Da min elskede havde faaet parkeret lidt uheldigt i snevejret kom der en kone til hans hjaelp. Hun gik resolut ind og fandt to gamle haandklaeder, som kom under hjulene og i loebet af nul komma fem var bilen fri fra den klistrede parkeringsplads.
"Vi bliver noedt til at koebe hende nogle nye haandklaeder" sagde min elskede, da vi var ude og handle, mens han fingererede nogle hamrendes dyre haandklaeder i egyptisk bomuld og til flere hundrede kroner stykket. Godt nok synes jeg det var en god ide, men ligefrem at give flere hundrede kroner per styks var dog lige i overkantet.
Heldigvis vidste jeg lige praecis hvor vi kunne faa et par paene bomuldshaandklaeder til en rimelig pris og saa skyndte jeg mig at pakke dem ind, saa de saa rigtig dyre ud.
Konen blev simpelthen saa glad og synes det var "alt for meget". Det var det ikke, der skal bare saa lidt til at goere folk glade og hun startede! Sneen kan vaere en pestilens for mange, men hvor bringer det bare det bedste ud i folk. Folk hjaelper hinanden, giver en fremmed bil et skub her, siger "pas paa" der og er generelt saa meget rarere ved hinanden.
2 kommentarer:
Åh, jeg elsker bare sådanne historier :-D
Det er så herligt at høre, hvordan vi i sådan en på flere måder kold tid godt kan finde ud af at hjælpe hinanden, når det er nødvendigt.
Skøn julefortælling, Tina.
Tak skal du have. Vi synes bare det var saa paent af hende, uanset om det var nogle gamle udrangerede haandklaeder. :)
Send en kommentar