Den roede traad

Ok, saa traaden er lilla, men den blev i hvert fald samlet op i dag - af adskillige haender og til mange forskellige projekter, men joesses, hvor har vi noerklet!

Billedet har jeg tyvstjaalet her fra.

Vi har spundet og filtet og strikket og haeklet og HYGGET som bare pokker!
Soevn er ikke noget vi overdriver, men hvad hulen skal man ogsaa goere det for, naar man endelig har taget sig sammen til at komme til Irland et smut.
Naah, men her skal snakkes og makkes, saa I faar et billede af noget uld, saa samler jeg traaden op senere. :)

En dejlig start paa dagen

Jeg smilede hele vejen til arbejde. God fredag www.

En helt almindelig dag

Forestil dig en hel almindelig dag paa Liverpool Street Station. Det var lige det mange af disse mennesker gjorde og saa startede musikken.

Min kollegas veninde gik igennem stationen da musikken startede og inden hun vidste af det var hele stationen paa den anden ende. FED reklame!

Irakisk kunst

En ny skulptur har, ifoelge BBC News, hvor fra jeg har laant billedet, set dagens lys i Tikrit i dag.

He he - de Irakere (st?) har sgi da humor!

Jeg - en dagdroemmer

Jeg havde aftalt at moedes med en veninde til lunch i dag og at jeg ville hente hende i lobbyen i bygningen hvor hun arbejder. Det tog lidt tid inden hun kom ned, saa jeg satte mig og noed solstraalerne fra det klare, men kolde vejr udenfor. (De lover sne mandag og tirsdag)

Pludselig loed der et "Uh uh - are you day dreaming?" og ja, det maatte jeg jo indroemme. Jeg kunne have sat der i timevis og stirret paa de smukke skygger, badet i flerfarvet lys. Jeg har ingen ide om hvordan regnbuen var naaet ind i bygning og overvejede et oejeblik om jeg skulle til at grave i blomsterpotten, for at se om der var guld i, men blev enig med mig selv om at jeg ville gemme guldet til en dag, hvor jeg virkelig har behov for det. Der er nok ikke andre der finder det og det er altid rart at have en krukke guld til raadighed, naar krisen kradser.

Gratis rejse

Cannon Street station er under renovation, hvilket jeg egentlig ikke synes var specielt haardt tiltraengt, skoent den da ikke ville tage skade af en lille ansigtsloeftning, men ikke noget der var livsnoedvendigt. I lang tid har der ikke vaeret billetkontrolmaskiner paa stationen, da der aabenbart skal nyt maskineri til. Jeg er ret overbevist om at MANGE passagerer har rejst gratis i hele Januar maaned, da mange af stationerne i det ydre London heller ikke har billetkontrolmaskiner.

Nu er der kommet en ny, interimistisk anordning paa plads. Det ser got nok noget hjemmelavet ud, men jeg gaar ud fra de maerkvaerdige "maskiner" lavet af trae daekker for al elektronikken der skal makkes paa plads inden det hele kan "go live", men joesses, hvor ser det ud!

Jeg gad vide om de naar at faa Oystermaskinerne etableret ordentligt inden jeg skal forny mit aarskort om nogle maaneder. Der er en del snak om at det skal ske i foraaret, men jeg har en snu ide om de ikke naar det foer sidst paa aaret. Vi faar se. Indtil videre vil jeg glaede mig til at faa den nye station at se. :)

Maaske han har ret?

Min elskede paastaar jeg altid har RIGELIGT med glas og krus staaende rundt omkring i huset og ehmmm... jeg kom lige til at kigge paa mit skrivebord. Ikke mindre en tre plastikkrus og to kaffekrus. GULP - jeg haaber ikke det er idag han laeser med!

Trains, Planes and Automobiles

[another driver is trying to alert them that they're driving on the wrong side of the highway] Neal: He says we're going the wrong way... Del: Oh, he's drunk. How would he know where we're going? Source: http://www.imdb.com/title/tt0093748/quotes

Trains, Planes and Automobiles er simpelthen en af de sjoveste film jeg nogensinde har set og paa fredag faar vi se om jeg faar lavet Trains, Planes and Automobiles nr 2, naar jeg skal finde LAAAANGT ud paa landet ad Irlands snoede veje...

Foerst tager jeg med the Gatwick Express , trains.

Saa tager jeg med Ryanair, planes.

Og saa videre pr Automobile...

