01 december 2010

Frem og tilbage er lige langt

Naar man har faaet sig lusket paa arbejde, til trods for manglende tog, skal man ogsaa retur igen, naar man naar til aften. Jeg sendte mine kolleger hjem i loebet af eftermiddagen og da vi naaede til klokken fem smuttede jeg ogsaa selv.

Der laa stadig ingen sne i the City, ud over de faa fnug der havde lusket sig ind her og der. The Shard stod stor, stolt og flot og kiggede ned paa Themsen, hvor tidevandet stod ret hoejt og saa temmelig koldt ud. Jeg var i hvert fald ikke fristet til at snuppe en dukkert!

Floden ser saa lumsk ud i saadan noget vejr. Mine tanker vender sig automatisk til lumske gamle film om Jack the Ripper! Ja, min fantasi fejler ingenting, men maaske det var tanken om en forestaaende skraektur hjem der fik mine tanker paa de kanter!

I aften var der ikke halvt saa mange mennesker paa London Bridge station som i aftes, jeg gaar ud fra mange er blevet hjemme! Der var rapporter paa nyhederne i aften om hvordan mange ikke bliver betalt for arbejdsdagen, til trods for at man jo ikke kan goere noget ved at toget ikke koerer! Det er et kaempe problem for smaa firmaer, men det er nu heller ikke helt problemfrit for individer, der bare skal have til foeden!
Det lykkedes mig at finde et tog som koerte direkte til East Croydon og saa videre til Brighton, saa det var bare om at komme af paa den rigtige station!


Da jeg steg ud af East Croydon station kom jeg pludselig i tanker om min Kjoermes Knud tur fra Irland for knap to aar siden. Det er sgi da helt fantastisk at vi for tredje aar i traek skal opleve sne i saadanne maengder, efter vi i saadan ca. ti aar naesten ikke har haft sne overhoevedet!



Mine kolleger mener jeg er bindegal, men jeg kunne gaa til og fra arbejde hver dag uden problemer, hvis bare vi kunne faa lov at have en hel vinter med saadan noget vejr. Jeg tror jeg flytter til Svejts, eller Sverige, eller hvor nu man faar saadan noget vejr i laenger tid ad gangen hvert aar!

3 kommentarer:

AagePK sagde ...

Prøv da lige at se på de møj klare billeder med lysene på Themsen, de'da kø'nt!
Og forestil dig så hensat til 1800-tallets slutning, da der var i 10.000-vis af Hansom-cabs på vejene, foruden de andre hestekøretøjer, plus at de afbrændte i tonsvis af kul i millioner af skorstene: tror du, Jack the Ripper havde kunne se broen for bare Smog?
Herhjemme har fagforeningerne gjort opmærksom på, at den generelle linje er, at hvis du ikke kommer på arbejde pga sne, får du ingen løn, uanset om politiet fraråder al udkørsel MEDMINDRE man har fået en anden aftale. Mange får den, spørg Ellen hos Mommer, andre bytter med en feriedag.

Donald sagde ...

Sikken en tur at komme med på! Jeg kan lige se for mig, hvordan Jack the Ripper dukker op ved et gadehjørne, spørger om der er en dame tilsteder og tilbyder sin assistance ... nå heldigvis hører det en anden tid til. Jeg kan forstå på den sidste bemærkning, at det ikke er så alvorligt skrækindjagende, siden du kunne finde på at gå hele vejen trods kollegers forundrede blikke. Det er fantastisk at du kan tage farvebilleder i halvmørket (jeg ved godt nogle af dem er lidt rystede, men det giver indtryk af bevægelse).

Det med at tage en uvant tog-strækning kan være frygtindgydende svært at gennemskue - sommetider er tiden for kørsel jo meget lang på en "bumletogs-strækning". Men til gengæld kan man ved at tage en uvant rute opleve nyt, det er du jo fænomenal god til!

Iøvrigt tror jeg at svenskerne har brug for indbyggere i Kiruna og andre nordlige byer med sne-garanti, forskellen er at der ikke er ret mange lyse timer.

Det er ikke så nemt at spå om fremtiden i Kiruna, for den ligger ovenpå en mine, som har gennemhullet jorden og derfor er bæreevnen mindsket - så byen burde flyttes siger ingeniører!

Dorthe sagde ...

Bor I i selve Croydon? Vidste du da, at en dansk gruppe har købt en lille bid deraf?
http://www.24.dk/article.jsp?articleId=10418