Loerdagssnusetur

Paa en loerdag kan man naa at komme rigtig mange steder hen, hvis bare man staar tidligt nok op. Det gjorde vi ikke, langt fra, for jeg traengte bare saadan til at faa en god, lang nattesoevn, helt uden et vaekkeur til at forstyrre i morgentimerne.

Foerst paa eftermiddagen gik vi til stationen, destination ubestemt. Min aller kaereste soester er paa visit for foerste gang i omkring 100 aar og vi traengte bare saadan til at drage ud i verden og kigge paa, saa det gjorde vi; ifoert sommergarderoben, uanset den temmelig truende himmel.

Vores rejse bragte os blandt andet til det nyaabnede Leicester Square, hvis have over de sidste 20-25 aar har vaeret mere lukket end aaben, men nu i aller hoejeste grad er aaben - og rigtig flot. Bemaerk venligst - og temmelig vaad. Joesses, som det regnede, men vi havde da heldigvis en paraply og vi er, ifoelge min kaere moder, ikke lavet af sukker og smelter ergo ikke af en smule regn.

Leicester Square var pyntet op til Olympiaden, med guld, soelv og bronzemedaljer haengende i traeerne. De glimtede saa smukt i solen, som virkelig var der - imellem bygerne. For at sige det mildt, saa PISregnede det bare mellem solstrejfene!

Vi gik en tur op gennem Chinatown og var egentlig paa vej til the Natural History Museum, men blev ved med at blive distraherede af dette og hint. Det er fantisk slet ikke spor svaert at distrahere os, naar der staar saa meget og saa mange alle steder, som bare traenger saa meget til at blive fotograferet!

Regnen var aldrig saadan for alvor langt vaek, men heldigvis fangede vi det helt rigtige tidspunkt at finde et kaffehus, for vi fik alt fra kaempe tordenskrald til lyn paa tvaers og et godt regnskyl. Joesses, som det regnede!

Da regnen saadan ca naesten hoerte op (i mindst 10 minutter...), smuttede vi ned i Carnaby Street, "Swinging London"s hjemsted. Da jeg, i tidernes morgen, flyttede til London var det et af de steder hvor man gik hen for at finde punkertoej og sko, men i dag er det noget mere mondaent. 

Ved siden af Carnaby Street ligger Kingly Court. Kingly Court huser en masse unge designere og har blandt andet en garnbutik, som jeg i umindelige tider har haft planer om lige at finde. Jeg fandt den i dag, paa oeverste etage - den var lukket!

Guderne maa vide hvor mange km vi fik flyttet i dag, men det var ikke saa faa og jeg skal ikke sige andet end man bliver traet efter saadan en omgang. I morgen er der atter en dag og monstro der ikke er flere km at daekke? :)

Fyr og flamme!

Sommetider kan man vaere saa heldig at vaere paa det rigtige sted, paa det rigtige tidspunkt. Det var jeg i dag. Jeg havde et aerinde ved Charing Cross station i morges og da jeg var ved at gaa fra moedet fik jeg at vide at den Paralympiske flamme var ved at blive taendt paa Trafalgar Square...

I loebet af nul komma ingenting stod jeg paa Trafalgar Square og ganske rigtigt var der nogen der havde vaeret ved at lege med ild!

Trafalgar Square har en stor, naturlig scene foroven for trapperne fra pladsen, hvor der er nem adgang til baade blinde og folk paa krykker og i koerestole - det er vaeldig praktisk, naar det er Paralympiadens flamme der skal sendes landet rundt! De tre roed/blaa/groenne striber paa soejlerne er Paralympiadens "ringe" - ogsaa kaldet agitos, som representerer de farver der er mest brugte i alle verdens flag. Fed ide!

Flammen, som var kommet fra et lille spejderbaal i hver af Nordirland, Skotland, Wales og England, var blevet brugt til at taende holderen for oven. Det havde Claire Lomas, den smilende kvinde, der her staar og snakker med Boris Johnson, staaet for. Claire Lomas var en meget dygtig rytter, som faldt af hesten og knaekkede ryggen. Hun arbejder nu haardt paa at faa laert og gaa igen og "gik" the London Marathon, i det gaastativ som hun ogsaa har paa her. Joesses, det maa vaere sejt!

Sebastian Coe var naturligvis ogsaa tilstede, som han har vaeret hver dag, til ALT hvad der har med Olympiaden at goere. Hvis ikke allerede han havde alle de titler et menneske kan faa, saa ville jeg koere kampagne for at faa ham slaaet til ridder! Om nogen, har han i hvert fald fortjent det!

