Ikke ryger kursus!

Fra paa soendag har vi rygeforbud i England. Det bliver ikke noget problem for mig - tvaert i mod. Jeg afskyr roeg og elsker tanken om ikke at skulle plages med det!

Jeg afskyr ogsaa at der skal en lov til - det er sgi da et frit land vi lever i, eller er det? Anyhow, jeg vaelger at nyde det, for det bliver ikke anderledes.
Det bliver naturligvis et stort "problem" for nogle mennesker ikke at kunne ryge over det hele, men de risikerer da at faa et bedre helbred ud af det...

Foerst paa maaneden fik jeg et tilbud om et gratis traeningskursus, som vil hjaelpe firmaer til at blive roegfri!

Helt aerligt, hvor svaert kan det vaere. Stik et "rygning forbudt" skilt op!

Kaloriebombe!

Paa hjemturen i aftes fik jeg oeje paa at man kan koebe Krispy Kreme doughnuts paa London Bridge station og kunne ikke staa for fristelsen til at koebe en fire stykker med hjem til aftenkaffen.

Vi plejer nu ikke faa noget til kaffen, men af og til kan man da fristes over ende og snuppe en bid chokolade eller en kage. Problemet er at jeg altid glemmer vi har det - og saa ender jeg med at smide det halve ud, for det bliver for gammelt.

Saadan gik det ikke i aftes. Jeg havde koebt den absolut mest vamle og fedende version af alle Krispy Kremes doughnuts, (Chocolate Iced Creme Filled) for skal det vaere, saa lad det vaere!

"Nutritional" information: Cal 350, Protein 3g, Carbohydrate 39g, Sugars 23g, Fat total 21g, Fat saturated 5g, Fiber 0.5g, Sodium 0.14g!


Er der flere, loed der, da alle havde faaet deres guflet i sig? FLERE? GULP - har I ikke braekfornemmelser nok allerede? Desuden er de hamrendes dyre. I andre forretninger giver man max 50p per doughnut og saa er de kaempe! De her kostede £5 for 4 styks. Det er sgi da proptraekkeri - men hold fast hvor var den altsaa god!

Ost!

Det var hvad jeg fik til lunch i dag - fem forskellige slags. Joesses, hvor var de gode!

Cheese at Leadenhall er en faenomenal lille wine and cheese bar, som jeg opdagede for et par maaneder siden og som en af mine kolleger og jeg siden har besoegt et par gange.

I dag delte vi en osteplatte og en skaal oliven og saa kom vi til at snuppe et lille glas vin til... Ooops!

Leadenhall Market er daekket hele vejen igennem, saa man kan "sidde ude" hele aaret rundt.

Der er saadan en fed atmosfaere derinde og der summer af folk hele tiden.

Vi overvejer om vi skal introducere et par af vores kolleger til stedet, eller om det skal forblive vores hemmelighed! Monstro ikke vi kommer til at dele, det er naesten umuligt at lade vaere!

Turen gik til Nordpolen

I gaar eftermiddag havde jeg et moede paa min gamle arbejdsplads og havde aftalt med et par af mine fhv. kolleger at vi skulle gaa ud for en drink efter moedet. Et par stykker blev til mange og alle sukkede hoejlydt, da jeg sagde at jeg ville gaa paa "the North Pole" pub bag kontoret.

The North Pole er en rigtig gammeldags East End pub, med Axminster paa gulvet og cash som den eneste betalingsmetode.

Landlorden, som udbroed: "Oh my GOD, it's a ghost", da han saa mig - og saa kom og gav mig et ordentligt knus, er den samme der har vaeret der alle de 10 aar jeg har frekventeret etablissementet, stedet er rent, middagsmaden er god og billig - og glassene skinner! Ergo, den ultimative pub i mine oejne.