Jep - paa fredag efter arbejde gaar turen vestover, naermere bestemt til det smukke Irland, hvor jeg skal besoege min kaere soester, sammen med min sis-in-law. Hold da helt fast, hvor jeg glaeder mig! Det er bare 100 aar og en sommer siden jeg sidst har vaeret i Irland og turen bliver desvaerre ganske kort.

Paa loerdag er der "Pick up your Needles" (Strikke/Haekle/Spinde/Filte noget) i the Tinahely Courthouse, som jeg simpelthen ikke kunne lade gaa min naese forbi. Bare aergerligt at den weekend saa lige praecis skulle falde lige midt i de to uger hvor min sis-in-law er paa jury service! Sikke noget hoe, vi ville ellers have vaeret afsted i mindst tre naetter, for hun har aldrig vaeret i Irland foer.

Oh well, lidt har ogsaa ret og forhaabentlig naar vi at vise lidt af det smukke Irland frem. Ok, saa weekenden byder paa 6-8 grader og let regn, men vi er heller ikke soedere end vi ikke smelter, saa det tager vi i stiv arm. I oevrigt skal vejret da ogsaa vaere autentisk, naar vi nu endelig kommer til landet. Har jeg sagt at jeg glaeder mig?

Har jeg saadan en?

Jeg vidste ikke engang jeg havde en yndlingsfilm; altsaa, jeg har da mange, men bare en, som jeg skulle have brugt som et password? Nope - det kan jeg ikke komme i tanker om!

Den dejligste morgen

Da jeg satte musikken i oererne i morges satte Gnags tempoet til min tur til stationen. Jeg var gaaet hjemmefra lidt senere end normalt, saa solen gjorde sig allerede laekker nederst paa himlen. Havde jeg vidst det var saa smuk en morgen, var jeg gaaet hjemmefra lidt tidligere og havde taget den paene rute. :)

Den dejligste morgen

I et lille land med huer og handsker på
I et lumreland med fuld diskretion
Der går jeg rundt og tænker på dig
Med det blik de fleste kender en dansker på:
Lidt diskret for ikke at anstøde nogen
Sådan går jeg rundt og tænker på dig

Det er den dejligste morgen i 100 år og jeg lever
Ænderne og isen på søerne
Det er den dejligste morgen i 100 år og jeg lever
Skraldebilernes fisen i ørene

Det er dejligst at ha´ en at tænke på
Det er li'som verden åbner sig på
Sådan går jeg rundt og tænker på dig
Og mens solen bryder igennem på himlens blå
Bliver musikken til det reneste pop
Sådan går jeg rundt og tænker på dig

Det er den dejligste morgen i hundrede år og jeg lever
Verden åbner sig og jeg åbner mig
Det er den dejligste morgen i hundrede år og jeg lever
Baby, baby, ka´ du kende mig ?

Cigaretter længere henne ad gaden
Og det er lige meget hvad pokker jeg kigger på
Så er der noget under overfladen...

Teksten har jeg laant her fra

Copyright SINGSING Musikforlag

God morgen :)

En kasse er vel ogsaa en box?

Inger henviste til en artikel der proever paa at analysere hvilken slags vindrikker man er. Jeg passer helt sikkert bedst i boxvindrikkerkategorien (type 5) , bortset fra vi naesten aldrig koeber vin i en box, men vi koeber da af og til en kassefuld og en kasse er vel ogsaa en box? :)

Nu mangler vi bare at finde saadan nogle fornuftige glas som det til venstre, saa er vi godt koerende i franske vask og strygning. :)

Hvilken type vin er du?

Blaa himmel

Jeg modtog denne boblegraf i dag, fra en veninde. Den har vaeret gengivet i mange af aviserne her og den er virkelig skraemmende. Billederne viser alle de store bankers tilbagegang siden andet kvartal 2007. Den blaa cirkel er hvad de var vaerd da og den groenne er hvad de er vaerd i dag = naesten ingenting! Bankens blaa cirkel (er det ikke et kaffemaerke?) indikerer stoerrelsen paa banken, ergo kan man se at Citigroup var den stoerste bank og nu er en af de aller mindste...

Det er virkelig skraemmende at det kan lade sig goere, men ikke desto mindre er de en realitet. Kaempe store banker gaar bankerot; det seneste offer er Bank of Scotland, hvis aktier er faldet fra 427.5op til bare 12p paa bare et aar. Det er et haesligt marked og jeg kender saa mange der har mistet deres arbejde og indtil flere firmaer der er lukket.

