Flammeloeberen fra Fur

Da jeg saa de olympiske flag haenge i traeerne paa Cheapside i dag, da jeg var ude til lunch, kom jeg i tanker om at det var i dag den paralympiske flamme skulle komme igennem the City. Jeg skyndte mig tilbage til kontoret og fandt ud af at flammen var temmelig forsinket - saa forsinket at jeg kunne naa at se den! :)

Lidt over tre kunne jeg stille mig sammen med alle de andre der var gaaet ud i regnen for at se flammen og vente paa den ankom og det gjorde den. Formatet var stort set det sammen som til den oprindelige flammefaerd, med den lille undtagelse at skoent kun en havde flammen taendt, saa gik flammebaererne i samlet flok, ca. 5 ad gangen.

Vi havde en lille forsmag paa efteraaret i dag, med regn og lidt koeligere temperaturer, men det blaeste folk hoejt og flot paa og rigtig mange var dukket op for at se flammen.

Selve faklen var denne gang soelvfarvet, men ellers magen til den der blev brugt for nogle uger siden. Dragterne, som fakkelbaererne bar, var ogsaa en smule anderledes, med smaa friske farvepust  paa skuldre og bag knae.

Da jeg opdagede hvor sent faklen var paa den, gik det pludselig op for mig at jeg sagtens kunne naa at fange den igen i the Docklands, paa vejen hjem fra arbejde. Jeg satte mig for at hvis vejret klarede op, ville jeg se om jeg kunne snuppe et par billeder der.

Jeg arbejdede i the Docklands i naesten 10 aar, saa da jeg saa ruten, kunne jeg godt regne ud hvor jeg skulle begive mig hen, for at faa det bedste udsyn. Jeg regnede rigtigt - saadan virkelig for alvor rigtigt!

Det lykkedes mig nemlig at faa mig strammet an lige praecis der hvor flammen skulle overdrages fra en baerer til en anden. Flammebaererne var bare saa paerestolte og morede sig lidt over hvem skulle have flammen foerst. 

Til trods for de mange fakler, var der naturligvis helt styr paa hvem der overrakte til hvem. Den blonde kvinde gav sin flamme til den roedhaarede og saa var feltet paa vej igen. Jeg snakkede med en af de frivillige, som fortalte mig at de havde sendt en "stikling" af flammen over til det olympiske stadion, da de var nervoese for at risikere at den ikke naaede frem til tiden.

Jeg kunne nu godt lige vaere smuttet til Stratford med saadan en fakkel, hvis det skulle vaere, men det var der nu ingen der bad mig om. I stedet fik jeg endnu engang lov til at holde faklen, inden jeg gik hjem og satte mig til at se aabningsceremonien - og sikken en!

Nu mangler vi bare de famoese ord: "Let the games begin" og saa kan vi glaede os til endnu et par uger med ufattelige bedrifter paa sportsbanen.

Dagens lunch time vandring

Jeg havde mindre at lave paa arbejde i dag end normalt og havde derfor chancen for at gaa ud og nyde det gode vejr i en times tid. 

Jeg smuttede om forbi St Paul's til St Dunstans Hill, hvor jeg havde udset mig et hjoerne til at nyde min lunch. Der var folk uden for de fleste pubber - jeg var ikke den eneste der havde udset i dag til en hvor vejret skulle nydes.

Himlen begynder saa smaat at antage den dybe Septemberblaa kuloer, som varsler efteraaret og jeg er ganske klar over at det er nu udespisningen skal udnyttes, foer baenkene pludselig bliver for vaade og for kolde til at sidde paa. :)

Rundt omkring i the City er der masser af baenke man kan slaa sig ned paa. Nogle skal man vide hvor staar, for at finde dem - det er tilfaeldet med de her, som staar bag "St Andrew by the Wardrobe" kirken. 

Pladsen i solen passede lige til jeg kunne saette mig en halvtimestid, faa noget at spise og chatte lidt med min kaere familie, via diverse telefonprogrammer.

Kirken er en af de 51 City of London kirker som Christopher Wren genopbyggede efter storbranden i 1666. Fidusen paa billedet ovenfor er en lynafleder - sat op af lynafledereksperten! :)

Det er ikke nemt at faa et billede af kirken, da den staar klemt ind mellem diverse andre bygninger. Jeg kunne ikke hoere eller se at der foregik noget derinde i dag, men skoent kirken er en "Church of England" kirke, saa bruges den af adskillige forskellige trosretninger i loebet af ugen.

Som saa mange andre steder i the City, skal man vide der er et sted at gaa hen, for at finde ind omkring kirken. Der er saa mange smaa snoerklede gader og straeder, som gemmer paa alle mulige flotte steder.

De smaa, smalle straeder er fra lang tid foer man skulle have plads til biler og busser og folk bare faerdes til fods. Til fods kan man stoppe op og tage billeder akkurat lige saa tit som man vil - og det vil man tit. :)

Jeg kan da ikke bare gaa forbi saadan en knaldhamrendes roed doer, helt uden at stoppe og tage et billede.

