En klam affaere!

Da vi flyttede for nogle aar siden, var en af aarsagerne til vi solgte det gamle hus den kaempe have vi havde der. Vi kan egentlig godt begge to lide at passe have, men haven der var lige paa det stoerste. Det kan man ikke sige om den nuvaerende, men det er ikke ensbetydende med den ikke kan blive til et vildnis paa ingen tid!

Jeg havde et lille haengeparti i baghaven, som jeg skulle have ordnet i dag (skulle faktisk have gjort det for adskillige uger siden!), men ehmmm... vejrguderne havde andre planer - det sjask-pjask-regnede i timevis i morges og jeg sukkede hoejlydt, for her skulle ryddes ukrudt og jeg havde et par buske staaende i potter, som traengte voldsomt til at blive plantet.

Bebsen og Spunken dukkede op med deres soede moar og pludselig skinnede ikke mindre end to sole i vores have. :) Da jeg var nede og handle den anden dag saa jeg disse 'daasestylter' sat ned til bare £1.39 per par og det kunne jeg da ikke lade gaa min naese forbi. Boernene var lige saa begejstrede, som jeg havde haabet, saa nu har vi noget at oeve naar de kommer hid.

Efter trekloeveret var gaaet, udnyttede jeg det pludselige toervejr og gik igang i haven. Til trods for det havde silet ned med regn hele formiddagen, var jorden knastoer, saa snart man kom fem cm ned.  Jorden i baghaven er fyldt med grus og stoerre sten og er knald haard.  Jeg var lige et smut tilbage i barndommen, mens jeg stod der og gravede og gjorde klar til plantning. Jeg kunne nemlig huske at have laert at man skulle fylde hullet med vand og saa plante til, saa det gjorde jeg. Det er utroligt hvad hjernen kan gemme paa i saa mange aar.

Efterhaanden fik jeg det plantet der skulle plantes, men plaenen maatte jeg springe over, for den var altsaa for vaad. Jeg skal se om jeg kan lokke mine foraeldre herover, saa min kaere fader kan faa lov at klippe i baade aeble og blommetraeerne. De ligner jeg ved ikke hvad, men han er altsaa bare bedre til det og er ikke bange for at klippe i bund.

Den faste laeser her paa siden har nok observeret at jeg er en ivrig iagttager af flora og fauna. I oktober moedte jeg en flot snegl i min have, som jeg ivrigt filmede og delte med hele familien. Familien, som lynhurtigt kunne informere mig om at det var  en saakaldt 'draebersnegl' og kunne give mig alskens ideer til hvordan man kommer af med saadan en karl... I dag fandt jeg tre af slagsen, som fik min mors medicin, nemlig et drys salt. FY FU FANNAN, hvor er det klamt, jeg kunne naesten ikke faa mig selv til at goere det ved nr 2, men jeg holdt ud og fik kaal paa alle de tre jeg fandt. GULP! I faar et billede af en stump regnbue i stedet, det andet vil jeg skaane jer for!

I faar lige en lille video alligevel - dog ikke af draebersnegle i salt, men af et par Londonske raeveunger. London raevene glemmer simpelthen at fortaelle deres unger hvor sky de er af natur!

Jeg er vild med de vinduer

Da vi fik lagt nyt tag paa huset sidste aar, fik min elskede sat Veluxvinduer i til oest, vest og nord. Jeg synes maaske lige i gerningsoejeblikket han var gaaet lidt fra forstanden, for hvad skulle vi dog med dem?

Gaaden er loest!

Solnedgang med cirrusskyer og en enkelt bisol - saa bliver det vidst ikke meget bedre. :)

Saa er vi blevet moderne!

Enhver der har lidt lokalviden i London, ved at Lewisham, hvor vi bor, ikke er byens fineste kvarter. Lewisham er en stor kommune, med over 250,000 indbyggere og en temmelig farverig befolkning. Kommunen er populaer at bo i, da huspriserne er 'billige' (London billige...), vi har nogle rimelige skoler i nabolaget og det er ikke noget man normalt finder i det centrale London. For faa maaneder siden udraabte the Financial Times kommunen som stedET at koebe huse i London.

Alle de store bygherrer laeste aabenbart den avis, i hvert fald har de alle pludselig byggearbejde igang inden for kommunens graenser og hele omraadet omkring togstationen staar paa den anden ende, mens vejen bliver lagt om og boliger og forretninger bliver bygget. I Lewisham er der et stort, dagligt, gademarked, hvor man kan koebe alt fra frugt og groent til gulvtaepper, toej og sko. Indtil for omkring 10-15 aar siden var der en lille delvist tildaekket del af markedet, som var fyldt med Afrikanske og Caribiske forretninger. Den del hed 'the Lewisham Model Market', lokalt ogsaa kendt som 'the black market'.

