Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede er egentlig et godmorgenbillede - af solopgangen over the City of Westminster I morges. Her er koldt og klart og aaaah... saa smukt. :)

Bare to dage mere...

I morges var vi vaagne foer fuglene. For en enkelt gangs skyld skulle min elskede lige et smut I lufthavnen. Min soede veninde har vaeret her et par uger, og skulle med flyveren klokken midt-om-natten.



Jeg kunne naa endnu et par timers soevn efter de var koert, saa jeg lagde mig igen og vaagnede foerst da min elskede kom hjem igen.

Kort tid efter ankom en leveringsvogn med materialer til at lave garderobeskabe. I morgen gaar haandvaerkerne i gang og i weekenden kan vi endelig toemme de sidste mange kasser, hvis ind hold har vaeret pakket ned siden July 2011!

Suk, hvor bliver det dejligt at faa alle vores ting paa plads!

Aftenens godnatbillede

Der er mindre end fem uger til jul, saa da min soede veninde kom med en julestjerne og et par nisser paa ski kunne jeg ikke dy mig for at stramme dem an med det samme. Ergo er julen lige saa stille ved at snige sig ind paa matriklen. Det glaeder mig! :)

Naar man runder det skarpe hjoerne

For tyve aar siden var jeg ung og smuk. Ikke bare var jeg ung og smuk, jeg var ogsaa forelsket op til over begge oerer i en der var knap saa ung, men mindst lige saa smuk. Det er han endnu og jeg er stadig lige saa forelsket i ham som jeg var den gang.

For tyve aar siden i dag stablede jeg en lille SURPRISE foedselsdagsfest sammen for min elskede. Han blev bare saa fantastisk glad og meget overrasket.

Paa loerdag holder jeg en lille fest for at fejre ham igen. Denne gang skal der yderligere 20 lys paa kagen. Man maa haabe vi kan holde brandvaesenet fra doeren!

London til fods

Som saa mange andre storbyer ses meget af London bedst til fods. I gaar saa vi en del af London; til fods. :)

Vi tog DLR-toget til Tower Gateway, hvor vi lige ville slaa en tur ind om St Katherine Docks, hvor Danmarks Radio holdt til under olympiaden. Som en lille bonus blev vi beloennet med udsigt til Dronningens baad, Gloriana. Det var den hun rejste ned ad Themsen paa til jubilaeet.

Turen gik videre op forbi the Tower, hvor vi dog ikke gik ind, da vi havde planer om at se masser af steder paa en dag og det tager altsaa en evighed at se the Tower.

Efter en tur op omkring St Paul's Cathedral gik vi ned over the Wibbly Wobbly bridge og hen langs the South Bank. Themsen stod temmelig hoejt, naesten paa maximum vandstand foer the Thames Barrier bliver saenket, saa der ikke kan komme mere vand ind i floden.

Det er aldrig kedeligt at gaa tur paa the South Bank. Isaer kan jeg godt lide at staa og se paa alle de unge knaegte der koerer paa BMX eller skateboard. Det er saadan en fed facilitet, hvor der er plads til de unge samme sted som hvor resten af familien hygger sig paa en loerdag eftermiddag.

Der er saa meget sjovt kunst langs Themsen. Noget er koennere end andet, men denne her synes jeg er pudsig. Et baobabtrae, hvor man kan taelle alderen paa ringene paa den alternative led. :)

Langs med Themsen var der julemarket. Der var masser af boder med baade vafler og gloegg og hvad ved jeg, men der var saft suseme ogsaa mange mennesker. Vi havde en aftale andetsteds og lod julemarket vaere julemarket.

Snart var vi fremme ved destinationen og der var "curry" paa bordet. Vi gik ikke sultne hjem!

Vinterdaek

I disse dage har vi besoeg fra Danmark. De besoegende havde i dag vaeret en tur i Westfield i Stratford, saa de unge mennesker kunne faa handlet lidt.

Toej og skohandel var naturligvis paa programmet og nu skal jeg ikke sige andet end pigerne er vinterklar; de har i hvert fald faaet pigdaek paa!