Af og til kan jeg ikke holde ud at taenke paa det og saa gaar jeg ud og gaar en tur. I dag var en af de dage og heldigvis var vejret rigtig paent og saa laenge man ikke stod i skygge og blaest var det faktisk ogsaa helt lunt. Jeg gik raskt til og fik spindelvaevene blaest ud. Det gjorde godt, men det hjaelper nok ikke paa verdenoekonomien. :(

Nyt ugeblad for maend

Modtaget fra min svigerinde... Jeg tror ikke der findes et menneske, der ikke har bare lidt ondt af min elskede, men jeg tvang ham altsaa naesten ikke til at gifte sig med mig.

Godt det ikke lugter

Det tror da pokker de faar de flotteste blomster i bedet uden for "All Hallows on the Wall" kirken paa London Wall - de har lige faaet leveret et helt bedfuld hestepaerer!

Faerdig!

Jeg naaede det sgi da. Ok, tre ud af fire par, men det er da heller ikke helt galt, hvis jeg selv skal sige det. :) Par nr. fire kan bare komme an - jeg her halvvejs igennem dem ogsaa.

Flittige haender

Mens maendenes flittige haender var beskaeftiget paa loftet i gaar, havde min travlt i laenestolen ogsaa. Jeg har lovet mig selv at jeg skulle vaere faerdig med fire par vanter i denne weekend og lige paa siddende roev ser det ud til at det lykkes at faa de tre faerdige. Det fjerde par er af noget finere garn og faar vente!

Piratvanterne er til to skoenne knaegte jeg kender og de skal med posten med det vuns. Jeg faldt pladask for moenstret, som jeg dog ikke har fulgt til punkt og prikke, da begge par helst ikke skulle vaere helt ens. Der er lidt stoerrelsesforskel, men moenstret er ogsaa lidt anderledes, saa de skulle forhaabentlig kunne kende forskel paa dem.

Jeg er helt grebet af at strikke i to traade. Det ser saa kompliceret ud, men saa laenge man kan holde strikkefastheden er det faktisk snydelet - og saa bliver det da paent, hvis jeg skal sige det selv. :) Jeg droemmer om en dag at strikke mig selv saadan en rigtig flot norsk cardigan, men det bliver vidst naar jeg bliver pensionist, hvis den skal strikkes i det helt fine uldgarn - og det skal den vel?

Jeg har gang i et tredje par til en voksen. De skulle gerne blive faerdige i dag ogsaa. Moenstret jeg har brugt er saadan ca. Elizabeth Zimmermans "Norwegian Mittens". Vanterne er godt lange, saa de raekker op under frakkeaermet. Jeg skal have lavet et par til mig selv, men ikke foer jeg er faerdig med par nr. fire, som ogsaa skal med posten paa et tidspunkt. Det er sgutte min skyld hvis Royal Mails oekonomi ikke har det saa godt!

Aargangsvin

Maendene i huset har arbejdet paa loftet hele dagen, saa jeg kokkererede en god middag med de laekreste svinekotelletter, ris, kogt blomkaal og broccoli, saa de kunne faa noget i skrutten efter endt arbejde. Jeg synes de havde fortjent et godt glas roedvin efter en hel dags arbejde og gik ud for at se hvad vi havde under trappen.

WOW - der var stoevet! Min elskede havde ellers brugt hele dagen den anden dag paa at goere rent, men havde vidst ikke lige regnet med at der ville ligge 10cm stoev under trappen! Oh well, nu kan vi kalde vores vin for aargangsvin - det plejer folk da at undskylde stoevet med. :)

Gad vide hvor de gemmer sig?

Jeg kan simpelthen ikke finde mine vintergaekker, men saa fandt jeg denne lille primula i stedet og saa var dagen reddet. Jeg havde glemt der stod saadan en i potten uden for doeren.

Hov - hvor kom de mon fra?

Der er vidst en der har fingereret ved mit fotografiapparat.
Jeg elsker at finde billeder paa mit fotografiapparat, som jeg ikke selv har taget. Det ser nu ikke ud til Piphans har opgivet aevret, tvaert imod, men saa laenge han deler med fuglene (og IKKE flytter ind paa mit loft) saa maa han godt, men han skulle vidst holde sig til guleroedder, for joesses, hvor er han dog fed!

Blaamejserne har rigtig faaet smag paa noedderne nu. Det gaar staerkt naar de spiser og de bryder sig ikke om at Piphans ogsaa er til stede, saa de flyver utaalmodigt rundt og venter paa han flytter sig, saa de kan komme til. Jeg skal nok ende med et par skarpe billeder af dem, som jeg kan sende til de glade givere.

En tur til Leeds

Vi startede kareten op onsdag morgen og stak snuden mod Leeds, hvor vi skulle til begravelse af min elskedes faetter. Det var aldrig lykkes os at moede ham og hans familie, men vi har haft skriftelig kontakt med dem i aarevis og havde lovet at vi ville komme til begravelsen, saa vi endelig kunne ses i virkeligheden.

Vi koerte hjemme fra ved 07.15 tiden og tog saa over en time at komme ud af London! Paa den tid burde vi vaere naaet saa langt som til Luton, saa vi var lige ved at blive lidt svedte paa panden, da jeg havde tid til at sidde og tage billeder af dette Barbiehus ved the Blackwall Tunnel! (Der var saagaar en Barbiehest paa verandaen). Heldigvis var trafikken mere venlig da vi naaede op ad the M1 motorvejen og der var bare en 10-15 miles af trafikarbejde vi skulle igennem undervejs.

Leeds ligger godt 220 miles (omkring 350 km) nord for London. Leeds er en gammel indstriby i West Yorkshire, med ca en halv million indbyggere. Byen ligger for foden af the Pennines (bjergkaede) og ehmmm... det kunne godt maerkes paa en graa dag som i gaar. Brrr... Jeg elsker at koere op igennem the Midlands og nordpaa. Jeg ville foretraekke at koere via alle de smaa A og B veje i stedet for motorvejen, saa jeg kunne stoppe og tage billeder af alle de smukke steder man kommer omkring, men naar man skal have 220 miles klaret i hver ende af dagen er der graenser for hvor mange stop man kan lave, hvis man skal hjem den samme dag. Jeg ville elske at have tid til at tage billeder i Leeds. Det er en rigtig gammel paen by med masser af roede murstenshuse, en rigtig arbejderby.

Vi naaede frem til klokken 11.30, som planlagt, til trods for diverse proevelser i trafikken.

Begravelsen blev holdt fra en katolsk kirke og det er altsaa ikke min yndlings - isaer ikke naar de insisterer paa at lade kisten staa aaben. Det er simpelthen for klamt; manden har vaeret doed i en uge og nu kan jeg kun huske hans blege ansigt i stedet for hans koenne brune ansigt med et stort smil. Praesten var virkelig maerkelig, sikkert en rar mand, men ehmmm... hans praediken indeholdt altsaa nogle helt vildt maerkelige ting. F.eks. sagde han at den afdoede efterlod sin enkefrue, fire boern og en spontan abort... JA, det sagde han, sgu! "He can't say that!", loed der fra en mand, som efterfoelgende blev noedt til at gaa ud af kirken, da han var lige ved at doe af grin. Helt aerligt, det er da det mest maerkelige jeg nogensinde har hoert til en begravelse.

Heldigvis tog familien hele den yderst maerkelige ceremoni i stiv arm og efter over halvanden times praediken (!) kunne vi endelig faa kisten lukket og videre i teksten.

Kirkegaarden var virkelig smuk og meget skoent beliggende - lige ved siden af vandvaerket, som da heldigvis laa hoejere end kirkegaarden! Jeg blev noedt til at ty til mobiltelfonens fotografiappartur, men det giver vidst lidt af stemningen.

Solen skinnede hoejt, da vi steg ud af bilerne, men jeg var nu stadig glad for jeg havde haft sans og samling nok til at tage en ulden cardigan under min jakke og tykke stroempebukser paa, for til trods for min uldne frakke, hat, vanter og halsdug stormede der en kold pelikan.

Mange var taget med til kirkegaarden for at saette kisten ned. Vestindernes begravelse handler nemlig meget mere om hvad der foregaar ved graven end i kirken. Kirkehandlingen er selvfoelgelig ogsaa en del af det hele, men gravsiden er mest vigtig. Efter kisten (jeg er altid lige ved at kalde den en kuffert!) var saenket ned i jorden, en boen var bedt, en salme sunge (Abide with me - en af mine yndlings) og alle havde faaet sagt et sidste farvel, kom graveren med en 4-5 skovle og saa gik maendene igang med at daekke graven. Det er tradition at soennerne daekker deres foraeldres grav. De andre maend kommer og giver en haand, men soennerne staar for det haareste af arbejdet - jeg er sikker paa ingen ville synes det var maerkeligt om kvinderne deltog ogsaa.

