Ingen kaemper her

Annette's billeder fra El Baile de los Gigantes fik mig til at taenke paa at jeg da vidst slet ikke har faaet fortalt om forrige soendags vandretur i det indre London...

I forrige weekend fejrede London Thames Festival paa the South Bank for tiende aar i traek. Det er en dejlig festival i skoenne omgivelser. Jeg havde vaeret i the West End om eftermiddagen og smuttede saa en tur paa the South Bank foer jeg skulle hjem. Det udviklede sig til en laengere affaerre, for da jeg foerst var kommet der ned kunne jeg slet ikke rive mig bort igen.

Baadene paa Themsen var linet op til aftenens fyrvaerkeri og hele omraadet sydede af aktivitet.

De omkring liggende veje og broer blev lukket af, saa karnevallet kunne starte.

Karnevallet havde representanter fra saa mange forskellige verdenshjoerner, det var en fryd. Kinesiske papirfigurer og sjove hoppende munke fra Kinas land;

Ganesh og Krishna fra Indien;

Badutspringere fra diverse forskellige dele af SydAmerika;

Labre larver fra Brasilien;

Eksentriske englaendere paa cykel;

Flere kinesere og drager fra Kina;

Parakitter fra Sarf London?;

En drabelig drage fra Skotland;

Afskyelige spoegelser fra hmmm....;

Lysforvirring fra?;

Flere SydAmerikanske labre larver, med ULTRA korte skoerter;

En lille bitte SydAmerikansk danser, som bare ku' det skidt;

En goth fra Carnaby Street?;

Kinesiske lanterner;

En dame fra SydAmerika;

En oehhhh... mand?;

En brav riddere med en lille bitte smule oelvom;

En smuk paafugl i laante fjer;

En olm ridder, med en lille fjer paa;

og sidst, men ikke mindst en laber larve fra Caribien.

Aftenen sluttede af med det flotteste fyrvaerkeri over Themsen. Jeg er helt vild med fyrvaerkeri, saa meget saa at min Indiske veninde mener jeg maase har lidt Indisk blod, for de er nemlig ogsaa vilde med fyrvaerkeri.

Der stod en Indisk dame bag mig (kunne jeg hoere paa accenten - og den var staerk!) og hun kommenterede hver eneste knald paa himlen. De var godt nok ogsaa flotte, men jeg maa aerligt indroemme jeg stod og overvejede om jeg skulle optage hende og laegge hende paa YouTube eller om jeg bare skulle bede hende holde mund.

Jeg valgte at lade vaere med at goere nogen af delene, for hun skulle da have lov at nyde aftenen og den smukke himmel akkurat lige saa meget som jeg gjorde.

Jeg glaeder mig allerede til naeste aar. Dette karnival er bedre end Notting Hill, da det er langt bedre arrangeret og ikke saa kaotisk. Guderne maa vide hvorfor?

Vaerdien af mit kadaver!

Helt aerligt, der er da ingen graenser for hvad man kan finde paa internettet. Jeg saa denne "personlighedstest" hos Sjang - og han er mere vaerd end mig!

$4825.00The Cadaver Calculator - Find out how much your body is worth.

100% Free Personals from JustSayHi

Mobil telefonering

Paa mit kontor sidder vi MEGET taet sammen. Vi mangler plads saa det batter til en ting - og det giver visse fordele - man faar en masse motion!

Det er ikke let at snakke i telefon paa et pakket kontor, ikke fordi det er saa hemmeligt hvad jeg skal snakke om, men fordi det forstyrrer en del. Ergo gaar jeg en tur rundt om Finsbury Circus, naar jeg ved telefonsamtalen bliver af den lidt laengere slags.

I dag var det min elskede der ringede fra Danmark, hvor han huserer i fjorten dage. (Oev, hvor er det lang tid at undvaere ham!) Vi skulle lige laegge planer for weekenden, hvor jeg skal over og hente ham, saa jeg snuppede en runde i the Circus.
Gartneren gik og hyggede sig med at goere jorden parat til efteraarsbeplantningen og jeg noed synet af den fede sorte muld, mens jeg gik og kvidrede i telefon. Solen har skinnet saa det var en fryd, men man kan godt maerke at efteraaret er godt og grundigt paa vej. Temperaturen naaede vidst ikke op over 16 grader i dag og om natten er det rigtig koldt.

I morgen tror jeg jeg vil finde en undskyldning til at luske om og kigge lidt paa the Circus igen. Monstro der saa ikke er kommet blomster i beddet?

P.S. - Hvis det nu var i min "have" saa blev stien lagt om, saa man ikke fik saadan et afgnasket hjoerne paa plaenen!

Min dag i billeder

I weekenden havde vi det mest fantastiske vejr, med temperaturer oppe omkring 21 grader og hoej blaa himmel.


Da jeg vaagnede i morges var der lavet kraftigt om paa det. Lige som jeg stod og kiggede ud ad vinduet kom der en helt vild storm og rasede over huset i nogle faa minutter. Jeg ventede lige lidt med at gaa til stationen!

Paa hjemturen var vejret blevet helt paent igen. Faktisk havde det vaeret rimeligt siden ved middagstid, saa jeg noed min spadseretur ned til London Bridge, gennem alle de smaa luskede gader og straeder.

The Monument er, af en eller anden aarsag, pakket ind i stillads. Gad vide om den skal males roed? Ja, eller en anden farve... Hvorfor i alverden den skal pakkes ind aner jeg ikke.

Jeg elsker de store, gamle bombastiske bygninger i the City of London. Denne her ligger lige ved London Bridge og huser et stort og temmelig DYRT advokat firma.

Paa vejen under os herskede der fred og idyl. Vejene er saa meget mere fremkommelige siden man skal betale for at koere paa dem!

Paa vej over London Bridge gik jeg og taenkte paa hvor tidligt der pludselig bliver moerkt og hvor meget jeg elsker den dag vi skifter tilbage fra sommertid til normal tid. Der maa vaere godt fire uger til.

Maanen hang lavt over Tower Bridge og jeg gik og spekulerede paa hvorfor i alverden jeg lige praecis havde valgt i aften at gaa paa den "forkerte" side af broen, naar nu der var saa paene maanebilleder at snuppe. Oh well, you can't win them all.

Jeg smuttede ned ad min yndlingstrappe i London Bridge og videre ned ad det magiske fortov og saa var jeg godt paa vej hjem.

Det er ikke alle steder i London der er lige paene, men jeg tager det hele som det kommer. Jeg kan nemlig godt lide den lidt snuskede del af London Bridge omraadet. Den har sin helt egen personlighed - og en del temmelig egne personligheder huserer der omkring!

Dengang vi var i Danmark...

Dengang vi var i Danmark moedte jeg en del bloggere - og det var fedt!

Foerst var jeg til "blog traef" mens vi var i Koebenhavn og siden ogsaa paa Fur.

I Koebenhavn havde jeg et LYNmoede med en flok vidunderlige kvinder, som jeg efterhaanden har kendt i mange aar, men kun havde moedt halvdelen af i virkeligheden. Lisa, Susan, Mette og Helene, det var bare saa fedt at se jer/ moede jer, uanset at moedet kun var drikkelaengden paa en kop kaffe! Surt kurt, men lidt er bedre end ingenting - synes jeg i hvert fald.

De damer... - jeg ved ikke hvor gode jeres billeder fra Sushi stedet blev, men jeg kan sige det som det er; mine bliver I forskaanet for og det VED jeg I vil vaere ganske taknemmelige over!

Paa Fur havde Irene arrangeret et meget laengere blogtraef - faktisk en hel dag. Det var virkelig en oplevelse for baade mig og mine. I kan tro vi snakkede meget om den dag, mens vi stroeg ned gennem Europa paa hjemturen.

Blogtraef paa Fur startede hos Far og Mor, hvor alle skulle moedes, for saa at drage til Costa del Nordfur for at sluge en hurtig frokost paa terassen i "vores" sommerhus, foer vi skulle ud og naerstuderede Fur sammen. Ella og Ole, Regitze og Claus, Irene og mig - og alle vores drog ud per biler og motorcykkel, for at kigge lidt paa sevaerdighederne.

Vi startede med at begi os til hvad jeg vidst roligt kan kalde mit yndlingssted i hele verden; nemlig Langstedhuller. I Langstedhuller har traeerne ingen grene paa den ene side paa grund af den raa og salte vind og alligevel staar bakkerne om foraaret i det bloedeste og fineste blomsterflor, som om det var det mildeste sted i verden.

Det kan godt vaere man skal vaere opvokset i Langstedhuller for virkelig at saette pris paa stedet, men jeg elsker det som om det var mit eget - og paa et eller andet plan er det nemlig lige praecis det. Jeg har ret kraftige ejerfornemmelser over for en ret stor den af Nordfur, uanset om det tilhoerer private eller staten, for i mit hjerte tilhoerer det nemlig mig - og ingen andre. Basta bep!

