Fredag aften var vi jo i biffen og loerdag lavede vi ikke dagens gode gerning. Vi var inviteret til spisning i anledning af min venindes foedselsdag. Som altid fik vi noget fantastisk godt mad og sammen med et par flasker god vin og godt selskab fik vi en rigtig hyggelig aften ud af det.
Soendag havde vi beseog af vores David. David er en helt speciel person. Han er midt i fyrrerne, er mentalt forstyrret (UNDSKYLD, hvis det ikke hedder det laengere), han er dejlig og hyggelig at have paa besoeg og temmelig morsom. Det er ikke altid med vilje han er morsom, men det bliver han ikke mere kedelig af.
Eksempelvis tager han sin mad MEGET alvorligt og saetter ikke pris paa at man kan finde paa at lave andet samtidig med at man er ved at lave mad. "Er maden snart faerdig" loed der, da Lloyd tillod sig at gaa ind og kigge paa fjernsynet et oejeblik, mens han var ved at lave frokost.Senere paa dagen, mens vi sad og saa en film og naevnte jeg henslaengt at jeg hellere maatte faa en kylling sat i ovnen. Ti minutter senere sad jeg stadig og strikkede og saa loed det fra David: "Fik du den kylling sat i ovnen?" - velvidende at jeg ikke havde lettet mig endnu.
Det er sundt at have en David i ens liv. Det tvinger en til at tage stilling til nogle ting som man maaske ellers ikke ville taenke over i en travlt hverdag.
David bor i en beskyttet bolig, hvor han har sin egen lejlighed med koekken, bad, sovevaerelse, stue og en stor gang. Der er masser af personale og han er rigtig glad for dem - ok, lige bortset fra hende der altid vil tage hans blod og give ham indsproejtninger. Der er bestemt ingen fare for han nogensinde bliver stiknarkoman, for han er simpelthen hundeangst for naale!
Lejligheden er den mest ryddelige lejlighed jeg nogensinde har set. ALT har en helt bestemt plads og intet er overladt til tilfaeldighederne! Jeg glemmer aldrig da Lloyd lagde sine bilnoegler og et par andre ting fra sig paa det bord hvor alle fem fjernbetjeninger ligger linet op, som var det en jagtparade. Hans ragelse blev lagt i orden prompte!
Beboerne holder husmoede hver uge, hvor de faar oplysninger om de forskellige tilbud der er aabne for dem og almen information, saa som influenza vaccine etc.
Stedet arrangerer blandt andet ting som julegaveindkoebstur og et ordentligt juleskrald. Vi ville gerne David skulle holde jul med os, men han har helt andre planer, han skal nemlig jule sammen med dem han bor sammen med og de er blevet lovet baade god mad og julegaver og det vil han sgutte bytte med, uanset hvor meget vi lokker. Det skal han heller ikke. Det er der han har sin hverdag og hvis det er der han helst vil holde jul, saa skal han sandelig have lov til det. Det kan vaere jeg faar ham lokket ned og holde dansk jul med os juleaften. Lloyd har allerede faaet strenge instrukser om at han skal komme med en julegave foer jul - og desuden har vi ogsaa faaet at vide hvad han gerne vil have. Naermere bestemt fortalte David mig at Lloyd havde lovet ham at at koebe ham en flaske BRUT aftershave til ham (den store flaske, ikke en lille en som den hans far havde, og som David ikke maatte laane!). Der var bare den lille fine detalje at Lloyd ikke vidste noget om det. Anyhow, Lloyd har en klog kone, som soerger for at faa den slags paa plads, saa BRUT it is - og Lloyd forbliver Davids store helt!
Jeg forhoerte mig til Davids tur til Devon, som han havde vaeret paa i sensommeren. Det havde vaeret en alletiders tur. De havde boet i en 3-vaerelses campingvogn med eget koekken, bad og opholdsrum og der var kun en ting at klage over - de skulle i bad hver dag! Jeg faar altid detaljer om hvor tit han er i bad, hvad han faar at spise, hvor mange penge han har paa hvilken konto og hvilket personalemedlem har vaeret med ham til hvilken hospitalsaftale. Det er saa soedt og jeg proever paa at huske det hele, saa jeg kan huske at spoerge om det naeste gang vi ses.
