naegtede alle at lave mad og min elskede meldte sig frivilligt til at betale, hvis jeg ville bestille. Det sagde vi ja tak til og der er ikke en eneste gryde der skal vaskes af bagefter. Result!

Havhingsten fra Glendalough i Lowestoft

Vi havde slet ikke haft noedvendig at have hverken kort eller navigationssystem for at finde til Lowestoft, saa laenge vi kunne finde til the Blackwall Tunnel, for A12 gaar hele vejen til Lowestoft og videre til Great Yarmouth.

Turen er utrolig smuk, gennem et meget varieret landskab i baade Essex og Suffolk. I Suffolk er man ogsaa moedt med de smukke, gamle Suffolk pink huse. Den lyseroede farve varierer meget, men er alligevel meget let genkendelig.

Det var stegendes hedt hele dagen, men med lidt luft paa i bilen var den en helt igennem behagelig tur. Det meste af turen gaar paa A-veje, saa ikke saa meget motorvej, men god vej hele turen. Da vi ankom i Lowestoft var noget af det foerste jeg fik oeje paa en KAEMPE vindmoelle. Jeg fandt senere ud af at den staar paa Englands oestligste punkt, Ness Point, og at moellen vitterligt er kaempe - 126m hoej! Den hedder Gulliver og er Englands stoerste vindmoelle!

Vi koerte lidt rundt for at finde et sted at parkere og pludselig udbroed Lloyd "is that it - it's got a Danish flag on it". Jeg skulle kigge lidt for at faa oeje paa det danske flag, men det tilhoerte en fiskekutter, som jeg desvaerre ikke kunne komme til at kigge naermere paa; det var jo ikke til at vide om man kendte den.
Vi fandt en parkeringsplads (efter chaufutten havde afvist den foerste jeg fandt, bare fordi der holdt omkring 250 motorcykler paa den!) og begav os ned paa Lowestoft havn. Lowestoft er Englands mest oestlige by og er paa en maade uspaendende, men jeg kan altsaa finde charmen i ALLE byer ved saltvand. Jeg elsker duften og inhalerede dybt og grundigt, til min elskedes store morskab.
Paa havnen fik vi oeje paa Neptun, som stod og solede sig paa havnepladsen. Der var ca. en million mennesker allesteder, da Lowestoft har ikke mindre end tre rigtig gode badestrande, og mindst en af dem ligger lige ved havnen. Ishuset havde temmelig travlt!

I loebet af nul komma fem fandt vi Havhingsten (som jeg bliver ved med at ville kalde Soehesten!), da jeg kunne kende deres rigging (paa dansk?) paa lang afstand. Vi stod og beundrede skuden paa afstand, da jeg godt kunne se at det ville blive problematisk at tage billeder paa kort hold, da solen stod "forkert".

Vi var ikke de eneste der var interesserede og der var stillet en del plakater og lignende frem, saa man kunne laese sig til lidt information. Lloyd koebte mig en lille bog om projectet, som skal laeses en stille vinteraften.

Vejrhanen paa skuden var vildt flot - oh, og lavet i guld! Jeg synes den ser lidt Tyrkisk ud og det er selvfoelgelig en mulighed at den originale er inspireret der fra, eller saagar koebt der. Flot er den under alle omstaendigheder.

Vi faldt i snak med en rigtig dejlig mand, som viste sig at vaere kok ombord. Han var saa soed da han opdagede at jeg "kunne snakke dansk". "Oh, mine Kone is fra Danmark" sagde Lloyd og saa var manden da foerst imponeret. Der gik vidst lidt, foer han fattede at det altsaa i mit tilfaelde var barnelaerdom - fra Danmark. Foerst da jeg sagde til ham at han skal hilse paa Fur, naar han sejler forbi tror jeg han var overbevist.

Da vi gik fra baaden spurgte Lloyd "Did you find out his name" og det havde jeg ikke, men jeg mente han maatte vaere en Jens, saadan en rigtig gaev, dansk Jens og det kunne Lloyd godt gaa med til. Vi kunne ikke helt lade vaere at grine, da vi kom hjem og tjekkede hjemmesiden, for han hedder sgi Jens! Ja, ja, jeg er ikke saa dum som jeg ser ud!

Jens spurgte om ikke vi kunne taenke os at komme ombord og nogle af de andre besaetningsmedlemmer opfordrede os ogsaa kraftigt, saa vi steg ombord og kiggede paa Jens' koekken, som skal foede 60 mand hver dag!

Da jeg tog et billede hen gennem baaden grinede alle og spurgte om vi havde lagt maerke til toiletbraettet? De paastod det foerste folk spurgte om var "how do you eat, how do you sleep and how do you shit!?". Spisningen og soevn bliver ordnet i raekkerne og toiletsaedet har et lille gardin rundt omkring, saa man har bare en smule privatliv. Helt aerligt, saa maa det godt nok vaere lidt kunstigt at blive vandt til!