Selskabet var hyggeligt og det var bare saa rart at se allesammen efter 6 maaneders fravaer. Jeg blev knust og kysset saa man skulle tro det var loegn. Jeg fik forbud mod at koebe en drink, men alligevel lykkedes det mig at faa en runde ind. :o) Nej, hvor var det bare hyggeligt. Jeg kom foerst hjem efter klokken elleve og var godt smadret og temmelig maettet af indtryk og SLADDER!!! "Tee, have you heard...?"

Skoent var det, men stadig ved jeg at jeg tog det rigtige valg, da jeg rejste der fra og startede i min nye rolle. Det var fedt at besoege, men jeg er saa tilfreds med mit nye job og vil slet ikke bytte, skoent ejerne er overbeviste om jeg kommer tilbage paa et tidspunkt!

Det er lige oppe over...

Statsministeren deltager lige nu i den sidste "Prime Minister's Questions" i hans karriere som statsminister og sikkert som minister overhovedet. TV og aviserne har naesten ikke andet paa menuen i dag.

Her kan man se en lille photokavalkade fra de sidste ti aar. Der er kommet en del graa haar til siden Maj 1997!

Om et par timer har vi en ny Prime Minister; Gordon Brown.

Det bliver spaendende at se om han bliver bare halvt saa god en Prime Minister som han har vaeret Chancellor of the Exchequer.

Jeg kunne ikke lade vaere at snige mig til at hoere den sidste Prime Minister's Questions paa computeren her. Gad vide om man har saadan et program paa dansk tv? Det er det suveraent bedste program paa engelsk tv - og i dag er der specielt mange tilraab og cheers of HEAR HEAR fra raekkerne.

Vi er naaet til vejs ende paa dagens program og Tony Blair har lige sluttet af med "... and that is that - the end!"

Tower Bridge - mon det lykkes

Det stormede, det regnede og det var moerkt, men jeg fik filmet Tower Bridge aabne og lukke!

Der er ikke noget galt med filmen - det er vejret!

Perfekt vejr

Aftensolen skinner paa London. Det er koeligt, men ikke koldt. Lige praecis perfekt gaa hjem vejr. Jeg elsker at gaa!

Man skal bare true haardt nok!

Da jeg var ved at vande blomster for en fjorten dages tid siden truede jeg med at klippe bladene af min Amaryllis, da den ikke har blomstret siden julen 2005!

Jeg tror den hoerte truslen. Nu blomstrer den til begge sider, bare i tilfaelde af at blomsten vender forkert, saa jeg ikke ser den.

Saa kan den laere det!

Flyv lille paafugl

Hjemad vil du, hjemad vil du, hjemad vil du...

Naar jeg gaar hjem fra arbejde gaar jeg tit ind gennem denne lille gaard. Jeg synes det er saa fedt at hvis man kigger op, kan man skimte the Gherkin over tagene.
Naar det er lunt og laekkert i vejret er der altid rigtig mange mennesker uden for "Rocket", som for oevrigt er en udemaerket restaurant.

Paa hjemturen blev jeg mindet om den haeslige nyhed der vaekkede mig til morgen. 14 teenagere blev holdt af politiet paa grund af et mord. En knaegt paa 16 var blevet myrdet i aftes i paene Beckenham! Af alle de steder i Sarf London man forventer at hoere om et mord er Beckenham altsaa ikke det foerste. Tvaert i mod! SUK, taenk sig alle de familier der i aften sidder enten uden deres elskede soen eller med et barn der har vaeret involveret i et andet barns doed. Det er haesligt. Jeg bliver vidst noedt til at snuppe the London News med klokken ti for at faa en ordentlig fornemmelse af hvad der egentlig er sket.

I Sydenham hamrede skyerne afsted over togstationen og gav de flotteste kontraster mellem himmel og jord...

Tour de France plakaterne haenger bare alle steder, for om fjorten dage bliver London invaderet af cyklister. Det er ikke en sport jeg nogensinde har taget alvorligt, men monstro ikke jeg bliver noedt til at kigge paa, nu de kommer til os?