I Langstedhuller kan man ogsaa finde de mest ualmindeligt nuttede smaa froeer, pga et naerliggende dam, som, da jeg var barn, udgjorde min olympiske skoejtebane om vinteren og min fiskedam i resten af aaret, hvor ikke der var is paa!

Froeerne i dammen er for oevrigt vaeldig specielle. De findes ikke ret mange steder i DK, men selvfoelgelig findes de i verdens fedeste dam! Jeg maa aerligt indroemme at jeg ikke laengere kan huske hvad de specielle froeer hedder, heller er jeg sikker paa om det er saadan en jeg har i haanden oven for, men soed er den da.

Turen gik videre ned i molergraven, hvor vi alle blev klistret godt til i ler, men fandt alskens spaendende fossiler. Blandt andet en enkelt dinosaurus - den dersens der lignede en kaempe stor fugl!

Joesses, vi glemte da at aflevere den paa museet! Monstro de overlever skoent dette danekrae fik lov at tage med Ella hjem til Nordjylland?

Efter den foerste del af rundvisningen drog vi til havnen for at samle Liselotte, Kenneth og ae hund op. Liselotte havde arbejdet om eftermiddagen, men fandt heldigvis syd over efter endt arbejdsdag.

Allerede paa havnen blev der snakket og snakket til den helt store guldmedalje. Jeg tror faktisk Irene og jeg var lige ved at vaere skyld i noget vi til enhver tid ville skaelde ud paa turister over - nemlig at blokere trafikken, bare fordi der skulle snakkes og hilses og hilses og snakkes, men det er da umuligt at lade vaere, naar man pludselig staar med alle de hersens virtuelle mennesker lige foran en!

Liselotte og Kenneth skulle ikke snydes for en koeretur med rundvisning, saa de fik en endnu mere lynversion end den de andre havde faaet allerede. Irene fortalte, pegede og fremviste paa toppen af Furs hoejeste punkt: Bette Jens's Hyw, og saa drog vi alle tilbage til sommerhuset for at indtage noget aftensmad og saa lige faa snakket bare en lille bitte smule...

Udenfor sommerhuset stod der en del leret og klistret fodtoej. Et par tog dog kegler over alle de andre, nemlig disse COOL BOOTS! Gud, hvor er de FEDE!

Irene havde kokkereret hele formiddagen, saa vi skyndte os at faa flyttet naesten HELE stuen om, fik hevet haveborde og stole ind og saa faa klappet nogle tallerkener, bestik og glas paa bordet, saa vi kunne saette taenderne i Irenes laekre lasagne.

Kenneth havde, lidt mobbende..., taget noget oekologisk/organisk (vaelg selv, jeg har stadig ikke fattet hvad der er hvad!) vin med til Irene, fordi hun er saa alternativ. Vinen viste sig at vaere en af de bedste paa bordet, til trods for alle havde gruet for om det var det rene eddike!

Vi snakkede og hyggede os bare hele dagen. Det var saa fedt at moede en masse "nye" mennesker og endnu federe at alle bare var praecis som jeg havde forestillet mig.

Kvindfolk, jeg ved godt jeg er naesten en maaned senere paa den end alle I andre, men ikke desto mindre var det altsaa bare saa fedt at moede jer alle med gemaler. Jeg haaber vi kan gentage successen igen en anden gang; det vil sige, vil bliver noedt til at finde et andet sted at moedes, for sommerhuset er sgi blevet sat til salg!

Septemberblaa

I morges skulle jeg moede paa arbejde lidt tidligere end normalt, hvilket betoed min rute var lidt anderledes end normalt. Jeg gik op gennem Bishopsgate og gik og noed arkitekturen og den smukke Septemberblaa himmel.

Jeg er vild med denne bygning. Den minder mig om en gammel Wurlitzer juke box - og saa synes jeg den er paen mod den blaa blaa himmel.

Luften er rigtig September kold og klar i dag. Efteraaret banker paa og vil saa gerne bryde igennem. Jeg haaber det venter lidt endnu, for jeg er ikke helt klar til regn!

Solid as a rock...

Jeg skulle et smut paa posthuset i morges for at sende en pakke. Posthuset ligger ved siden af Moorgate filialen af Northern Rock. Indtil i fredags var Northern Rock en ganske almindelig bank, som alle andre banker - det er den ikke laengere. Nu er den beroemt, eller rettere: berygtet!

