Turen gik til Bournemouth

Jeg var tidligt oppe og ude i kulden i morges, da jeg skulle naa et tog til Clapham Junction, hvor jeg skulle moede en kollega og videre til en serie moeder i Bournemouth. 

For saadan ca. 100 aar og en sommer siden plejede jeg at komme gennem Clapham Junction hver evig eneste dag og joesses, hvor havde jeg bare glemt hvor snaevre gangene paa den station er og hvor mange tusindevis af mennesker der partout skal igennem den paa en gang. Pyha!

Jeg havde haabet paa en lille gaatur uden min kollega, men det lykkedes ikke, saa billederne af den ellers hyggelige by faar vente til en anden god gang! Bygningen i baggrunden f.eks. skal jeg lige have studeret, for den saa spaendende ud. Har vidst engang vaeret rigtig flot og der er flere af slagsen paa det straek. :)

I Bournemouth har de mange palmer som vejtraeer og jeg maa indroemme jeg fniste hoejlydt for migselv, da jeg saa de ogsaa havde palmer mellem skinnerne paa stationen - af plastik! Vejtraeerne er altsaa den aegte vare, som jeg ogsaa maa soerge for at fotografere naeste gang. 

Brrr...

I weekenden var vejret bare saa fint og lunt; det var det ikke i dag. Huha, hvor var det koldt og vaadt og jeg havde selvfoelgelig ikke faaet vinterfrakken gravet frem fra skabet. Det har jeg nu og jeg glaeder mig til at svoebe den om mig i morgen!

De har problemer med sne i Skotland og min elskede paastaar han ogsaa saa noget der lignede snefnug her i dag. De kan bare komme an, for nu er jeg klar!

Jeg skal nok komme efter det!

Jeg aner ikke hvad der gik af mig i gaar, men pludselig tog en hvis mand i mig og saa flaaede jeg koekkenskabene op og fandt ingredienserne til et broed. Saadan et rigtig broed lavet helt fra bunden - ingen faerdigkoebte melblandinger her!

Jeg pulsede og blandede og aeltede saa det var en fryd og snart var jeg klar til at indvi min nye broedform, som jeg fik med et par pakker smoer for nogle uger siden - Lurpak, hvad ellers?

I loebet af et par timer stod der et flot formbroed, parat til at blive proevesmagt omkring et par skiver bacon! Hele broedet forsvandt i et hug og alle slikkede sig om munden og spurgte hvornaar jeg havde taenkt mig at bage noget mere? Jeg tror ikke det kommer til at vare laenge, men der er dog en ting jeg skal have laert at forstaa, nemlig hvorfor dejen skal haeve i en time, aeltes lidt mere og saa haeve i 20 minutter igen? Hvad goer den mellemaeltning ved dejen?

Reklamer

Jeg er ikke helt sikker paa hvad i alverden jeg har gjort, hvorfor der pludselig sidder reklamer midt paa min side! Jeg arbejder paa sagen; maaske det var foentoerreren der udloeste reklameudbruddet?

Ahemmm... (",)

Undskyld mig, men den ser altsaa oehmmm... farlig ud!

London paa cykel

Det bliver nemmere og nemmere at cykle i London, men der er stadig lang vej tilbage foer vi naar op paa danske forhold for cyklisterne. Det er ikke hver dag jeg har chancen for at finde cyklen frem, men saa snart forholdene er der, saa kaster jeg mig paa jernhesten og ud i det pulserende liv.

I morges havde jeg en aftale hos min damefrisoer, som havde love at saette lidt styr paa lokkerne for mig.
Damefrisoeren plejede at have salon fem minutters gang herhjemme fra, men flyttede for nogle aar siden sin salon, saa nu ligger der en 6-7 km imellem os. Den tur tager jeg med den stoerste glaede paa cyklen - isaer paa en dag som i dag, hvor temperaturen laa paa 12 grader.
Jeg elsker at cykle hjemmefra i god tid, saa jeg kan finde veje der gaar gennem omraader som dette. Foer jeg havde en cykel anede jeg slet ikke dette omraade eksisterede, men det goer jeg nu!

Der er mange maader at finde cykelvenlige steder i London. Man kan bruge Googles nye vaerktoej, der giver en ruten til fods, men jeg holder mere af at bruge Walkit, som er en webside der specialiserer i lige praecis det Google nu er ved at rode sig ud i, nemlig at finde vej til fods. Mange steder i London er der hvad vi kalder "service roads", hvor folk f.eks. har adgang til bagenden af deres have via en lille sti, som skraldemanden traditionelt har brugt til skraldindsamlingen. Andre steder har man, som her, en vej mellem garagerne, som ligger bagerst i haven. Saadanne ruter kan man vaere heldig at finde paa Walkit. Jeg finder dem hovedsageligt ved at proeve mig frem, for det synes jeg er sjovest.

