Jeg skulle moede hos tandlaegen klokken 09.20! AAARGHHH - jeg er simpelthen saa tandlaegeskraek som en gammel kone kan blive.
Tandlaegebesoeget kostede i foerste omgang £15.60 - og varede ca. 5 minutter. Det er da en nogenlunde timeloen... HUN BOREDE SLET IKKE...
Jeg fik bestilt tid til en tandrensning; det er vidst ca. fem aar siden sidst, men tandlaegen mente at en kvinde i min alder (magen til fraekhed!) skulle gaa til tandrensning tiere end hvert femte aar, da den "knogle" taenderne sidder i begynder at krumme og saa risikerer man ens taender falder ud. Naah ja, saa fortalte hun ogsaa at det var meget usaedvanligt at faa huller i taenderne i min alder, da emaljen efterhaanden er haard som sten...
Jeg foelte mig som en paa 70 da jeg gik der fra!
Jeg gik op ad Sydenham High Street. Det er godt nok lang tid siden jeg har vaeret der i morgenlyset og midt paa ugen. Alt saa ud som det plejer. Frugt og groent paa gaden og masser af folk og biler alle vegne.
Snart var vi paa vej mod the City. Udsigten over Canary Wharf i nordlig retning fra banelegement forsvinder garanteret inden ret mange aar, for der bygges over alt langs banen.
Himlen var lige saa blaa paa London Bridge, som Sydenham og den maerkvaerdige "naal" stod i fin kontrast mod bygningerne saavel som himmelen.
Op over London Bridge gik jeg og videre op gennem Gracechurch Street, destination London Wall.
Jeg kunne ikke dy mig for at stoppe og tage et par billeder under vejs, men det tog nu heller ikke ret lang tid.
I Throgmorton Street faldt jeg igen i svime over hvordan man kan have saadan en kaempe byggeplads paa saa lidt plads og naesten helt uden at forstyrre naboerne.
I Throgmorton Avenue kunne jeg hoere der var taendt for springvandet i haven. Jeg maa se om der er en maade man kan faa lov til at gaa derind og saette sig og spise ens madpakke. der er saa paent.
Heldigvis var lunchaftalen med en jeg har kendt i aarevis, og som var kommet til at skylde mig en lunch og saa syntes det var et passende tidspunkt at faa set den nyligt dekorerede klub. Det var bare det helt rigtige valg, paa den helt rigtige dag.
Naah, tilbage til kaos. MiFID er en (finansrelateret) Europaeisk lov som skulle indfoeres pr 1 November 2007, og som bare har givet mig graa haar i maanedsvis. Jeg skulle lige have givet det det sidste lille skub foer den 31 October, saa arbejdsdagen blev lang.
Aftenens menu stod paa hvad som helst som kan leveres, for da jeg endelig kom hjem var der stadig arbejdsmaend paa stiger og hvad ved jeg - og ingen havde lyst eller energi til at staa i koekkenet.
Huset lignede jeg ved ikke hvad - og vi saa ikke meget bedre ud. Der gik godt nok ikke ret lang tid inden vi laa vandret, efter aftensmaden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar