Julen i familiens skoed

Siden juledag har vi haft vores David paa besoeg. Som altid har han budt paa alt fra smil til frustration, men hovedsageligt glaede. Vi laerer saa meget af at have ham i vores hjem og er saa glade for vi tog beslutningen for mange aar siden at goere en indsats for at give ham lidt normalt familieliv. 

Jeg spoerger altid efter personalet hvor han bor og ogsaa efter de andre beboere, i et forsoeg paa at forstaa lidt om hvad der foregaar i hans hovede og hans hverdag. David kan godt lide den slags samtaler, for de er ikke saa "svaere" og vi kan komme igennem mange saetninger foer ordsalaten begynder at stroemme. Man laerer jo moenstret med tiden. :)

En af vores samtaler i denne uge var omkring de andre beboere. Vi snakkede om hvem der bor i hvilken lejlighed og hvor laenge de har boet der. Det viser sig at to af de andre mandlige beboere, som er paa ca. den samme alder, er kommet fra den samme institution som David, da det nuvaerende bosted blev aabent. Det havde vi ikke fundet ud af foer. Den ene af maendene lider af nyresvigt og gaar derfor i dialyse. "Det er fordi han er syg; vaesken i hans nyrer virker ikke" forklarede David og det er jo ikke helt forkert. "I don't want him to die, because I like him" kom der saa pludselig. Saadan noget snak hoerer man ikke normalt fra David, som ikke har saerligt naere baand til andre end os. Bemaerkningen er en af de bemaerkninger der bliver skrevet ned, saa vi husker den naar David skal have sit halvaarlige besoeg af sin psykiater. 

I dag var Davids ferie ovre og vi afleverede ham hvor han bor. Vi skal lige have snakket lidt med personalet om kammeratens sygdom, med en lidt lusket, men velmenende bagtanke. David naegter at faa taget blod, fordi han er bange for naale, men mon ikke vi kan finde en vinkel for at vise ham hvor vigtigt det er - jeg tror det. :)

Boxing day - igen

Det har efterhaanden vaeret "Boxing day" i vores liv i over halvandet aar og man skulle mene vi for laengst er naaet til bunds i dem, men naar man er saa pernitten som mig med IKKE at flytte noget som helst ind, som ikke skal blive for evigt, saa tager det godt nok tid. 

I gaar ringede vores yngste datter for at hoere om ikke vi havde nogle kasser hun kunne faa til naar hun skal flytte om nogle uger. "Selvfoelgelig har vi det" proklamerede jeg og kom saa i tanker om at det var tomme kasser hun ville have...

Vi har stadig et haengeparti i vores lille kontor. ALT hvad der ikke er lynhurtigt og nemt at sortere er blevet stablet derind til finsortering. Rummet er egentlig af en rimelig stoerrelse, men ehmmm... gulvpladsen var efterhaanden blevet minimal; der var stadig en sti til printeren!

I loebet af i eftermiddag fik jeg kaal paa 8 kasser og fik ved samme lejlighed smidt en hel del maerkvaerdige tidsskrifter og andet papirroderi vaek. Puuuuust - som det lufter! :)

Mellemjulsanliggende

Jeg havde et par arbejdsdage mellem jul og nytaar, naermere bestemt 3. og 4. juledag. Jeg havde bedt om og faaet fri juleaftensdag og nytaarsaftensdag, saa jeg var godt tilfreds. Der er saa dejligt stille paa kontoret naar de fleste har fri og de af os der dukker op hygger os og gaar tidligt hjem. :)

Julevejret her har ikke vaeret julet som i DK med snestorm; i stedet har vi faaet en del regn - og det har efterhaanden staaet paa siden April, hvor her blev erklaeret toerke i meget af landet... 2012 har i England vaeret det vaadeste aar siden man begyndte at foere statistikker over den slags og hvis vi faar 46mm (tror jeg det var) mere inden udgangen af aaret, saa bliver det det vaadeste aar i hele UK! Sjask plask!

Regnen holdt mig dog ikke fra at faa ordnet det lille mellemjulsanliggende jeg havde for. Hver gang jeg  flytter kontor proever jeg paa at finde et sted hvor jeg kan gaa hen og saette mig i fred og ro i min middagspause. Paa denne tid af aaret er det ikke saa attraktivt at sidde i parken, ergo smuttede jeg en tur op og fik mig et bibliotekskort, saa jeg har adgang til laesesalen. "Her er ogsaa plads til folk der gerne bare vil sidde og laese" sagde den soede bibliotekar og det vil jeg glaede mig til. Man kan jo sagtens strikke og laese paa en gang!

