Gaven var fra Knights & Walker - og man kan da ikke sige andet end den faldt i god jord og blev taget i brug lige med det samme. Det er ikke altid det goer sig gaeldende for en firmagave!
Hjemme var der arrangeret en stor middag med levende lys og hvad ved jeg. Min svoger havde lavet suppe og havde forberedt en laekker hovedret med det hele. Vi blev simpelthen forkaelet til den store guldmedalje og kollapsede i en stor bunke oppe i stuen, med strikke/haekletoejet i haenderne.
Soendag fyldte min sis-in-law 60, saa vi snuppede lysene i toasten og fik sagt tillykke med dagen, inden vi koerte en tur ud i landskabet.
Vi endte med at blive koert pr bus til Gatwick, hvor vi ”landede” omkring klokken 02.00. Buschauffoeren var en ganske ung mand, men han havde bare styr paa det hoensegylle. Han koerte perfekt og fik en ordentlig klapsalve da han parkerede i Gatwick. Da vi ankom stod ALLE tog, busser, rutebiler, taxaer og fly stille. Intet flyttede sig. Hmmm... vi satte os ind i lufthavnen, hvor der var varmt.
Der laa folk langs alle vaeggene, med bagage og skrammel flydende rundt omkring. ALT var aflyst og vejret var ikke lige praecis til at begive sig ud paa en laengere gaatur. Klokken 03.30 blev der endelig annonceret at der skulle komme to tog. En der skulle syd paa og en der skulle nordpaa. Vi kunne komme med til East Croydon og indfandt os paa perronen, saa vi kunne komme med. Den kom en halv time efter forventet og vi var naermest BLAA af frost!
Jeg ringede til en kammerat, som bor 10 minutters gang fra stationen og informerede ham om at vente to gaester. Han tog det virkelig paent at blive vaekket klokken 04.30 af to snemaend. Det tog os naesten en halv time at gaa om til ham. For det foerste slaebte jeg paa begge vores kufferter og for det naeste kunne vi naesten ikke kaempe os frem gennem sneen, som stadig dalede ned i STORE maengder. Vi blev moedt paa vejen og snart sad vi i sofaen med en kop hhv kaffe og te og lignede en haengt kat! ”I kunne vel traenge til en cognac” loed der og der sad vi saa klokken 05.30 om morgenen og drak cognac. Jeg sendte en besked til mine kolleger og forklarede at jeg altsaa ikke liiiiige kunne komme paa arbejde i dag og gav dem en hurtig beskrivelse af min tur hjem. ”Velkommen i klubben skrev en, jeg endte ogsaa i Birmingham”. Jeg aner ikke hvor han havde vaeret henne, men vi har vel vaeret der paa samme tid. Verden er saa stor, saa stor...
Min elskede kaempede sig ud i vores datters bil, som har forhjulstraek, cykelhjul og GEAR og fandt til Croydon for at hente os. Han fik instrukser om at tage en saek sand og en skovl i bagagerummet og tage noget varmt toej paa. Han fik brug for det hele. Tre gange var han ude med skovlen, men endelig ringede han og bad os komme ud med vores habengut. Da vi gik de 5-600 meter ned til bilen gik jeg og snakkede med min sis-in-law og pludselig var der en der kaldte paa mig. Det var min kollega, som havde genkendt min stemme (resten saa ud som alt andet paa vejen – HVID!) og lige ville informere os om at der altsaa var ingen tog. Hvor sjovt, jeg havde helt glemt han boede i det omraade og havde bestemt ikke forventet at moede nogen der. Naah, han blev sendt hjem og vi satte os til rette i kareten. Snart ringede telefonen og det viste sig at vores aeldste datter var ved at gaa hjem fra Purley (lige syd for Croydon)! Vi vendte selvfoelgelig om og kunne endelig snegle os hjem. JOESSES, hvor var jeg traet. Det var efterhaanden 24 timer siden vi var staaet op. Vi smed os paa langs fra klokken 10.30 til 14.30 og vaeltede saa ud af sengen, saa vi kan sove i nat. Det tror jeg heller ikke bliver noget problem. Jeg er stadig helt varm i kinderne efter al den sne! Hold fast, hvor har vi bare haft en skoen og en begivenhedsrig weekend. Min sis-in-law fyldte i oevrigt 60 i gaar og hun havde en rigtig god foedselsdag, til trods for vi endte med at bruge den sidste halvdel af den paa en stoerre jordomrejse. 
Det sner endnu, men i morgen skal jeg altsaa paa kontoret, uanset hvad - ok, naesten uanset hvad. :) Skulle det ske at jeg ikke kan komme paa arbejde kan jeg altid give mig til at makke videre med at uploade mine billeder paa Flickr, for joesses, hvor er der bare mange at saette i system. Nu vil jeg gaa op faa mig en velfortjent NATTESOEVN!
Foerst tager jeg med the Gatwick Express , trains.
Saa tager jeg med Ryanair, planes.
Og saa videre pr Automobile...
Jep - paa fredag efter arbejde gaar turen vestover, naermere bestemt til det smukke Irland, hvor jeg skal besoege min kaere soester, sammen med min sis-in-law. Hold da helt fast, hvor jeg glaeder mig! Det er bare 100 aar og en sommer siden jeg sidst har vaeret i Irland og turen bliver desvaerre ganske kort.
Paa loerdag er der "Pick up your Needles" (Strikke/Haekle/Spinde/Filte noget) i the Tinahely Courthouse, som jeg simpelthen ikke kunne lade gaa min naese forbi. Bare aergerligt at den weekend saa lige praecis skulle falde lige midt i de to uger hvor min sis-in-law er paa jury service! Sikke noget hoe, vi ville ellers have vaeret afsted i mindst tre naetter, for hun har aldrig vaeret i Irland foer.
Oh well, lidt har ogsaa ret og forhaabentlig naar vi at vise lidt af det smukke Irland frem. Ok, saa weekenden byder paa 6-8 grader og let regn, men vi er heller ikke soedere end vi ikke smelter, saa det tager vi i stiv arm. I oevrigt skal vejret da ogsaa vaere autentisk, naar vi nu endelig kommer til landet. Har jeg sagt at jeg glaeder mig?
Gad vide om der overhovedet er nogen der fejrer andet end undskyldningen for at haelde en masse Guinness i sig? Det maa der vaere, men det er helt hundrede procent sikkert at her i byen er det pubberne der staar for den store festivas, mens bryggerierne gnider sig i deres smaa fede haender. Gad vide hvad der sker paa den lysegroenne i dag?
