London paa cykel

Det bliver nemmere og nemmere at cykle i London, men der er stadig lang vej tilbage foer vi naar op paa danske forhold for cyklisterne. Det er ikke hver dag jeg har chancen for at finde cyklen frem, men saa snart forholdene er der, saa kaster jeg mig paa jernhesten og ud i det pulserende liv.

I morges havde jeg en aftale hos min damefrisoer, som havde love at saette lidt styr paa lokkerne for mig.
Damefrisoeren plejede at have salon fem minutters gang herhjemme fra, men flyttede for nogle aar siden sin salon, saa nu ligger der en 6-7 km imellem os. Den tur tager jeg med den stoerste glaede paa cyklen - isaer paa en dag som i dag, hvor temperaturen laa paa 12 grader.
Jeg elsker at cykle hjemmefra i god tid, saa jeg kan finde veje der gaar gennem omraader som dette. Foer jeg havde en cykel anede jeg slet ikke dette omraade eksisterede, men det goer jeg nu!

Der er mange maader at finde cykelvenlige steder i London. Man kan bruge Googles nye vaerktoej, der giver en ruten til fods, men jeg holder mere af at bruge Walkit, som er en webside der specialiserer i lige praecis det Google nu er ved at rode sig ud i, nemlig at finde vej til fods. Mange steder i London er der hvad vi kalder "service roads", hvor folk f.eks. har adgang til bagenden af deres have via en lille sti, som skraldemanden traditionelt har brugt til skraldindsamlingen. Andre steder har man, som her, en vej mellem garagerne, som ligger bagerst i haven. Saadanne ruter kan man vaere heldig at finde paa Walkit. Jeg finder dem hovedsageligt ved at proeve mig frem, for det synes jeg er sjovest.

Mange af mine billeder tager jeg fra cyklen, saa de bliver ikke altid helt lige, men efterhaanden kender jeg mit fotografiapparat saa godt, at jeg sagtens kan haandtere det med en haand. Vi har vaeret igennem en del billeder sammen, vi to!

Omraadet hvor min damefrisoer har salon er altid meget stille. Man kommer af og til om ved en der staar ude og vasker bil eller maaske skal der fejes en forhave, men for det meste er det helt stille - naesten uden trafik. Det er spoejst at det kan lade sig goere, naar der generelt er en hulens trafik alle steder.

Platantraeerne staar saa flot paa denne tid af aaret, saa jeg snuppede en tur ned gennem "Dogshit Alley" (ja, det hedder den altsaa ikke, men det kalder jeg den!) paa hjemvejen, for der har vi saa flotte nogle gamle platantraeer, der faar lov at vokse sig kaempe helt uden beskaerelse. 

De platantraeer vi har i London er af arten "London Plane" og det er bare saadan et flot trae. De er alt for store til en Londonsk have, men bruges rigtig meget i parker og som vejtraeer og er for mig et af de mange ting der faar London til at ligne London.

Traeerne staar langs hele den nordlige side af stien og haenger og giver skygge og lae paa dem der gaar under. Stammen og grenene er saa flotte i camouflagefarverne, som skifter hele aaret rundt. Der kommer ingen og fejer paa denne sti, saa bladene faar lov at ligge og raadne, som blade skal. De dufter himmelsk og daekker over hundelortene, der desvaerre udgoer en del cm2 paa den sti!

Naar jeg kigger op ad stammen paa de flotte farver paa baade stamme og blade faar jeg lyst til at eje saadan en billedvaeg, som var populaer i 70'erne. De var sgi da fede, monstro ikke der er et marked for saadan nogen igen. Det kan vaere jeg skal tage patent! - WOT!!! der er vidst nogen, der er kommet mig i forkoebet; se lige her!

Jeg gad vide om jeg kan faa saadan en fidus lavet med mit eget motiv, for saa kunne ovenstaaende da godt bruges. :)

Jeg har altid holdt meget af traeer og har klaret i naesten samtlige fyrbuske og fyrtraeer paa hele NordFur for mange aar siden og er derfor meget glad for naaletraeer, men London Plane er nu ogsaa gaaet hen og er blevet en yndling sammen med egen. Naar jeg ser et egetrae taenker jeg nemlig paa min soede soester, som har en hel skov af slagsen lige uden for sit vindue og det er bare ALT for lang tid siden jeg har set den!

