Foerstehaandsindtryk

Velankommet til Havana fik vi vekslet nogle penge og hyret en taxa. Jeg havde laest at taxaen skulle koste mellem $25 og $30 (ja, de bruger vitterligt dollartegnet, men i folkemunde kaldes pengene CUC!) alt efter hvor i Havana man skulle hen. Vi fik at vide paa forhaand at taxaen kostede $25 (£18) - og det holdt stik.

Vi havde bestilt vores overnatning hjemmefra, men havde vaeret lidt spaendte paa hvad vi ville finde, da vi skulle bo privat. Paa Cuba kan folk soege om at faa lov til at leje deres lejlighed ud til turister, boligerne kaldes "Casas Particulares" og ejerne betaler et fast maanedligt beloeb til regeringen for dette privilegie og kan saa tjene penge paa at have folk som os boende. Vi havde fundet Casa Federico gennem Casa Particular websiden og havde ikke haft nogen grund til bekymring, for stedet var stort, rent og laa helt fantastisk; lige ved Prado, som er hovedgaden i Havana!

Vi havde bestilt aftensmad os vores vaert, Federico, og det kom vi ikke til at fortryde! Federico er en rigtig god kok og han havde forberedt en stor middag af traditionel cubansk festmad, som bestaar af stegt svinekoed med ris, avokado, agurk, kaal, ristede plantain bananer og en suppelignende sovs, lavet med kidney boenner. Det tegnede godt!

Da vi smagte kaffen var vi helt klare over at vi var landet et rigtig godt sted. Joesses, som den mand kunne lave kaffe. Vi fik en hurtig sludder, men der gik nu ikke ret laenge inden vi fortrak til vaerelserne, for joesses, som var vi traette!

Vi havde to vaerelser, side om side. Max fire personer, fordelt paa to vaerelser er hvad man kan faa tilladelse til at leje ud/til. Mellem de to vaerelser laa der et stort og dejligt badevaerelse og i begge vaerelser var der masser af opbevaringsmuligheder for toej og ting, et pengeskab og den uundvaerlige air condition. Der er hot, hot, hot i Havana!

Jeg vaagnede klokken fire om morgenen, mens det endnu var baelgmoerkt og laa vaagen i en halvtimes tid, indtil kokken paa taget overfor begyndte sit morgenkald KYKKELIKYYYYYY! Efter en times tid faldt jeg hen igen og sov videre til ved ottetiden. Dette moenster viste sig at gentage sig hver morgen gennem hele ferien, med eller uden kokkemorgenvaekning og helt aerligt, det var lidt hyggeligt.

Da Federico fandt ud af at han havde danske besoegende grinede han og sagde at vi ville foele os hjemme. Den danske ambassade ligger fire vinduer vaek fra lejligheden! Vi saa nu aldrig andre end os selv der saa specielt danske ud, men flaget var da oppe i loebet af ugen og man maa gaa ud fra at en eller anden passer kontoret. Spoejst at ud af alle de steder vi kunne have boet, saa endte vi lige der!

Foerste formiddag fik vi til at gaa med en hurtig rundtur i den gamle by, som ligger lige ud til vandet. Paa den modsatte bred ligger der et lille gult hus, oppe paa en bakke. I haven staar der en gigantisk ikonfigur. Huset var Che Gueveras, men som langt de fleste af de "officielle" bygninger i Havana, saa er det nu et museum, som vi dog ikke kiggede naermere paa.

Der er INGEN behov for at gaa paa museum i Havana eller resten af Cuba, for den sags skyld, da det er som at gaa i et udendoersmuseum naar man gaar gennem gaderne. Saa meget af tiden foelte jeg det som om jeg gik rundt paa et film set. Ja, ikke at jeg nogensinde har vaeret saadan et sted, men det foeles i hvert fald ikke som om det er et rigtigt sted, hvor folk virkelig bor!

Nogle af de officielle bygninger er i en fin fin stand og staar stolte og forvirrer med deres mange forskellige stilarter, mens de oldnordiske biler og lastbiler suser afsted i en kaempestor osende udstoedningssky! Jeg tror jeg saa en kommentar der sagde noget om at det ville vaere godt om man boede et sted hvor man reparerede biler. Tro mig, det er IKKE nogen god ide at beholde bilerne saa laenge. Jeg har ALDRIG nogensinde set saa faa biler forurene saa meget. Min elskede spurgte mig om der stod noget i min bibel (Lonely Planet - jordens bedste guidebog!) om hvor man kunne finde en bilsynshal, men det gjorde der ikke! Skulle bilsynsreglementet komme til Cuba, saa skulle de vidst have importeret 9 millioner cykler mere, saa de havde en hver, for der ville nok maximum vaere ti biler tilbage paa hele oeen!

Jeg kan slet ikke holde op med at taenke paa den maerkvaerdige oe. Hver gang jeg kommer i tanker om noget proever jeg paa at naa en eller anden form for konklusion ved for eksempel at sammenligne med andre steder jeg har vaeret og jo mere jeg taenker og spekulerer, jo mere indser jeg at sandsynligheden for at jeg nogensinde naar til nogen konklusion er meget lille! Cuba er unik - helt unik og der er ingen tvivl om der kommer flere billeder og fortaellinger over den naeste tid.