Sikken en service!

Billedet har jeg laant fra www.tivoli.dk
Jeg bestilte et "Guld kort" til Tivoli, saa vi kan vise Danmark's smukkeste have frem naar vi naar til Kjoewenhawnstrup i August, uden at skulle betale hver gang vi gaar der ind.
Jeg opdagede at der var 5 hverdages levering paa kortet og ville lige forsikre mig at jeg ville kunne naa at modtage kortet inden vi rejser, saa jeg sendte en lille mail til Tivoli's "kontakt us". I loebet af 0.5 fik jeg en mail tilbage:

Tak for henvendelsen Du skulle kunne nå at få dit kort inden du rejser. I tilfælde af du ikke har modtaget kortet inden du tager afsted, må du lige kontakte os, så finder vi en løsning, til når du skal i Tivoli.God sommer.

Det kalder jeg god service. Jeg glaeder mig!

Leadenhall - igen igen

Der skulle sladres gammel-firma-sladder i aften, saa vi udsoegte os et hjoerne i Leadenhall market - og joesses, hvor blev der sladret!

Det lyder som bigami...

men er faktisk helt uskyldigt!

I det aar man har kobberbryllup kan man naa at fejre bryllupsdag tre gange; foerst paa ens 12-aars bryllupsdag, saa paa kobberbryllupsdagen, 6 maaneder senere og til sidst, men ikke mindst paa ens 13-aars bryllupsdag.

Tillykke med dagen, I to bigaikkespormister, vi kan lige snuppe sangen igen, hvis det ska' vaere. Ska' det vaere?

Endelig er det tid...

Det er altsaa laekkert at se saadan en vejrudsigt til en afveksling.
Forhaabentlig er vores nye havemoebler ankommet i dagens anledning. Vi har ogsaa kun truet med at koebe dem i 5 aar, saa vi ikke laengere skal se paa det hvide vakkelvorne bord, som en eller anden havde plantet sin fede pariserroev paa og gjort skaev og vi skal heller ikke sidde og bekymre os om hvor vidt de oldgamle hvide plastikstole holder til endnu en pariserroevs vaegt.

Joesses, hvor jeg glaeder mig til at faa nogle ordentlige havemoebler. Det har jeg droemt om i 15 aar - og haft store planer om siden vi flyttede ind i vores nuvaerende hus for fem aar siden. Det tog ogsaa "kun" tre uger fra vi betalte for dem, til vi fik dem. Det hjalp at snakke med store bogstaver i havecentret i gaar.

En rigtig spaendende havesafari!

Da jeg kom hjem fra kinamanden i gaar, var jeg bare fuld af energi. Jeg var simpelthen saa glad for jeg var kommet afsted - og at det havde hjulpet.

Jeg beloennede mig selv med en lille havesafari og kunne blandt andet kigge paa jordbaerblomster, men dog ingen jordbaer!

Jeg fik oeje paa et par montbresiaer i blomst, men hvor der plejede at staa nogle ordentlige klynger er der nu pludselig kun nogle smaa duske. Gad vide hvad der er sket med dem

Resten af haven staar i et fint flor. Roser, sommerfuglebuske og lavatera i en paerevaelling. Jeg synes bare buske der blomstrer er det bedste man kan plante i en have. De giver altid resultat!

Jeg luskede ned til blommetraeet, for at se om der var en enkelt blomme jeg kunne luske i maven, uden nogen saa det. Det var der og jeg maatte fluks ind efter en lille balje til at have dem i!

23 fik jeg plukket i den ombaering og der var max 20 tilbage, da jeg kom ind. Joesses, hvor var de gode. Jeg huskede at lade vaere med at taelle hvor mange der var paa traeet...

Det ene aebletrae giver ogsaa frugt i aar. Jeg tror faktisk aeblerne er parate til at blive spist, men jeg vil ikke plukke dem, foer jeg kan spise dem. Uhmmm...