Da vi var faerdige med at spise ville den unge mand hjem, saa han tog sin frakke paa og ventede paa at blive koert hjem!
Da vi kom hjem fra taxaturen saa vi et program om Rumaeniens forladte boern. Det var et haesligt program om rumaenske boernehjem og det var saa haardt at se; isaer efter vi lige havde haft David paa besoeg. Hvis han var foedt i Rumaenien var han ret sikkert endt paa saadan et hjem, for mange af dem der var der var langt mindre handikappet end ham. En var blind, en var doev, en anden en lille bitte smule autistisk og alle blev langsomt mere og mere syge og mange doede i en meget ung alder. Boernene der overlever hjemmet bliver sendt til et institut for voksne naar de naar 18!
I Rumaenien opvokser, ifoelge programmet, 2% af alle boern paa et hjem. Rumaenien har en befolkning paa omkring 22 millioner mennesker, dvs ca 440,000 boern bor paa saadanne hjem. Det hjem vi saa var ikke den vaerste af slagsen, men det er helt sikkert at hvis man fandt saadan et sted andet steds i Europa, var der blevet gjort noget ved det prompte!
Stedet var rent, boernene var rene, de blev fodret (jep - fodret er det eneste ord der daekker det!) med en uvarieret og uinspirerende kost. Jeg saa ingen groentsager overhovedet og kun hvidt broed. Sygeplejerskens job gik ud paa at give beroligende medicin. En meget syg pige paa ca. 14 laa med et braekket ben i flere uger, inden der blev gjort noget ved det.
De fleste af boernene havde ikke noget sprog, mange kunne ikke gaa; flere af dem fordi de var saa tynde at deres smaa ben ikke kunne baere dem. Ingen modtog nogen form for physioterapi eller anden medicinsk behandling end beroligende medicin!
Der var "store" teenagere paa stoerrelse med en 6-aarig, paa grund af den daarlige kost. Mange havde engelsk syge og noget der lignede scurvy (ved ikke hvad det hedder paa dansk); alt sammen noget der kan goeres noget ved med vitamintabletter (hvis altsaa det bliver fanget lidt foer!)! Boernene var helt vildt under og fejlernaerede og da BBC personalet spurgte direktoeren hvad hun manglede sagde hun at hun gerne ville have en computer. Det var det eneste stedet manglede! Desuden mente hun at hendes personale var dovne og uduelige og at de havde "let her down" i stor grad. Det var ikke statens eller hendes skyld at boernene havde saa ringe kaar - kun personalets! Hun havde for eksempel lige koebt tre nye parasoller til swimmingpoolen til naeste sommer. Boernene kom aldrig ud!
SUK, hvor er vi bare heldige vi er foedt i den rigtige verdensdel!
3 kommentarer:
David lyder som et dejligt bekendtskab :o)... jeg har en søn der er autist, og han har samme "livsmønster" ... men det gør ham ikke til en mindre dejlig person, tværtimod...
At blive ven med en autist er næsten det "største" man kan opnå, for de er meget nøje med hvem de lukker ind i kredsen af venner...
Dejlig beskrivelse af David, kunne ikke lade være med trække lidt på smilebåndet.
Rædsomt med de rumænske børnehjem - uha. Jeg tror du ledte efter ordet 'skørbug' = scurvy.
David er et dejligt bekendtskab og Jane, du kan tro vi er klar over at det ikke er alle og enhver der bliver lukket ind. :) Jeg tror ikke han er meget autist (hvordan end man nu maaler det), bare lidt, saa som ordenssansen og de ordentlige rammer, men han har andre sindslidelser og hvis ikke han tager sin medicin saa hoerer han stemmer (er det maaske scizofren, som jeg ikke kan stave til?), og et eller andet andet.
Maggie - jeg maa aerligt indroemme vi ogsaa af og til traekker kraftigt paa smilebaandet, for han er altsaa for morsom nogle gange. Heldigvis har han humor, saa vi kan godt have sjov med ham, selv naar han hunser rundt med os, naar foeden ikke kommer hurtigt nok paa bordet.
De rumaenske boernehjem er simpelthen uhyggelige. Det er ufatteligt EU ikke goer noget ved det. Vi har sgi da penge nok!
Skoerbug lyder helt korrekt - tak.
Send en kommentar