Hvem skal nu bestemme?

I det store hele er min elskede og jeg egentlig ganske enige om hvor skabet skal staa og hvis der er noget den ene braender specielt for, saa faar vedkommende som regel ret.

For en uges tid siden sendte vi alle vores interne doere til terpentinbad (eller hvad hulen nu de dypper dem  i) for at faa 80 aars maling taget af uden at skulle bruge alt for meget knofedt paa sagen. Doerfirmaet ringede i morges for at spoerge om vi kunne tage imod doerene i dag og det kunne vi.

Elleve interne doere og en ny fordoer staar nu ca lige saa rene som da de foerst blev skabt. De skal toerre i et par uger, inden man kan begynde at slibe og male paa dem og saa faldt samtalen naturligvis paa hvad der skulle goeres ved dem.

Det viste sig at vi var helt enige om at de invendige doere skal vaere hvide, men fordoeren. Jeg sagde "knaldroed" i munden paa min elskede, som sagde "groen". Hmmm... den skulle lige drejes. Vi kunne begge godt blive enige om blaa, men saa var der jo ingen der var saadan helt tilfreds med resultatet og det er alligevel lidt pjattet, naar vi plejer at lade hinanden faa ret.

"Jeg skal lige vise dig en butik" sagde min elskede og saa susede vi til Penge (ja, det hedder omraadet altsaa!) for at besoege The London Door Company. I butikken sad en ung mand og spillede ukulele. Han kan lige skimtes i billedet. :) Vi fik en laengere lekture om doere, stilarter, farver og hvad ved jeg. Vi befamlede doere til den store guldmedalje, beundrede beslag og glas og saa ytrede min elskede "du skal lige se denne her, den er bare saa flot". Doeren var knaldroed! :)

I Skotland har de mange penge!

Da jeg skulle betale i en forretning i dag opdagede jeg at jeg havde et par pengesedler i min pung, som ikke var de almindelige "Bank of England" sedler, som vi faar i pengemaskinen. Grunden til de "fremmede" sedler var jeg lynhurtigt klar over, for dem maa jeg have byttet mig til i Skotland i sidste uge. 

UK er lige saa staedig som DK og de andre Skandinaviske lande og er ikke med i Eurozonen, men beholdt vores egne penge, da resten af Europa kastede sig ud i Euroen i 1999. Jeg maa indroemme jeg har bandet over det mange gange siden, for naar jeg rejser nogen steder, saa er det jo typisk til DK og Irland, hvilket burde betyde jeg ikke skulle bytte penge, men Irland gik med ind i Euroen og DK blev ude, saa jeg bytter penge lige saa tit som jeg gjorde foer! Ok, lige praecis i dag er jeg egentlig meget tilfreds med at vi IKKE har de samme penge som graekerne, men normalt er det altsaa upraktisk ikke at vaer med!

I Skotland bruger man Pound Sterling, som i resten af UK, men i Skotland er der fire forskellige designs af hver pengeseddel, da vi har fire forskellige banker der udsteder pengesedler - og det goer de paa deres eget papir. Foerst og fremmest har vi de "almindelige" Bank of England sedler med et billede af dronningen paa og saa har vi pengesedlerne fra Clydesdale Bank, som i dette tilfaelde er en £10 seddel med et billede af Robert Burns. Det var ham der skrev "Should auld acquaintance be forgot", som Jeppe Aakjaer siden oversatte til "Skjuld gammel venskaw"

dem fra Bank of Scotland, som har et billede af Sir Walter Scott, som er aarsagen til at Skotland stadig har sine egne pengesedler og sidst, men ikke mindst, dem fra the Royal Bank of Scotland, som er den eneste bank der stadig udsteder £1 sedler. 

Det kan virke meget forvirrende for turister, som ikke bare skal laere et nyt saet penge at kende, men risikerer at have pengesedler med fire forskellige designs i pungen, men det er sgi da charmerende. Paa et tidspunkt maa jeg have synes det var forvirrende, men jeg maa indroemme at efter mere end et kvart aarhundrede med de forskellige sedler taenker jeg aldrig over det - foer jeg staar i en butik i London med en udenlandsk kasser, der ikke forstaar vores penge! :)

Alletiders undskyldning

Jeg havde et aerinde i Penge i morges. Ja, altsaa ikke Von Ands pengetank, men bydelen i Sarf London, som lyder det fede naven "Penge". Solen skinnede gennem en skyet himmel og saa synes jeg jo naesten ikke at jeg havde noget valg...

Frem med cyklen og saa afsted. Her hvor vi bor er der endda indtil flere cykelstier, saa jeg maatte ud og oeve mig i at cykle uden fodbremse. Det gik faktisk helt fint, jeg koerte slet ikke ind i nogen eller noget!

Paa pubben kunne jeg se de var klar til aftenens fodboldkamp, som spilles lige nu. GULP, for hulen, jeg kan bare ikke baere hvis England (eller noget andet land) skal tabe til USA - de spiller jo ikke fodbold!

Jeg cyklede videre ned gennem et villakvarter, eller hvad nu man kalder saadanne gader i London fyldt med raekke og/eller tvillingehuse, paa dansk? Der var saa at sige ikke et menneske paa gaden. Jeg tror allesammen havde travlt med at saette flag oppe og pudse tv-skaermen!