Boxing day

I dag er St Stephen's day,  bedre kendt som Boxing Day. Jeg er helt sikker paa at historien bag navnet "Boxing Day" ligger i at dagen generelt tilbringes foran "the box" - altsaa fjernsynet. :)

"The Greatest Story Ever Told" fra 1965, med Max von Sydow i hovedrollen har, spillet hele eftermiddagen. Den er ikke mindre end fire timer lang! Imens min elskede har koert taxakoersel for de unge mennesker har David og jeg hygget med ild i braendeovnen og stearinlysene og maaske en enkelt lille skaal forkaelende et eller andet. Juleferie er ikke det vaerste der findes!

Aarets julegave

Aarets julegave kom Nissen med. Jep - det er virkelig sandt, det stod i hvert fald paa pakken og jeg har endnu ikke helt regnet ud hvem der egentlig var min Santa, men vedkommende ramte plet.

Jeg VED godt jeg siger jeg har alt for meget julepynt, men jeg kunne da ikke lade vaere med at oenske mig dette skoenne lille saet, som er lavet i forbindelse med OL 2012 - og minsandten om ikke jeg fik dem. Jeg ved lige hvor de skal haenge til naeste aar. :)

Aarets julegave findes dog ikke bedre end denne her. Ja, jeg mener altsaa ikke den larmende plastikhimstregims (!), men at faa Bebsen, Spunken og deres mor hjem igen lige til jul - det bliver ikke stoerre. :)

Amerikanske aebleskiver

For mange aar siden fik jeg en rigtig fik aebleskivepande af en af mine venner. Den har gjort tro tjeneste og har virkelig vaeret vaerdsat, men nu er den gaaet paa pension, da den ikke dur paa et induktionskomfur. Jeg taenkte ikke over det sidst jeg var i DK og havde derfor ikke faaet fremskaffet en. Jeg har ellers forelsket mig i en fra Le Creuset, men de saelger ikke aebleskivepander i UK. :(

Jeg gik forbi en butik en dag og saa en "Cake Pop Maker" i vinduet. Saadan en havde jeg aldrig set foer, men den fangede mit oeje, da den lignede en pandefuld aebleskiver til forveksling. Apparatet var sat ned til £17, saa jeg slog til!

I formiddags piskede jeg en hurtig gang dej sammen. Ja, det lyder lidt som om jeg lige kendte opskriften i hovedet, men det gjorde jeg bestemt ikke og den jeg valgte var ikke tip top, men den virkede! :)

Apparatet er lille bitte, saa den kan lige staa mellem "ringene" paa komfuret, som er saa nemt at goere rent bagefter.

Der er plads til 12 cake pops eller aebleskiver per portion, som tager ca. 4 minutter at kokkerere.

Efter godt fire minutter aabner man panden og voila, foerste runde er komplet.

Resultatet er kuglerunde aebleskiver, som i dette tilfaelde var en kende toerre, men det er jeg ret sikker paa er noget med dejen at goere, naeste gang bliver dejen en furbomodel. :)

En lille detalje, og den er virkelig lille - aebleskiverne er mikroskopiske; jeg vil gaette paa de maaler 3cm i diameter, saa lige praecis en mundfuld hver. Det er tilsyneladende ikke alt der er stoerre "over there". :)

I aften er det juleaften

Endelig blev det juleaften og alle julegaverne er i hus. De skal godt nok lige pakkes ind, men det naar vi nok i morgen formiddag; de skal nemlig foerst bruges sidst paa dagen.

Jeg naaede at faa juletraeet pyntet inden vi naaede til nytaar. Ok, saa stjernen er liiige paa det stoerste til vores lille juletrae, som ganske vidst er lidt skaevt og stikker som bare pokker, men paa skulle det og det kom det. Traeet er et levende trae, som min elskede koebte saa det kan komme i haven efter jul. Det slog mig pludselig at jeg har klippet det oeverste af toppen af, men det er jo heller ikke meningen traeet skal blive kaempestort. :)

Der er altid visse ting der bare skal paa et juletrae, for det er bare ikke jul uden. Denne lille julemand har et par broedre. Jeg havde hele flokken med hjem fra Jamaica for nogle aar siden og nu kan det da slet ikke blive jul uden dem paa traeet.

