En tur over skyerne

Fredag morgen NAT klokken uhyggelig tidlig satte vi os til rette i en af Easyjets udemaerkede flyvemaskiner og snart sad vi oppe over skyerne, hvor solen skinnede saa det var en fryd.

Vi var heldige nok at der ikke var overskyet hele vejen, i hvert fald ikke paa det sidste stykke ned over den fransk/spanske graense. Pyrenaeerne med deres sneklaedte toppe ragede op gennem skyerne.

Jo taettere vi kom paa destinationen, jo mindre sne var der at se. Jeg gaar ud fra vi floej over Andorra, som vi godt kunne taenke os at besoege en dag, men jeg fik ikke liiige oeje paa deres flag da vi floej over. :)

Barcelona tog imod os med aabne arme og en 14-15 graders varme. Mere om det i loebet af de naeste par dage, naar jeg bliver faerdig med at kigge billeder. Waurv, der er flot i Barcelona!

Man skal staa tidligt op

For at naa en flyver der FLYVER klokken 06.55! Ja, jeg brokker mig ikke over endelig at skulle se Barcelona, men jeg maa indroemme jeg synes det er LIGE tidligt nok at staa op klokken 04.00!

Guidebogen maa vaere smaa 10 aar gammel, fra sidste gang vi skulle til Barcelona. Denne gang tror jeg paa det lykkes. :)

Aftenens lysekrone

Aftenens lysekrone hang over mit spisebord da jeg kom hjem. Jeg er bare godt gift!

Besoeg fra fortiden

For en uge siden fik jeg en besked fra fortiden. Ja, det var den egentlig ikke, men det foeltes lidt saadan, da det var fra en barndomsveninde, som jeg ikke har set i over 25 aar. Hun havde et enkeltnats London ophold og mente godt der kunne blive tid til lidt "furbo-snak" og det kunne jeg kun give hende ret i, saa vi satte hinanden staevne paa hendes hotel.

Efter arbejde gik jeg de 20 minutter op gennem Covent Garden til Tavistock Square og med det samme jeg gik ind i  hotellets lobby hoerte jeg en velkendt stemme kalde mit navn. 25+ aar forsvandt som dug for solen. Ok, saa vi er blevet noget hvidhaarede, men ellers synes jeg nok ikke det var at se eller hoere paa os. :)

Personalet paa den lille Italienske restaurant vi fik os forvildet ind paa staar garanteret stadig og kloer sig i haaret, mens de spekulerer over hvordan to hurtigtsnakkende og hoejtgrinende, hvidhaarede kvinder fik tid til at spise den ualmindelige gode mad, med al det andet mundtoejet ogsaa skulle bruges til. 

For en enkelt gangs skyld blev mit modersmaal bemaerket. "Du lyder som en tidslomme fra 70erne" fik jeg at vide og saa blev der grinet igen, for jeg er nok klar over at jeg nok er en af de yngste furboer der stadig holder ved dialekten, men nu er det jo det der falder mig mest naturligt. 

Aftenen fik hurtigt ben at gaa paa og pludselig var det blevet sent og paa tide at finde tilbage til henholdsvis hotel og hjem. En ting er helt sikkert, der skal ikke gaa 25 aar inden vi ses igen! :)

Nu med lem

 Der var skaanemaatter paa trappen, da jeg kom hjem fra arbejde den anden dag. Det undrede mig lidt, for jeg vidste det mest beskidte arbejde ved at saette fodlister op var blevet gjort dagen forinden.

"Ingen adgang, blive ude" loed der fra badevaerelset, hvor en maskeklaedt mand stod og faegtede med et vinkeljern (gad vide om ikke det er saadan det hedder?). 

Efter lidt tid fik jeg mig dog lusket ind for at se hvad i alverden der foregik paa badevaerelset, der kraevede flere maend i maerkvaerdige paaklaedninger og en lukket doer. Der var hul i loftet - faktisk to huller!

Vi har saa ringe adgang til vores loft at jeg slet ikke har vaeret deroppe, eller for den sags skyld har kigget derop, det har jeg nu og loftet er kaempe! Min elskede skal lige have lagt noget gulv deroppe, saa julepynten kan blive stillet vaek. Paa et tidspunkt skal der nyt tag paa huset, saa der skal ikke goeres alverden foer det er gjort, men lidt gulvplads er nu altid godt at have.

 Loftslemmen var alt for lille og der var ingen stige, saa det var lidt af et kunstvaerk at faa noget som helst stablet stablet op paa loftet. Nu har vi baade en ordentlig stor loftslem og en stige, saa kan det ikke vare inden vi skal have malet badevaerlset - og isaer doerkarmen, som er noget af det eneste trae i hele huset som staar som vi fandt det for 15 maaneder siden.

Jeg var lige et smut tilbage i arkivet for at se hvad vi lavede i denne uge for et aar siden. JOESSES, ikke om jeg fatter hvordan der nogensinde er blevet et hus ud af det projekt!

