Bank holiday weekend

Saa lakker vores Bank Holiday mod enden. Det foeles bare saa luksurioest at have fri en mandag. Jeg foeler mig altid lidt som en skulkende skolepige, naar jeg vaagner en mandag morgen og bare kan blive liggende lige saa laenge jeg vil. At jeg saa ender med at staa meget tidligere op end jeg normalt ville er en helt anden historie!

Vejrudsigten havde, traditionen tro, advaret om regn og rusk i denne weekend og godt nok har det blaest en del, men regnen er udeblevet, saa den nysaaede graesplaene er blevet vandet pr havevander! Jeg hader at bruge hanevand i haven, men skal man have graes til at gro skal det trods alt have lidt vand, saa der var ingen vej udenom!

Vi skulle paa babybesoeg i Croydon i dag. En af mine kolleger og hans kone fik tvillinger i Januar, en dreng og en pige. Da vi kom til doeren aabnede min kollega doeren med en helt tredje baby paa armen og det viste sig de havde besoeg af et vennepar, som ogsaa fik tvillinger i Januar, en dreng og en pige! Hele eftermiddagen gik de fire rollinger paa skift fra favn til favn, mens vi fandt tid til baade kaffe og kage og et enkelt glas vin. Efter et par timer takkede vi farvel og koerte videre til naeste stop paa vores Sarf London turne, nemlig paa besoeg hos Bebsen og hendes far og mor.

Der var stor aktivitet i koekkenet, da vi ankom, for de unge mennesker havde inviteret paa aftensmad. Det var foerste gang i deres nye lejlighed og de var bare paerestolte over at kunne byde. Der duftede himmelsk og vi glaedede os meget til at se hvad de var kommet i tanker om. Menuen stod paa "Beef stew with suet dumplings", med ovnstegte kartofler og broccholi. Hold da helt ferie, hvor var det bare laekkert. Jeg anede slet ikke de var saa avancerede ud i kogekunsten, men jeg kan da med sindsro sige at Bebsen har noget at se frem til!

Gaesten

Vores fjernsyn koerer saa at sige altid. Det vil sige, det goer den ikke naar jeg er alene hjemme, men ellers, saa koerer den. Jeg ser sjaeldent hvad der er i den, men det sker da at jeg ser med, som for eksempel naar der kommer en god film. Lige nu er det den Oscarnominerede "The Visitor" der har fanget min opmaerksomhed. Jeg elsker den slags film, stille og rolig og alligevel naar den igennem hele foelelsesregisteret.

Min elskede og hans kammerat kom ogsaa igennem hele foelelsesregisteret i eftermiddags, da de saa Formel 1. Det gjorde jeg ikke. Jeg synes det er mindst lige saa spaendende at se som at sidde og se paa maling toerre, men heldigvis har jeg da mit strikketoej til at holde hjernen igang. :)

Store strikkedag

Jeg strikker saa pindene ryger i disse dage. Jeg har haft en lang periode, hvor jeg bare ikke har kunnet finde tid eller energi til at strikke, men pludselig gaar det bare der ud af igen. Jeg har en del projekter liggende, som egentlig er mere vinterlige end hvad burde passe paa denne tid af aaret, men med det kolde vejr vi holder os, saa passer det meget fint med en ulden cardigan eller to!

Denne skoenne cardigan begyndte jeg paa sidste vinter og havde den liggende i maanedsvis uden at strikke saa meget som en maske paa den. Ikke om jeg fatter hvorfor, for den er relativt nem og hurtig at strikke - og oven i koebet paen ogsaa! Oh well, nu er den strikket, syet sammen og naesten slidt op. :) Ok, det er liiige ude paa overdrevet, men jeg er i hvert fald glad for den!

Nu vi lige er ved det med ulden fik jeg lige ordre om at faa tryllet et par nye slippers frem til min elskede inden jeg gjorde det naeste ufaerdige projekt faerdig. Han havde slidt dem op jeg strikkede til ham for lang tid siden!

Jeg tog chancen for at kombinere et par nye teknikker, som jeg laenge har villet afproeve, saa inderst inde brokkede jeg mig egentlig slet ikke, men det behoevede min elskede jo ikke vide. :)

Jeg kan konstatere at jeg skal oeve mig lidt i min "provisional cast on" metode og min "afterthought heel" er langt fra perfekt, men jeg hoerer ingen klager fra nabosofaen!

Fisk er godt

Hvad goer man, naar man er loebet toer for aeg, eller i hvert fald bare har et enkelt aeg i koeleskabet og man havde planlagt en omelet til frokost? Man fryder sig over at ens elskede altid har kippers (roeget sild) paa lager og udvidder miniomeletten med et par stegte tomater. Uhmmm...

Det regner!

Det goer ingenting, for det er godt for graesplaenen, og saa er det saadan en dejlig stille silende regn, der goer godt paa en loebetur... (BLAER, BLAER, BLAER!) :)

Nu med smaa elastikker

Den anden aften kom jeg hjem til et overraskelsesbesoeg af den soedeste lille skiderik i hele Sarf London. Jeg har laenge sagt at jeg synes hun er lang og tynd, men denne gang synes jeg dog jeg kunne spore lidt elastiktendenser paa hendes buttede smaa arme.

Det varede lige til min kollega den naeste dag kom ind paa kontoret med sin kone og deres to smaa tvillinger, som er foedt fjorten dage foer Bebsen; de to er kuglerunde og NAESTEN lige saa soede som Bebsen, men ogsaa kun naesten. :)

Bank holiday weekend

Om nogle faa timer holder vi bank holiday weekend igen. Det er den sidste indtil August og vejret bliver, efter sigende, ikke noget at raabe hurra for, men det er jeg bedoevende ligeglad med - jeg har fri! En tre-dages weekend helt uden planer; saa findes der vidst ikke noget ret meget bedre. :)

Graesset er altid groennere

Graesset er altid groennere paa den anden side. Det bliver ogsaa snart groenner paa vores!

Og saa paa cykel!

En bygning paa vejen til mit arbejde har staaet tom laenge. Det er en flot gammel bygning, men den traenger kraftigt til en kaerlig haand.

For en uges tid siden begyndte der at vaere tegn paa at der skal til at ske noget. Der kommer stillads, der bliver baaret ting ud og ind af bygningen og nu er der kommet en notits op om at cykelstativet ikke laengere er tilgaengeligt fra om snart! Der er stativer nok, men det er aabenbart ikke der jeg skal stille min cykel, naar en dag jeg begynder at cykle paa arbejde...

Paa vejen over London Bridge hoerte jeg en underlig lyd. Put-put-put-put... loed der og saa opdagede jeg hvor lyden kom fra; en flok hollandske turister, som liiige skulle se lidt paa Tower Bridge og omgivelserne og som tilsyneladende er cyklet til London paa saadan nogle gamle "motorcykler", altsaa en cykel med en lille hjaelpemotor. LOL - sikken et transportmiddel til den slags distancer? Jeg gad vide om de virkelig har motorcyklet hele vejen?

Min dag i blomster

I gaar morges kom jeg lidt tideligt hjemme fra og inden jeg var naaet ti skridt i den saedvanlige retning ombestemte jeg mig og gik til en anden station, bare for fornoejelsens skyld.

Al den snak om rhododendroner havde nemlig mindet mig om at vi da ogsaa har vores egen lille rhododendronhave, eller rettere haek, i nabolaget og saadan noget skal man nyde mens man kan. Det kan man saa nu!

Inde bag haekken ligger der et arsenal af tennisbaner, som tilhoerer en stor banks sportsklub. Det lyder saa hyggeligt, naar man gaar der forbi og bare kan hoere pop-stoen... pop-stoen... pop-stoen... og saa videre. Jeg har aldrig laert at spille tennis, har aldrig fulgt med i tennis (har sagt nej tak til flere centre court final billetter end jeg har tal paa!), men hvor lyder det altsaa hyggeligt - og saa har tennisspillerne saadan nogle flottte ben!