Det skulle ikke undres om vi nu skal plages med cykelloeb paa fjerneren i flere uger, eller hvor lang tid det nu varer, fordi det kommer til landet. Normalt kan vi undgaa at hoere om det overhovedet.

Nu skal jeg ned og have noget kaffe sat over, saa jeg kan faa et par timers haekling med i handelen, inden jeg gaar i seng.

Saadan ser de ud i hel stand

Da jeg for 117 gang gik forbi denne plakatsoejle i dag kom jeg i tanker om at det er saadan nogen der ligger nede paa the industrial estate i Lower Sydenham, som jeg har gaaet og billedferet i maanedsvis! De der ligger der er til Croydon, kan jeg se paa skiltene der staar ved dem, men vi har dem da ogsaa her i Sydenham High Street!

Det er ufatteligt at Lewisham, som er ansvarlig for de raedselsfulde blaagroenne skraldespande kan have fantasi til at lave saadan nogle flotte plakatsoejler!

Danepak - uden svaer?

Vi var lige et smut omme og handle i formiddags og blev modtaget af et lille steel band. De var mindst lige saa gode som ham guitaristen i fredags, men vi var heldigvis ikke tvunget til at staa og hoere paa den ene "melodi" de kendte hele eftermiddagen...

Anledningen fandt vi aldring ud af, men skidt pyt, musikere skal jo have et sted at oeve.


Inde paa svinehylderne fik jeg oeje paa denne Danepak, som indeholdt et rigtig godt stykke svinekoed til stegning, men uden svaer!

Jeg kunne ikke lade vaere med at grine over teksten for neden paa pakken:

Frøm the family farms øf Denmark - øf øf, det var jo gris!

Det er saa hyggeligt med en kop kaffe

Et lille stemningsbillede fra vores kaffepause da vi var ude at handle i eftermiddags: Gulerodskage og en bolle med smoer og to store baljer kaffe!

Jeg elsker at drikke kaffe med min elskede!

Forandring fryder

I fredags havde jeg et moede i the West End, som jeg kunne tage til lige hjemmefra. Det var naturligvis arrangeret saadan med vilje, saa jeg ikke skulle rejse fra Herodes til Pilatus som foerste led paa dagen.

Jeg tog med toget direkte til Charing Cross og smuttede op over Trafalgar Square, da moedet jeg skulle til var i Pall Mall.

Jeg kunne selvfoelgelig ikke dy mig for at stoppe paa Trafalgar Square og tage et par billeder af springvandene. Jeg elsker springvand; Lloyd mener det er en dansk ting, for aabenbart er der vildt mange springvand i Danmark - i hvert fald set med hans oejne!

Moedet jeg skulle til var paa the Institute of Directors (IOD), som er en rigtig flot gammel bygning.

Besoeget gav lejlighed til at billedfere endnu en lysekrone. Jeg tror nok ham der gik ved siden af mig synes det var noget besynderligt at jeg tog billeder af den, men det er hans hovedpine, for jeg synes den var aldeles vaerdig af et billede!

Jeg naaede lige ind i en souvenirforretning for at koebe et saet med en London bus og en London Taxa som skal sendes til en lille fyr i Bulgarien, inden jeg smuttede ned og tog undergrunden fra Leicester Square tilbage til the City. Det er sjovt at faerdes i the West End i loebet af dagen, naar man er vandt til the City. The West End er for det foerste fyldt med turister og for det andet er det mig der ser forkert ud i mit jakkesaet, ikke alle de andre der ser forkert ud i cowboybukser!

Endelig var det fredag aften og tid at tage hjem og holde weekend. Billedet er taget paa London Bridge station - af taget. Ja, jeg ved det godt, men jeg kan ikke lade vaere. Jeg kunne godt lide moenstret...

Da jeg kom hjem blev vi enige om at forhoere os hos svigerne om ikke de ville med ud og spise. Det var meningen vi ville spise og saa gaa en tur paa the South Bank, men det blev noget sent, saa gaaturen blev udskudt til en anden dag.

Aftensmaden blev "nydt" paa Tas, en tyrkisk restaurant i London Bridge. Ja, maden fejlede sandelig ingenting; den var rigtig god, men vi har vaeret der flere gange foer - og hver gang glemmer vi at man skal lade vaere med at spise der fredag og loerdag, for de er saa utroligt soede paa den restaurant at de lader en stakkels studerende sidde og stemme sin guitar der i timevis! JOESSES FOR NOGET GUDSJAMMERLIGT KLIMPERI!

Vi var godt moere da vi endelig naaede hjem ved 1-tiden, men vi havde haft en rigtig dejlig aften, saa selv guitaren, som ellers er mit yndlingsinstrument (og klaver!), var lykkeligt glemt, da jeg dejsede om i min seng.

Skal vi spille kort?

"Let's play cards", plejer jeg altid at sige naar vi gaar ind til et moede og alle lige skal have byttet visitkort inden vi starter, saa vi kan huske hvad hinanden hedder.

Hvis jeg havde saadan nogle visitkort som de her, saa ville jeg da stoppe vildt fremmede mennesker paa gaden og dele ud af dem. Nej, hvor synes jeg de er sjove.

Jeg tror hellere jeg maa sende et link til et marketing firma jeg kender og foreslaa dem de skal gaa een bedre og lave dem med solsikkefroe i...

Oev, nu skal de snart hjem igen. :o(

Mine ferieboerns ferie er ved at vaere naaet til vejs ende og jeg kommer altsaa til at savne dem, til trods for den store, Polle, var lige ved at give mig et hjertetilfaelde i aftes!

Jeg kom ud i hallen, hvor bowlen staar paa en skaenk, og saa at den store flotte guldfisk laa helt oppe ved vandoverfladen og pustede. GIIIIIISP, hvad goer man? Giver man kunstigt aandedraet, hjertemassage, stikker den et par krykker eller en panodil? Bank, bank, bank, mit hjerte hamrede afsted med 180 i timen. Jeg foerte forsigtigt haanden hen mod siden af glasset, for ikke at skraemme fisken fra vid og sans, men for alligevel at opfordre den til at flytte lidt paa sig, saa jeg kunne se den var ok. Heldigvis vendte bugen den rigtige vej og efter nogle faa sekunder begyndte den at svoemme igen, som om intet var haendt!

STOENNI, hvor var jeg nervoes. Jeg fortalte Lloyd hvad der var sket og han nikkede bare og sagde "det goer den af og til", som om det var det bare ingenting! Forstod han da slet ikke sagens alvor? Man kan da ikke give fiskebowlen tilbage med en DOED FISK; ja, det kommer vi selvfoelgelig heller ikke til, for fisken trives i bedste velgaaende, men jeg troede altsaa et oejeblik at det ville vaere tilfaeldet.

Maaske Polle bare ville have lidt opmaerksomhed? Min samvittighed er sort som kul; den beder garanteret aldrig om at blive passet hos mig igen.

Lloyd mente min hysteri var en god nok grund til at jeg IKKE faar guldfisk igen selv, for han mener ikke mit (ellers solide) hjerte kan holde til det. Sig det ikke til nogen, men jeg tror faktisk han har lidt ret!

Saadan noget ukrudt vil jeg have indfoert i min have!

Himlen er sort som kul, de lover syndflodslignende tilstande i loebet af dagen og denne lille loevemund (tror jeg den hedder) sidder uskyldigt ved hegnet og lyser hele industrikvarteret op med sin positivitet. Dejlig blomst:-).

En hurtig lille vandring

Jeg skulle lige, for en enkelt gangs skyld, til et seminar ved femtiden til aften, som heldigvis skulle foregaa ved Southwark Bridge, saa let at komme hjem fra. The seminar var rigtig godt og jeg fik en god lang snak med vores firmaadvokat bagefter; han var nemlig en af talerne.

Jeg smuttede hjem over Southwark Bridge og gik langs floden til London Bridge.