Det er ikke usaedvanligt at de bitte smaa gader har traffik, der flyder i begge retninger. Naah ja, flyder og flyder er maaske saa meget sagt og det er som regel kun taxaerne der forvilder sig derind, da det stor set er umuligt at vende paa snaever en plads, med en almindelig bil.

Nogle faa steder, som paa billedet ovenfor, er der kun plads til cykler kan koere igennem, men det er langt fra normen. 

Min time var ved at vaere forsvundet mellem fingrene paa mig, saa jeg smuttede op gennem Carter Lane, bag om St Paul's og tilbage til kontoret. Det er garanteret sundt med saadan en lille vitaminindsproejtning midt paa dagen - jeg har det i hvert fald saa meget bedre bagefter. :)

Hoestvejr

Paa mirakuloes vis fik vi noget helt fantastisk hoestvejr i de foerste tre uger af August. Det var noget mere end vi havde forventet, efter det vaade foraar/sommer vi havde haft indtil det punkt. 

Da vi var i Danmark i sidste weekend koerte landmaendene i hoejt gear alle de steder hvor vi kom frem. Vejret var bare fjong og markerne stod og svajede, med store fede aks. Uden overhovedet at have nogen form for ekspertise paa omraadet, vil jeg vove den paastand at markerne stod specielt godt, men afgroederne har da ogsaa faaet noget vand!

Paa Skivekanterne var der heftig aktivitet i markerne, hvor groederne knap var i hus, foer nye var i jorden. Jeg elsker at se processen og er og bliver bare en bonderoev, der ville oenske jeg lige kunne snuppe en mark, mens landmanden fik lov til at tage sig en slapper.

Jeg maa noejes med det vi har at rive i paa hjemmeplan, hvor graesset i dag blev klippet for foerste gang. Ja, vi har bare den ene lille stribe indtil videre, men lidt har ogsaa ret. Graesset var egentlig lidt for vaadt og saa var det saftigt som bare pokker, da det jo er helt nysaaet - men klippes skulle det!

Den anden aften saaede vi plaenen, som forhaabentlig har taenkt sig at vokse sig groen og taet paa ingen tid, akkurat som den foerste lille bane. Vi ender sgi da med at faa en have ud af det!

Aftenens godnatbillede

Braegende elg i krydsfiner!

Loerdagssnusetur

Paa en loerdag kan man naa at komme rigtig mange steder hen, hvis bare man staar tidligt nok op. Det gjorde vi ikke, langt fra, for jeg traengte bare saadan til at faa en god, lang nattesoevn, helt uden et vaekkeur til at forstyrre i morgentimerne.

Foerst paa eftermiddagen gik vi til stationen, destination ubestemt. Min aller kaereste soester er paa visit for foerste gang i omkring 100 aar og vi traengte bare saadan til at drage ud i verden og kigge paa, saa det gjorde vi; ifoert sommergarderoben, uanset den temmelig truende himmel.

Vores rejse bragte os blandt andet til det nyaabnede Leicester Square, hvis have over de sidste 20-25 aar har vaeret mere lukket end aaben, men nu i aller hoejeste grad er aaben - og rigtig flot. Bemaerk venligst - og temmelig vaad. Joesses, som det regnede, men vi havde da heldigvis en paraply og vi er, ifoelge min kaere moder, ikke lavet af sukker og smelter ergo ikke af en smule regn.

Leicester Square var pyntet op til Olympiaden, med guld, soelv og bronzemedaljer haengende i traeerne. De glimtede saa smukt i solen, som virkelig var der - imellem bygerne. For at sige det mildt, saa PISregnede det bare mellem solstrejfene!

Vi gik en tur op gennem Chinatown og var egentlig paa vej til the Natural History Museum, men blev ved med at blive distraherede af dette og hint. Det er fantisk slet ikke spor svaert at distrahere os, naar der staar saa meget og saa mange alle steder, som bare traenger saa meget til at blive fotograferet!

Regnen var aldrig saadan for alvor langt vaek, men heldigvis fangede vi det helt rigtige tidspunkt at finde et kaffehus, for vi fik alt fra kaempe tordenskrald til lyn paa tvaers og et godt regnskyl. Joesses, som det regnede!

Da regnen saadan ca naesten hoerte op (i mindst 10 minutter...), smuttede vi ned i Carnaby Street, "Swinging London"s hjemsted. Da jeg, i tidernes morgen, flyttede til London var det et af de steder hvor man gik hen for at finde punkertoej og sko, men i dag er det noget mere mondaent. 

Ved siden af Carnaby Street ligger Kingly Court. Kingly Court huser en masse unge designere og har blandt andet en garnbutik, som jeg i umindelige tider har haft planer om lige at finde. Jeg fandt den i dag, paa oeverste etage - den var lukket!