Smadret til atomer!

Cyklen blev luftet i dag og nu sidder jeg her og foeler mig saa traet som et helt alderdomshjem, der har vaeret paa udflugt i fjorten dage, men for hulen hvor er det da bare en dejlig fornemmelse at vaere fysisk traet, man sover saa godt.

Jeg skulle have handlet et par smaating og besluttede mig for at cykle en tur til Bromley. Jeg overvejede ruten lidt og endte med at tage den lange rute, som blandt andet gik igennem Beckenham Place Park, som er et sted vi har brugt rigtig megen tid da boernene var smaa. Parken er paa 96 hektar og er som at gaa/cykle tur ude paa landet. Det er et vidunderligt sted og jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at snuppe en tur derind.

Da jeg ankom i Bromley begyndte det at regne. Jeg fandt en cykelparkeringsplads og tog mig god tid i forretningerne, saa da jeg kom ud igen var bygen ophoert. Jeg havde dog ikke den store tillid til at jeg ikke ville blive vaad, men heldigvis er jeg jo ikke lavet af sukker, saa jeg drog alligevel hjemad.

Paa hjemturen tog jeg stiruten, som gaar ind gennem en del kolonihaver. Kolonihaverne i London er doedcharmerende, i det de her stadig udfoerer den funktion de oprindeligt var udtaenkt til. Her kan man ikke bo i en kolonihave, eller holde ferie der, man kan bygge et lille skur af forhaandenvaerende materialer til at opbevare ens ting og sager, eller til at give en ly, hvis der kommer en byge og saa kan man plante og saa alt det man kan faa til at vaere paa det lille stykke jord. Skuret ovenover er ikke helt faerdigt, paa bagsiden mangles der stadig et lille stykke, men det kommer vel, naar han har lidt pind i overskud.

Jeg var lige ved at glemme det, men nogle naboer havde fortalt mig noget jeg lige skulle se med egne oejne. Kommunerne stiller land til raadighed til sigoejnere (ahemmm... nu haaber jeg altsaa stadig de hedder saadan og at jeg ikke lige har fornaermet et helt folkefaerd!) eller travellers/gypsies, som vi kalder dem her. Gypsies bor i campingvogne hele aaret rundt og bor som regel i store grupper med al deres udvidede familie. Af og til er der en gruppe der slaar sig ned paa noget land, som de ikke har ret til. Der laa en stor cricket club ikke langt fra os, men for efterhaanden mange aar siden braendte den ned og siden har jorden bare staaet tom. Det goer den ikke laengere, for nu er der en gruppe gypsies der har raget et stykke af stakittet ned og flyttet ind!

De kunne ikke have valgt en stoerre kontrast fra deres tilfaeldige levevis til den der foregaar paa den anden side af vejen, hvor folk bor i paene, store enkelthuse og vasker bil om loerdagen. De fastboende er ikke tilfredse og er gaaet rettens vej, for at faa the travellers ud. Jeg kan da godt se at det ikke kan nytte de bare snupper et stykke privat jord, men for hulen, det har staaet tomt saa laenge at jeg selv har vaeret fristet til at besaette det!

Gypsies har vaeret i Sarf London i mange aar. Traditionelt har det arbejdet ude i Kent i sommeren, hvor de har plukket humle, baer, aebler og hvad ellers der gror der, for at tjene til dagen og vejen. Mange gypsies er fastboende i huse, men en stor procentdel af dem foretraekker en campingvogn (deluxe!) over et hus. Det er mig ufatteligt, men det maa de jo om!

Jeg kom toerskoeet hjem og blev moedt af min elskede og David, alle mine soede boern og den lille Bebs, som alle var kommet til spisning. Soendag er og bliver min yndlingsdag!

Aarets foerste hoest

Turen hjem gik via stien i dag, da jeg lige ville have taget et par billeder. Jeg har en plan om at se om vi kan faa stien gjort faerdig, da vi har et lille problem med affald paa en lille del af den.