Helt aerligt, hvis jeg var en 25-30 aar yngre, saa ville jeg ogsaa have mig saadan et par! :)

Lysets fest

Julen er lysets fest, naah ja og hjerternes, men nu var det lige lyset jeg ville ind paa. Det er ikke bare julen som er kendt som lysets fest, det er Diwali ogsaa - og Diwali er lige praecis i dag, seks uger foer jul. Det gik pludselig op for mig i dag hvor taet vi er paa jul, men jeg synes egentlig jeg er ganske klar, uanset at jeg ikke har gjort noget som helst inden for forberedelser.

Alle forberedelserne var forhaabentlig klaret i det lokale tempel. De havde i hvert fald faaet sat ekstra lys op paa facaden og der loed en kimen og en bimlen da jeg gik forbi paa vejen hjem fra arbejde.
Himlen har vaeret helt levende af fyrvaerkeri hele aftenen, saa krudtet havde de i hvert fald ogsaa faaet skaffet hjem. Jeg er simpelthen saa nysgerrig efter at komme ind og se templet paa indersiden, men foreloebigt nyder jeg paa afstand - og fra stuevinduerne. :)

Aftenens godnatbillede(r)

Aftenens godnatbilleder er fra dagens hjemtur fra kontoret. 

Det er godt nok blevet moerkt lige pludselig, og det er bare saa hyggeligt. Temperaturen svinger mellem en 7-8 grader op til 12-13 grader, saa jeg har ikke rigtig haft gang i braendeovnen endu, men braendet er koert i stilling for hyggens skyld. :)

Bladene drysser af traeerne og blev i dag blandet med et lille lag regn. Jeg begynder saa smaat at droemme om frost og sne. Det bliver spaendende at se om det lykkes i aar.

Hyperaktiv soendag

Denne uges soendag var en David soendag. Min elskede hentede ham og kom tilbage og lavede frokost. "Are we going for a drive" loed der snart og selvfoelgelig boejede min elskede sig og tog David med ud for at koere en tur. Jeg blev hjemme, da jeg havde lovet migselv at der skulle billeder paa vaeggen i dag.

Hvad end min elskede havde puttet i frokosten, saa virkede det. Det eneste der ikke fandt et fast haengested i loebet af dagen var den selvlysende Jesus. Jeg kan ikke naenne at han ikke skal bo sammen med os, eftersom han var det eneste den tidligere ejer havde ladet vaere i huset da vi koebte. Selv de indbyggede skabe flyttede med ham; heldigvis, for de var godt nok skraekkelige!

I loebet af eftermiddagen tog jeg et oejeblik til at nyde den blaa himmel og naboens kaempe traes skygge paa garagen. Mens jeg stod i den aabne doer og noed det fine vejr hoerte jeg pludselig den genkendelige floejten af en parakit. Det er egentlig for paent at kalde det en floejten, for det lyder mere som om den skriger. :)

Nu jeg ved at de kan lide naboens trae maa jeg se at faa arrangeret et stativ, saa jeg kan haenge noget foede ud til dem. Da drengene kom hjem igen kaldte jeg David ud for at vise ham parakitten. "Min moster havde en papegoeje, den var groen, roed og gul" fortalte David og saa ved vi det; den historie havde vi aldrig hoert foer.

Mens jeg rodede videre (ja, jeg roder en del, naar jeg rydder op!) tryllede min elskede med fisk og kartofler i ovnen og snart stod der et stoerre maaltid parat til spisning. For tyve aar siden var han bestemt ingen oern i et koekken, men jeg maa sige han er kommet efter det! 

Der var lidt mad til overs, saa mens David blev koert hjem skyndte jeg mig lige at knipse det i stykker, saa vi kan faa en fiske pie i morgen aften. Jeg elsker naar det lykkes at faa lavet nem mad, som smager som om man har kokkereret i timevis.