Fire gange i gaar kom jeg forbi disse ualmindelige blaa blomster. Jeg aner ikke hvad de hedder, men farven er saa staerk at man skulle tro de blev vandet med frugtfarve! Fjerde gang havde jeg tid at stoppe og kigge lidt paa dem - og snuppe et billede. :)

Det sidste blomsterbillede er fra min loebetur i aftes, derfor den lidt rystede kvalitet (BLAER!!!). Monstro det bliver i aar vi kommer til at luske ud og finde lidt hyldeblomst til at lave noget saftevand? Naeppe, men droemmene koster ingenting.

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring involverede et lille blogmoede af de allerhyggeligste, nemlig et moede med Regitze og Claus. Jeg havde sat dem staevne ved perron 1 paa Liverpool Street Station og paa slaget 12.30 stod vi alle tre lige paa stedet.

Jeg havde haft taenkehatten paa paa forhaand og havde udtaenkt en lille rute vi skulle igennem, inden de to kunne beloennes med en bid mad. Man kommer jo ikke til London bare for at spise, man skal se noget! :) Vi gik over Broadgate Circle for at komme om til Exchange Square, hvor man virkelig kan se Liverpool Street Stations flotte bygning (som ikke er nogen Brunel bygget konstruktion, kan jeg konstatere - UPS!). Vi gik videre om til Spitalfields Market, hvor vi kunne have brugt MANGE timer, men vi havde ikke saa mange til raadighed, saa vi gik videre!

Jeg naevnte Brick Lane og fluks blev vi enige om at gaa den vej for at finde noget at spise. Det er lige "up my street", for omraadet oest og nord for Liverpool Street Station er graffitiens hoejborg. Jeg ville oenske de en dag ville rydde hele omraadet for biler og folk der opdagede at man tog billeder og saa ville jeg bare gaa rundt og pleje mit knipseritis!

Lunchen blev indtaget i Root-Master restauranten i Ely's Yard i det gamle Truman Brewery. Bryggeriet brygger ikke oel laengere, men omkring 250 forskellig kunstnere brygger nye ideer i de gamle bygninger. Mens andre havde travlt med at kreere spiste vi og snakkede ogsaa en lille bitte smule... Arme stakkels Claus maa have fortrudt han ikke bare gik paa the Imperial War Museum alene og lod vi to snakkemaskiner om snakkeriet - den stakkels mand fik ikke et ord indfoert. Pludselig var det naturligvis gaaet alt for lang tid og jeg maatte tilbage til min pind. Inden jeg gik bad jeg det smukke par om at "se paene ud". Det troede jeg egentlig slet ikke de kunne lade vaere med, men det lykkedes - det var i hvert fald ikke fotografen der var noget galt med; fotografen, som skred fra regningen! (PINLIGT!) TAK for lunch!

Jeg luskede tilbage til kontoret med smil paa laeben og et lille hop for hvert skridt. Jeg elsker simpelthen naar jeg lige kan snuppe saadan et lille lusket lunch time moede ind i min hverdag. Det er den slags der goer livet lidt lettere. TAK for besoeget i to. Jeg glaeder mig til I kommer igen - saa snupper vi resten af London, i et langsommere tempo! :)

Paa besoeg hos Fru Nielsen...

Jeg ville lige kigge ind om Fru Nielsen - det maatte jeg aabenbart ikke i arbejdstiden! :)

Og vejret...

Knap saa meget stoen og pust i dag!

Sundhedsflip

Sundhedsflippet vil ingen ende tage - og det goer ingenting! Vi ved vi har det saa meget bedre, naar vi motionerer en masse og koncentrerer os om hvad vi putter i munden. Det med at spise sundt er nu ikke noget jeg behoever at faa laert, for jeg elsker helsekost - jo flere raa groentsager jo bedre, men kosten kan jeg altid finde plads til forbedring i.