De smaa fine engle koebte jeg for snart 20 aar siden og de har deltaget i vores jul hvert aar siden. Jeg fatter ikke de holder sig saa flot, for det er egentlig noget billigt bras, men de bliver selvfoelgelig pakket sirligt ind og er kun fremme nogle faa uger hvert aar.

Da boernene boede hjemme pyntede de altid juletrae. Det foerste aar jeg skulle stramme en juleaften paa benene spurgte de om de maatte og det maatte de meget gerne, saa det blev vores tradition. Af en eller anden maerkvaerdig aarsag blev denne lille dukke en del af den tradition og nu skal hun sidde lige under stjernen og klamre sig fast. Da jeg var barn havde vi en lille glasfugl med en meget fin hale, som havde en lignende position i juletraeet. Halen blev lidt sveden og monstro ikke ogsaa fuglen var lidt i stykker, men den var med!

Rigtig glaedelig jul til alt og alle.

Lille juleaftensdagens sysler

Uanset hvor langt man straekker kalenderlyset, saa sniger julen sig altid op paa en saa meget hurtigere end man forventer - eller i hvert fald paa mig. I aar er ingen undtagelse! Heldigvis har vi her i landet en ekstra dag til at naa det hele, for det er jo foerst jul her den 25. :)

Dagen har staaet i julebaandenes tegn og i det hele taget i julens tegn; faktisk vil jeg gaa saa langt at sige jeg fandt min indre Gertrud Sand i dag. Min elskede var for en enkelt gangs skyld et smut i lufthavnen og denne gang havde han tre VIPer med i vognen; Bebsen, Spunken og deres mor er nemlig tilbage paa den rigtige side af Atlanten.

Mens min elskede brugte det meste af dagen paa Londons veje blev der ryddet godt og grundigt ud i julekasserne. Kasserne gemte blandt andet fandt disse skoenne stager, som lige maatte have en omgang Brasso og en tur under strygejernet for at blive praesentable, men saa var de ogsaa juleklar.

Da jeg var barn var et af mine yndlingsjulepynt en koglekrans som denne her, hvori der sad en lille garnnisse. For nogle aar siden bandt min mor ogsaa en til mig og tilsyneladende ogsaa en til min soester, Irene, som sendte mig et billede af sin i dag. :)

Klokkestrengen med de roed/hvide engle har jeg haft siden jeg fik mit eget vaerelse, da jeg var en 6-7 aar og den har pyntet til jul alle de steder jeg har boet lige siden. 

Nu er her pyntet op, selv paa toilettet. Juletraeet er taget ind, saa det kan blive pyntet i morgen og saa mangler jeg bare lige at faa koebt julegaverne... Ja, jeg skal bare koebe to, men koebes det skal de jo helst inden butikkerne lukker i morgen aften. Ok, der skal ogsaa lige knaldes lidt kjelner sammen og jeg havde egentlig ogsaa planer om brunkager, men det bliver vidst til naeste aar - eller nytaar...

Juleudstilling

Min elskede ringede fredag eftermiddag og spurgte om jeg havde lyst til en tur i biffen fredag aften og i loebet af ingen tid var James Bond billetterne bestilt. 

James Bond skuffede ikke, men det havde jeg nu heller ikke regnet med. Forestillingen begyndte aller foerst paa aftenen, saa da vi kom ud blev vi enige om at tage en lille tur paa juleudstilling inden vi begyndte at kigge os om efter noget at spise.

Turen gik op gennem Carnaby Street, hvor de, som altid, har alternativ julepynt over gaden. Det er altid spaendende at se hvad de forskellige handelsstandsforeninger har hittet paa - og har faaet raad til. Jeg ved godt de henter sponsorpenge hjem, men det maa alligevel koste en stoerre formue at fornye julepynten saa tit som de goer i mange omraader.

Jeg gaar ud fra at aarets tema er i aere af the Rolling Stones' 50-aars jubilaeum i aar og jeg kan da ikke forestille mig det samme skal haenges op igen til naeste aar.

I Oxford Street er det Marmite der reklamerer paa noget af julepynten, men meget af det er nu det samme der har vaeret der i nogle aar, det er bare de individuelle bannere med reklamerne paa der er skiftet hvert aar.