Jeg snuppede en time paa papirarbejde, inden min elskede kom hjem igen. Den tidligere ejer har tilsyneladende ikke betalt for at faa sin post omdirigeret, for vi bliver ved med at faa post til ham og hans familie. Lige saa snart som posten bliver leveret, stikker jeg et klistermaerke paa konvolutten med "return to sender" og smider det direkte i postkassen igen. Jeg naegter altsaa at agere posthus over et aar efter vi har koebt huset.

Jeg er saa tilfreds med alt det jeg naaede i loebet af weekenden - isaer billederne; det giver altsaa bare saa meget mere stemning, naar alle vaeggene ikke er bare.

Haengepartiets endeligt

Naar man makker I hus I den grad som vi har gjort det sidste aars tid , kan det ikke undgaas at der bliver et haengeparti eller to...



I dag har staaet I haengepartiets tegn og adskillige smaating, som traengte til en lille justering er endelig paa plads. I morgen vil jeg haenge billeder op, nu vaerktoejerne er fremme. :)

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede er et portraet af min soede veninde og mig, paa gaatur i Graasten i mandags. Vi blev ikke vaade!

En aften paa "fransk"

I aftes var det endelig tid at indloese biografbilletterne i det franske institut og genopfriske min europaeiske historie gennem den sandfaerdige filmatisering af den vigtige historiske begivenhed om Asterix & Obelix og Briterne.

Vi kunne godt blive forfaldne til at gaa i biffen paa fransk, for ikke bare har de en rigtig fin biograf, man faar ogsaa stukket et glas vin i haanden ved indgangen! Jeg vil dog lige indvende at den ellers saa nydelige lille franske bistro de ogsaa huser ikke er noget at raabe hurra for! :)

Biografen ligger naesten lige over for Naturhistorisk Museum, ved South Kensington station. Museet er altid flot oplyst og paa denne tid af aaret er der isskoejtebane i parken foran. Det er saadan et dejligt syn at blive moedt med, naar man kommer op fra undergrunden.

Filmen skulle begynde klokken 20.30. Saederne var ikke nummeret paa billetterne, saa det var bare om at komme i koe, for samtlige billetter var nemlig udsolgt. Jeg vil skyde paa biografen havde plads til smaa 150 personer. Instituttet har ogsaa et meget fint mediabibliotek og saa vidt jeg lige kunne vurdere, en del medlemmer.

Inden filmen fik vi en (temmelig lang!) introduktion fra instituttets leder, lederen af den franske film festival og saa fik vi lov at hilse paa hvad jeg mener var forfatterne, ja altsaa ikke Goscinni og Uderzo, men dem der har lavet boegerne om til et filmmanuskript. :)

Endelig rullede filmen over laerredet og til trods for det nok ikke er den bedste film vi nogensinde har set, saa var den altsaa ret pudsig og meget lig tegneserien. Alle i filmen snakkede fransk, men fransk med den relevante accent, ala 80'er serien 'Allo allo'. :) Endelig kom det vi havde ventet paa, nemlig kopperne, Irenes flotte HAEKLEDE tekopper - og selvfoelgelig luskede jeg mig til at snige et mobilbillede med hjem i lyskassen. :) Billedet er maaske ikke saa godt, men det er der og jeg er sikker paa jeg lige voksede fem cm, da kopperne tronede frem paa laerredet!

Klokken var efter 23.00 inden vi var tilbage ved stationen igen, men heldigvis har vi ikke saa langt hjem. Museet stod stadig i fuldt flor. De bygninger der er oplyst i den grad i London slukkes normalt til midnat. Den slags er rart at vide naar man gerne vil vise folk byen "by light".

Tid til kunst

Weekenden boed, for en enkelt gangs skyld, paa en Danmarkstur. Til trods for vores fremskredne alder havde vi vaeret heldige nok at blive inviteret til 18-aars foedselsdag i Graasten. Saadan en invitation kan vi da ikke sige nej tak til, isaer naar flyvebilletterne er saa billige som de er. 

