17 januar 2008

Sikken en gyselig webside

Dagens lunch time vandring gaar til Whitecross Street, eller naermere bestemt Alba Restaurant, hvor jeg er inviteret af en solicitor som haaber jeg vil give ham en masse business, nu han er blevet partner i et nyt firma.

Jeg var ikke lige sikker paa hvor Whitecross Street laa, saa jeg kiggede paa restaurantens hjemmeside, som virkelig har de mest gyselige og uappetitlige farver taenkeligt! Forhaabentlig er de bedre til at lave mad end hjemmesider! Menuen ser heldigvis rimelig ud, saa mon ikke jeg finder noget laekkert at spise, trods alt.

Whitecross Street ligger lige bag the Barbican Centre og ifoelge min yndlingswebside WALKIT er det 9 minutters gang her fra.

Godmorgen...

Ok, det ville vaere loegn at sige at jeg ligefrem vaagnede op og var morgenfrisk, men i det mindste naaede jeg paa arbejde til klokken 09.00 - og det er da en forbedring.

Jeg overvejer om jeg skal et smut om Wing Yip centeret i Purley Way paa loerdag for at se om kineserlaegen kan faa kaal paa min jet lag. Det skulle undre mig meget om ikke hun kan og nu er jeg altsaa ved at vaere traet af det!

16 januar 2008

Teknisk uheld paa DR

Jeg modtog denne mail fra DR i dag og glaedede mig helt vildt til at kigge paa klip hele aftenen.

Med
dr.dk/bonanza indbyder DR fra 16. januar danskerne til at vælge de første 100 DR-programmer, der skal digitaliseres og offentliggøres. Der skal stemmes mellem 1000 klip, som spænder fra underholdning og satire over børneprogrammer til nyheder og historie.

DR lancerer i dag den 16. januar 2008 konceptet 'Bonanza' - det allerførste reelle tilbud til danskerne om at gense 'guldet' fra DRs arkiver, efter eget valg, gennem afstemning. Bonanza findes på
dr.dk/bonanza, hvor danskerne inviteres til at stemme om de i alt 100 bedste DR tv-programmer ud af 1000 fra før 2002, fordelt på 10 kategorier. De 10 programmer, der vinder afstemningen i hver af de 10 kategorirunder, bliver lagt ud på dr.dk/bonanza i fuld længde.

- Vi er meget glade for at kunne tilbyde danskerne denne enestående mulighed for at bestemme, hvilke programmer fra DRs arkiver, der som de første skal digitalisere og gøres tilgængelige. Bonanza kan ses som en slags startskud eller virtuelt første spadestik i den lange arbejdsproces med at digitalisere alt DRs indhold i arkiverne - og danskerne skal selvfølgelig have lov at vælge først, siger DRs mediedirektør, Lars Grarup.

De 10 kategorier er underholdning, børn, musik, unge & satire, drama, dokumentar, portrætter, danske begivenheder (f.eks. nyhedsindslag om Blekingegade-banden), Danmarkshistorier (det store overblik, f.eks. Erik Kjersgaards historiske serier eller Paul Hammerichs Danmarkskrønike) samt klassiske 'DR-øjeblikke'.

- Vi ved, at danskerne er meget positivt stemt overfor muligheden for at få adgang til DRs arkiver via nettet. Og vi er selvfølgelig glade for dette engagement i DRs indhold og det stykke fælles, dansk kulturhistorie, som det udgør. Bonanza er en forsmag på den store fest, der kommer, når alt indholdet kan tilgås af alle danskere, fortæller Lars Grarup, og tilføjer:

- Vi lancerer Bonanza på nettet, hvor de 100 udvalgte programmer kan ses af alle - gratis, og når man selv ønsker det. Nettet er det sted, hvor det giver mest mening at sætte i gang, fordi det er her, rettighedsaftalen tillader mest, og det er her, man som licensbetaler kan tilgå indholdet døgnet rundt. Vi har bestræbt os på at gøre det enkelt for alle, med en afstemning såvel som en afspilning, der er nem at bruge.

De 1000 arkivklip, som der skal stemmes blandt, er udvalgt efter danskernes egne ønsker: Seerne og lytterne har gennem mange år været gode til at fortælle DR, når de godt kunne tænke sig at gense det ene eller det andet program. Denne grundlæggende viden har man brugt som udgangspunkt for en første udvælgelse. Derefter har DR på
dr.dk målrettet efterspurgt ønsker til gensyn med programmer, værter og genrer med mere, på dr.dk/oenskelisten gennem hele efteråret 2007.

