Som af og til er tilfaeldet, begyndte dagen i dag midt om natten (laes: foer klokken 7!) og i stedet for de saedvanlige 10-12 km til kontoret var vejen 650km eller saadan noget lignende. Alle der har skreget af grin over filmen "Planes, Trains and Automobiles" har lidt af en ide om hvordan min dag er gaaet.
Foerst koerte min elskede mig til toget til Gatwick Airport. Toget koerte til tiden og alt aandede fred og idyl. Sydterminalen er under ombygning og paa grund af "omkoersel" var jeg naer endt paa det forkerte fly - i hvert fald opdagede jeg pludselig at til trods for jeg var blevet sendt til afgangshallen, saa var det altsaa i den forkerte terminal!
Oh well, jeg hoppede paa det lille interne tog og steg snart ud i Nordterminalen, som bare er blevet saa flot og bestemt ikke bliver grimmere af at der foregaar en utrolig smuk solopgang udenfor.
Min kollega ventede paa mig i afgangshallen (den rigtige...) og tog foeringen ud til gaten. Hun rejser den rute mindst en gang i maaneden, saa jeg gik bare med, indtil vi naaede det samme sted hen for tredje gang og saa skulle vi pludselig skynde os ud til flyveren.
Flyveturen var smuk som bare pokker. Vi floej en helt anden rute end vi plejer, nemlig soenden om London og tilbage mod vest og op mod Irland, inden vi landede i det sydoestlige Skotland, naermere bestemt Edinburgh.
Der var saft suseme koldt i Edinburgh. Da vi landede ved 10-tiden var der stadig minus fire grader. Sidste vinter havde vi for foerste gang i nok over 20 aar et par minusgrader i loebet af dagen i London, saa minus fire er helt uhoert for os i dagtimerne.
Dagen var lang som bare pokker, men ogsaa rigtig produktiv og hele besvaeret med den lidt knudrede tur vaerd.
Da solen var gaaet ned over Donaldson's college hoppede vi i en taxa tilbage til lufthavnen, hvor vi var ankommet i ret god tid, saa vi satte os i baren og snuppede et glas vin. Vi undrede os meget over at vores gate ikke blev annonceret og pludselig stod der "gate closing" paa skaermen. Vi samlede vores skrammel sammen og skyndte os til gaten - som var lukket... GULP!
Til trods for jeg elsker Skotland, saa havde jeg altsaa ikke meget lyst til at sidde i Edinburgh lufthavn indtil vi forhaabentlig kunne komme med det naeste fly. Der var en af gate personalet, som have medlidenhed med os og gik ud og tog sig en snak med piloten, som heldigvis var nok saa venlig som ham der gav skideballen, da vi naaede til flyet. "Stod det til mig var I blevet her, men piloten besluttede sig for at tage jer med"! Vi takkede og gik med boejede hoveder ned gennem HELE flyet, for selvfoelgelig var der ingen pladser taet ved indgangen. Vi turde ikke kigge paa hinanden inden vi var godt og vel i luften og sidemanden var faldet i soevn og saa doede vi altsaa af grin - af lettelse! Kun en gang er jeg kommet for sent til et fly og den rekord er jeg egentlig ganske stolt af, taget i betragtning af hvor meget jeg af og til flyver. Rekorden holder endnu!
6 kommentarer:
Sikke en dag.
Det er godt nok flotte billeder, du kan vise. Jeg vil gerne besøge Skotland engang.
"One of these days, you know. Just because I forgot to remove those blinders and earmuffs from the first flight!"
Hvorfor tænker jeg Johanna og hendes veninde lige her?
Sorry, Joanna, med efternavnet Lumley, og veninden Jennifer Saunders.
But I must say, your pictures are Absolutely Fabulous!
Sikke dag en du har haft,jeg siger som Eva jeg vil også gerne besøge Skotland engang
Uha hvor det dog er dejlige billeder...også jeg drømmer om at komme til skotland en dag...Lige det der med at komme til det forkerte fly eller den forkerte terminal hører den slags der kan stresse mig en smule...menmåske fordi jeg ikke er vant til så meget flyveri som du...
Eva - der er bare ogsaa saa skoent. Jeg kan varmt anbefale en tur.
Aage - :) tak skal du have.
Conny - du kan snuppe London og Skotland paa een tur... :)
Kirsten - ja, jeg var nu ogsaa ved at blive lidt varm under kraven. :)
Send en kommentar