Paa udturen havde vi nogle timers ventetid i Vejle; ventetid som gav mulighed for at spise en god lunch i Arresten, mens vi snakkede og grinede saa resten af gaesterne maa have undret sig over hvad der foregik. :)

Min veninde arbejder for Vejle museerne og gav os den geniale ide at bruge resten af eftermiddagen paa et besoeg paa Vejle Kunstmuseum. Jeg maa indroemme jeg ikke anede de havde et kunstmuseum i Vejle, men det blev visittet bestemt ikke vaerre af.

Museet har en meget flot permanent udstilling, med kunst fra baade lokale og andre kunstnere. Der var indtil flere billeder der meget gerne maatte bo hjemme hos mig. 

Ud over den permanente udstilling var der ogsaa to rejsende udstillinger. En af dem hedder "Laterna Magica", som byder paa kunst fra tre Faeroeske kunstnere. Der var mange forskellige stilarter og vi brugte rigtig lang tid paa bare at sidde stille og nyde de smukke billeder. Mit oenske om en dag at gaeste Faeroeerne blev i hoej grad forstaerket med den udstilling.

En anden rejsende udstilling havde til huse i to forbundne lokaler. Udstillingen hedder "Fragile" og er lavet af Maria Rubinke. Fragile bestaar af en samling porcelaen, som ikke er noget jeg ville have forventet at se paa et kunstmuseum, men da jeg er meget begejstret for porcelaen tog vi ogsaa lige den udstilling med.

De hvide porcelaensfiguriner er utroligt smukke; meget fine med smaa, delikate detaljer. Ved foerste oejekast ser man den sarte, hvide porcelaen, men efter kort tid faar man oeje paa den roede detalje. Den roede detalje, som normalt daekker over noget overraskende - saa som et hul i hovedet!

Balancen mellem det yndige og det makabre er fantastisk. Min elskede synes maaske nogle af figurinerne var liiige makabre nok, men det er lige min stil. Ikke noget jeg kunne taenke mig at have staaende, men som jeg meget gerne vil studere paa et kunstmuseum.

Vi fandt en brochure som forklarede lidt om de forskellige vaerker og som ogsaa fortalte lidt om kunstneren. Den unge dame midt i 20erne - hendes kunst har en sjael som jeg slet ikke ville forvente fra saa ungt et menneske. Jeg er chokeret og dybt imponeret!

Roede oerer

Min elskede har helt og aldeles regnet ud hvordan man snor sin kone om en lillefinger! Da vi rejste til Danmark i weekenden, fiskede han sin hat frem og sukkede hoejlydt at han vel blev noedt til at gaa med den, da det var den eneste han havde. Hatten var en blaa akrylting med en gul reklame i panden... 

Det tog ikke lang tid at faa fundet en garnbutik og faa fremskaffet et bundt stroempegarn og en strikkepind og saa manglede jeg bare lige maalene. 

"Hvad laver du" spurgte den unge mand, da jeg begyndte at maale hans hat mod mit jakkeaerm og diverse andre ting jeg saadan ca. kendte maalet paa, for et maalebaand havde jeg naturligvis ikke tilfaeldigvis med i haandbagagen.

Efter lidt regnen og spekuleren fik jeg besluttet et maaskeantal og inden for kort tid var strikkepindene igang og hatten tog facon. Hatten er allerede godkendt og indviet. Monstro man skulle lave en ekstra, mens jeg har maalene i hovedet?

Vintermad

Jeg har frosset som en lille hund i en tynd papirsnor hele dagen og kunne ikke vente paa at komme hjem og faa stablet noget vintermad paa bordet. Vi havde lige modtaget en kasse groentsager fra morgenen af og mit haab om at der var noget passende suppemateriale i holdt stik.

Kartoffel og fennikel blev hovedingredienserne og snart stod en dampende baljefuld peberkrydret suppe parat. Paa engelsk ville vi kalde saadan en "suppe" for "broth", men jeg kan ikke lige finde en oversaettelse til dansk, som dur.

Suppen ramte lige hvor den skulle og langt om laenge fik jeg varmen. I morgen tror jeg vinterfrakken skal indvies, for jeg skal ikke sige andet end vinteren har vundet over efteraaret. Brrrr....