Det er ikke kun bygherrerne der har faaet oejnene op for Lewisham, der er andre der ogsaa har indset her er en kaempe befolkning, som maaske har lidt penge i lommen, som de kan faa del i. I fredags genaabnede the Model Market, denne gang som et uber moderne omraade, hvor man kan gaa ud og faa sig en organisk oel eller en cocktail og noget 'street food' fredag og loerdag aften, hele sommeren igennem. Street Feast, hedder konceptet, og det er lige noget der passer ind i saa blandet en befolkning. Vi smuttede derned i aftes og maatte staa i koe for at komme ind!

Der var en fed stemning paa markedet. Alle snakkede med alle og alle genfandt vi de forhenvaerende forretninger. 'Her har jeg koebt stof i tonsevis', sagde jeg til min elskede og saa faldt jeg i snak med nabokonen, som ogsaa havde syet meget fra den butik. 'Min mor plejede at koebe haarprodukter i en butik her', sagde en, mens en anden mindedes den fede pladeforretning, som plejede at dunke med basrytmer. De der ikke havde en caribbisk rom cocktail i haanden, havde en fancy oel i stedet. Vi valgte en af London bryggeriet Fuller's Frontier og det er bestemt ikke sidste gang vi har faaet saadan en.

Vi blev haengende en oels tid, men forsvandt andetsteds for at finde noget at spise, da der simpelthen var for mange mennesker til vi kunne faa et sted at sidde til at spise. Vi var alle enige om at vi simpelthen er for gamle til at staa op og spise aftensmad!

Vi lod discokuglen vaere discokugle og luskede over paa den anden side af gaden, hvor de bestemt ogsaa nyder godt af de mange besoegende. Aldrig har vi set bymidten saa travl paa en Juni, loerdag aften. Vi glaeder os meget til at aflaegge the Model Market endnu et besoeg; naeste gang vil vi tidligere afsted, saa snupper vi et par saeder og saa skal der smovses!

Heldige mig

Proev lige og spoerg om jeg glaeder mig til at indkassere min foedselsdagsgave om smaa to uger? 

Jeps - efter nok smaa 40 aar som fan skal jeg endelig opleve Stevie Wonder live. Min elskede mener jeg er bindegal og kommer udelukkende med for at glaede mig; han fatter slet ikke hvorfor jeg saa gerne vil se ham live. Jeg er og har altid vaeret vild med live musik og er slet ikke i tvivl om at denne koncert bliver en af dem man husker - for evigt!

Foedselsdagsdrinks med mere

En af mine kolleger og jeg fylder aar med to dages mellemrum og havde derfor valgt i dag til at snuppe en lille foedselsdagslunch. Min kollega er rigtig god til at udtaenke gode steder at faa lunch, men i dag var det mig der stod for ideerne og det gav farvede drinks og en ny header til bloggen!

Faa minutters gang fra kontoret ligger nemlig et hotel med en 'roof top bar', hvor de ogsaa serverer farvede drinks. Med vejr som vi har haft i denne uge, skulle man vaere et skarn hvis ikke man tog chancen for at sidde udenfor. Hvem end der fik den geniale ide at aabne en bar paa taget af hotellet maa absolut have faaet 'aartiets gode ide' pris eller saadan noget lignende. Der er en del folk jeg skal have lusket med op paa Vistabaren ved lejlighed. :)

Foerst gik den baglaens, saa gik den i staa...

I London er der omkring 20,000 af de traditionelle, sorte taxaer, ogsaa kaldet 'black cabs' eller 'taxi cabs'. Taxa chauffoererne er typisk selvstaendige erhvervsdrivende, men det betyder ikke de ikke staar sammen, naar nogen truer deres forretning.

I dag strejkede de og det foeltes lidt som om samtlige 20,000 sad i Whitehall paa en gang - sammen med alle dem der er i traening for at faa den famoese 'badge', som man skal have for at kunne foere en 'black cab'. Strejkedemonstrationen var en 'go slow' protest og aldrig har jeg set en taxa vaere saa lovlydig naar det kommer til de 'taxa-groenne' trafiklys. De kunne bestemt ikke naa over, med mindre der VIRKELIG var yderst groent lys!

Samtlige taxaer og de smaa knallerter, som dem der er i traening koerer paa, snoevlede afsted og tudede om kap i timevis. For hulen som de larmede, men det er tilsyneladende saadan en infernalsk larm der skal til, for at de bliver hoert. Protesten skulle have varet fra klokken 14-15.00, men klokken 16.30 var der stadig en larm uden lige. Det tog helt til ved 17.30 tiden inden roen lagde sig over byen igen.

Grunden til strejken er at Transport for London (TfL) har givet et firma lov til at tage en del af the black cabs forretning, ved at bruge en telefon-app (kalder man dem ikke det paa dansk, saadan et lille program man downloader paa sin telefon), som fungerer som et taxameter, lov til at blive brugt i andre taxaer, helt uden at f.eks. tage sagen gennem retten foerst. Det var altsaa ikke specielt klogt gjort af TfL og forhaabentlig finder de en loesning paa problemet, men det er altsaa utroligt, for Londons black cabs er en af de helt store turisattraktioner, som man burde vaerne om. At vi fastboende ogsaa er ret glade for dem, bliver sagen ikke mindre bizar af!