Mange af mine billeder tager jeg fra cyklen, saa de bliver ikke altid helt lige, men efterhaanden kender jeg mit fotografiapparat saa godt, at jeg sagtens kan haandtere det med en haand. Vi har vaeret igennem en del billeder sammen, vi to!

Omraadet hvor min damefrisoer har salon er altid meget stille. Man kommer af og til om ved en der staar ude og vasker bil eller maaske skal der fejes en forhave, men for det meste er det helt stille - naesten uden trafik. Det er spoejst at det kan lade sig goere, naar der generelt er en hulens trafik alle steder.

Platantraeerne staar saa flot paa denne tid af aaret, saa jeg snuppede en tur ned gennem "Dogshit Alley" (ja, det hedder den altsaa ikke, men det kalder jeg den!) paa hjemvejen, for der har vi saa flotte nogle gamle platantraeer, der faar lov at vokse sig kaempe helt uden beskaerelse. 

De platantraeer vi har i London er af arten "London Plane" og det er bare saadan et flot trae. De er alt for store til en Londonsk have, men bruges rigtig meget i parker og som vejtraeer og er for mig et af de mange ting der faar London til at ligne London.

Traeerne staar langs hele den nordlige side af stien og haenger og giver skygge og lae paa dem der gaar under. Stammen og grenene er saa flotte i camouflagefarverne, som skifter hele aaret rundt. Der kommer ingen og fejer paa denne sti, saa bladene faar lov at ligge og raadne, som blade skal. De dufter himmelsk og daekker over hundelortene, der desvaerre udgoer en del cm2 paa den sti!

Naar jeg kigger op ad stammen paa de flotte farver paa baade stamme og blade faar jeg lyst til at eje saadan en billedvaeg, som var populaer i 70'erne. De var sgi da fede, monstro ikke der er et marked for saadan nogen igen. Det kan vaere jeg skal tage patent! - WOT!!! der er vidst nogen, der er kommet mig i forkoebet; se lige her!

Jeg gad vide om jeg kan faa saadan en fidus lavet med mit eget motiv, for saa kunne ovenstaaende da godt bruges. :)

Jeg har altid holdt meget af traeer og har klaret i naesten samtlige fyrbuske og fyrtraeer paa hele NordFur for mange aar siden og er derfor meget glad for naaletraeer, men London Plane er nu ogsaa gaaet hen og er blevet en yndling sammen med egen. Naar jeg ser et egetrae taenker jeg nemlig paa min soede soester, som har en hel skov af slagsen lige uden for sit vindue og det er bare ALT for lang tid siden jeg har set den!

Naturens farvelade

Alle mennesker har et talent af en slags, siges der. Nogen kan skrive boeger, mens andre er dygtige til fysik, nogen kan bygge huse og saa er der dem der kan synge som en fugl. Naar nogen er god til noget, helt uden at have haft nogen officiel traening, saa snakker man om naturtalent. Denne post handler om lige det - nemlig naturens talent.

Naturen kan noget med farver, som kun de faerreste kan. Den kan saette farver sammen, som man hvis man iklaedte sig toej i de farver, ville blive kigget maerkeligt paa, for de kuloerer passer jo ikke sammen.
Sort, orange og knaldblaa - nej vel?  Vi har dette (hvorfor loed "denne" lige saa rigtigt?) flotte hjortetakstrae i haven.

Jeg er vild med den, baade farverne, de behaarede grene, der er helt lysebrune i foraaret og sorte i efteraaret og faconen paa loevet og den maade bladene haenger paa. Min moster plantede et af disse traeer i sin have for nok 35 aar siden og jeg har altid oensket mig et siden. Nu har jeg to styks af slagsen og jeg vaerner om dem, for de skal bare leve i min have. Vi havde en der lige pludselig gik ud og saa vaeltede den. Den skyder meget fra roden, saa vi lod et bar stykker gro og her staar de nu. De gror hurtigt!

Naturens farver paa denne tid af aaret er naesten lige saa skrigendes paa denne tid af aaret, som om foraaret. Det er nogle andre farver, men der er mange lighedspunkter, trods alt. Min elskede var meget nervoes for at graesset aldrig ville gro til igen, efter han tog plaenen under en kraftig behandling, men nu staar den lige saa irskgroen som saadan en plaene skal. Jeg lagde maerke til i gaar, da jeg kom hjem, at graesplaenebogen (jep!) laa paa bordet, slaaet op paa den side der siger hvad man skal goere ved plaenen i efteraaret. Han skal nok faa styr paa det!