Guderne maa vide hvor mange km vi fik flyttet i dag, men det var ikke saa faa og jeg skal ikke sige andet end man bliver traet efter saadan en omgang. I morgen er der atter en dag og monstro der ikke er flere km at daekke? :)

Fyr og flamme!

Sommetider kan man vaere saa heldig at vaere paa det rigtige sted, paa det rigtige tidspunkt. Det var jeg i dag. Jeg havde et aerinde ved Charing Cross station i morges og da jeg var ved at gaa fra moedet fik jeg at vide at den Paralympiske flamme var ved at blive taendt paa Trafalgar Square...

I loebet af nul komma ingenting stod jeg paa Trafalgar Square og ganske rigtigt var der nogen der havde vaeret ved at lege med ild!

Trafalgar Square har en stor, naturlig scene foroven for trapperne fra pladsen, hvor der er nem adgang til baade blinde og folk paa krykker og i koerestole - det er vaeldig praktisk, naar det er Paralympiadens flamme der skal sendes landet rundt! De tre roed/blaa/groenne striber paa soejlerne er Paralympiadens "ringe" - ogsaa kaldet agitos, som representerer de farver der er mest brugte i alle verdens flag. Fed ide!

Flammen, som var kommet fra et lille spejderbaal i hver af Nordirland, Skotland, Wales og England, var blevet brugt til at taende holderen for oven. Det havde Claire Lomas, den smilende kvinde, der her staar og snakker med Boris Johnson, staaet for. Claire Lomas var en meget dygtig rytter, som faldt af hesten og knaekkede ryggen. Hun arbejder nu haardt paa at faa laert og gaa igen og "gik" the London Marathon, i det gaastativ som hun ogsaa har paa her. Joesses, det maa vaere sejt!

Sebastian Coe var naturligvis ogsaa tilstede, som han har vaeret hver dag, til ALT hvad der har med Olympiaden at goere. Hvis ikke allerede han havde alle de titler et menneske kan faa, saa ville jeg koere kampagne for at faa ham slaaet til ridder! Om nogen, har han i hvert fald fortjent det!

Imorgen vil vi gaa ud og kigge lidt paa byen og snuse lidt til den Paralympiske atmosfaere; monstro ikke den saa smaat indfinder sig?

Naar man kan se graesset gro

Efter alt det arbejde vi har lagt for dagen her paa matriklen over det sidste lille aars tid, er det dejligt efterhaanden at kunne begynde at se en ende paa arbejdet. Havens struktur har vaeret fuldendt i nogen tid nu og mens mine foraeldre var her i forrige uge, fik min far og min elskede ryddet det sidste overskudsjord vaek, saa jorden var faerdig til plaenesaaning.

Vi havde allerede saaet graes paa knap fem m2 - og det er nu saa langt det kan klippes! For hulen, hvor jeg glaeder mig til at haven kan dufte af nyslaaet graes og hvor er det altsaa paent med lidt groent paa nethinden.

I aftes saaede vi graesfroe i resten af det der skal udgoere vores plaene, saa nu kan jeg begynde at spekulere i hvad jeg skal have i bedene. Vi har stadig nogle urtepotter staaende hos min svigersoester. Monstro ikke hun kunne taenke sig at give afkald paa dem snart, saa vi kan faa dem i jorden.

Aftenens godnatbillede

Efter  en mest fantastike weekend paa Fur, kunne aftenens godnatbillede da ikke blive til andet end et billede af det skoenneste sted i hele verden - Langstedhuller.

Sommer I Danmark

Vaekkeuret ringede klokken afskyeligt tidligt I morges.



Vores indsats blev beloennet - det er jo sommer i Danmark og det er baare dajli!

Fur return

Der drysser Fur billeder ind gennem mobilen i en lind stroem. Vejret ser helt fantastisk ud og selskabet ved jeg er i top. Ergo smutter vi en tur Fur retur i morgen. Jeg glaeder mig helt vildt!

Braegende elg...

I forrige uge gik vi en tur en aften, som blandt andet gik op over Blackheath, som er et af de skoenneste steder i hele London. En kaempe stor plaene med utrolig langt til loftet og udsigt over stort set hele London.

Paa vejen fik jeg oeje paa endnu en af de famoese graffitidyr, ogsaa kaldet "Braegende elg ved skovsoe". Denne her er lidt spoejs. I foraaret blev vores nabokommune, Greenwich, tildelt "Royal" status og er nu kendt som "The Royal Borough of Greenwich".  "Vi vil ogsaa vaere en royal kommune" loed der rundt omkrig i Lewisham og mange pointerede at Lewisham faktisk allerede har en kongekrone i sit logo. Den sydlige del af Blackheath er i Lewisham kommune - ergo har den braegende elg en Lewisham krone paa.

Da jeg naaede ned til stationen i dag opdagede jeg at den oprindelige braegende elg har faaet en anden farve. Der er nogen der har malet graffiti over den. Ja, man kan vel ikke klage over der kommer graffiti over andet graffiti, men jeg synes nu den er saa hyggelig. Maaske man skulle gaa ned med en flaske tippex?