Imorgen vil vi gaa ud og kigge lidt paa byen og snuse lidt til den Paralympiske atmosfaere; monstro ikke den saa smaat indfinder sig?

Naar man kan se graesset gro

Efter alt det arbejde vi har lagt for dagen her paa matriklen over det sidste lille aars tid, er det dejligt efterhaanden at kunne begynde at se en ende paa arbejdet. Havens struktur har vaeret fuldendt i nogen tid nu og mens mine foraeldre var her i forrige uge, fik min far og min elskede ryddet det sidste overskudsjord vaek, saa jorden var faerdig til plaenesaaning.

Vi havde allerede saaet graes paa knap fem m2 - og det er nu saa langt det kan klippes! For hulen, hvor jeg glaeder mig til at haven kan dufte af nyslaaet graes og hvor er det altsaa paent med lidt groent paa nethinden.

I aftes saaede vi graesfroe i resten af det der skal udgoere vores plaene, saa nu kan jeg begynde at spekulere i hvad jeg skal have i bedene. Vi har stadig nogle urtepotter staaende hos min svigersoester. Monstro ikke hun kunne taenke sig at give afkald paa dem snart, saa vi kan faa dem i jorden.

Aftenens godnatbillede

Efter  en mest fantastike weekend paa Fur, kunne aftenens godnatbillede da ikke blive til andet end et billede af det skoenneste sted i hele verden - Langstedhuller.

Sommer I Danmark

Vaekkeuret ringede klokken afskyeligt tidligt I morges.



Vores indsats blev beloennet - det er jo sommer i Danmark og det er baare dajli!

Fur return

Der drysser Fur billeder ind gennem mobilen i en lind stroem. Vejret ser helt fantastisk ud og selskabet ved jeg er i top. Ergo smutter vi en tur Fur retur i morgen. Jeg glaeder mig helt vildt!

Braegende elg...

I forrige uge gik vi en tur en aften, som blandt andet gik op over Blackheath, som er et af de skoenneste steder i hele London. En kaempe stor plaene med utrolig langt til loftet og udsigt over stort set hele London.

Paa vejen fik jeg oeje paa endnu en af de famoese graffitidyr, ogsaa kaldet "Braegende elg ved skovsoe". Denne her er lidt spoejs. I foraaret blev vores nabokommune, Greenwich, tildelt "Royal" status og er nu kendt som "The Royal Borough of Greenwich".  "Vi vil ogsaa vaere en royal kommune" loed der rundt omkrig i Lewisham og mange pointerede at Lewisham faktisk allerede har en kongekrone i sit logo. Den sydlige del af Blackheath er i Lewisham kommune - ergo har den braegende elg en Lewisham krone paa.

Da jeg naaede ned til stationen i dag opdagede jeg at den oprindelige braegende elg har faaet en anden farve. Der er nogen der har malet graffiti over den. Ja, man kan vel ikke klage over der kommer graffiti over andet graffiti, men jeg synes nu den er saa hyggelig. Maaske man skulle gaa ned med en flaske tippex?

Vi tager den paene vej hjem

Vi havde et aerinde i Stratford i dag, lige ved siden af den Olympiske by, men overhovedet ikke i et Olympisk aerinde. Nu vi skulle afsted, blev vi enige om at goere en tur ud af det og tage den paene vej hjem.

Hvis nogen havde kaldt turen omkring Silvertown og the Royal Docks "den paene vej hjem" for nogle faa aar siden, saa havde jeg stirret maabende paa dem. Det er ikke laengere tilfaeldet, for over de sidste syv aar, siden London vandt kampen om den Olympiske ild, er store dele af OestLondon blevet transformeret.

The Excel Centre ligger ved the Royal Docks. Centeret har vaeret vaert for blandt andet boksning, Taekwondo og maaske ogsaa Judo over de sidste par uger. Jeg er ret sikker paa det har betydet god forretning for de smaa lokale firmaer. Mon ikke der er mange der ludselig faar oejnene op for f.eks. de vandsportsmuligheder der er lige der?

Jeg er ret sikker paa at denne sjove vandleg lynhurtigt kunne blive en attraktion for folk med store boern. De store bobler goer det muligt at gaa paa vandet, i bogstavligste forstand! :)

En anden attraktion er Londons nyeste skud paa det offentlig transportsystem, nemlig den nye "Emirates Airline", som forbinder the Royal Docks med the Greenwich Peninsula hvor the Dome har hjemme.

Efter at have staaet i koe i ca. tre kvarter, steg vi ombord paa en af de smaa kapsler, som suser over Themsen med smaa 9 mil i timen (omkring 15 km/t). Vi susede hurtigt op til den foerste "pael" og kunne se roegen fra den store brand i Dagenham.