Vi snupper lige et billede mere af mit smukke trae - det er ren og skaer blaer, for jeg er sgi saa stolt af det - og nu vi lige er ved blaer...

Tidligere paa aaret kom jeg om ved denne bougainvilla i et havecenter og kunne slet ikke lade vaere med at tage den med i kurven hjem. For nogle uger siden kom den i jorden og se lige hvad der er sket.

Den er i knop! WOW - hvor skal den bare plejes og passes, for forestil dig lige saadan et cyklamen blomsterhav sammen med de fine, hvide clematisser der haenger ind fra naboens have. Jeg tror ogsaa de vil saette pris paa den, for alt hvad der gror ved skaellet deles vi jo lidt om. De er ogsaa glade for blomster og har saa mange og flotte sorter, men ingen bougainvilla - endnu!

A staar for...

A staar for: Aftenens godnatbillede(r), som er et fast indslag her paa bloggen og denne uges indslag i den nye ABC Scandinavia billedleg. 

I aften har jeg tonsevis af godnatbilleder, som ogsaa kan ses paa Flickr, hvor alle de billeder der ikke er med her er lagt op. I dag er Guy Fawkes day, dagen hvor vi har baal og fyrvaerkeri til den store guldmedalje. Guldmedaljen bliver ikke mindre med aarene, men ih, hvor er det bare paent!

Det var helt fantastisk til nogle shows vi fik serveret i aften. Da boernene var smaa plejede vi at tage til Blackheath for at se det flotte fyrvaerkeri, men nu ser vi det hjemmefra. :)

Laer mere om ABC legen og hvordan du deltager - lige her!

Fredag aften

Ugen har vaeret lang og lidt sej, men for hulen hvor faar man da lige et lille energiboost, naar det pludselig er tid at holde weekend. Jeg smaahinker naermest hele vejen ned til stationen. :)

Jeg skulle selvfoelgelig liiige staa og se paa tidevandet kom ind, mens floden proevede paa at flyde ud af. Det giver nogle sjove boelger, naar understroemmen naturligt flyder mod oest og tidevandet maser sig ind mod vest. Jeg synes billedet er meget moerkt, men det var da rimelig tidligt paa det tidspunkt. Min billedfering betoed selvfoelgelig jeg kom for sent til det tog jeg egentlig havde planer om at naa, men heldigvis koerer de hver 10-12 minutter, saa det gik endda.

Der gik ikke laenge fra jeg kom hjem til maden stod paa bordet. Vi var nemlig enige om at vi fortjente en shish kebab fra verdens bedste kebab shop og minsandten om ikke der faldt en pose chips af til os ogsaa. Fredag aften er altsaa ikke det vaerste der er!

Fint koerende

The Lord Mayor's show skal staa loerdag den 13. November. Showet er en aarlig begivenhed og dagen hvor den nye borgmester for the City of London bliver sat ind. I aar skal Michael Bear overtagen tjansen fra Nick Anstee, som garanteret traenger til en god lang ferie, efter sit aar som Lord Mayor! Det er nemt at tro det er en loppetjans, men hvis man kigger lidt paa det program de laegger for dage, saa er der ingen tvivl om det er haardt arbejde. Haardt arbejde i flotte og spaendende omgivelser, men haardt arbejde foerst og fremmest!

Da jeg gik forbi the Guildhall i aften opdagede jeg pludselig at the State Coach stod fremme til beskuelse. Normalt staar den i the Museum of London, som er lige om hjoernet, men i anledning af det forestaaende show er den stillet frem til parade, i gadeplan.

Kareten er ca 250 aar gammel og helt vildt flot, altsaa saadan paa den "prangende uden at vaere elegant"e maade.  Tjek lige billederne paa siden. Bare et af dem er jo et kunstvaerk i sig selv. Taenk sig alle de penge der er blevet brugt paa at lave saadan en vogn, i en tid hvor hungersnoed var hverdagskost!

Jeg synes simpelthen det er genialt at udstille vognen paa den maade. Den er ikke gemt langt vaek i et stoevet museum, man kan komme helt taet paa og alligevel staar den der toert og sikkert indtil den skal i brug.

Selv hestene er udstillet! I hvert fald er deres pladser markeret med en buk og paa ryggen af hver buk staar der navnet og racen paa den hest der skal gaa lige der. Hestene er en historie for sig og i aar faar de en ny kusk, som er den samme mand som leverer hestene. Gad vide om jeg monstro kan lokke min elskede med paa en lille City udflugt den loerdag, eller om jeg skal staa op foer en vis mand faar sko paa, paa onsdag, naar de proevekoerer turen klokken alt for tidligt om morgenen? Vi faar se!