Det er saadan en dejlig tur, skoent den er ganske kort. Man kommer simpelthen forbi saa mange gode billeder under vejs.

Dette billede er fra "The Clink Prison Museum", et faengselsmuseum paa the South Bank. Der haenger et "lig" i gyden, hvor man gaar forbi. Laekkert!

The Golden Hinde er en slags "skoleskib" der er permanent udstillet i dette lille basin. Det er aar og dage siden jeg har vaeret ombord, men jeg elsker at gaa forbi.

Southwark Cathedral er noget helt specielt og er blevet en stor turistattraktion efter the South Bank er blevet sat i stand og fodgaengerforholdene er blevet kraftigt forbedrede!

Jeg er helt vild med denne smukke ridder, der staar foran kirken. Den er lidt uhyggelig og meget smuk.

Sidst, men ikke mindst mit yndlingsfortov i hele London! Det er bare saa fedt. Lysene blinker og laver moenstre. Jeg kan slet ikke dy mig for at gaa paa det - og tager billeder HVER gang jeg gaar den vej!

Maanen fascinerer mig

Maanen fascinerer mig og det har den altid gjort. Jeg elsker den i alle dens faser og nu har jeg fundet en maade at vise faserne paa min blog - how cool! Kig i spalten til hoejre og nyd maanens smukke udstraaling - 24 timer i doegnet.

En ganske almindelig mand

Da jeg kom til stationen i morges stod min veninde Debbie og grinede - med et par krykker i haenderne!

STOENNI, taenkte jeg og spurgte forsigtigt til hvad aarsagen var. Hun var faldet ned ad de sidste fire trin paa deres trappe og havde forslaaet sin fod noget saa haesligt, men havde heldigvis hverken knaekket knogler eller ledbaand! PYHA - heldigvis regner hun ikke med at skulle bruge dem over en uge. Jeg tror jeg er ved at udvikle en kraftig allergi til krykker!

Toget kom og vi steg ombord. Debbie udpegede en af de rejsende, som jeg godt kan huske hun har proevet paa at vise ham mig foer, men denne gang saa jeg hvem hun mente. En nydelig mand med moerkt kroellet haar og briller, som sad og laeste paa sin Blackberry. "Det er min chef, han er the Chief Cashier og han bor ikke langt fra os." Debbie arbejder i the Bank of England. "Oh ok", sagde jeg og undrede mig over al den detalje jeg skulle have. "Find en pengeseddel frem og lad mig vise dig noget", sagde hun saa. Jeg saa endnu mere maerkelig ud i hovedet, indtil hun viste mig hvorfor. Gaet lige hvem skriver under paa pengesedlerne? Ingen andre end the Chief Cashier! Joesses, for et cool job!

Oev - jeg har ehmmm... gad vide hvad det hedder?

Hvis ikke man vil have ehmmm... heart burn; det hedder vel naeppe hjertebrand, saa skal man se sig for naar man koeber sig en croissant og IKKE koebe den med mandelsnask inden i. Hold fast, hvor smagte den dejligt og hold fast hvor ville jeg oenske jeg havde en skefuld atamon i skrivebordsskuffen. Det kan jeg huske min gamle ven Oskar tog naar han fik - OEV, jeg troede lige jeg kunne provokere ordet frem af gemmerne, men nej!

I dag er det et aar siden...

I dag er det et aar siden jeg endelig skiftede statsborgerskab.
For lidt over et aar siden ville jeg have troet det ville vaere en vaeldig stor ting og at jeg saadan ville gaa op i det, men helt aerligt, saa havde jeg fuldstaending glemt det indtil jeg saa Susans gode blogindlaeg om statsborgerskab! (Maa hellere lige faa lagt en sympatikommentar!)

Hvad har det betydt for mig at blive englaender? Tjaaaee... gad vide om ikke jeg kan lave en lille liste; der maa da vaere en del at skrive paa.