Min elskede er ellers ikke saa vild med hoejder, men var meget opsat paa denne tur. Han gav et par gisp, men det gjorde alle de andre i vognen nu ogsaa.

Udsigten under hele turen er fantastisk. Man kan simpelthen se utroligt langt vaek og lige paa det sted er floden ret bred, saa det hele virker dobbelt saa stort som det i virkeligheden er.

Turen gik saa staerkt at jeg naesten ikke naaede at tage billeder, men fik dog et enkelt med hvor man kan se the Thames Barrier i baggrunden, hvis man ser godt efter - lige til hoejre for den lange hvide bygning.

Vi landede sikkert paa Greenwich halvoeen og havde allermest lyst til at tage med frem og tilbage et par ture mere, bare for turens skyld. :)

Vi havde dog endnu et stop paa programmet, saa vi beholdt begge foedder solidt plantet paa Sarf Londons lerede jord. Paa the Dome var der folk paa udflugt paa taget. Det havde jeg ikke set siden stedet blev bygget, men mon ikke jeg faktisk godt vidste at man kunne faa saadan en tur, hvis jeg taenker mig lidt om.

Grunden til vores videre faerd var at vi lige skulle have Dannebrog med paa turen. For godt fjorten dage siden var jeg ovre for at se efter den, men ikke tale om jeg kunne faa oeje paa den. Jeg kunne over hele hovedet ikke komme i tanker om hvor vidt det var en sejlbaad eller en motorbaad og nu forstaar jeg hvorfor; det er en motorbaad med master! Jeg ville oenske jeg havde fri i morgen, saa jeg kunne saette mig ned til Greenwich og se naar alle de flotte skibe forlader London nu de fantastike lege er forbi. Jeg maa holde oeje med skibslisterne, bare i tilfaelde af der er nogen der forlader os i morgen aften.

Er det her der er fest?

Hele formiddagen kunne vi hoere musik og trommerytmer et eller andet sted i gaderne omkring hvor vi bor. Musikken loed indisk, saa jeg sendte en besked til en af mine indiske venner og forhoerte mig om de har en festival i dag. "Det var nu i gaar, men der er folk der fejrer i dag" loed beskeden tilbage.  

Musikken blev ved laenge, saa jeg begav mig ned til den naermeste park, for at se om det var der der var fest. I parken aandede der fred og idyl. Folk laa og slikkede sol, drak en oel eller spiste en is og saa ikke meget ud som om de havde gang i en indisk festival.

Biblioteket, som ligger ved siden af parken, laa ogsaa stille hen, men stadigvaek kunne jeg hoere trommer og klokkers ringen, saa jeg gik efter lyden.

Lyden viste sig at komme fra et lille forsamlingshus i nabolaget. En hindu organisation havde arrangeret en lille gadefest i anledning af Krishna Janmashtamis foedselsdag. Janmashtamis er i foelge min veninde, en af de mest populaere guder i hindutroen. Festen var flyttet fra gaden ind i forsamlinghuset, saa jeg fortsatte ned til det lokale tempel. for at se om de evt ogsaa fejrede i dag.

Ved templet var der helt stille. Ikke saa meget som en lille bitte klokke kunne man hoere ringe, saa jeg gaar ud fra de fejrede i gaar. Jeg maa lige huske det til naeste aar, for optoget ser altsaa festligt ud.

Et flyvende besoeg

I loebet af de sidste par uger har vi vaeret saa priviligerede at vi har haft flere af vores naereste og kaereste paa visit. Alle besoegene har synes utroligt korte, til trods for at to hold faktisk var her i naesten en uge hver. 

Nu vores have begynder at ligne en have, har vi ogsaa faaet flyvende besoeg og nej, det er ikke Mr Foxy der har faaet et spark saa han floej gennem haven, skoent det har vaeret taet paa. Han deponerede en ordentlig klat raeveefterladenskaber midt paa koekkentrappen. Min elskede var ikke imponeret!

Det flyvende besoeg er af denne lille spurveudseende fugl, som jeg tror maaske er en lille ung guldspurv, men alligevel synes jeg ikke helt den har det rigtige moenster for at blive til en guldspurv.

Hvad end det er for en, saa er den yderst velkommen og jeg skal nok faa noget fuglefodder strammet an til at lokke den tilbage igen og igen.

I morges floej det seneste hold gaester hjem. Vi har haft saadan en dejlig og oplevelsesrig uge med dem og glaeder os til de kommer tilbage igen, forhaabentlig snart. Vi har stadig en enkelt gaest i vente inden for de naeste par uger. Jeg glaeder mig allerede. :)