Selfridges vinduer er normalt helt fantastisk flotte, men jeg maa indroemme jeg var lidt skuffet over nogen af dem i aar; de kan jo heller ikke vaere perfekte hvert aar. Da boernene var smaa var Selfridges vinduer nogen af dem vi bare maatte op og se hvert aar.

I aar var vi til fods, saa vi smuttede en tur ind og kiggede paa alle de fine klokker der koerer op og ned ved siden af rulletrapperne. Vi var ogsaa lige ned og trykke naeserne flade mod Cartiers ur-montrer, saa vi har noget at droemme om til naar vi vinder i lotteriet. :)

Efter vi havde fundet en pizza i St Christopher's place (hvis julepynt skuffede i aar!) gik vi tilbage ned gennem Regent Street, hvor "Team GB" har lagt navn til julepynten, som viser alle versene til the Twelve Days of Christmas.

Da vi naaede tilbage ned til Trafalgar Square var vi ved at vaere godt brugte. Vi havde faktisk vaeret ude paa en laengere gaatur fra morgenen af og havde vel i loebet af dagen tilbagelagt mellem 15-20 km inden vi naaede hjem og fik foedderne op. Gaaab - man sover godt oven paa saadan en tur.

Aftenens godnatbillede

Endnu et par julefrokoster overstaaet. En dag mere og saa staar der juleferie paa programmet. Ahhhh... :)

Aabent brev til udenrigsministeren

En af mine broedre er soemand og har arbejdet paa verdenshavene i 25 aar. Det er en stor arbejdsplads med mange farer, f.eks. faren for at blive kapret af pirater. Det lyder som noget fra et eventyr, men i virkeligheden er det nok mere som et mareridt. Jeg tror i hvert fald ikke de to danske soemaend som snart har vaeret kapret i Somalien i to aar synes de er ude i noget eventyr.

Jens har skrevet et aabent brev til udenrigsministeren. Brevet kan findes paa Maritime Danmarks hjemmeside, men for at goere det nemt har jeg ogsaa kopieret brevet ind her. Det er barsk laesning og ikke for folk med sarte oerer (oejne?)!

Hej Villy

12. januar i år bekendtgjorde at du "tænkte på" de gidsler fra det danske fragtskib "Leopard" der fortsat efter nu over 700 døgn er fanget i Somalia. Det var smukt gjort, Villy. Smukt at dine tanker går til dem der har det svært, rigtig socialistisk tankegang. At den så ikke var, eller er, længere end det, er sørgeligt, usmageligt, ulækkert. Pinligt rækker i hvert tilfælde ikke når der er menneskeliv på spil.

Mon dine tanker går i den retning hen over julen? Eller er ministerboligen lidt for hyggelig, og julesulet lidt for rigeligt, til at tænke på den slags uhyrligheder? To danske, som jo må siges at høre hjemme under dine vinger, og selvfølgelig de fire udenlandske søfolk, for ikke at tale om de hundreder af andre der er fanget under forhold der er alt andet end behagelige. Det er nu anden jul i træk hvor de to danske skal sidde i ørkenen i Somalia og tænke på deres kære. Anden jul i træk hvor deres kære skal sidde alene. Ikke fordi søfolkene er på havet, som sømandfamilier jo i et eller andet omfang vænner sig til, men fordi deres mænd er fanget af desperate og hensynsløse mennesker i et eller andet hul i Somalia. Mit hjerte bløder for de mange hundrede søfolk der er fanget rundt omkring, men ikke mindst for Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez. Det kunne sagtens have været mig, eller mange af de fantastiske mennesker jeg har mødt gennem mere end 25 år til søs, der var endt i deres sted. 

Det er selvfølgelig ikke din skyld at de er fanget, så naiv er jeg ikke. Det er heller ikke din skyld at deres rederi er fuldstændig ligeglade med dem, så naiv er jeg heller ikke. Men det er (og her vil jeg på forhånd undskylde for den lidt sømandsagtige retorik der kan forekomme flere steder i dette brev) fandengaleme dit ansvar at de ikke er kommet hjem endnu. Det er dig vi har ansat som udenrigsminister, Hr. Søvndal.