Jeg plantede nogle faa sommerblomster for et par uger siden og det er jeg virlelig glad for jeg gjorde, for de staar bare saa flot.

De hersens gule og orange himstregimser ved jeg ikke hvad hedder, men de er da festlige.

Baade den stribede og den orange kom fra den samme urtepotte, saa man maa da gaa ud fra de tilhoerer den samme familie.

Cosmossen er og bliver en af mine yndlings. De blomstrer bare helt vildt og ubehersket - og saa er de saadan en flot farve.

Der loves godt vejr i denne weekend, saa nu haaber jeg det virker og at vi faar en have som aldrig foer!

En tur til Kina

Loerdag morgen vaagnede jeg med en stiv skulder. Musklen var helt i udu og jeg kunne maerke en truende hovedpine lige paa nippet til at slaa til.
Jeg fattede fluks knoglen og ringede til den kinesiske laege i Bromley og forhoerte mig om en aftale samme eftermiddag.
Jeg var heldig og der var plads klokken 15.30; FEDT!
Jeg fik 27 naaele i kraniet og ned langs rygradden og fik alskens syltekrukker stablet paa skuldrene og saa laa jeg der og blomstrede i en halv times tid, foer der blev flyttet lidt rundt paa krukkerne og saa lidt mere hvil.

Jeg var smurt ind i alskens maerkeligt duftende olier og fik en massage der sagde spar to. Jeg blev aeltet, banket, masseret og mast og var saa moer, da jeg kom ud der fra, men havde det ellers godt.

Det er simpelthen utroligt hvad saadan en kinesisk laege kan goere ved en. De kan ordne paa en time, hvad der ville tage adskillige sygehus og laegebesoeg at faa ordnet med vestlig medicin!

Hurra for the Chinese doctor!

Sommerfest i Oxo Tower

Fredag morgen da jeg ankom paa Cannon Street skinnede solen gennem skyerne, saa jeg snuppede lige hurtigt et billede af den bygning Lloyd arbejdede i paa et tidspunkt, for det havde jeg lovet at goere. Jeg havde dog advaret ham at han slet ikke ville genkende den, for den eksisterer nemlig ikke laengere!

Jeg gik ned til Holborn Viaduct, da jeg skulle til et moede i Holborn. Jeg elsker at gaa over broen med dens bombastiske figurer og symboler. Bare aergerligt at de nu skal staa side om side med disse grimme, groenne betonklodser, som formodentlig er en "anti terror" foranstaltning. Oev, hvor er det grimt!

Moedet endte med at vare hele dagen, saa jeg var godt moer da jeg endelig naaede paa kontoret efter klokken fire! Tilbage skulle jeg dog, for fredag aften skulle vi holde sommerfest i firmaet og det kan man da ikke gaa glip af. (",)

Vi startede med drinks paa Henry's, hvor fra vi blev samlet op i en flok taxaer og koert til the Oxo Tower, hvor vi havde et lokale for os selv i "tamesa" afdelingen af taarnet.

Vi blev fodret med kanapeer og god vin indtil ved 10-tiden, hvor taxaerne var paa banen igen, for at koere os videre til en natklub. Jeg havde nu bestilt min egen private chauffut ved navnet Lloyd til at hente mig, for jeg var alt for smadret til at tage paa natklub!

Paa vejen hjem begyndte det at regne; det var egentlig ganske hyggeligt, for jeg skulle jo ikke gaa hjem. Lloyd havde vaeret til yoga, saa han var virkelig sulten. Ergo stoppede vi ved Lundies paa vejen og fik en gang "jerk pork" med hjem.

Det tog godt nok ikke lang tid foer jeg sov den aften!

Der findes ikke noget bedre end roti!

Vi skulle lige et smut til Streatham i aften for at snakke Danmarkstur og se om vi var parate til at bestille billetter.

Fruen i huset var lige ved at klappe en omgang roti sammen - af seks pund mel! Det er da en portion man kan tage og foele paa.

