Ally Pally - igen i aar

Soendag var det tid for aarets rejse til Ally Pally. Ja, der er da egentlig ikke saa langt, men for hulen hvor tager det lang tid at rejse der op. At det saa er hele besvaeret vaerd, er grunden til vi goer det aar efter aar.

Jeg luskede hjemmefra lidt i ti og drog til London Bridge, hvor jeg havde sat min sis-in-law og en bekendt staevne, ved indgangen til platform 10.

Vi fandt hinanden helt uden besvaer, for der var bare ikke en levende sjael paa stationen! Tuben fragtede os til Wood Green, hvor the courtesy bus ventede paa at fragte os up ad bakken.

Jeg var for lad til at slaebe mit kamera med, da jeg vidste hvor langt vi skulle gaa og hvor meget vi garanteret ville have at slaebe med paa hjemturen. Udsigten fra Ally Pally er altsaa helt fantastisk paa denne tid af aaret. Ja, det er den da ogsaa paa andre tider af aaret, men parken om paladset er saa flot beplantet, at man faar alle farverne med.

Alexandra Palace, som det egentlig hedder, er kaempe stort og kunne slet ikke stuves ind paa min lille lysskaerm. Stedet bruges til alskens udstillinger, men denne uge stod der "the Knitting and Stitching show" paa menuen. ALT hvad man kunne oenske sig af haandarbejdsmaterialer i tonsevis. SUK, jeg foelte som om "I'd died and gone to heaven!"

Folkene bag "Knit a river for Water Aid" projektet udstillede og samlede underskrifter. Jeg toer ikke taenke paa hvor laenge det har taget at sy det kaempe taeppe sammen!

Min soede veninde Birgitte havde egen stand paa messen med hendes firma "Scandinavian Knitting Design". Jeg stod og observerede hendes stand laenge, foer jeg gik hen og hilste paa. De havde simpelthen hundetravlt og det synes jeg var saa fedt at se. Flot klaret Birgitte og Bruce!

Hallen hvor deres stand var er den stoerste hal. Der er et kaempe orgel i den ene ende og det smukkeste mosaikvindue i den anden. Jeg vil rigtig gerne have set stedet i sine velmagtsdage, men stopped ud med garn er nu heller ikke den vaerste maade at se det.

Som altid kom vi hjem med poser der bugnede af alt det vi simpelthen ikke kunne leve uden. Garn, strikkepinde, vaevebrikker og mange andre spaendende ting jeg skal lege med vinteren over - som om jeg havde tid...

Klokken fem lukkede geschaeften og vi trillede traette ned mod Wood Green station igen, for at begive os hjem igen. Vi var traette og snakkede en del om hvor traette handelsfolkene maatte vaere. De har staaet op hele dagen fire dage i traek! - Forhaabentlig var det besvaeret vaerd for dem. Det var det i hvert fald for os!