Smadret til atomer!

Cyklen blev luftet i dag og nu sidder jeg her og foeler mig saa traet som et helt alderdomshjem, der har vaeret paa udflugt i fjorten dage, men for hulen hvor er det da bare en dejlig fornemmelse at vaere fysisk traet, man sover saa godt.

Jeg skulle have handlet et par smaating og besluttede mig for at cykle en tur til Bromley. Jeg overvejede ruten lidt og endte med at tage den lange rute, som blandt andet gik igennem Beckenham Place Park, som er et sted vi har brugt rigtig megen tid da boernene var smaa. Parken er paa 96 hektar og er som at gaa/cykle tur ude paa landet. Det er et vidunderligt sted og jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at snuppe en tur derind.

Da jeg ankom i Bromley begyndte det at regne. Jeg fandt en cykelparkeringsplads og tog mig god tid i forretningerne, saa da jeg kom ud igen var bygen ophoert. Jeg havde dog ikke den store tillid til at jeg ikke ville blive vaad, men heldigvis er jeg jo ikke lavet af sukker, saa jeg drog alligevel hjemad.

Paa hjemturen tog jeg stiruten, som gaar ind gennem en del kolonihaver. Kolonihaverne i London er doedcharmerende, i det de her stadig udfoerer den funktion de oprindeligt var udtaenkt til. Her kan man ikke bo i en kolonihave, eller holde ferie der, man kan bygge et lille skur af forhaandenvaerende materialer til at opbevare ens ting og sager, eller til at give en ly, hvis der kommer en byge og saa kan man plante og saa alt det man kan faa til at vaere paa det lille stykke jord. Skuret ovenover er ikke helt faerdigt, paa bagsiden mangles der stadig et lille stykke, men det kommer vel, naar han har lidt pind i overskud.

Jeg var lige ved at glemme det, men nogle naboer havde fortalt mig noget jeg lige skulle se med egne oejne. Kommunerne stiller land til raadighed til sigoejnere (ahemmm... nu haaber jeg altsaa stadig de hedder saadan og at jeg ikke lige har fornaermet et helt folkefaerd!) eller travellers/gypsies, som vi kalder dem her. Gypsies bor i campingvogne hele aaret rundt og bor som regel i store grupper med al deres udvidede familie. Af og til er der en gruppe der slaar sig ned paa noget land, som de ikke har ret til. Der laa en stor cricket club ikke langt fra os, men for efterhaanden mange aar siden braendte den ned og siden har jorden bare staaet tom. Det goer den ikke laengere, for nu er der en gruppe gypsies der har raget et stykke af stakittet ned og flyttet ind!

De kunne ikke have valgt en stoerre kontrast fra deres tilfaeldige levevis til den der foregaar paa den anden side af vejen, hvor folk bor i paene, store enkelthuse og vasker bil om loerdagen. De fastboende er ikke tilfredse og er gaaet rettens vej, for at faa the travellers ud. Jeg kan da godt se at det ikke kan nytte de bare snupper et stykke privat jord, men for hulen, det har staaet tomt saa laenge at jeg selv har vaeret fristet til at besaette det!

Gypsies har vaeret i Sarf London i mange aar. Traditionelt har det arbejdet ude i Kent i sommeren, hvor de har plukket humle, baer, aebler og hvad ellers der gror der, for at tjene til dagen og vejen. Mange gypsies er fastboende i huse, men en stor procentdel af dem foretraekker en campingvogn (deluxe!) over et hus. Det er mig ufatteligt, men det maa de jo om!

Jeg kom toerskoeet hjem og blev moedt af min elskede og David, alle mine soede boern og den lille Bebs, som alle var kommet til spisning. Soendag er og bliver min yndlingsdag!