Jeg sad og slikkede mig om munden lige ved siden af komfuret og blev selvfoelgelig forsoegskanin da "pandekagerne" begyndte at rulle af panden.

Nej, hvor skal jeg bare til at proeve mig frem ud i rotilavningens kunst! SLURP!

Et situationsbillede

Da jeg gik igennem the City i dag faldt dette billede i mine oejne. Jeg fik det ikke strammet ordentligt an, men tog det bare og opdagede foerst da jeg uploadede billeder i aften de tre lilla blomster. Er de ikke skoenne?

En sejltur paa Themsen

Tirsdag aften havde jeg reddet fem billetter til en sejltur ned ad Themsen med Lady Daphne og the Lime Street Ward Club. Vejret artede sig HELT VILDT, til trods for det forfaerdelige vejr vi har haft i de sidste tre maaneder. Paa den tid har vi faaet 40 cm - yep... FYRRE CENTIMETER regn!

Anyway, alle moedte op til tiden og alt aandede fred og idyl; indtil jeg fiskede mit vidunderlige fotografiapparat op ad tasken og indsaa at batteriet var naesten fladt og opladeren laa hjemme!

SUK, jeg var lige ved at hyle og Lloyd var paa nippet til at overveje om han skulle smide mig i floden. Han har vaennet sig til at der er billeddokumentation af naesten alt hvad vi foretager os og troede pludselig han helt skulle undvaere de saedvanlige tonsevis af billeder.
Heldigvis havde den gode Mrs Brown sit udemaerkede pocket kamera med og ingen intentioner om eller gaver for at bruge det. Jeg blev udstyret med det sagte kamera og nerverne faldt paa plads igen. Det er som at give en hysterisk hvalp en sut!

Vi fik en hurtig briefing om det gode skiw Lady Daphne, som er en Thames Barge og nogle forklaringer om redningsveste og baade og saa fik vi valget mellem at sejle op eller ned ad floden.

Op kunne vi sejle ca. 200 meter foer London Bridge ville staa i vejen og ned kunne vi sejle jorden rundt, om vi ville, saa laenge Tower Bridge blev aabnet!

Jubiii... afsted med os og aldrig saa snart var vi begyndt at sejle, foer alarmsignalet loed og Tower Bridge begyndte at aabne sig.

Det er altsaa et syn for guder. Den stakkels gamle bro og de slidte broklapper aabner adskillige gange dagligt og holder til det. Det er helt fantastisk.

Jeg taenkte saadan paa Lenes tur over Limfjordsbroen paa motorcykel, da vi sejlede under. Joesses, hvor var det flot!

Jeg foelte mig saa hjemme ombord. Jeg elsker duften af tjaere og droemte om en tur paa Lovise Moland eller et af deres andre skibe, naar jeg kommer hjem til Fur paa ferie - om faa uger!

Lady Daphne ejes af Michael Mainelli og hans kone og de gaar op i den med hiv og sving. Det er saa fedt at se. Han er amerikaner og hun er tysk - og de ejer en af kun ca. 30 Thames Barges stadig i flydende stand. Ok, man skal kunne faa raad til at eje saadan et skiw, men man skulle tro man skulle vaere Englaender (eller Furbo...) for at vaerdsaette saadan et oldfund!

Vi sejlede op forbi det historiske Greenwich til the Millennium Dome (nu kaldet the 02!) og vendte rundt og sejlede tilbage igen. Solen begyndte at gaa ned og himlen var saa smuk saa smuk.

Da vi naaede tilbage til Tower Bridge fik jeg helt taarer i oejnene. Vi havde haft Lloyd's soester paa besoeg i en uge. Vi ser hende naesten aldrig, da hun bor i USA og onsdag morgen skulle hun rejse hjem. Vejret havde vaeret skraekkeligt i tre maaneder og vi havde pludselig en smuk, smuk aften med hoej solskin, kold champagne og godt selskab og nu sejlede vi her midt i vores skoenne by. Nej, hvor blev jeg roerstroemsk!