1. Det her er det aller vigtigste punkt og det der virkelig fik mig overbevist om at det var det rigtige at goere. Jeg har nu endelig lige rettigheder med resten af den engelske befolkning og kan stemme til parlamentsvalg! JUBIII - hurra for demokratiet - i hvilken form den nu maa tage.

2. Jeg hoerer under den samme ambassade som min elskede, naar vi er ude af landet. Det har jeg tit taenkt paa naar vi har rejst. Taenk sig om der skulle ske noget og vi havde behov for ambassaden, saa skulle jeg sidde der helt Palle paa den danske ambassade, mens resten af familien havde hinanden samlet paa den engelske!

3. Jeg gaar igennem den samme indgangsportal i lufthavnen i Canada - og skal ikke laengere gaa ind som en "alien", men som en Commonwealth statsborger.

4. Jeg kan sige "vi" om hverdagssituationer - og rent faktisk selv vaere includeret i det "vi".

5. Jeg kan holde dobbelt statsborgerskab, hvis altsaa det andet land tillader det.

Hvad ellers? Egentlig ikke noget saerligt. Jeg savner ikke at vaere dansker, for det er det jo rigtig mange aar siden jeg sidst har vaeret og er blevet opfattet som.

Jeg foelte lidt som om jeg snoed, den foerste gang jeg skulle svare om min nationalitet paa et spoergeskema og jeg maatte saette kryds ved "British", men det er jo akkurat som naar man skifter efternavn ved giftemaal. De foerste gange foeles det lidt sjovt at skifte Miss ud med Mrs, men snart vaenner man sig til det - og saa er det bare saadan det er.

Alt i alt er jeg godt tilfreds - det var et godt valg!

Ok, saa jeg har noget med broer?

Jeg har siddet og bikset lidt med youtube, men uden held for nu... Jeg har ellers en lille vaeldig dramatisk film at vise, men vi maa noejes med et par stills for nu!

Da jeg gik over London Bridge til aften var himlen temmelig graa og det trak haardt op til regn. Jeg skulle lige stoppe og tage et billede af Londons affald blive sejlet ned ad floden til lossepladsen og hvad saa jeg?

Et sejlskib, som var for hoejt til at gaa under Tower Bridge, saa den maatte aabnes... Well, jeg har det hele paa video - inclusiv en forfaerdelig regnstorm, men jeg kan ikke lige faa skidtet til at du! Det kommer lige pludselig. Jeg skal nok faa min video lagt op. Faerdig basta!

Hvorfor er der ikke det?

If you can call him a "mandsperson" and her a "kvindemenneske", why can't you call him a "mandemenneske" and her a "kvindsperson"?

En dag i familiens favn

Vi har noget familie som vi ser alt for sjaeldent, isaer naar man tager i betragtning at de ogsaa bor i Sarf London! Vi havde snakket om i nogen tid at de skulle komme og spise en dag og endelig blev datoen fastsat til i loerdags.

Nu vi lige var ved det med invitationerne syntes vi lige saa godt vi kunne invitere resten af familien med - oh, og saa lige nogle venner, nu vi var saa godt i gang. Inden vi fik os set om var vi 30!

Min sis-in-law havde lovet at komme og lave roti og saa lavede jeg en ordentlig baljefuld chicken curry til , kogte en dynge ris, stegte kyllingelaar i ovnen med bare salt og peber, knaldede noget salat sammen, lavede en gang tzatziki og puttede den faerdigkoebte hummus i en skaal ved siden af de faerdigsnittede groentsagsstaenger - og saa kunne gaesterne bare komme an!

Oeehhhh... nej, vel kunne de da ej. Pludselig begyndte det at regne helt vildt. Saadan noget regn der kommer fra siden (driving rain) og bare goer en gennembloedt. AAAH NEJ, hvem havde nu bestilt det?


Da alle gaesterne var ankommet lysnede det uden for og vejret blev rigtig civiliseret. Vi endte med at sidde uden for indtil ved ti-tiden, saa det var ikke saa galt alligevel.