Da min svigermor blev begravet oplevede jeg det for foerste gang og jeg var DYBT chokeret. Jeg hader lyden af tung jord mod en hul kiste og synes det var noget forfaerdeligt pineri af de stakkels soenner, men efter jeg taenkte lidt over det kom jeg til at se hvor smuk en tradition det egentlig er. Denne gang stod jeg fredeligt og kiggede paa at graven blev daekket, mens sved og taarer gled sammen paa soennens ansigt. Da han var faerdig toerrede han sig over panden og saa ud som om han var tilfreds med sit arbejde og saa lagde kvinderne blomsterne oven paa den brune muld.

Vi var flere hundrede mennesker i kirken, men her kommer folk typisk ikke med overdrevent mange blomster. De kommer med et kort til de overlevende i stedet. Jeg synes det er helt i orden. Til trods for jeg elsker blomster, saa synes jeg altsaa det er saadan et forfaerdeligt spild at laegge 50 bukketter paa en grav paa en gang. Jeg ville foretraekke at nogen tog en lille dusk med, naar de besoegte graven i stedet.

De blomstrede bogstaver er meget brugt her. De her var specielt smukt udfoert og jeg ville oenske jeg kunne komme afsted med at tage nogle ordentlige billeder, men jeg vidste ikke hvad familien ville synes om det. Jeg tog denne her, saa soester i Jamaica ogsaa kan se at hendes bror er blevet ordentligt begravet.

Hele familien og en del venner tog med hjem til en af doetrene efter begravelsen. Der blev serveret masser af varm og laekker Jamaicansk mad, Red Stripe beer og Bells whisky - alle den afdoedes livretter og drikke. :)

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og familien ville slet ikke lade os tage hjem. "Vil I ikke blive natten over" blev vi spurgt mange gange, men jeg skulle desvaerre paa arbejde den naeste dag, saa det kunne ikke lade sig goere. Klokken knap otte fik vi os endelig loesrevet. Vi skulle have koebt benzin, have fyldt sprinklervaeske paa bilen og saa havde vi jo lige de 220 miles vi skulle have koert, inden vi kunne gaa til koejs.

Det var en sindsoprivende og indholdsrig dag med mange indtryk og et ocean af store knus og lovninger om at vi skal ses igen senest til sommer, hvor hele Leeds holdet haaber paa at aflaegge Londonholdet et besoeg. Vi glaeder os allerede! Jeg synes det er saa dejligt at en begravelse kan vaere saadan en god dag.

Mahmuts elefantben

For knap 38 aar siden opfandt Mahmut Aygun "Doner kebab" - ogsaa kendt som "elefantben", som vi kender det i dag. Det er en stor favorit i England, isaer blandt maend der har vaeret paa druk og bliver lidt smaasultne paa vejen hjem...

I tirsdags forloed det i aviserne at elefantbenets opfinder Mahmut Aygun er doed og i dag spiste jeg min foerste doner kebab. Det bliver altsaa aldrig min favorit, for det smager altsaa lige rigeligt af uld - og uld skal man strikke, ikke spise. Jeg kan dog ikke lade vaere med at doe af grin over at MAHMUT opfandt elefantbenet!

RIP Mahmut og alle mammutterne. :)

Tilbage paa min pind

PYHA - i gaar snuppede vi lige en rundtur til Leeds paa ca. 700km. Billeder foelger, men foerst skal jeg lige have indhentet gaarsdagens indbakkeophobning!
Fed by, i oevrigt - Leeds. :)

Omvej

Jeg havde egentlig lovet mig selv at jeg ville gaa til en anden station end den saedvanlige i dag, da jeg synes det var lige skrapt nok at jeg ikke kunne komme ombord paa toget i gaar, fordi det var saa fuldt.


Jeg var tidligt oppe og gik derfor en anden vej end jeg plejer. Der er et virvar af stier rundt omkring os og jeg snuppede en af dem vi normalt bruger naar vi gaar tur og gik saa en anden vej ind igennem industrikvarteret.