"All Norwegian girls know how to knit", sagde en, da jeg tog et billede af denne strikkende unge dame, som saa absolut maa have troet at jeg ikke anede en ting om at strikke, efter som jeg spurte om hun strikkede en troeje og hun svarede at nej, det var ingen troeje, men en SOK! Det var godt nok en ordentlig sok. Saadan en der kan naa helt fra knaeet og til taaen - og det paa en stor kraftig mand! Moenstret var et gammeldags nordisk tofarvet moenster og yderst passende til togtet.

Skibet er saa fantastisk flot lavet. Der er saa mange smukke detaljer og saa meget arbejde og omhu er gaaet ind i at bygge det. Jeg ville vaere stolt over at have doneret saa meget som en grydelap til formaalet! Da jeg bemaerkede den fantastiske duft af den tykkeste, laekre tjaere fik vi en lang historie om hvordan tjaeren var tilberedt i Finland og havde taget adskillige uger at fremstille. Der er simpelthen en fantastisk historie med til enhver lille bitte del af skibet og dens indmad.
Endelig maatte vi loesrive os og drage tilbage til bilen. Vi havde jo lige 130 miles (omkring 210 km) der skulle tilbagelaegges, inden vi var hjemme! Jeg kunne ikke staa for at snuppe et par havnebilleder inden vi gik. Isaer var jeg betaget af de dumme maager, der ikke engang kunne laese en pictogram...

Lowestoft er maaske ikke den smukkeste by i England, men der er godt nok folk nok der flokker dertil. Stranden var stadig pakket med folk, da vi gik op for at finde en is og et tissehus, inden vi satte os til rette i kareten og gjorde byens vikingebefolkning lidt mindre, inden soens seje folk saetter staevnen mod Holland tirsdag morgen.

God vind - og tak for en flot oplevelse til de venlige vikinger paa Soehesten ;).

A day at the cricket

Hvorfor i alverden er der aldrig nogen der har fortalt mig at jeg er helt vild med cricket? Jeg kunne have sat hele dagen mutters alene og fulgt med i endagskampen mellem England og New Zealands landshold. Gud, hvor var det fedt og hvor var jeg bare ved at krepere over at skulle gaa foer kampen var omme!

Jeg ankom ved 12.30-13.00-tiden og kom lige som ham der havde inviteret var et smut i baren... Ikke saa galt et tidspunkt at ankomme paa. :)

Kampen var godt igang og spaendingen var begyndt at stige. I halvlegen (eller hvad nu det hedder, naar man er midt i en kamp) var der en masse boern der kom ind og spillede lidt cricket. Det var ret morsomt, men lige til at foelge med i for en nybegynder...

Jeg havde heldigvis to taalmodige sidemaend, som ikke havde det fjerneste imod jeg spurgte om alting hele tiden og konstant ville have at vide hvad der nu blev klappet for? Hovedsageligt tror jeg bare de var glade for jeg ikke er bredere end jeg er, for jeg skulle sidde mellem et par ordentlige klepperter og der var ikke vildt meget plads i raekkerne!

For efter tiden vil jeg soerge for at sige JA TAK, hver gang jeg bliver inviteret til en corporate day og saa vil jeg soerge for jeg ikke har deadlines og andre arrangementer paa samme dag, saa jeg kan blive og se det hele!

For oevrigt - New Zealand vandt; efter sigende paa den sidste bold! Det er en kamp der er vaerd at se!

Dagens invitation

Jeg er simpelthen jordens heldigste person!


For et par uger siden blev jeg inviteret til en cricket kamp paa the Oval, som er en af Englands store internationale cricket grounds. Jeg plejer altid at sige nej, men efter min elskede endelig fik reglerne saa nogenlunde banket ind i hovedet paa mig besluttede jeg mig for at sige ja naeste gang jeg fik buddet. Der er vel ingen skade til at gaa til en enkelt cricket kamp?

Jeg har lige modtaget billetten og ved 12-tiden drysser jeg til the Oval. Jeg har lige kigget paa hjemmesiden og gud hjaelpe mig om ikke det er en one day international! England mod New Zealand. Jeg kender nogen der bliver saare misundelig, nemlig en New Zealand semi-professional cricketer, som sidder oppe i Nord England og knurrer!


Hep England, HEP!

Billedet har jeg laant her fra.

On Christmas day in the morning

Saa er juledagen oprunden og vi er parate til at indtage den store julemiddag i familiens skoed. Juleaften blev, som altid, holdt hos os, med and og flaeskesteg, hvide og brunede kartofler og en ordentlig spandfuld roedkaal - samt, selvfoelgelig ris a la mande. SLURP!

Da vi endelig kom op i dag startede jeg aebleskivepanden op. Jeg maatte lige have fat i Karoline, for at finde ud af hvor mange aeg der skulle til hvor meget kaernemaelk etc.

I loebet af nul komma fem var panden i sving og straks undrede jeg mig over hvorfor i alverden jeg aldrig laver aebleskiver? Det er da saa snydelet at det burde vaere loegn - og joesses, hvor smager de bare godt!