Vi kom sent hjem fra arbejde i aftes og skulle lige et smut ud paa vores planlagte loebetur, inden vi skulle have noget i skrutten. Loeberiet gaar simpelthen fortraeffeligt og vi er begge saa tilfredse med at vaere kommet igang. 2 miles senere (lige oer 3.5 km) var vi hjemme igen og parate til en hurtig smoothie (det har jeg set at man ogsaa kalder dem paa dansk!). To bananer, et aeble, to mandariner, en haandfuld havregryn, lidt frugt juice og en skive is (vi plejer at bruge yoghurt, men havde ikke lige noget) og et par isterninger, bare for at goere det lidt frisk.

Efter et hurtigt VRUMMM... med blenderen og saa var den drink klar. Det fedeste er, man behoever slet ikke bruge saa meget frugt, men naar nu bananerne var ved at vaere saa brune at jeg ikke vil spise dem, saa kan man jo lige saa godt. SLURP!

Roed/hvide farver

Da jeg var et smut i Marks & Spencers for at finde en sen lunch var jeg slet ikke i tvivl om at fodboldfeberen er over os! En hel ny afdeling er blevet etableret - med fodbold tingeltangel!

England spillede en "friendly" mod Mexico i aftes og loeb med sejren 3-1, saa vi er helt parat til den store fodboldfeber, som jeg ved jeg lige saa godt kan deltage i, da jeg ikke slipper for det paa arbejde! Heldigvis kan jeg godt lide at se landskamp og dem bliver der forhaabentlig mange af. Jeg har efterhaanden en del hold jeg holder med, alt efter hvem de spiller mod! :)

Pust stoen!

Her er hedt!

Ud og se

Londons nyeste udviddelse af tognetvaerket aabnede i dag. Endelig blev de faerdige med "vores" del af den nye "London Overground", som langt om laenge har faaet Sarf East London paa tubekortet.

I dagens anledning havde vi besluttet os for at tage paa en lille udflugt til Hampstead Heath, hvor vi langt om laenge havde faaet os taget sammen til at komme op og se rhododendronhaven i fuldt flor.

Den foerste del af turen gik som smurt i olie og snart stod vi i Dalston, hvor vi skulle skifte tog. Bare et lille problem, der gik ikke noget tog, paa grund af opgradering af den linie, men der gik en "rail replacement bus service" som desvaerre ikke kunne komme frem paa grund af en lille lokal demonstration!

Vi blev enige om at udnytte ventetiden fornuftigt og gik ud for at fouragere i Dalston city. Vi fandt den fedeste tyrkiske restaurant/cafe/bar, Red Art Cafe/Bar, som boed paa en laekker "meze" tallerken og nogle helt fantastiske oliven. Det blev skyllet ned med et glas koldt Efes (tyrkisk pilsner). Undskyld den ringe billedkvalitet, men med saadan en tallerkenfuld foran mig var billedferingen ikke foerste prioritet!

Saa snart vi havde spist tog vi med den ualmindelig langsomme bus, som skulle foelge toglinien, for at hold ved samtlige togstationer paa ruten. Joesses, hvor tog det lang tid, men kort tid efter vi var staaet af bussen havde vi glemt alt om den tur, for i loebet af 0.5 stod vi paa Hampstead Heath, som er et sted jeg holder utroligt meget af. Det foerste aarstid jeg boede i London boede jeg tre forskellige steder omkring Hampstead Heath, som jeg behandlede som min KAEMPE have.

Man kan gaa i timevis paa Hampstead Heath, gennem skoven, over enge, langs soeerne og i de flotte og mere formelle haver ved Kenwood House. Der staar ikke megen afskiltning paa the Heath, saa man skal have den gode stedsans med i bagagen. Den har jeg heldigvis og den kan altid "tilfaeldigvis" finde til et ishus...

Vi var ikke de eneste der havde faaet den geniale ide at tage paa Hampstead Heath i dag og man skulle godt nok vaere kreativ for at faa billeder der ikke var en masse maerkvaerdige mere eller mindre paaklaedte mennesker paa. Paa plaenen foran Kenwood House var der rimeligt mennesketomt, for de fleste mennesker sad naer noget skygge. Solen var bagendes varm og vi saa mange knaldroede skuldre og ben paa vores vej!