Der ligger et vandvaerk lige der hvor man drejer ind i industrikvarteret. Jeg kalder det altid for det lokale atomkraftvaerk, for jeg synes simpelthen det ser saa skummelt ud. De var ved at bygge det, da vi flyttede ind og jeg var ikke heeeelt sikker paa hvad i alverden det var. Jeg forhoerte mig hos min nabo som kunne berolige mig med at det bare var et vandvaerk. Han bor naesten nabo til baestet og korsede sig da han hoerte om mit overnavn til stedet. :) Efter sigende lyser det ikke groent om natten...

Halvvejs igennem industrikvarteret ligger London Recycling Centre, altsaa en genbrugsplads. Jeg stod lidt og kiggede paa deres baal og taenkte paa alle de skraldespande vi efterhaanden har i brug og at vi stadig mangler at faa gang i den sidste. Hmmm... det skal vi altsaa til at have ordnet, for det er naesten umuligt efterhaanden at koebe skraldeposer der kan passe i skraldespanden.

Mine skraldespandstanker og autopiloten ledte mig til den saedvanlige station (snak om vanemenneske!). Heldigvis kunne jeg vaere paa toget i dag, saa helt galt gik det ikke. :)

En ny saettes ind og der er lys forude

Som allerede tidligere naevnt, var i gaar Blue Monday. Den var helt aerligt lidt af en proevelse, jeg naevner i flaeng: toget, der normalt er 8 vogne langt, bestod af 4 vogne og jeg maatte vente paa det naeste; turen, der normalt tager 35-40 minutter, tog halvanden time; et moede trak i langdrag og jeg var foerst hjemme klokken 21.00 og da jeg endelig kom hjem lignede huset stadig et mareridt og et nyt lag byggestoev havde lagt sig oven paa det gamle, men jeg overlevede med humoren intakt. :)

I dag kommer der et nyt lys over hjemmet. Taglemmen skal udskiftes og en ny bliver sat i, i form af en Velux, hvilket betyder vi faar to naturlige lyssourcer i det nye loft. Pludselig kommer verden til at staa i et helt nyt lys og snart kan vi begynde at stoeve os af og komme videre i teksten, med orden i tingene.

Jeg haaber Obama ogsaa kaster et nyt lys over Amerika, naar han bliver sat ind som President. Der ligger et stort pres paa ham og det starter paa et helt privat plan:

Speaking to the Washington Post, Obama gives an account of his family "field trip" to the Lincoln Memorial where there is an inscribed copy of the 16th President's famous Second Inaugural speech. At this point, Obama's 7 year-old daughter Sasha asked her father if he would be giving a similar speech. Obama describes the interaction to the Post:

"And I said, 'Well, actually, that's a short version, but year, I will,' "Obama recalled. "And then Malia says, 'First African American president -- it better be good.' "So I just want you to know the pressures I'm under here from my children.

Held og lykke til Obama. Gad vide om han fik det samme ord, da han blev konfirmeret som jeg gjorde, da jeg gjorde? "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." (Johannes 8,12) - LOL - maa Obama lyse som en Velux!

Dagens lunchtime vandring

I dag kom jeg ud paa en lidt laengere lunch time vandring end foerst planlagt. Min kollega og jeg havde egentlig aftalt vi ville et smut i Marks & Spencers, men kom pludselig paa andre tanker, da hans onkel ringede og fortalte at han havde aabnet et nyt spisested i dag, i stedet for i morgen - og at han som aabningstilbud havde 50% rabat.

Stedet ligger i Commercial Street, saa vi skraaede ind over Liverpool Street station og ned gennem alle de smaa gyder og straeder, som vi efterhaanden kender saa godt, men hvor jeg stadig kan finde smaa finurligheder oppe paa bygningerne, saa som disse smaa bagermestre, som jeg ikke kender historien bag, men jeg finder den vel paa et tidspunkt.

Kings Stores var en del af Irene, Lisa og min pub crawl tilbage i April af sidste aar. Jeg kan haabe vi gjorde opmaerksomhed derinde, men ikke hvordan/hvorfor. Anyhow, der blev hverken raabt af os eller til os, da vi gik forbi, saa det kan ikke have vaeret helt galt med vores opfoersel dengang.

Gaderne, mange steder i the City, er simpelthen saa smaa at man sommetider kan undre sig over hvordan i alverden nogen kom i tanker om at bygge husene saa taet sammen.

Vi var paent sultne, da vi naaede frem og blev beloennet med en laekker shish kebab med friskbagte nan broed og en god salat. Det bliver ikke sidste gang onkel faar besoeg af os til middag!