- Bonanza er ren merværdi for licenskronerne. DRs indhold i arkiverne bliver digitaliseret, fordi det er en væsentlig del af dansk kulturhistorie. Og med Bonanza griber vi muligheden for at lade danskerne til at vælge, hvor vi skal starte. Det er rigtig mange timers nostalgi, kulturhistorie og underholdning - lettilgængeligt og gratis, slutter Lars Grarup.

For yderligere oplysninger, kontakt programpressechef Peter Kamph, mobil 28 54 40 84 / mail
kamp@dr.dk.

Uheldigvis er der sort skaerm!

På grund af tekniske problemer er dette site ikke tilgængelig i
øjeblikket.

Der arbejdes på at løse problemet og sitet vil være
oppe at kører igen snarest muligt.

Oev boev!

Ud og se i det blaa

8.11 km staar der paa skridttaelleren i dag og det er ikke helt uden grund!


I dag lykkedes det mig at staa op naesten en time foer i gaar, saa jeg dryssede ned til toget til ved 08.30 tiden. Desvarre var det ikke et direkte tog, saa jeg maatte et smut ind om Waterloo East og videre der fra.

Himlen var saa blaa saa blaa at jeg naesten ikke kunne dy mig for at gaa op til kontoret der fra, men jeg blev enig med mig selv om at jeg gerne ville moede inden for rimelighedens graenser saa jeg styrede mig og tog med the Waterloo and City line til Bank.

Skoent jeg gik den direkte tur op om Drapers' Gardens i Throgmorton Avenue, som saa smaat ved at blive bygget op igen, efter den maerkelige upside down nedrivelse, som jeg foer har beskrevet, giver det grangiveligt et par ekstra hundrede meter at tage den vej.
I loebet af formiddagen havde jeg et moede nede i Snow Hill og transporten gik som altid til fods og ned gennem Postman's Park og selvfoelgelig tilbage igen. Endnu et par kilometer paa taelleren!

For en enkelt gangs skyld lykkedes det mig at gaa fra kontoret lige efter klokken 17.30. Det var en helt ny oplevelse og jeg var simpelthen saa glad for det var lykkes, for jeg havde et par ting jeg gerne lige skulle have ordnet i aften.

Da jeg kom til London Bridge var mit tog haesligt forsinket. Endelig blev det annonceret. Toget var pakket, men jeg fik mig lusket med ombord. Jeg snakkede i telefon med en veninde og syntes pludselig vi havde koert lidt laengere end vi plejer og inden jeg fik mig set om holdt jeg i East Croydon! SUK og stoen. Min billet holder kun til to zoner inden Croydon, saa jeg luskede op og forklarede et personalemedlem hvor stort et kvaj jeg var. "You have to pay an excess fare to leave the station" var hans kolde og klare svar. Jeg gad ikke skaendes med ham, saa jeg forhoerte mig om hvor jeg kunne goere det (som om jeg aldrig har vaeret i Croydon foer!). Jeg blev henvist til billetlugen i den modsatte ende af hallen og gik der hen. Ved siden af stod der tre andre billettoerer, saa jeg fortalte dem om min idioti, hvor paa de aabnede gaten og lod mig gaa, uden jeg skulle slippe saa meget som en penny! GNAEK GNAEK, taenkte jeg og gik uden for.

Jeg var knapt kommet ud foer min venindes mand ringede og spurgte hvor jeg var. Det viste sig jeg stod max 5 meter fra ham! Vi sagde godt nytaar og tog hver sin tram hjem.


"Vores" tram gaar til Beckenham, som er godt et kvarters gang hjemmefra, saa jeg fik lige endnu en lille gaatur, for vores bil er nemlig til service, saa der var ingen hentning fra stationen.

Jeg tror jeg sover godt i nat!

Og saa godnat


15 januar 2008

Udpakning

I aftes fik jeg det meste af vores pikpak pakket ud og lagt paa plads. Jeg synes vi havde oceaner af ting at finde en plads til, til trods for vi ikke specielt havde koebt en hel masse. Ok, jeg kom til at tage lidt garn med hjem, men ellers ikke... Vi er faktisk ikke de store shoppere naar vi rejser. Jeg kommer hovedsageligt hjem med en masse billeder og det lykkedes mig da ogsaa at tage over 1,200 billeder denne gang. Ca. 100 billeder hver dag!



Den ene af vores kufferter er noget medtaget efter denne rejse. Jeg havde brokket mig lidt over at de ikke har holdt saerligt laenge, men vi har da vidst haft dem i en 5-6 aar og de bliver da luftet af og til. Da vi koebte dem koebte vi stoerrelserne til at passe til at flyve med Ryanair, saa vi koebte dem der er lavet til omkring 12-15 kg, men vi har tit og ofte fyldt godt over 20 kg i hver. Det er nok ikke den bedste maade at faa dem til at vare laenge! Vi burde vel egentlig have et saet til long haul (20-25 kg) ogsaa. Vi floej med KLM og de var slet ikke hysteriske med hensyn til bagagen. Vi kunne sagtens have stoppet endnu mere i, men ikke uden lynlaasene var sprunget!