Selvfoelgelig havde jeg taget en hulens masse billeder. Vi skyndte os hjem og uploaded dem paa flickr, saa de ikke forsvandt til Amerika uden vi fik dem at se.

Jeg har, som saedvanligt lavet et lille slide show. Jeg har ikke faaet sorteret ud i billederne, saa det kan godt vaere der er nogle mystifistiske nogen i blandt - og for den sags skyld nogen der ligger paa siden.

Sikken en vidunderlig aften!

Adgangsproblemet er loest!

Pludselig, da jeg laeste Annettes beskrivelse af de problemer hun havde haft med at komme ind paa min blog, kom jeg i tanker om hvad det var der kunne vaere i vejen.


Nu har fjernet en lille fidus med nogle hekserier i hoejre spalte og haaber paa at I nu har fri adgang til at laese mine udgydelser, uden yderligere besvaer.


Jeg beklager at det ikke goer noget ved bloggens almindelig og sproglige kvalitet, for indehaveren forbliver den samme!

Solen skinner fra en skyfri...

AAAH hvor fedt. Vi sad ude i middagspausen og noed solen paa de bare arme. Det foeltes som sommer og mindede mig om Juli maaned!

Imens jeg droemmer om solskin til mine hvide arme droemmer resten af landet om solskin til at toerre deres hjem og ejendele. Stakkels folk! Taenk sig at de mange steder ikke har hverken rindende vand eller elektricitet. De to ting der typisk adskiller den moderne verden fra resten af planeten!

Ahemmm... illustrationen har jeg vidst nok laant fra BBC, men jeg glemte sgi at snuppe urllen!

Vores fyr er gaaet i udu. Vi har vidst i flere aar at vi skulle have en ny og har for tiden kun varmt vand fordi vi har saadan en dypkogertingest i vores vandbeholder, som vi kan slaa til. Det er et hulens besvaer og koster en formue, men I det mindste har vi baade varmt og koldt vand - OG elektricitet!

En dag i blaa og gul!

Da jeg stod op i morges var der den hoejeste og klareste blaa himmel, med en dejlig stor GUL sol der bare bagte og bagte paa mine skuldre. VIDUNDERLIGT! Det er saa laenge siden vi har set himlen, at jeg naesten ikke kunne genkende den!

Ved stationen stod ukrudtet og skinnede om kap med solen, bag det blaa raekvaerk. Skoent!

Om en times tid er det tid at drage ud i det gode vejr for at spise frokost med en veninde og om lidt flere timer staar aftenen paa sejltur med klubben, ombord paa Lady Daphne. Bare rolig, det gode kamera ER med mig paa arbejde. Jeg turde ikke binde an paa at Lloyd ville huske det. Ikke at jeg ikke stoler paa ham, men jeg ville personligt haandkvaerke ham, hvis han glemte det og jeg synes nu alligevel det ville vaere saa aergerligt, for jeg kan jo slet ikke undvaere ham!

Vejret paa det sidste har vaeret helt forfaerdeligt. Det halve af England ligger under vand. Vi saa paa nyhederne i aftes hvor mange menneskers huse staar under over en meter vand. Floderne er SEKS METER over normal vandstand. The Environment Agency udsender severe flood warnings og vandet bare stiger og stiger. Det er helt vildt!

Oh well, der kommer noget positivt ud af alt. I det mindste behoever vi ikke vaere bange for at der ikke er vand nok i Themsen til aftenens sejltur!

Dagens lunchtime vandring

I min frokost pause skulle jeg et smut ned til Holborn Viaduct og havde derfor lejlighed til at smutte ind om Postman's Park, som er en af mine yndlings oaser i the City of London.


Haven er bygget som et minde for posten, den ganske almindelige post, der bringer vores post ud hver dag, come rain, come shine!