Jeg har ikke løsningen, Villy Søvndal, men jeg har sgu heller ikke lommerne fulde af rådgivere , eksperter og konsulenter som du. Hvis du virkelig havde tanker der gik til de stakler der stadig er fanget i Somalia, ville du nok spørge om hjælp fra nogle af alle dine rådgivere til at løse krisen, og se at få det løst. Vi går hastigt mod to år med danskere fanget under umenneskelige forhold. Det er ikke rimeligt Villy, at vi behandler folk på den måde.

Den franske lystbåd "Le Ponant" blev frigivet i 2008 efter det præsident Sarkozy i en udtalelse kaldte at det franske militær og franske statslige organer "sikrede en hurtig og fredelig løsning" på gidselkrisen. Det er jo da en slags løsning, og hvis man kender franskmændene ret har det nok involveret en del ildkraft. Løsningen er nok ikke een særligt dansk en af slagsen. Vi er hælder mere til forhandlinger og den slags, hvor franskmændende er lidt mere kontante i afregningsformen. Ikke ulig de Amerikanske styrker der fik en dansk ansat ved Dansk Flygntingehjælp ud af Somalia som en "sidegevinst" til en af deres egne statsborgere der blev hentet af et par mørklagte helikoptere. Jeg er klar over at den slags er imod vores principper, og ikke mindst mine men så sandelig også dine og dit partis. Men er der ikke ved at være givet køb på det meste alligevel? Her tænker jeg på stort set samtlige af de socialistiske, bare som eksempel. Du kunne jo spørge forsvarsministeren om hjælp. Han har nok et par karseklippede med en bule i jakken i området, der kan hjælpe med den lille sag? Han har sandsynligvis et eller andet i gang som vi alligevel ikke kender til. Ring eventuelt til dine nye venner i Israel, de plejer ikke være så kræsne med de opgaver deres forsvar udfører. Italienerne og Sydafrikanerne kan også hjælpe med gode råd. De har været dybt inde i Somalia og hente et par gidsler ud efter 20 måneder. (Så du billederne af gidslerne Villy? De så ikke godt ud.. Uret tikker for Søren og Eddy) Og hvis det bliver opdaget, så lyv Villy. Lyv som du gjorde i "plejehjemssagen". Lyv for satan, som da du lovede lavere priser på offentlig transport når bare vi ville stemme på dig! Hvis det er det der skal til, så bare lyv! Jeg personligt, vil i alle tilfælde tilgive dig med det samme , for en lille hvid løgn.

Kineserne fik frigivet 26 Taiwanesiske fiskere i Juli. De havde været fanget i lang tid, og blev antageligvis købt fri. Det er heller ikke den danske model. Vi forhandler ikke med pirater! Det er et princip vi har. Et princip som du meget nidkært har overholdt skal jeg love for. Igen, vil jeg gøre opmærksom på at der er så mange andre fine principper som du og dit parti mere eller mindre officielt har givet fanden i. Hvorfor så ikke dette ene, som kan redde to danske statsborgere (to af dine arbejdsgivere, husk det) fra en uhyrlig fremtid som givetvis må ende med at de bukker under på et tidspunkt. Vi forhandler ikke med pirater! Vi forhandler åbenbart heller ikke med rederiet Shipcraft som gemmer sig bag lukkede postkasser og låste døre. Du har ved flere lejligheder udtalt at udenrigsministeriet lægger et stort pres på rederiet Shipcraft. Nu skal du bare høre Villy Søvndal: Jeg er en af dine mange arbejdsgivere, og jeg vil denondelyneme se noget dokumentation for det pres! Det har ikke vist sig noget sted endnu, så mon du har glemt det i skyndingen? Dokumentation, Villy. Det er det eneste jeg beder om i den sag.

Villy Søvndal; se så for fanden at udvise den respekt at få gravet den pose penge frem, så vi kan smide dem efter de forbandede pirater og få vores kolleger hjem! Lyv bare om det også. Lad som om den gode gamle mand med papkassen som havde sin storhedstid under Preben Møller Hansen i Sømændenes forbund, har været forbi. Lyv for satan Villy! Vær et ordentligt menneske, og lyv! Så garanterer jeg at jeg ikke skal stille spørgsmål, og jeg tør såmænd godt garantere at hovedparten af mine kolleger heller ikke skal grave i hvor pengene kom fra! Søfolk er ordentlige mennesker, men er ikke bange for at bøje en regel hvis det er den eneste vej ud af en situation. Jeg skal fejre dig som en helt den dag Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn står på dansk jord, såfremt det er noget du har haft fingrene i. Jeg er sikker på at der er mange som mig. 

