En af mine broedre er soemand og har arbejdet paa verdenshavene i 25 aar. Det er en stor arbejdsplads med mange farer, f.eks. faren for at blive kapret af pirater. Det lyder som noget fra et eventyr, men i virkeligheden er det nok mere som et mareridt. Jeg tror i hvert fald ikke de to danske soemaend som snart har vaeret kapret i Somalien i to aar synes de er ude i noget eventyr.
Jens har skrevet et aabent brev til udenrigsministeren. Brevet kan findes paa Maritime Danmarks hjemmeside, men for at goere det nemt har jeg ogsaa kopieret brevet ind her. Det er barsk laesning og ikke for folk med sarte oerer (oejne?)!
Hej Villy
12. januar i år bekendtgjorde at du "tænkte på" de gidsler fra det danske fragtskib "Leopard" der fortsat efter nu over 700 døgn er fanget i Somalia. Det var smukt gjort, Villy. Smukt at dine tanker går til dem der har det svært, rigtig socialistisk tankegang. At den så ikke var, eller er, længere end det, er sørgeligt, usmageligt, ulækkert. Pinligt rækker i hvert tilfælde ikke når der er menneskeliv på spil.
Mon dine tanker går i den retning hen over julen? Eller er ministerboligen lidt for hyggelig, og julesulet lidt for rigeligt, til at tænke på den slags uhyrligheder? To danske, som jo må siges at høre hjemme under dine vinger, og selvfølgelig de fire udenlandske søfolk, for ikke at tale om de hundreder af andre der er fanget under forhold der er alt andet end behagelige. Det er nu anden jul i træk hvor de to danske skal sidde i ørkenen i Somalia og tænke på deres kære. Anden jul i træk hvor deres kære skal sidde alene. Ikke fordi søfolkene er på havet, som sømandfamilier jo i et eller andet omfang vænner sig til, men fordi deres mænd er fanget af desperate og hensynsløse mennesker i et eller andet hul i Somalia. Mit hjerte bløder for de mange hundrede søfolk der er fanget rundt omkring, men ikke mindst for Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez. Det kunne sagtens have været mig, eller mange af de fantastiske mennesker jeg har mødt gennem mere end 25 år til søs, der var endt i deres sted.
Det er selvfølgelig ikke din skyld at de er fanget, så naiv er jeg ikke. Det er heller ikke din skyld at deres rederi er fuldstændig ligeglade med dem, så naiv er jeg heller ikke. Men det er (og her vil jeg på forhånd undskylde for den lidt sømandsagtige retorik der kan forekomme flere steder i dette brev) fandengaleme dit ansvar at de ikke er kommet hjem endnu. Det er dig vi har ansat som udenrigsminister, Hr. Søvndal.
Jeg har ikke løsningen, Villy Søvndal, men jeg har sgu heller ikke lommerne fulde af rådgivere , eksperter og konsulenter som du. Hvis du virkelig havde tanker der gik til de stakler der stadig er fanget i Somalia, ville du nok spørge om hjælp fra nogle af alle dine rådgivere til at løse krisen, og se at få det løst. Vi går hastigt mod to år med danskere fanget under umenneskelige forhold. Det er ikke rimeligt Villy, at vi behandler folk på den måde.
Den franske lystbåd "Le Ponant" blev frigivet i 2008 efter det præsident Sarkozy i en udtalelse kaldte at det franske militær og franske statslige organer "sikrede en hurtig og fredelig løsning" på gidselkrisen. Det er jo da en slags løsning, og hvis man kender franskmændene ret har det nok involveret en del ildkraft. Løsningen er nok ikke een særligt dansk en af slagsen. Vi er hælder mere til forhandlinger og den slags, hvor franskmændende er lidt mere kontante i afregningsformen. Ikke ulig de Amerikanske styrker der fik en dansk ansat ved Dansk Flygntingehjælp ud af Somalia som en "sidegevinst" til en af deres egne statsborgere der blev hentet af et par mørklagte helikoptere. Jeg er klar over at den slags er imod vores principper, og ikke mindst mine men så sandelig også dine og dit partis. Men er der ikke ved at være givet køb på det meste alligevel? Her tænker jeg på stort set samtlige af de socialistiske, bare som eksempel. Du kunne jo spørge forsvarsministeren om hjælp. Han har nok et par karseklippede med en bule i jakken i området, der kan hjælpe med den lille sag? Han har sandsynligvis et eller andet i gang som vi alligevel ikke kender til. Ring eventuelt til dine nye venner i Israel, de plejer ikke være så kræsne med de opgaver deres forsvar udfører. Italienerne og Sydafrikanerne kan også hjælpe med gode råd. De har været dybt inde i Somalia og hente et par gidsler ud efter 20 måneder. (Så du billederne af gidslerne Villy? De så ikke godt ud.. Uret tikker for Søren og Eddy) Og hvis det bliver opdaget, så lyv Villy. Lyv som du gjorde i "plejehjemssagen". Lyv for satan, som da du lovede lavere priser på offentlig transport når bare vi ville stemme på dig! Hvis det er det der skal til, så bare lyv! Jeg personligt, vil i alle tilfælde tilgive dig med det samme , for en lille hvid løgn.