Ok, saa jeg er lidt ude af traening, og ikke alle blev saa paene og runde som naar vor mor laver dem, men smagen var nu god nok. Ingen dikkedarer - bare gode runde og brune aebleskiver!

Aebleskiverne blev guflet ned med jordbaersyltetoej og flormelis, sammen med en kop kaffe og en sherry. Man skal altsaa have en sherry mens man aabner julegaver julemorgen. :)

Gavehoesten var over al forventning. Alt fra en Cath Kidston cardigan til en morgenkaabe, organiske underbukser, Per Vadmands anden bog, en ordentlig spand danske bolsher og meget meget mere!

Den foerste julegave der kommer i brug er den fra min elskede - et par rigtig gode hjemmesko. Det er simpelthen den bedste gave jeg kan faa. Jeg gaar i dem altid - og slider dem op!

Toejet er julet og vi er parat til at drage til Streatham for at fejre jul endnu engang. Ih, hvor vi hygger, det er den tredje jul vi holder i loebet af lige saa mange dage!

Vejret? Ok, saa vi fik ikke en hvid jul, men en vaad jul, som traditionen byder.

Sjaeldent har jeg set saa groen en December - men helt aerligt, det er da smukt!
Maden venter - toodeloo :)

I dag er det et aar siden...

I dag er det et aar siden jeg endelig skiftede statsborgerskab.
For lidt over et aar siden ville jeg have troet det ville vaere en vaeldig stor ting og at jeg saadan ville gaa op i det, men helt aerligt, saa havde jeg fuldstaending glemt det indtil jeg saa Susans gode blogindlaeg om statsborgerskab! (Maa hellere lige faa lagt en sympatikommentar!)

Hvad har det betydt for mig at blive englaender? Tjaaaee... gad vide om ikke jeg kan lave en lille liste; der maa da vaere en del at skrive paa.

1. Det her er det aller vigtigste punkt og det der virkelig fik mig overbevist om at det var det rigtige at goere. Jeg har nu endelig lige rettigheder med resten af den engelske befolkning og kan stemme til parlamentsvalg! JUBIII - hurra for demokratiet - i hvilken form den nu maa tage.

2. Jeg hoerer under den samme ambassade som min elskede, naar vi er ude af landet. Det har jeg tit taenkt paa naar vi har rejst. Taenk sig om der skulle ske noget og vi havde behov for ambassaden, saa skulle jeg sidde der helt Palle paa den danske ambassade, mens resten af familien havde hinanden samlet paa den engelske!

3. Jeg gaar igennem den samme indgangsportal i lufthavnen i Canada - og skal ikke laengere gaa ind som en "alien", men som en Commonwealth statsborger.

4. Jeg kan sige "vi" om hverdagssituationer - og rent faktisk selv vaere includeret i det "vi".

5. Jeg kan holde dobbelt statsborgerskab, hvis altsaa det andet land tillader det.

Hvad ellers? Egentlig ikke noget saerligt. Jeg savner ikke at vaere dansker, for det er det jo rigtig mange aar siden jeg sidst har vaeret og er blevet opfattet som.

Jeg foelte lidt som om jeg snoed, den foerste gang jeg skulle svare om min nationalitet paa et spoergeskema og jeg maatte saette kryds ved "British", men det er jo akkurat som naar man skifter efternavn ved giftemaal. De foerste gange foeles det lidt sjovt at skifte Miss ud med Mrs, men snart vaenner man sig til det - og saa er det bare saadan det er.

Alt i alt er jeg godt tilfreds - det var et godt valg!

Indfoedsretseksamen

Hmmm... jeg er fascineret af alle de observationer jeg laeser rundt omkring i reaktion til den nye indfoedsretseksamen, som den danske regering er ved at indfoere.

Mange er meget imod den, men som en immigrant der har vaeret igennem moellen, godt nok i et andet land, saa kan jeg virkelig ikke se hvad hysteriet handler om?

Det er ikke et uovervindeligt problem. Bestaar man ikke foerste gang, saa maa man arbejde lidt haardere paa laesematerialet - og saa gaar det nok den naeste gang eller gangen efter det!

Skallede maend i DK v. UK

Sjovt at Sille skulle naevne skallede maend, lige som jeg har startet en "officiel" rundspoerge hos venner, familie og kolleger med hensyn til Danske versus Engelske maends haarpragt!

Jeg fik stukket et kort i haanden i morges af en mand med "HELLO GORGEOUS" skrevet paa tvaers over brystet. Han havde hat paa, men der stak en del haar ud under ulden, saa hvis han var skaldet, saa var det paa den munkede maade. Kortet var, sjovt nok, en reklame for en dating webside: "Find love in your lunch hour".

Jeg har en ide om at skaldethed i meget unge maend er mere udbredt i DK end i UK. Er der noget om sagen, eller arbejder jeg bare med en flok maend med usaedvanligt meget haar?