Blaa mandag

I dag er, ifoelge pressen, blaa mandag. Der er stor forskel paa den danske version af blaa mandag og den engelske ditto, som er maalt efter foelgende factorer: vejret, gaeld, hvor lang tid siden jul, hvor lang tid siden man broed nytaarsforsaetterne, lav motivation og foelelsen af at man skal goere noget!

God mandag!

Aftenens godnatbillede

Aftens ret stod paa spare ribs, stegt paa "kinesisk". Jeg fik lige et lynkursus i aftes af min veninde, men havde ikke rigtig ingredienserne, men jeg havde da nogen der tilnaermelsesvis lignede, saa jeg lavede dem paa min maade...

Det var en klar success, som godt kan gentages uden megen brok fra familien. Jeg havde kogt ris og groenne boenner til og saa kom min elskede med et godt glas roedvin og saa var stemningen sat.
Efter at have vaeret ude i kulden naesten hele dagen har jeg haft gang i en del stearinlys. De giver saadan en hyggelig varme, som er meget rarere end den fra centralvarmen.

Nu vil jeg gaa op og kigge paa indersiden af mine oejenlaag. Joesses, hvor er jeg dejligt maet, traet og tilpas.

Alt det friske luft er garanteret ikke sundt!

Solen skinnede fra en, stort set, skyfri himmel i dag og til trods for jeg skulle forstille at lave en hel masse indendoere, kunne vi simpelthen ikke dy os for at gaa ud og klippe lidt i haven. Buskebenene blev stoppet i sokkerne og sokkerne i roejserne og saa var vi klar.

Abletraeet i haekken traengte haardt til at blive studset. Den sendte noedsignaler ud i alle verdenshjoerner og lignede egentlig noget der burde vaere loegn. Sidste aar fik vi ikke klippet vores frugtraeer inden vi syntes det var for sent, men i aar skulle det vaere!

Snart stod der bare et skelet tilbage, men nu kan det da vaere der bliver et ordentligt trae, med en paen krone, ud af vore strabadser!

Frugttraeerne var ikke de eneste der stod for skud og foer vi vidste det var vi, som saedvanligt, gaaet i hoejt gear. Vi kan simpelthen ikke gaa i haven uden at ende med at bruge langt laengere end foerst planlagt derude.

Rosenbuskene fik ogsaa en tur, nu vi var saa godt igang, men denne lille farisaer fik lov at blive staaende. Jeg tror aldrig den springer ud, men koen, det er den da. (Den har staaet i knop mindst siden November!)

Jeg glaeder mig saadan til valmuerne springer ud i aar, for jeg fik jo skaret lidt froe til samlingen sidste aar, da Inger sendte mig en konvolutfuld valmuefroe. Det bliver spaendende at se hvordan de ter sig og om jeg nu har to forskellige farver.

Vi har stadig tre kamelier staaende i potter og de burde godt nok vaer kommet i jorden i dag, men det naaede vi ikke, for vi havde lige en busk eller tre der skulle klippes - kraftigt! Anyhow, de kan sagtens taale at staa i potterne lidt endnu.

For en 5-6 aar siden havde jeg en lille forsigtig palme i en potte. Jeg fandt en plads i haven og stak den i jorden. I dag fik vi oeje paa den og pludselig gik det op for os at den faktisk er blevet til et helt paent stort trae.

Jeg kom til at flytte en sten og fandt en sneglekoloni. Jeg har aldrig taenkt over det foer, men snegle maa jo gaa i en slags hi i vintermaanederne, for ellers fryser de vel? Naah, jeg lagde stenen hvor jeg havde fundet den og saa faar vi haabe jeg ikke har forstyrret husfreden alt for meget.

Lyngen staar i fuldt flor og det goer den egentlig naesten hele aaret rundt. Da vi flyttede ind stod der en del lyng rundt omkring i haven. Jeg kan rigtig godt lide lyng, men det var altsaa liiiige i overkanten, saa nu er der kommet lidt mere styr paa det.

Inden vi fik os set omkring begyndte det at blive moerkt og vi havde stadig adskillige store bunker afklip liggende. Vi ville have braendt det af i dag, men det var blevet for sent og jeg havde lovet at jeg ville lave "spare ribs" til aftensmad, saa vi skyndte os at blive faerdige.

River og klippegrej blev sat i skuret og handskerne blev parkeret i antiedderkoppe og musestillingen, foer skurdoeren kunne lukkes og laases - until the next time.