Kineserne fik frigivet 26 Taiwanesiske fiskere i Juli. De havde været fanget i lang tid, og blev antageligvis købt fri. Det er heller ikke den danske model. Vi forhandler ikke med pirater! Det er et princip vi har. Et princip som du meget nidkært har overholdt skal jeg love for. Igen, vil jeg gøre opmærksom på at der er så mange andre fine principper som du og dit parti mere eller mindre officielt har givet fanden i. Hvorfor så ikke dette ene, som kan redde to danske statsborgere (to af dine arbejdsgivere, husk det) fra en uhyrlig fremtid som givetvis må ende med at de bukker under på et tidspunkt. Vi forhandler ikke med pirater! Vi forhandler åbenbart heller ikke med rederiet Shipcraft som gemmer sig bag lukkede postkasser og låste døre. Du har ved flere lejligheder udtalt at udenrigsministeriet lægger et stort pres på rederiet Shipcraft. Nu skal du bare høre Villy Søvndal: Jeg er en af dine mange arbejdsgivere, og jeg vil denondelyneme se noget dokumentation for det pres! Det har ikke vist sig noget sted endnu, så mon du har glemt det i skyndingen? Dokumentation, Villy. Det er det eneste jeg beder om i den sag.
Villy Søvndal; se så for fanden at udvise den respekt at få gravet den pose penge frem, så vi kan smide dem efter de forbandede pirater og få vores kolleger hjem! Lyv bare om det også. Lad som om den gode gamle mand med papkassen som havde sin storhedstid under Preben Møller Hansen i Sømændenes forbund, har været forbi. Lyv for satan Villy! Vær et ordentligt menneske, og lyv! Så garanterer jeg at jeg ikke skal stille spørgsmål, og jeg tør såmænd godt garantere at hovedparten af mine kolleger heller ikke skal grave i hvor pengene kom fra! Søfolk er ordentlige mennesker, men er ikke bange for at bøje en regel hvis det er den eneste vej ud af en situation. Jeg skal fejre dig som en helt den dag Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn står på dansk jord, såfremt det er noget du har haft fingrene i. Jeg er sikker på at der er mange som mig.
Hvis du for nyligt skulle have fået antipati imod til at lyve, så prøv at læg pres på rederiet. Rigtigt pres. Trusler om nødvendigt! Betal regningen, hiv de stakler hjem, og kræv pengene tilbage fra rederen. Der må være en eller anden måde du kan få det her til at ske på. Tiden er løbet fra alt det med at holde på principperne, nu er det reglerne for nødsituationer der tæller. Få dem nu hjem Villy!
Lad os få vist at også søfolk har en værdi her i Danmark, ud over at vi sejler rigtigt mange penge ind i statskassen! Send lidt tilbage til dem der bare tog hjemmefra for at passe deres job, og så blev ofre for en forbrydelse og nu har været fanget i næsten to år under de kommerligste forhold. Foreløbigt har det ikke kostet dig andet end et fedtet smil og en vag bortforklaring. Det er ikke godt nok!
