En dag ved maskinen

Jeg har syet lige saa laenge som jeg kan huske. Den maskine jeg laerte at sy paa var en gammeldags model med saadan en stor vippende fodpedal, som drev maskineriet rundt. Det var dengang man fik tonede ben af at sy! Da jeg blev lidt aeldre fik jeg lov til at sy paa moars Elna. Den var smadder smart og ny og kunne bare det hele. Jeg havde gang i den den anden dag paa Fur og jeg maa indroemme den ikke ser helt saa ny ud laengere, men den naermer sig vel ogsaa de 40 aar!

For omkring 15 aar siden fik jeg penge til en symaskine fra mine foraeldre. Jeg havde tre smaa boern og de vidste nok at jeg snart kunne faa knaldet noget toej sammen, saa de tre ikke skulle gaa rundt i laser og pjalter. Jeg syede alt fra bukser til toppe, kjoler, frakker og gardiner med matchende puder. I dag havde jeg min egen maskine fremme, da der skulle produceres nogle gardiner. Jeg kunne godt maerke det var nogen tid siden jeg for alvor har syet. Jeg havde ikke glemt hvordan, men det sad ligesom ikke helt i fingrene, som det gjorde engang.

Syaesken er ikke kun slidt fra min haand, men maa naerme sig noget der ligner antik! Jeg arvede den fra min bedstemor i 1984 og da var den da langt fra ny, men jeg elsker den i al sin orangehed og har ingen planer om at skifte den ud. Jeg kan se min bedstefar har repareret paa den og den er godt nok lidt leddesloes, men den kan stadig rumme alt det skrammel den kan, saa jeg klager ikke.

Min maskine kunne godt traenge til en kaerlig haand, men det blev ikke lige i dag, for naar jeg olierer den saa ender jeg altid med at give den alt for meget og olie ville jeg altsaa ikke have paa stoffet i dag.

Nu er gardinerne haengt op og knappenaalene lagt i kassen til naeste gang. Det bliver i loebet af de naeste par dage, for jeg skal lige have lavet et par pudebetraek og et sengetaeppe, nu jeg er saa godt i gang. Min elskede er saa imponeret over at jeg "bare lige" syr dette og hint, men helt aerligt, naar man kan, saa er det jo snydelet - uanset om rutinen ikke er i top!