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring tog lidt af en drejning som jeg ikke havde forudset! Jeg havde et par udsalgsbukser jeg skulle returnere, da jeg ikke kunne skrue min ladeport ned i dem, saa det blev lige ordnet foerst og saa ville min kollega og jeg gaa til the Throgmorton Deli for at nyde en sandwich i fred og ro og dejlige omgivelser.

Vi blev snart klogere, for der laa moebler stablet op foran doeren og saa var der smaa haandskrevne sedler paa glasset: "Throgmorton's is no longer open" stod der; ja det stod der virkelig. Folkene var Italienere og ikke just nogen oern til engelsk.
OEV, det var mit yndlingslunchspisested!
Oh well, vi gik tilbage om til arkaden over for Liverpool Street station, hvor vi lige var kommet fra. Der ligger en anden god sandwich biks. Den er knap saa alternativ, men den er billig og god og familien der foerer forretningen er saa soede.

Jeg faar samvittighedsnag hver gang jeg gaar der om og bestiller "Chicken, bacon and lettuce" i min sandwich, for de er muslimer og skulle slet ikke saelge det, men det smager bare saa godt - og de er trods alt ikke tvunget til at tilbyde det!

Jeg hoerte i oevrigt i dag at en af mine gamle kolleger lige har overlevet et hjertetilfaelde. Han er super sportslig; er cykelrytter i sin fritid, ryger ikke, drikker stort set ikke og spiser helt vildt sundt. Det var saa heldigt at han var paa arbejde og at kontoret ligger lige ved siden af et laegehus, hvor han var da det skete. Han fylder 50 til April!

Engelsk vinter

Den engelske vinter er vaad og stormfuld og bliver vaadere og mere stormfuldt hvert aar. Det er ikke til at fatte hvor alt det vand og vind kommer fra. Vi er normalt skaanet for det vaerste i Central London i vores eget lille mikroklima, hvor der normalt hoejest bliver nogle voldsomme vandpytter og blaeser et trae eller to omkuld, men i resten af landet lider de virkelig.


I Gloucestershire blev saa mange hjem oversvoemmede sidste vinter og nu staar de for tur igen. Det maa simpelthen vaere haesligt at leve med frygten for regn i et land hvor der generelt regner rigtig meget.


The Environment Agency har ikke mindre end 49 flood warnings, 158 flood watch warnings og bare 5 all clear! Meget af Thamesregionen er paa flood watch og heldigvis bor vi ikke i et fare omraade. Det er nu ganske bevidst at vi ikke goer, for det vil jeg simpelthen ikke udsaette mig selv for!


Nu haaber jeg vejret ter sig rimeligt, for det er tid for en hurtig lunch time vandring.

14 januar 2008

Det var lige hvad jeg manglede

Jeg har altsaa foer vaeret mere vaks end jeg er i dag, men det hjalp da en lille smule da min kollega fik en genial ide til hvor vi skulle gaa hen i middagspausen. Vi gik om til Spitalfields Market, for at aflaegge Sen et besoeg i haab paa at de havde tid til en skulder og nakkemassage - og de havde de.


Et kvarters haard massage senere og jeg foelte mig naesten lidt frisk (overdrivelse fremmer forstaaelsen). Jeg forhoerte mig om ikke de havde noget te der kunne modvirke jet lag og fik stukket en daase "After Alcohol" te i haanden. Det maa jeg saa hjem og proeve, for ellers bliver denne uge godt nok lang!

Hjemme igen

Joesses, hvor foeltes det som en meget stor fejl, da vaekkeuret begyndte at roere paa sig i morges. Til trods for otte timers soevn foeltes det altsaa helt forkert at staa op ved den tid man normalt vil kalde sengetid. Otte timers tidsforskel er altsaa meget!

Jeg fik mig endelig slaebt ud af kassen, fik mig gjort praesentabel og dryssede saa paa arbejde. Jeg vil ikke just sige at jeg er skide effektiv i dag, men det bliver vel bedre i naeste uge.

De foerste foraarsbebudere er kommet yderligere frem paa de sidste fjorten dage og hvis det fortsaetter paa den maade faar vi vidst et temmelig tidligt foraar.

Arbejdsinboxen var propfuld da jeg startede den op i morges, til trods for jeg har foretaget en rimelig opdatering mens jeg var vaek. 512 emails ventede paa mig. Meget er junk, men der sidder stadig 183 tilbage, som er dem der skal goeres noget ved. Stoenni - og saa med en ordentlig portion jet lag oven i!