Hvis du for nyligt skulle have fået antipati imod til at lyve, så prøv at læg pres på rederiet. Rigtigt pres. Trusler om nødvendigt! Betal regningen, hiv de stakler hjem, og kræv pengene tilbage fra rederen. Der må være en eller anden måde du kan få det her til at ske på. Tiden er løbet fra alt det med at holde på principperne, nu er det reglerne for nødsituationer der tæller. Få dem nu hjem Villy!

Lad os få vist at også søfolk har en værdi her i Danmark, ud over at vi sejler rigtigt mange penge ind i statskassen! Send lidt tilbage til dem der bare tog hjemmefra for at passe deres job, og så blev ofre for en forbrydelse og nu har været fanget i næsten to år under de kommerligste forhold. Foreløbigt har det ikke kostet dig andet end et fedtet smil og en vag bortforklaring. Det er ikke godt nok!

Det jeg egentlig ville med dette brev, var at spørge: Hvad har du tænkt dig at gøre Villy Søvndal? Forsætte "strudselegen" eller være et mandfolk? Holde jul i ro og mag, imens tusinder af danske søfolk sejler rundt med en vished om at hvis de bliver kidnappet af pirater så sker der ikke en skid fra den danske stats side? Glæde dig over lysets begyndende komme den 12. januar når det er to år siden Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn blev taget af pirater? Jeg håber at svaret ikke bliver nogle af de to sidste scenarier. Til gengæld håber jeg at dette brev ødelægger bare en lille smule af bare een nattesøvn for dig, Villy. At det rusker bare lidt i din dårlige samvittighed, din medfølelse og dit menneskesyn. Ikke fordi jeg ønsker dig noget ondt, men fordi jeg ønsker at du skal rejse dig når du ikke kan sove, tage bukserne på som en politiker med format, og få noget til at ske i denne sag! 

Til slut vil jeg orientere dig om at jeg har tænkt mig at offentliggøre dette brev i samme øjeblik jeg har sendt det til dig, til alle dem der gider læse det, og nok også til en del der ikke gider.

Med venlig hilsen, og ønsker om en glædelig jul.

Jens Lundgaard
Barge Engineer
Skive

Saa fejrer vi igen

Her paa matriklen goer vi meget i at fejre det store i det smaa. Som eksempel vil jeg bruge en lang koeretur. Hver gang vi vender en side i kortbogen, koerer over en landegraense eller maaske kilometertaelleren smutter under de naeste 100 miles, fejrer vi. Fejringen gaar ud paa vi faar et bolshe, eller, naar det skal gaa helt vildt for sig, laver vi et toiletstop. Af og til skal vi baade vende sider i kortbogen, koere over en landegraense og bryde gennem de naeste 100 miles paa en gang, men fejringen forbliver den samme - et bolshe. :)

For nyligt fejrede vi min elskedes nye alder. Samtidig indviede vi officielt dansegulvet i vores koekken (et hvert koekken med respekt for sigselv skal have plads til at danse!) med en lille svingom. 

Vi havde helt glemt at inkludere house warming i programmet, saa det ordnede vi i aften - med en lille sid ned i min elskedes foedselsdagsgave. Der var hedt! :)

Aftenens godnatbillede

Solskin paa Lord Nelson i middags; det kan ogsaa godt vaere der var andet der ramte ham! :)

Dagens lunchtime vandring

I sidste uge blev der trukket navne til den aarlige og traditionelle julegaveleg "mystery Santa" paa min arbejdsplads. Den lille seddel med navnet paa mit offer kom med de foelgende instrukser: "gaven paa ikke koste over £5 og temaet er "usmagelig"..." Lige en lille detalje, jeg trak naturligvis den seddel hvor kontorets klovns navn stod paa, saa der skulle virkelig gang i de smaa graa, for naar der blev sagt usmagelig, saa mente de i den grad usmagelig. Jeg har spekuleret som en gal, har bedt min elskede om hjaelp, men jeg synes ikke rigtig jeg kunne finde paa noget og han kunne vidst ikke rigtig se hvorfor det var saa stort et problem. :)

I min lunchtime i dag gik jeg et smut op i Soho, hvor man da bestemt kan koebe usmagelige ting, mange og meget usmagelige..! Jeg havde faaet den geniale ide at jeg ville koebe nogle glas, som min veninde havde fortalt mig om; naar de er tomme ser de ganske uskyldige ud, men naar der kommer vaeske i kommer der fraekke billeder frem i bunden. Der blev kigget meget underligt paa mig nogle af alle de steder hvor jeg spurgte, men lige lidt hjalp det - de var bare ikke at finde.