Lykken er

Lykken er naar den lovede lyn, torden og regnstorm, som vi skulle have her i weekenden, bliver udsat paa ubestemt tid og bliver erstattet af det fineste sommervejr taenkeligt.

Weekendens foedselsdagsgaester gik hjem med naesten lige saa roede arme som mig - og terrassesaesonen er for alvor skudt igang. Fedt!

Nu med ny karet

'Pomp and Circumstance' marchen af Elgar kender de fleste nok fra promenadekoncerterne i Royal Albert Hall. Da jeg foerst flyttede til England forstod jeg ikke helt det store behov for pomp og pragt og hoejtidelighed i det hele taget, men som saa meget andet, har jeg laert at leve med det og faktisk holde af det, til trods for jeg er saa lidt hoejtidelig, som et menneske kan blive.

I dag var en af de dage - dem med pomp og pragt, som vi har en del af paa denne tid af aaret. Dagens anledning var statsaabningen af parlamentet, som dronningen forestaar. The Mall var pyntet op til fest og heldigvis havde jeg tjekket dronningens rute inden jeg gik ud i regnen, for hun tog nemlig en smutvej!

Undskyld den forringede billedkvalitet, men jeg kunne ikke komme afsted med at tage en masse billeder. Jeg fangede dog denne lille video, som viser dronningens nye karet. 

Kareten er spaekket med historiske detaljer og er et fantastisk stykke arbejde. Jeg ville elske at se den taet paa og faa lov at studere alle de flotte, haanddrejede eller maaske skaarne, detaljer og det fine guldarbejde. Taenk sig, som karetmager at faa saadan en bestilling! 

Jeg tror nok Karetmager Frecklington falder i soevn med et stort smil om munden i aften, efter karetens foerste koeretur. Jeg ville i hvert fald vaere godt tilfreds, hvis jeg var ham!

Aftenudflugt med udsigt

I denne uge har det vaeret overskyet, med en del regn og saa har det vaeret rigtig raakoldt nogle aftener - i Skotland helt ned til -2!

Saa galt gik det dog ikke her, men vejrudsigten for weekenden saa stadig ikke for lovende ud. Det var vejret heldigvis ligeglad med og i morges vaagnede vi til en helt og aldeles smuk morgen, med spredt skydaekke og en helt rimelig temperatur. I eftermiddags gik jeg i lag med forhaven, som efterhaanden traengte til en kaerlig haand. Min soede moar ordnede derude da hun var her for fem uger siden, men saa er der faktisk ikke blevet gjort andet siden da - og det kunne ses!

Nu har jeg atter faaet kaal paa ukrudtet og fik ogsaa plantet et par ting ud, som jeg fik med hjem fra min svigersoester i sidste weekend. Nu staar det side om side med min forfloejne veninderose, som efterhaanden har flyttet hjem flere gange end de fleste mennesker!

Efter endt havearbejde drog vi et smut op til Observatoriet, hvor min elskedes faetter, som er paa visit, ville afproeve sit nye legetoej. Han har saadan en lille helikopter tingest, som kan filme og tage billeder fra en rimelig hoejde. 

Vejret var helt perfekt til formaalet; ikke for meget vind og en smuk solnedgang! Han floej lidt rundt og filmede i smaa ti minutter, mens samtlige smaa boern i parken,og saamaend ogsaa deres foraeldre, hujede og klappede begejstret. 'Det ser ud som om den er floejet op over atmosfaeren', mente en lille pige, mens de voksne spurgte nysgerrigt til hvor langt den kan flyve og bla bla bla. Da fidusen landede udbroed der spontan klappen og boernene stroemmede til for at faa lov at se paa naert hold. For hulen, som var det morsomt at observere og hvor kan jeg bare saette mig ind i hvor spaendende det maa vaere at kunne fortaelle sin kammerat at man har set en lille fjerstyret 'helikoptertingest' flyve helt op over atmosfaeren.... :)

Vi koerte ned og parkerede ved the Trafalgar Tavern, for at fange de sidste solstraaler paa Themsen. Vi blev ikke skuffede!

Det var lige foer vi slet ikke kunne loesrive os inden solen var naesten paa vej op igen, men samtidig var vi altsaa temmelig sultne, saa vi luskede taettere og taettere paa the Trafalgar Tavern, som er en rigtig hyggelig pub, hvor de serverer noget rigtig godt mad, evt. med en Meantime London Lager til.

Vi lod Lord Nelson tage sig af solnedgangen og gik ind og bestilte noget at spise og en kold oel. Jeg elsker naar saadan en dag helt uventet sniger sig op paa mig.