Jeg havde snydt lidt med desserten og havde koebt en kaempe stor vandmelon, som blev skaaret ud efter alle kunstens regler og et par kasser ispinde, saa alle foelte de havde faaet dessert... Manden min synes det var en taabelig ide, men gaesterne var nu meget tilfredse med det. :)

Dagen floej afsted og pludselig begyndte folk at vende snuden hjem ad. Alle takkede for vi endnu engang havde lagt hus til et familietraef. Vi er dem der bor mest centralt, saa det sker tit at det er her vi moedes. Desuden er vi dem der har mindst at rydde vaek, naar vi skal vaere saa mange - og vi har ellers ragelse nok!


Ved totiden faldt vi omkuld og kunne bare ikke laengere. Vi plejer aldrig at gaa i seng uden foerst at rydde op efter at have haft gaester, men denne gang kunne det stadig godt ses en lille smule den naeste dag at vi havde haft huset fuld dagen foer.

Sikken en dag!

Endelig var det fredag!

I fredags gik jeg og var i et vaeldigt festligt humoer hele dagen, til trods for jeg var saa traet som et helt alderdomshjem der havde vaeret paa udflugt i fjorten dage. Jeg gik og spekulerede lidt i alle de gaester vi havde faaet inviteret til spisning loerdag og pludselig stod der et halvt glas champagne foran mig; paa en trappe lige midt i City!

Jeg kunne godt taenke mig at vide hvad der var sket der aftenen foer...

I loebet af formiddagen tikkede der en besked ind per text fra en forhenvaerende kollega, der tilfaeldigvis var i nabolaget ved lunch tid, saa jeg begav mig ned til St Pauls omraadet for at lunche. Turen gik ned om the Guildhall, hvor der aabenbart skulle vaere fest, der var i hvert flot pyntet op med flag og hvad ved jeg.

Lunchen trak vi lidt ud, saa eftermiddagen ikke var saa lang. Vi havde nemlig begge haft lidt af en uge og desuden havde vi en del sladder vi skulle have udvekslet!

Endelig var det tid at gaa hjem og vejret var egentlig ok. Jeg krydsede fingre for den naeste dag, men tog min tid paa hjemturen, for jeg havde virkelig ikke den store energi.

Paa vejen gennem Sydenham kommer jeg forbi en skrammelbutik og netop denne dag havde de noget spaendende blandt alt deres ragelse; nemlig nogle kaempe sommerfugle, som lige praecis kunne staa og blomstre lidt i min have, hvis ellers de var til at komme til for penge!

£1 hver... Det var da overskueligt, saa jeg stoppede tre i posen og dryssede hjem ad. Jeg gik lidt en anden vej end jeg plejer, for jeg havde jo god tid.

Minsandten om ikke jeg fik oeje paa et kirsebaertrae med modne kirsebaer! Er det ikke temmelig tidligt? Jeg er sikker paa jeg husker at plukke kirsebaer i DK i August!

Monstro der er forskellige kirsebaer der er modne paa forskellige tider? Det maa vaere aarsagen. Vi var naesten altid i DK i August da boernene var smaa og jeg husker helt tydeligt at vi var hos besserne for at plukke kirsebaer! Maaske deres kirsebaertrae var af en specielt sent moden slags?

Disse passionsblomster stod saa flot i blomst paa min vej. Jeg har ingen passionsblomst i min nuvaerende have. Det skal vi egentlig have sat orden paa, for de er saa flotte. Vi fik en hulens masse frugter af den vi havde i den gamle have. Vi spiste dem ikke, men nej, hvor var de store og flotte!

Endelig naaede jeg hjem og hvad saa jeg? PATIENTEN havde vaeret i haven hele dagen. Gummistoevlerne giver god support til den stakkels ankel, saa der var gjort haveklar til morgendagens udskejelser saa man skulle tro vi begge havde vaeret i gang i en hel weekend!

Nej, hvor blev jeg glad! Ikke bare fordi han havde ordnet have, men fordi han kunne!