Vaeggen her har mindesten over 34 forskellige mennesker der har det til faelles at de reddede andres liv, men mistede deres eget. En tragisk og en smuk vaeg paa den samme tid.

Hvis du har set filmen Closer, kender du Alice Ayres. Det er det Natalie Portman snupper da hun bliver spurgt hvad hun hedder. Jeg er vild med den film; og den bliver da ikke ringere af at Clive Owen er med i den...

Uden for parken staar denne statue af Rowland Hill, opfinderen af det moderne postsystem. Jeg synes det er saa fedt at der staar en stor roed postkasse lige ved siden af ham.

Paa vejen tilbage fra mit oprindelige aerinde smuttede jeg lige igennem igen. Jeg kan ikke staa for de kaempe guldfisk!

Paa London Wall beundrer jeg altid disse luftventiler. Jeg synes farverne og formen er saa fed.

Naah, jeg maatte tilbage til min pind. Heldigvis kom jeg toerskoet hjem. Nu haaber jeg vejret holder, for Tirsdag aften skal vi nemlig ud og sejle paa Themsen!

Hverdagsturisten slaar til igen!

Den anden dag skulle jeg starte dagen paa en konference i Parliament Square, saa jeg tog toget til Waterloo lidt tidligere end var noedvendigt, saa jeg kunne gaa over broen til the Queen Elizabeth Conference Centre i det gode vejr.


Paa the South Bank er der saa meget at se og jeg elsker bare at vaere turist i London og gaa og tage billeder af det hele, uanset om min tur bare er en tur paa vej paa arbejde.

The London Eye er den fedeste sevaerdighed i London - og jeg bliver aldrig traet af at tage billeder af den og alle de andre fede ting paa the South Bank!


Konferencen varede hele morgenen og da vi endelig blev lukket ud i det gode vejr besluttede jeg mig for at gaa mod Trafalgar Square og finde noget frokost, inden jeg drog mod kontoret.

Jeg fik oeje paa de her to malere i Parliament Square og kunne slet ikke staa for dem. De blev godt nok fotograferet af mange!

Da jeg naaede til Trafalgar Square var det gode vejr gaaet over. Aergerligt, for jeg havde gaaet og droemt om at smutte i Marks' og koebe noget lunch og saa saette mig paa en baenk paa pladsen og nyde solen.

Never mind, jeg smuttede da bare ind paa Starbucks paa the Strand, hvor jeg fandt en plads bagerst i forretningen, og satte mig med en sandwich og en kop kaffe.

Jeg havde knap faaet mig sat, foer politiet kom og gennede alle de andre kunder ind bag i biksen, da der var en "suspect package" paa gaden uden for! De fik ordre paa at gaa saa langt tilbage i lokalet som muligt, pga eksplosionsfaren og de store vinduer!

Oh well, jeg spiste videre og lod vaere med at fiske den bog frem jeg er ved at laese, da den handler om da Rachel North overlevede at blive spraengt i luften i tubebomben for et par aar siden... I loebet af en god halv times tid blev vi loesladt igen og Starbucks kunne slaa doerene op for business igen. Jeg gaar ud fra det var falsk alarm!

Jeg besluttede mig for at gaa tilbage til kontoret, for vejret var blevet fint igen og jeg traengte til at faa lidt vind i haaret - og et enkelt billede i kassen.

Jeg har lavet en lille billedserie af min "turist"tur, som gaar hele vejen fra Waterloo Station, gennem tunnelsystemet ved det gamle "Cardboard city", langs South Bank forbi the London Eye og en flok Dali skulpturer, over Westminster Bridge til Parliament Square, op ad Whitehall, Trafalgar Square, the Strand og videre ned gennem Fleet Street, forbi St Pauls til Bank og endelig op til London Wall.

Skridt taelleren naaede de 10 km inden jeg kom i seng. Nej, hvor sov jeg godt!