Indtil for omkring ti aar siden laa der en cricket club paa denne plaene. Jeg ved ikke hvad der gik galt, men i hvert fald gik den i forfald og nu er klubhuset helt vaek. Mange har proevet paa at faa lov til at bygge paa pladsen, men der er vist ingen der kan blive enige om hvad man kan faa lov til at bygge. I det mindste er det gamle og raadne, halvudbraendte klubhus nu vaek og i stedet staar der en stor plaene. Taenk sig om man kunne bygge et lille bitte hus der. :)

Jeg kom i tanker om "bomuldstraeet" og cyklede ned for at se om jeg kunne hitte ud af hvilket trae bussemaendene kom fra. Det kunne jeg godt, jeg tror de hedder poppeltraeer paa dansk. Jeg kunne simpelthen godt taenke mig at vide om nogen har spundet og strikket dem?

Paa sportspladsen bag aaen og bomuldstraeerne ligger der endnu et cricket klubhus. Nogle naboer arbejder for firmaet der ejer klubhuset og har inviteret os til party deromme i Juli maaned. Jeg elsker ideen om at kunne gaa eller endda cykle hjem og kunne finde paa at takke ja af bare den grund. :)

En helt almindelig dag

Jeg kunne snuppe en ekstra time i sengen i morges og skulle foerst ud af doeren klokken 08.30. Meget passende egentlig, naar man tager i betragtning at det var paa lige det tidspunkt verden skulle gaa under, saa var man da i det mindste ikke naaet paa arbejde foerst!

Naah, men efter som verdens stadig saa helt normal ud, om end noget efteraarsagtig, saa begav jeg min hen ad vejen, destination Penge West.

Jeg havde et kvarter til at gaa hvad jeg regnede med ville vare omkring 20 minutter, saa jeg satte det lange ben foran og soergede for kun at stoppe og tage de aller mest noedvendige billeder...
F.eks. havde jeg set disse flotte hyben for et par dage siden, da Irene og jeg spankulerede forbi og dem havde jeg slet ikke faaet fotograferet. Det har jeg nu, men jeg kunne nu godt fristes til at finde tid til at forevige dem med mit gode fotografiapparat ogsaa, for de har altsaa saadan nogle laekre farver.

I Penge West staar min yndlingsbro. For mange aar siden (da jeg havde en cykel!) besluttede min elskede og jeg at cykle til Streatham Vale for at besoege kirkegaarden og saa stoppe i Streatham, for at faa en kop kaffe, paa hjemturen. Jeg kendte ikke omraadet saa godt den gang og elskede bare at fraese under broen paa min cykel.

Paa kontoret blev jeg moedt med den skoenneste duft af friske blomster. Vi har for nyligt skiftet blomsterhandler og har ikke laengere halvdoede blomster allerede paa en onsdag, men har flotte og friske blomster i hele ugen. Joesses, hvor var den sidste blomstermand bare ringe!

Igen i aften blev det sent inden jeg kunne drysse hjem, men endnu engang var vejret fint og udsigten god. Maanen arbejder sig langsomt op til en fuldmaane og inden vi faar os set omkring naar vi til enden af September og enden af Ramadan. Et par stykker af mine kolleger faster. En lider i stilhed mens den anden er sur som en umoden citron.

September blaa

Jeg skulle lige en lille omvej paa arbejde i dag og kom derfor til at bruge en station, som jeg vidst kun har brugt en enkelt gang - ved en fejltagelse, nemlig Penge West Station, som ligger lige ved Crystal Palace Park. Det er faktisk en spaendende lille station og saa ligger den i et paent omraade, hvor man kan finde nogle rigtig gode gaature.

Stationen faar en del mere at se til, naar vi naar til 2010, da den bliver en integreret del af London Underground's "East London Line", som er under udvidelse. Mon ikke de bliver noedt til at udvide deres "staffing hours" ved samme lejlighed. Lige nu er stationen bemandet fra klokken 07.00 til klokken 14.24 - mandag til fredag! Ja, det staar der saa gu paa deres National Rail side!

Vejret var fantastisk, jeg havde en god bog i tasken - og saa var der over 20 minutter til naeste tog. En dejlig start paa dagen hvor verden skulle gaa under, maa man sige.

Money, money money...

Da jeg var barn fik jeg et dukkehus af min faster. Jeg fik det mens vi besoegte hende og havde selvfoelgelig ikke meget at dekorere med indtil jeg kom hjem. Jeg fik dog lov at plukke et par lampeskaerme til huset i fasters have. Jeg fik oeje paa saadan nogle lampeskaerme paa vejen hjem i dag og proevede paa at komme i tanker om hvad de hedder. Det foerste navn jeg taenkte paa var Judaspenge, men det var vidst de fine, hvide, flade runderter med froe inden i, der hed det. Gad vide hvad lampeskaermene hed, for de hed vel naeppe lampeskaermeblomster?

Den orange farve gjorde i oevrigt at lampeskaermene var naesten magen til de smarte lamper vi netop havde faaet haengt op i hele hytten. Det var jo altsaa i 70erne... :)

Min elskede staar for langt det meste af det huslige her i firmaet, men en ting holder jeg ved og det er vasketoejet. Jeg elsker at ordne vasketoej og i aften blev jeg lige mindet om en af grundene til jeg saa godt kan lide det; det er rimelig god business... Foreloebigt har jeg "tjent" £15 paa to uger. Det er da bedre end en finger i oejet.

Ok, lige praecis hvidvaskning af penge ikke passer saa godt ind i min rolle som "Money Laundering Prevention Officer", men rene penge er da ogsaa penge. :)