Stien er god og bred og har plads til baade en gang og en cykelsti. Langt det meste af stien har ind og udgange som denne her, som goer at man ikke kan koere en bil ned af den.

Et lille stykke af stien har desvaerre ikke den luksus og lider derfor under en fandens masse skrald og skrammel, som folk dumper. Det er noget haesligt svineri og ret irriterende med alt det knuste glas - isaer naar man kommer paa cykel! Nu faar vi se om vores road association (vej "forsamling") vil tage sagen frem.

Paa turen op ad stien fik jeg et par brombaer i maven og gik og noed alle de flotte baer og andre frugter der sidder paa alle buskene. Hold da helt fast for en hoest vi faar i aar paa baerfronten. Jeg gad vide om det samme goer sig gaeldende paa markerne. Man har da lov at haabe.

Da jeg kom hjem gik jeg en tur ned i haven, for lige at se hvordan vores egen hoest egentlig saa ud og min salighed om ikke der var jackpot. En enkelt lille blomme havde faaet kuloer!

Jeg beherskede min lyst til at smovse den i mig uden at tilbyde min elskede den, men da han sagde nej tak tog det ikke mange oejeblikke foer den forsvandt. Uhmmm... som jeg glaeder mig til aarets hoest!

Graesset er ikke altid groennere

Det siges at graesset er groennere paa den anden side, men jeg begynder at tvivle paa det gamle ordsprog, for her er graesset altsaa ikke saerlig groent - heller ikke paa den anden side!

Paa vej hjem fra arbejde i dag kiggede jeg paa den ene side af vejen, hvor disse tennisbaner har hjemme. Det er graesbaner og normalt er de paent groenne, det er de ikke nu!

Paa den anden side af fortovet er der normalt en laekker groen stribe graes, som lige for tiden er helt brun. Naesten alle "frugterne" (helikopterne) fra traeet er faldet ned i den blaest vi har haft i de sidste par dage. Efter lang tids toerke har vi endelig faaet lidt regn om natten og ifoelge almanakken skulle vi faa regn i de naeste 40 dage, da det regnede paa St Swithun's day.

Jeg kan saa godt lide groent, saa jeg tog en lille detour paa vejen hjem. Jeg vidste at min elskede ikke ville vaere hjemme foer sent, saa jeg havde ikke saa travlt. Det var heldigt, for jeg fik oeje paa denne kaempe guldsmed og den kunne jeg da ikke bare gaa forbi helt uden at fotografere den!

Bjoernekloen staar stadig groen og bladene paa traeerne ligesaa, men bliver denne toerke ved, saa tror jeg vi faar bare traeer tidligt i aar, for der bliver sgi da ikke saft tilbage i dem!

Vandet i aaen er lavt og selv paa bredden paa aaen er det tydeligt at der ikke er kommet vand laenge. De foerste seks maaneder af aaret er de toerreste i 100 aar! Jeg synes simpelthen hvert aar er et rekord aar i disse tider, men at doemme efter graessets kuloer, saa er det ikke overdrevent!

Stien jeg gik paa er en af dem vi cykler paa. Der er gangsti i den ene side af stieen og cykelsti i den anden. Naar stien er brudt er der typisk denne slags forhindringer til ind og udkoersel, saa kun folk paa to ben og cykel kan komme igennem.

Fra dette punkt er det ikke tilfaeldet og det sidste lille stykke sti ligner simpelthen Jerusalems oedelaeggelse, da folk kommer og dumper alt muligt skrammel, hvor de kan komme usete til. Det er saa irriterende, for det betyder man sommetider ikke kan komme igennem det sidste stykke af stien. Vi har snakket om at vi skal have forhoert os ved enten kommunen eller vores "road association" (vejsammenslutning?) for at se om der kan blive sat forhindringer op, saa vi undgaar en punktering!

Jeg var helt maalloes, da jeg naaede til toppen af stien, for jeg har da lige godt aldrig set saa mange brombaer som staar der i aar. Jeg gad da nok vide hvad almanakken har at sige om det, men man maa gaa ud fra det er naturens maade at ruste os til en haard vinter. Jeg protesterer ikke, tvaert imod saa synes jeg det lyder fantastisk!