Rhododendronhaven stod i fuldt flor og der er bare helt vildt mange forskellige slags i alskens flotte farver og former. Jeg kunne have gaaet der en hel dag og taget billeder af dem! Det er nok 20 aar siden jeg sidst saa haven i blomst, men billederne jeg havde gemt paa nethinden var ikke overdrevne overhovedet!

"Sikken et sjovt trae" sagde min elskede og kiggede op og saa spaerrede jeg gluggerne op. Jeg vidste med det samme at det var et "lommetoerklaedetrae" (handkerchief tree eller dove tree - Davidia involucrata), for det kunne jeg huske min mor naevne engang, og det var jo helt tydeligt at se lommetoerklaederne haenge fra traeet. Spoejst!

Vi opdagede hvad klokken var og begav os tilbage mod Hampstead for at finde en tube hjem. Udsigten fra Hampstead Heath er den suveraent bedste i London og det bliver en ved med at vaere, for der er nemlig to punkter paa the Heath, hvor fra man altid skal kunne se St Paul's Cathedral og the Palace of Westminster!

Vi gik uden for the Heath paa hjemturen, ned gennem Spaniards Road, som er en vej der gaar gennem the Heath og deler den op i to dele. Turen ned til Hampstead tube station er smuk og saa typisk Hampstead. Vi var enige om at vi ikke gad tage turen pr bus igen, for nu havde vi jo set hvor det nye tog koerte hen - og naar man skal hjem, saa skal man altsaa bare hjem!

Der er ikke saa langt der ned, men for hulen hvor var vi ved at vaere godt matte i sokkeholderne, da vi efterhaanden havde gaaet 10 km i stegendes hede. Tuben og toget opfoerte sig heldigvis rimeligt paa hjemturen og inden laenge var vi hjemme. Sikken en dag og sikken en weekend. Det er helt ufatteligt at have SOMMER i Maj maaned! Vi nyder det mens det varer!

Sommerdag i Maj

Vi startede dagen med en lille loebetur. Efter mange aars overvejelser og snakken om "vi burde" er vi endelig kommet igang med lidt motionsloeb og foereloebigt holder vi rytmen med at loebe hver anden dag. Vi er begge vildt begejstrede for det og glaeder os til det begynder at blive at se paa os... Da vi kom hjem var der endnu engang bud efter Daddy, for vandet var igen begyndt at tisse ud af loftet! Oh well, vi begav os ned og saa paa tingene og fik snakket med ejerne med det nye badevaerelse, som er til saa stor gene. Det skal nok loese sig, men lige nu er det vidst lidt uoverskueligt for de unge mennesker.

Vi tog det hele i stiv arm, til trods for vi skulle hjem og have gaester klokken 14.00... Vi naaede hjem inden gaesterne kom og de overlevede ogsaa at der stod visne blomster paa stuebordet, som jeg ikke lige havde naaet at faa styr paa inden de kom. Vi havde inviteret folk nok til at fylde begge havebordene og inden laenge var de alle ankommet. Maendene skulle lave mad sammen, saa vi knappede et par flasker et eller andet op og gik igang med at nyde solen lige med det vuns.

Huset, eller rettere haven har summet af aktivitet hele dagen. Temperaturen, i solen, var oppe paa 42 grader (28 grader i skyggen) og vi havde masser af mad, drikke og bloede puder at sidde i, mens vi noed det gode selskab. Bier, hvepse og andet kryb har haft lynendes travlt i den store californian lilac, som, som forventet, nu staar i fuldt flor. Duften under det trae er simpelthen noget der skal opleves for at forstaas.

Himlen var saa blaa saa blaa og ikke saa meget som en enkelt sky var at se. Kun flyvemaskinerne, der trak streger paa himlen, var at se, mens vi fortalte historier der ikke var til at stikke og spekulerede i hvornaar i alverden vi sidste havde set saadan noget vejr i MAJ! For fjorten dage siden gik jeg og froes i min foraarsfrakke!

Foerste da maden var fortaeret og bare en enkelt skive vandmelon stod tilbage, trak vi indenfor og noed en kop kaffe. Klokken var over midnat inden de sidste gaester gik hjem og alle var vi enige om at saadan nogle dage skal man samle paa og nyde for fuld skrue, for dem kan man ikke tage for givet.

