Et Londonsk gennemsnitshus

Naar man koeber et hus i London er der en ret stor chance for at huset er af en aeldre aargang. Vores "nye" hus er fra 1930, huset vi lige har solgt var fra 1926 og det vi havde foer det var fra 1936. Jeg ledte paa internettet efter information paa gennemsnits alderen paa huse i London (interessant rapport) og det viser sig at gennemsnitsalderen paa huse i London var 66 aar i 2005, mens gennemsnitte i resten af landet var 54 aar gamle i gennemsnit; ergo har vi altid koebt i den lidt aeldre ende af skalaen, da husene er lidt stoerre og mere fleksibelt indrettet.

Kortet har jeg laant her fra. 

London er delt ind i 33 kommuner, som vist paa kortet ovenover. Der er naturligvis forskel paa prisen paa huse alt efter hvilken kommune og hvilken del af kommunen man bor i. Der er ikke mange familiehuse i centrum og for at komme ned paa at betale gennemsnitsprisen for et familiehus skal man omkring 8-10 km ud fra centrum. Gennemsnitsprisen per m2 i London ligger paa over £5,000, saa det er ikke uden aarsag at mange goer som os og koeber et gammelt vrag som de saa saetter i stand. Vi falder i svime over de billige boliger i DK og isaer i Koebenhavns midtby og skal altid lige minde os selv om at man ikke kan sammenligne paa tvaers af landegraenser paa den maade. Huse i Danmark er billige (alt er relativt, men i forhold til UK), men det er der sandelig meget andet der ikke er - f.eks betaler man i DK ca 2-3 gange saa meget for biler som vi goer her og de priser I giver for f.eks. foedevarer er endnu mere forfaerdelige end dem vi maa slippe! Toej og sko koster ingenting i England i forhold til i DK.

Naar man kigger paa hus i England, taeller man hvor mange sovevaerelser der er i huset. Et hus som vores er beskrevet som "1930s semi med 3 sovevaerelser og 2 stuer" og naar man kender aarstallet, saa ved man saadan ca. hvad man kan forvente, da fordelingen af rummene typisk foelger den samme model som den vist ovenfor. En tredjedel af alle engelske huse er bygget som tvillingehuse (semi), saa man har en mur man deler med naboen.

Vi var meget heldige at finde et hus er ligger centralt med rigtig gode transportmuligheder og saa med et grundplan paa 130 m2. Gennemsnittet ligger paa omkring 90m2 for et tilsvarende hus. Nu vil jeg lige have lov at indskyde at det ikke var rent held, der gik ogsaa en del haardt arbejde ind i projektet. Vi har studeret ALT hvad man kan finde om hvad man skal betale for hvad og saa har vi trods alt boet inden for de samme to kommuner i 20 aar, saa vi har jo lidt erfaring at traekke paa. Det hjaelper naturligvis ogsaa at vi interesserer os for samfundet omkring os. :)

Som ses paa kortet ovenfor, er Londons offentlige transport delt ind i 6 rejsezoner. Vi har altid boet paa graensen af zone 3 og 4, mens det nye hus ligger i zone 2. Det betyder den ligger i den billigste rejsezone, da zone 1 alene koster det samme som zoner 1 og 2 tilsammen og efter som de fleste almindelige mennesker bliver noedt til at tjene til foeden, saa bliver man ogsaa noedt til at tage det med i ens udregninger.

Der eksisterer nogle helt fantastiske kort, hvor man kan pejle sig ind paa hvor man har raad til at bo, hvis man for eksempel vil have mindre end en times transport til arbejde. Naar man saa har regnet det ud, kan man begynde at kigge paa huspriserne i de forskellige omraader og se om man kan finde noget der kan bruges.

Mange flytter langt ud af London for at faa en stoerre bolig til faerre penge. Da vi havde skoleboern snakkede vi sommetider om at goere det samme, men tanken om at bruge mange timer hver dag paa transport kunne jeg simpelthen ikke forliges med. En af mine kolleger bor 80 km vaek og bruger to timer paa at komme paa arbejde - oh, og det er hver vej og hver dag, altsaa 20 timers transport HVER uge! Min chef bor ikke mindre end 130km; jeg tror dog ikke hans hus er under gennemsnitsprisen paa familiehuse i London...

Uh, som jeg glaeder mig helt vildt til at flytte ind i mit gennemsnitshus. Det bliver lige som det skal vaere.