Jubiii... jeg skyndte mig at plante mine sommerfugle og saa var vi klar til at gaa igang med at planlaegge morgendagens projekt - 30 gaester!

Det tror da pokker jeg er FOL!

Jeg har lige siddet og kigget lidt paa DRs hjemmeside for at se om der var mere nyt om hvornaar de laegger arkivet paa internettet og pludselig gaar det op for mig hvorfor jeg er saa FOL som jeg er. Det er over tyve aar siden jeg sidst har set dansk tv mere end bare en time en gang hver 6 maaneder.

"Historiesiden" af DRs hjemmeside er delt ind i aartier. 20erne, 30erne etc.

Fra mit foerste aarti, som er 60erne kan jeg kun huske Ingrid og Lillebror - og det er nok snarere fra 70erne jeg husker dem. De er til gengaeld vaerd at huske. Jeg er stadig en lille smule forelsket i Lillebror, for han har saadan et cool klaver og noget smart toej. Desuden er han sgi da lidt nuttet.

Fra 70erne genkender jeg det hele. Isaer var jeg vild med TVavisen med Bent Jensen, jeg synes han var saa paen og rar og saa kunne jeg saa godt lide Herskab og Tjenestefolk og sidst, men ikke mindst Matador!

Fra 80erne husker jeg ca det halve, og det overraskede mig egentlig en del, men saa kom jeg i tanker om at fra midt i firserne havde jeg travlt med at studere, gaa i skole, gaa i byen, forsvinde til udlandet og andet spaendende, saa det var vel egentlig saa som saa med det tv jeg fik at se. Ergo slutter min danske tvviden omkring midt i 85! Ja, altsaa det er lidt sludder, for min kaere familien har soerget for at jeg har faaet klassikere som "The Julekalender" med i min danske skattekiste - via VHS/DVD.

Den anden aften moedte jeg en der pralede af at have vaeret venner med Jens Okking, som er min all time yndlingsskuespiller, for han var saa god i "Stroemer" og "En by i provinsen", som jeg kan se fra IMDBs database er det sidste jeg har kendt ham i - og helt klart den serie jeg forbinder ham mest med. Hmmm... gad vide om ikke jeg engang har set "Een gang stroemer", jeg synes titlen lyder bekendt.

Jeg troede for oevrigt han var syg og var gaaet paa pension, men ifoelge IMDBlisten, saa er der da film med datoer op til og med 2007, saa han har det forhaabentlig straalende! Gad vide hvor jeg har droemt det op?

Og saa godnat!

Klokken 15.00 i eftermiddags startede gaesterne med at stroemme gennem doeren; de sidste er lige koert. 29 personer i ca 10 timer, det er bare en sej affaere! Jeg kan knap slaebe mig selv i seng. Joesses, hvor har vi bare haft en dejlig dag!

Valdemarsdag

Ifoelge Politiken (som venligst har "udlaant" billedet til venstre...) er det Valdemarsdag i dag. Dvs de kalder det nu baade flagdag og Valdemarsdag, men da jeg var knaegt hed det nu Valdemarsdag og Valdemarsdag er en flagdag...

Da jeg var barn elskede jeg at saette flaget og jeg flagede ved enhver lejlighed. Jeg kan huske engang alle vore bedsteforaeldre skulle komme og spise - saadan bare fordi.

Jeg spurgte mor om jeg maatte saette flaget og hun kiggede maerkeligt paa mig og spurgte hvorfor? Tjaaae, hvorfor? Fordi solen skinnede, fordi mine elskede bedsteforaeldre alle fire skulle komme og spise og fordi jeg elsker at flage.

Dannebrog er verdens smukkeste flag og vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte. Det er, af gode grunde, ikke paa grund af nogen "nationalfoelelse", men paa grund af at jeg er en sentimental gammel dims.

Hvis jeg boede i DK ville jeg have en KAEMPE hvid flagstang og ville flage alle de gange jeg overhovedet kunne komme afsted med det!

God Valdemarsdag!