Besoeg fra fortiden

For en uge siden fik jeg en besked fra fortiden. Ja, det var den egentlig ikke, men det foeltes lidt saadan, da det var fra en barndomsveninde, som jeg ikke har set i over 25 aar. Hun havde et enkeltnats London ophold og mente godt der kunne blive tid til lidt "furbo-snak" og det kunne jeg kun give hende ret i, saa vi satte hinanden staevne paa hendes hotel.

Efter arbejde gik jeg de 20 minutter op gennem Covent Garden til Tavistock Square og med det samme jeg gik ind i  hotellets lobby hoerte jeg en velkendt stemme kalde mit navn. 25+ aar forsvandt som dug for solen. Ok, saa vi er blevet noget hvidhaarede, men ellers synes jeg nok ikke det var at se eller hoere paa os. :)

Personalet paa den lille Italienske restaurant vi fik os forvildet ind paa staar garanteret stadig og kloer sig i haaret, mens de spekulerer over hvordan to hurtigtsnakkende og hoejtgrinende, hvidhaarede kvinder fik tid til at spise den ualmindelige gode mad, med al det andet mundtoejet ogsaa skulle bruges til. 

For en enkelt gangs skyld blev mit modersmaal bemaerket. "Du lyder som en tidslomme fra 70erne" fik jeg at vide og saa blev der grinet igen, for jeg er nok klar over at jeg nok er en af de yngste furboer der stadig holder ved dialekten, men nu er det jo det der falder mig mest naturligt. 

Aftenen fik hurtigt ben at gaa paa og pludselig var det blevet sent og paa tide at finde tilbage til henholdsvis hotel og hjem. En ting er helt sikkert, der skal ikke gaa 25 aar inden vi ses igen! :)