Aftenens godnatbillede(r)

Weekenden skulle blive fantastisk, vi glaeder os allerede for med saadan en solnedgang kan det da kun blive godt. Godnat!

Aftenens invitation

Aftenens invitation var til en foedselsdagsfest, som skulle holdes paa "The Mango Tree" restauranten i Grosvenor Place. Vi havde oprindeligt faaet besked om at moede op paa en anden restaurant i the West End, saa min elskede havde sat mig staevne paa Charing Cross station, saa vi kunne gaa de ti minutter op til restauranten sammen.

Vi gik over vejen til Trafalgar Square, hvor jeg lynhurtigt fik oeje paa den blaa hemmelighed paa den fjerde plint. Den skal afsloeres paa mandag, saa indtil videre maa vi noejes med den indpakkede version af en kaempe flaskepost, eller hvad nu det er vi kalder saadan et lille skib i en flaske paa dansk. :) "Ring ring" loed der og saa var der telefon til min elskede. "Far, der render vand ned i min lejlighed og brandalarmen larmer helt vildt" loed der og i loebet af ingen tid havde vi faaet aflyst aftenens restaurantbesoeg og begav os hjemad, mens den unge dame fik strenge instrukser om at ringe til brandvaesenet, saa de kunne bryde ind i lejligheden ovenover for at faa styr paa vandet.

Jeg havde ellers planer om at skulle naa at faa en del elefanter med i lyskassen i loebet af i aften, men det faar vente. Den vaagne laeser kan maaske faa oeje paa fire styks midt i billedet - en er turkis, en er orange/roed, en er graa og en gul. Jeg finder en lejlighed til at fotografere dem lidt taettere paa!

Toget var aflyst af en eller anden maerkvaerdig grund, men vi naaede da frem til London Bridge og videre med et overfyldt tog der fra. Jeg havde heldigvis vaeret forudseende nok til lynhurtigt at smutte ind og koebe en sandwich og en flaske vand, for jeg vidst det godt kunne gaa hen og blive sent inden vi fik noget at spise...

Uden for lejligheden holdt der guderne maa vide hvor mange politibiler og der var en livlig aktivitet. Vi blev straks spurgt om vi boede i den omstridte lejlighed, men der kunne vi jo ikke lige hjaelpe. I stedet gik vi ind og kiggede paa hvor vaad lejligheden var. Det var ikke saa galt endnu, men vi kunne se de vaade maerker sprede sig langsomt.

Der var vand paa koekken, stue, hall og badevaerelsesloftet, som sikkert bliver noedt til at blive mindst malet, hvis ikke pudset. SUK! Paa tapetet paa den ene vaeg hang der en stor vandbobbel. Vi grinede lidt af den, for den sad UNDER tapetet, som maa vaere meget elastisk!

Pludselig loed der BANG BANG oppe fra og saa var politiet brudt ind i lejligheden. De fandt en stophane og fik styr paa vandstroemmen. Jeg kiggede en ekstra gang, da jeg fik oeje paa badekarret uden for vinduerne, men det viste sig at der lige var blevet sat et nyt badevaerelse op og det gamle badekar stod og ventede paa skraldemanden! Jeg tror ikke VVS-manden der havde sat det nye badevaerelse ind just havde den helt store kranfoerereksamen! Man maa haabe de har forsikringen i orden!

Vi smuttede op og kiggede paa overboens doer, inden vi gik hjem. Det saa ikke godt ud! Jeg tror ikke de kan noejes med en ny laas, men bliver noedt til at faa en ny doer ogsaa! Laasen laa ude paa badekarret. Der er nogen der faar sig en overraskelse, naar de kommer hjem.

Jeg havde krydset fingre i det stille hele vejen hjem, for der ikke laa en doed person i badekarret paa foerste sal for der er altsaa graenser for hvor laenge man kan lade vandet rende i en lille lejlighed, inden man laegger maerke til det!

Pyha!