Jeg traskede videre gennem gaderne, med haenderne dybt i lommerne, mellem billederne, for det var bare pivendes koldt. Jeg kiggede i alle de forretninger jeg kunne komme i tanker om og snart var det paa tide at gaa tilbage til kontoret. Jeg fortalte en af mine kolleger om mit dilemma og hun skreg af grin og forklarede at nogle af de unge piger havde vaeret paa den samme tur og havde koebt for indtil flere andre ogsaa, for jeg var ikke den eneste der maaske havde lidt svaert ved at finde noget der er baade usmageligt og passende! :)

Jeg moedtes med nogle Citykolleger til juledrinks i aften og fortalte dem om mit lille dilemma. Det viste sig at vaere det helt rigtige at goere, for en af dem havde den perfekte loesning - en mankini! He he, det bliver da i hvert fald ikke mere usmageligt!

Jul, det' cool

Uanset hvor meget jeg oensker og oensker, saa bliver det bare ikke til noget med det sne. Jeg tror det hele er faldet i NordJylland! Jeg klager dog ikke, da vejret virkelig arter sig fantastisk; her er koldt og klart og sol op og nedgangene er saa smukke som de kan blive.

Aftenens godnatbillede

Juletraeet paa Trafalgar Square - med lys. :)

En tur til det kolde - oehhh... syd!

Man taler normalt om det "kolde nord", men efter sigende er der nu ogsaa ganske koldt paa sydpolen, faktisk meget koldere end her paa de nordlige himmelstroeg.

Ranulph Fiennes er en mand der er meget, meget glad for koldt vejr, saa glad at han i gaar, sammen med sit team, begav sig mod Antarktika, hvor han skal ud paa en lille raks gaa tur. Gaaturen gaar tvaers over Antarktika og er paa omkring 2,000 miles (ca. 3,200km). Grunden til det er lige nu de skal afsted? Jo ser du, det er der aldrig nogen der har gjort foer. Temperaturen kan falde til under -90 grader paa den tid af aaret! Godt nok er jeg glad for sne og kulde, men manden er altsaa bindegal og en ret spaendende person.

Jeg havde set at hans skib, SA Agulhas, laa i havnen mellem London Bridge og Tower Bridge og at den skulle sejle i gaar eftermiddags, saa min middagspause blev lige lagt saa den kunne passe med et hurtigt smut paa de kanter. :) Jeg blev saa glad, da jeg saa det var en Svitzer slaebebaad der skulle sejle dem ud, for min bror har nemlig sejlig med enten den eller en soester til den og saa foelte jeg mig jo selvfoelgelig en anelse taetter paa.

Mens jeg stod der og froes, som en lille hund i en tynd papirsnor, taenkte jeg paa hvordan i alverden Hr Fiennes og co har taenkt sig at holde varmen i den kulde. Han har foer vaeret afsted og froes spidserne af samtlige fingre paa den ene haand. Da han ikke kunne vente paa laegen ville klippe de grimme, sorte stumper af - ordnede han det lige selv! YDRK!!!

Som altid er min film ret daarligt optaget, men lyt lige til publikum, isaer hende der staar og raaber "god tur", mens hun hoejlydt undrer sig over hvor de mon skal hen!

Da skibet endelig var kommet igennem broen var mine fingre paa nippet til at falde af. God tur til polarforskerne og sengetid for mig.

Efterlysning af dansk ung kvinde

En lidt usaedvanlig blogpost fra mig, men helt sikkert den aller vigtigste nogensinde! En bekendts datter, Natacha er eftersoegt af Interpol, da hun har vaeret vaek siden marts, hvor hun befandt sig paa Tenerife. Den vaagne laeser har maaske allerede set efterlysningen, da den har vaeret naevnt i diverse dagblade i DK, men I faar den ogsaa lige her. 