Aftenens cykeltur

Jeg er ikke helt parat til at loebe endnu, da mit knae stadig er ret blaat og oejet er heller ikke tilbage til normal endnu og jeg er ret sikker paa det ikke bliver bedre af at loebe, saa i stedet er vi ude paa cyklerne.

I aften synes vi vi ville udnytte lyset og efter vi havde spist fandt vi cyklerne frem og saa afsted. Vi har et fedt cykelrutenetvaerk, som straekker rigtig mange km. I London er der oceaner af toglinier og mange af cykelruterne foelger togbanerne, saa man naesten aldrig skal paa vejen og cykle. Vi koerte nord ad rute 21 og lod ruten bestemme hvor vi kom frem.

Jeg havde proevet ruten en gang foer, til fods, men det var rigtig lang tid siden, saa vi var rigtig kommet paa eventyr. Engang imellem stoppede min elskede, kiggede sig forvirret rundt og spurgte "hvor i alverden er vi?" Det er altsaa ogsaa maerkeligt at se alt bagfra, naar man kun er vandt til at se det fra vejsiden.

Efter nogen tid var vi naaet op til floden, som er et sted vi begge holder utrolig meget af og endelig fandt vi ud af hvad de lejligheder, vi tit har kigget paa fra den anden side af floden, hedder. Selvfoelgelig er de alt, alt for dyre til os, men man har da lov at droemme.

Det er da ikke den vaerste udsigt man kunne sidde og kigge paa hver aften, naar solen gaar ned. Min elskede har fundet en fed lejlighed med en kaempe balkon, to gaestevaerelser osv. Bare et lille problem... vi har ikke lige faaet spillet i lotteriet!

Alletiders undskyldning

Jeg havde et aerinde i Penge i morges. Ja, altsaa ikke Von Ands pengetank, men bydelen i Sarf London, som lyder det fede naven "Penge". Solen skinnede gennem en skyet himmel og saa synes jeg jo naesten ikke at jeg havde noget valg...

Frem med cyklen og saa afsted. Her hvor vi bor er der endda indtil flere cykelstier, saa jeg maatte ud og oeve mig i at cykle uden fodbremse. Det gik faktisk helt fint, jeg koerte slet ikke ind i nogen eller noget!

Paa pubben kunne jeg se de var klar til aftenens fodboldkamp, som spilles lige nu. GULP, for hulen, jeg kan bare ikke baere hvis England (eller noget andet land) skal tabe til USA - de spiller jo ikke fodbold!

Jeg cyklede videre ned gennem et villakvarter, eller hvad nu man kalder saadanne gader i London fyldt med raekke og/eller tvillingehuse, paa dansk? Der var saa at sige ikke et menneske paa gaden. Jeg tror allesammen havde travlt med at saette flag oppe og pudse tv-skaermen!

Indtil for omkring ti aar siden laa der en cricket club paa denne plaene. Jeg ved ikke hvad der gik galt, men i hvert fald gik den i forfald og nu er klubhuset helt vaek. Mange har proevet paa at faa lov til at bygge paa pladsen, men der er vist ingen der kan blive enige om hvad man kan faa lov til at bygge. I det mindste er det gamle og raadne, halvudbraendte klubhus nu vaek og i stedet staar der en stor plaene. Taenk sig om man kunne bygge et lille bitte hus der. :)

Jeg kom i tanker om "bomuldstraeet" og cyklede ned for at se om jeg kunne hitte ud af hvilket trae bussemaendene kom fra. Det kunne jeg godt, jeg tror de hedder poppeltraeer paa dansk. Jeg kunne simpelthen godt taenke mig at vide om nogen har spundet og strikket dem?

Paa sportspladsen bag aaen og bomuldstraeerne ligger der endnu et cricket klubhus. Nogle naboer arbejder for firmaet der ejer klubhuset og har inviteret os til party deromme i Juli maaned. Jeg elsker ideen om at kunne gaa eller endda cykle hjem og kunne finde paa at takke ja af bare den grund. :)