Det jeg egentlig ville med dette brev, var at spørge: Hvad har du tænkt dig at gøre Villy Søvndal? Forsætte "strudselegen" eller være et mandfolk? Holde jul i ro og mag, imens tusinder af danske søfolk sejler rundt med en vished om at hvis de bliver kidnappet af pirater så sker der ikke en skid fra den danske stats side? Glæde dig over lysets begyndende komme den 12. januar når det er to år siden Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn blev taget af pirater? Jeg håber at svaret ikke bliver nogle af de to sidste scenarier. Til gengæld håber jeg at dette brev ødelægger bare en lille smule af bare een nattesøvn for dig, Villy. At det rusker bare lidt i din dårlige samvittighed, din medfølelse og dit menneskesyn. Ikke fordi jeg ønsker dig noget ondt, men fordi jeg ønsker at du skal rejse dig når du ikke kan sove, tage bukserne på som en politiker med format, og få noget til at ske i denne sag!
Til slut vil jeg orientere dig om at jeg har tænkt mig at offentliggøre dette brev i samme øjeblik jeg har sendt det til dig, til alle dem der gider læse det, og nok også til en del der ikke gider.
Med venlig hilsen, og ønsker om en glædelig jul.
Jens Lundgaard
Barge Engineer
Skive

7 kommentarer:
Man tror jo ikke sine egne øjne.....
Kære Tina,
hils din bror og sig tak for et velskrevet brev om en helt igennem forfærdelig situation.
Jeg håber, som ham og mange, mange andre, at Villy & Co. snart må vågne op.
Jeg synes bare, at når det handler om pirater, så skal vi gøre som franskmændene: Skyd først og spørg bagefter.
Normalt er jeg ikke så barsk, men jeg kan altså ikke ligge søvnløs af sorg, hvis der skulle gå et par af de sataner til!
Sommetider er vi altså for naivt-flinke i lille Danmark.
Det er jo lige før, de danske soldater skal sige undskyld, fordi de kom til at detonere en vejsidebombe ...
Nu er Søren Lyngbjørn jo en af vore, her fra øen, så vi prøver jo at følge med, så godt vi kan, og påvirke, hvor vi kan. Nogle af os har så adgang til at lytte lidt med på "de indre linjer", og der er man absolut ikke glade for at få alt for meget støv hvirvlet op. Det var slemt nok dengang sejlerfamilien fra Kalundborg sad som fanger: den meget tætte mediedækning blev udnyttet af både pirater og mellemmænd til at sætte prisen op. Kom Absalon for tæt på, blev de flyttet, og så videre. Havde man sendt et par helikoptere ind, var man altså ikke sikre på at finde familien samlet, og hvem ville bære ansvaret, hvis bare ét barn døde? Vi er et så lille land, vi er meget tæt på hinanden, ingen ville kunne bære det. Vi er nemlig ikke Sarkozyer, eller Putiner, der er ligeglade med menneskeliv, bare signalet bliver sendt.
Men der blev forhandlet, der er blevet betalt, og det vil der også være i Søren og Eddys tilfælde. Husk på, dette er indtrådt før Villy trådte til, og han følger med garanti den samme håndbog som forgængeren. At vi deltager i bevogtningsarbejdet, er heller ikke ubetinget nogen fordel for Eddy og Søren: går der maskingevær i det, risikerer de at være de første, der må undgælde, somalierne regner jo ikke med, at vi kan sende hele flåden, det er noget mere risikabelt at lade det gå ud over en US-borger, en kineser, eller en franskmand.
Da amerikanerne befriede nødhjælpsarbejderne, og besætningen på Mærsk-båden, var der et helt andet clear-cut scenarie. Man skal have inside-viden for rigtigt at kunne bedømme denne sag, som de andre.
Her på øen har vi jo venner og familie, der har egne erfaringer fra rheden ved Lagos, eller Malacca-strædet. Derfor er vi også lidt mere på listetæer, selv om der også er store frustrationer og stærke følelser.
Interessant og indsigtsfuld kommentar fra AgePK, selvom jeg til fulde forstår din Broders frustrationer og fortvivlelse i sin henvendelse til det officielle Danmark.
Har læst det et par gange - og filan hvor er det velskrevet. Luv for helvede, lyv!
Eva - nej, det goer man nemlig ikke! :(
Sandra - tak for de paene ord, jeg skal give dem videre.
Ellen - som Jens siger, lyv for filan!
Aage - uanset hvordan man vender og drejer situationen, saa er det altsaa umenneskeligt at det skal staa paa saa laenge!
Gowings - du har nok set at der er kommet et "svar" fra udenrigsministeriet, men det blev ingen klogere af.
Marianne - jep!
Send en kommentar