Havevandring i Januar

En havevandring er hurtigt overstaaet paa vores nuvaerende matrikel, men ikke desto mindre snupper jeg en af og til, for det er saa hyggeligt at foelge med i aarets gang i plaenehoejde.

Lige praecis i plaenehoejde har min elskede en lille kamp igang med det lokale dyreliv. Mikkel raev og min elskede er nemlig ikke helt enige i hvor vidt graesset maa betraedes, eller i hvert fald hvor og hvor tit. Pallerne synes ikke at goere den store forskel, for Mikkel, den roev, klatrer stadig over stakittet og laver spor i plaenen. :)

Potterne med tete-a-tete paaskeliljerne koebte jeg til ingen penge sidste foraar. Jeg koebte dem da de var afblomstret og stoppede dem i et par potter som en midlertidig loesning, men vi var ikke helt klar til at saette dem i jorden, saa der staar de stadig og der staar de tilsyneladende godt...

Vi har stadig nogle potter staaende hos mine svigere, men denne lille velkomstkurv er en af dem der er landet paa egen jord igen. Jeg ved den rummer masser af godter, men jeg skal have ryddet op i den naar den afblomstrer, for jeg har lidt andet der skal arrangeres i den ogsaa, saa der er plads til begejstring i laengere tid af saesonen.

Den lille snemand er fast inventar og jeg kan se han har faaet selskab af et par smaa paaskeliljer allerede.

"Bulbs" kassen fik vi for tre aar siden, da vi havde kobberbryllup, mener jeg det var. Min svigerinde undskyldte mange gange hun ikke havde faaet den malet mens hun har passet paa den. Jeg takkede mange gange, for jeg synes slet ikke den traenger, jeg kan nemlig godt lide den som den er - ogsaa med de smaa paaskeliljer som er saa godt paa vej. :)

Aftenens godnatbillede

Solopgang paa den foerste arbejdsdag i Januar.

Nytaarsdagstur

Efter en dejlig lang juleferie med god mad, godt selskab, en hel del fjernsynskiggeri og en hulens masse regn, vaagnede vi i dag til en utrolig smuk, hoej, blaa himmel. Vi var enige om at det lignede noget vejr der skulle nydes og efter en lille let frokost tog vi stoevler og frakker paa og begav os ud i den store vide verden for at hilse paa 2013.

Jeg besluttede destinationen, saa min elskede stod for ruten og han var meget resolut; vi skulle ned forbi den braegende elg, som stod hvor han skulle og braegede det nye aar ind.

Den braegende elg staar for foden af denne lange trappe/sti - for fodenden, saa vi fik hjertet op og banke helt fra begyndelsen af turen.

For toppen af trappen staar et af kaempestort abetrae. Jeg synes de er saa flotte, men det er der meget delte meninger om i familien, skulle jeg hilse og sige. :)

Et par minutters gang mere, stadig op ad bakke, og pludselig staar man paa Blackheath, hvor der er saa langt til loftet som der kan blive i en stor by som London. Vi er saa glade for at have Blackheath inden for gaaafstand hjemmefra. Vi har gaaet flere og meget laengere ture siden vi har boet i dette hus end nogensinde foer.

Hver evig eneste gang vi gaar tur deroppe droemmer vi om at koebe et hus med udsigt over Blackheath, men vi skal vidst til at spille i lotteriet, hvis det skal blive en realitet.

Desuden staar det os jo frit at gaa derop lige saa tit som vi lyster fra hvor vi bor - saa det goer vi!

Udsigten fra Observatoriet paa toppen af Greenwich Park er fantastisk. Hvis vejret er en kende bedre naeste nytaarsaften tror jeg sagtens man kunne finde os lige der til fyrvaerkeritid. 

Mens vi stod og kiggede paa det gamle Naval College snakkede vi om at den nye udgave af "Les Miserables" kommer paa det store laerred i naeste uge. Den skal vi have at se, for meget af den er nemlig optaget paa billedet her. :) 

Havde de nu brugt den kulisse for 20 aar siden, saa havde de ikke haft saa meget at viske ud i baggrunden.

Vi snuppede et hurtigt besoeg til 0-meridianen inden vi atter drog hjemad. 2013 ser godt ud - vaer velkommen!

Et er et nytaarsforsaet at lave

For to aar siden lavede jeg et nytaarsforsaet. Det var ellers ikke noget jeg nogensinde har gjort i foer, men jeg har heller aldrig haft det store behov for hverken vaegttab eller rygestop, som nok er de mest populaere ting at love en selv - og saa er det jo nemt at vaere hellig.

Jeg besluttede mig for at gentage successen i aar og allerede i gaar, altsaa inden det nye aar... blev de foerste tre foedselsdagskort sendt over havet. Nu faar vi se om der er nogen af dem der fylder aar efter Januar der faar et kort med posten.

Godt nytaar 2013

Rigtig godt nytaar, men oensket om et sundt og rigt 2013 - fra mig til dig!