Naar der skrives om en bank som Norther Rock i de udenlandske medier er det fordi der er koed paa historien - eller er der?

The Chancellor of the Exchequer og the Governor of the Bank of England proever paa at faa folk til at lade vaere med at lukke deres kontoer i banken, men deres snak falder paa doeve oerer. Folk toer ikke tage chancen og stole paa dem. Medierne er fulde af billeder af lange koeer af folk uden for bankerne og tro mig, det er ikke skuespillere de har linet up uden for, det er vaske aegte almindelige doedelige, som er bange for at miste alle deres penge!

Koeen paa billedet ser ikke saa lang ud; det er fordi man ikke kan se alle de mennesker der staar ned langs siden af bygningen. Nej, hvor foeler jeg bare med de stakkels mennesker der er bange for at miste deres livsopsparing, men for hulen hvor maa det ogsaa vaere haardt for personalet, som sidder og ser deres arbejdsplads falde i ruin! Jeg gad nok vide om ledelsen kommer til at betale for det her... De burde, naar man taenker paa de positive halvaarsresultater de sendte ud for faa maaneder siden, men somehow tror jeg det sgutte! Jeg vil gaette paa der kommer en fyringsrunde i resten af personalet. Watch this space!

Blogproblemer

Lige en hurtig hilsen for at sige at jeg er klar over der er et problem med min blog. Jeg kigger lidt i krogene og ser om jeg kan hitte ud af at goere noget ved det.
Smid en besked, hvis du kan, saa kan jeg se jeg ikke er helt usynlig. (",)

Ti stjerner, tre flyvemaskiner og en enkelt satellit

Efter i aftes' forestilling begyndte jeg i dag allerede oppe ved stationen at rode i min lomme efter husnoeglen -og heldigvis fandt jeg den.

Det havde nu slet ikke vaeret noedvendigt, for garagedoeren sprang op med det samme jeg betraadte matriklen. Lloyd havde vaeret i haven i eftermiddags og var stadig ved et par ting.
I bryggerset var der ingen spor efter hvad der var foregaaet. Tvaert i mod laa mit lille potteskaar og et lille stykke Fur stadig og blomstrede i vindueskarmen. Gad vide hvornaar de skal flyttes - og hvor de hver isaer skal flyttes hen?

Da jeg kom ud i haven kunne jeg se hvad der var foregaaet. Noget af arbejdet var blevet gjort den anden dag, men denne gang var der virkelig kommet styr paa det hele. Alle mine potter var blevet flyttet til det bare stykke jord hvor alskens planter - og en enkelt havesoe, som vi slet ikke var klar over vi var i besiddelse af, var blevet fjernet.

Vi har altsaa grinet en del over den havesoe, for jeg har bare gravet og hevet i den i 100 aar og ikke om den ville rokke sig. Det tror da pokker, naar man ser stoerrelsen. Den var helt gravet til! Ih, hvor jeg glaeder mig til vi faar en ordentlig terasse!

Vores paerehoest er forresten ikke noget at haabe hurrah for i aar. Forhaabentlig bliver det bedre til naeste aar. I aar faar fuglene vidst udbyttet!

Vi havde en del haveaffald der skulle braendes, saa ved syvtiden blev der pludselig lidt "taaget" i haven. Denne gang var der heldigvis ingen der skaeldte ud over det. Vi har ellers en nabo der plejer at skaelde lidt ud, skoent hun altid selv braender haveaffald. Maaske vores lugter specielt grimt - paa hendes vasketoej?

Ilden faengede ret hurtigt og flammerne rejste sig mod den smukke Septemberhimmel, mens pyromanen kiggede paa...

Jeg var stik-i-rend-toes, mens fyrmesteren passede ilden. Ind i mellem havde jeg rigelig tid til at studere himmelen og nej, hvor var den smuk.

De foerste ti stjerner (planeter?) der viser sig paa himmelen er altid meget klare, men af og til kan man se en hel masse af dem. Jeg fik oeje paa Wishart-stjernetegnet, men resten af dem var rent og skaert gaetvaerk, for de var ikke tydelige nok til at tydes.

Til enhver tid, naar man kigger paa himlen over London kan man se flyvemaskiner. Jeg vil gaette paa vi kan se et gennemsnit af mindst tre stykker paa himlen hele tiden. Det synes jeg godt nok er mange.

Jeg naaede ogsaa at se en enkelt satellit fraese over himlen inden vi gik ind. Jeg elsker at staa ude i moerket og kigge paa baalet braende. Det er saa smukt.