Jeg haaber meget at Natachas familie faar positivt nyt om deres smukke datter/soester etc meget snart og poster efterlysningen her bare i tilfaelde af at nogen ved et eller andet. Der er ikke noget der ville goere hendes mor gladere end at hoere fra eller om hende, saa hvis du ved noget, saa sig til! 

Kære alle, vi har brug for jeres hjælp! Vores kære Natacha er forsvundet, formentlig i udlandet, og vi mangler hende meget!!
Derfor efterlyser vi hende, i supplement til politiets eftersøgning, nu her på facebook, og håber at I alle vil dele dette, så det når så langt rundt som muligt.
Sidste livstegn fra Natacha var d. 31 januar 2012 , og er fra Tenerif. Politiet er på sagen, men vi kan bruge alt den hjælp vi kan få.
Hvis nogen har set Natacha, eller hørt noget, eller kender hende - eller kender nogle på Tenerif for den sags skyld, så skriv endelig. Vi savner hende, og er meget nervøse."

Relevant informationer til østjyllands politi: 87 31 14 48
Mange Tak

 

Dear all of you
We kindly ask for your help. Our dear Natacha has disappeared, and we miss her badly. Presumably, she has disappeared abroad.
That is why me now, as a supplement to the police searching for her, report her as missing on facebook. Please share this, in order for it to reach as far as possible.

The last time Natacha showed any sign of life was the 31st January 2012 on Tenerife. The police is on the case, but we need all the help we can get.
If anybody has seen Natacha, heard anything, know her or know anyone on Tenerife, please contact us. We miss her, and we are extremely nervous.
E-mail: vixepot@hotmail.com
Thank you for your help.

Gracias por su atención
Les pedimos encarecidamente su ayuda. Nuestra querida Natacha ha desaparecido, y la estamos extrañando profundamente. Natacha es de nacionalidad danesa, pero es probable que haya desaparecido en el extranjero.
Como complemento a la investigación policial, les pedimos que compartan este aviso en Facebook. Queremos lograr mayor alcance.
El último dato que tenemos de Natacha es del 31 de Enero 2012 en Tenerife. La policía está trabajando con el caso, pero necesitamos toda la ayuda posible.
Si alguien tiene información, la ha visto o contactado, o sabe de alguien que la conozca, o conoce a alguien en Tenerife, por favor póngase en contacto con nosotros. La extrañamos y estamos muy preocupados.
Correo electrónico: vixepot@hotmail.com
Gracias por su ayuda.

Hvad er din livret?

Da vi ikke havde set David i tre uger ville jeg vaere lidt ekstra soed ved ham og spurgte ham derfor hvad hans livret er. "Corned beef with rice and cabbage" loed svaret og saa stod jeg der med aaben mund og polypper!

Jeg er dog ikke saa let at slaa af pinden, saa min elskede smuttede ind i en butik og koebte et par daaser "corned beef". Jeg kan ikke komme i tanker om hvad det kaldes paa dansk, men jeg er ret sikker paa jeg har faaet det som barn. 

Jamaicanerne kalder retten som David beskrev for "Bully beef" og blander koedet med roed og groen peber og diverse loeg. Jeg havde ikke lige alle ingredienserne i hus, men svitsede lidt loeg og funderede saa lidt over hvad i alverden ellers jeg skulle blande i.

Jeg fandt en haandfuld porrer i groentsagskurven, saa de blev vasket og skaaret i stykker og smidt paa panden med loegene.

Koedet var jeg ikke heeeelt sikker paa hvad jeg skulle goere ved, for det ser helt aerligt lidt hundemadsagtigt ud, naar det kommer ud af den SKARPE (AV!) daase, men jeg skar det i tern og smed det i panden med det roede og det groenne.

Det saa altsaa ikke specielt appetitligt ud, men jeg blev enig med mig selv om at hvis jeg stegte det haardt nok, saa maatte noget af alt fedtet blive braendt af.

Da risen var kogt og kaalen ditto satte vi os til bords. David spiste som aldrig foer og min elskede lige saa. Jeg spiste ogsaa, for saadan er jeg indrettet, men det bliver altsaa aldrig min livret.

Jeg fortalte min kollega om mine kulinariske udfoldelser med en daase fedtet koed og saa foreslog han at jeg naeste gang laver noget der lyder meget som skibberlabskovs. Jeg er vild med skipperlabskovs - maaske man alligevel kan laere at spise corned beef?