Nu er jeg kommet helt hjem

Foerste arbejdsdag efter 2.5 uges ferie: en god rask gaatur ved lunch tid, en god lunch i godt selskab, solskin fra en skyet himmel, udsigten paa hjemturen uaendret og 8.5km paa skridttaelleren, saa kan jeg vidst ikke sige andet end jeg er hjemme i rutinen igen. Ferie er godt, og det er hverdagen heldigvis ogsaa.

Taenk sig alle de mennesker der hader at gaa paa arbejde. Joesses hvor er det i grunden synd for dem. Man skal have en rimelig spaendende fritid for at opveje al den tid man bruger paa arbejde, hvis det er saadan fat. Oh well, heldigvis har jeg ikke saadanne bekymringer paa egne vegne.

The next station is Cannon Street. G'morn.

Gratis London

Paa vej tilbage fra the Clipper stod der nogle Muller folk og delte yoghurt ud. Det er simpelthen ufatteligt saa meget man faar stukket i haanden naar man gaar paa gaden her. Rigtig tit er det enten spiseligt eller drikkeligt - og det goer jo ingenting.

Jeg tror en af dem der delte ud kedede sig lidt og gerne ville hjem snart. I hvert fald fik min kollega og jeg en hel pakke med fire styks stanget ud hver, saa eftermiddagens snack maa staa for vores "regning".

Dagens lunch time vandring...

Min nye kollega startede i dag, saa der var en god undskyldning for at trave en tur om i Brick Lane i middagspausen, for at byde ham velkommen i the City. Vi fandt ind paa "Clipper", hvor vi fik en saerdeles god byriani, som var alt for stor til en frokost, men som smagte saa godt at vi naesten fik det hele spist.

Den lille after dinner mint hjalp godt nok ikke ret meget paa foraedelsen, men det gjorde til gengaeld den lille raske gaatur tilbage til kontoret.

Det er lidt sjovt at jeg der gaar saa meget aldrig faar gaaet ret meget naar jeg er paa ferie. Det er nok fordi jeg normalt gaar alene og naar jeg er paa ferie er jeg som regel sammen med en hulens masse mennesker, der ikke har helt den samme indstilling til at have foedder for enden af benene. Oh well, nu er jeg tilbage paa jobbet igen, saa nu kan jeg gaa alle de km jeg vil - og det vil jeg. (",)

Ih hvor skal vi sove godt!

Endelig fik vi os taget sammen til at koebe nye hovedpuder og joesses hvor jeg glaeder mig til at proeve min. Det siges man skal skifte ens hovedpude hvert andet aar og jeg er sikker paa vi har haft vores i mindst fire, og det kan maerkes. Min nakke har laenge fortalt mig at det er tid at skifte min superpude ud.

Som altid kom ekspedienten foerst med et par dunpuder, som selvfoelgelig er "anti allergiske" og hvad ved jeg, men hvornaar er der nogen der fatter at hvis man er allergisk over for fjer, saa kan man ikke taale at ligge i dun, uanset hvordan de er behandlet! Desuden forstaar jeg ikke at folk kan holde dunsten af vaad and ud, men saadan er man jo saa forskellig.

Det er altsaa svaert at koebe en ny pude og lidt dyrt at lave en fejlinvestering. Jeg tror vi begge bliver glade for de nye (et styks Dunlopillo Ortho Comfort og et styks perfect balance; og det er jo lidt af en lovning!), men man kan jo aldrig vide. Nu faar vi se hvordan vi ser paa sagen i morgen tidlig.

Godnat - haaber jeg!

Jamen du bor da i Afrika?

Mens jeg var i DK stoedte jeg ind i den samme kvinde to gange. Jeg kender hende ikke specielt, men ved hvem hun er.

Den foerste gang fortalte hun mig at hun genkendte mig fordi jeg gik med en masse sorte. Jeg smilede for mig selv og taenkte at det ganske vidst var en nem maade at genkende mig paa - i Danmark.

Den anden gang vi moedtes sagde hun til mig "Jamen, du bor da i Afrika", hvor til jeg svarede at jeg boede i London, men at hun nok tog fejl af mig og min fars kusine, som bor i Afrika; jeg undlod at naevne at den samme kusine er gift med en hvid, dansk mand... Hun saa helt forkert ud i hovedet, men nikkede som om det var lige praecis hende jeg var blevet blandet sammen med.

Kvinden har ikke opfundet hverken det dybe vand eller den varme tallerken, men hun er egentlig en rar lille kone og jeg kunne ikke overkomme at skulle til at staa midt i Kvivkly og forklare den etniske sammensaetning af Londons befolkning og da slet ikke at det er mig der er "den sorte ( laes: temmelig HVIDE!) " til daglig, for det er jo lige meget. Jeg tror saamaend ikke den stakkels kone er mere racistisk end gennemsnittet, men bare ikke specielt oplyst.

Jeg sad lige og laeste Bloglines (joesses, der var naesten 3,000 posteringer i de sidste 14 dage - gud hvor har I haft travlt!) og faldt saa over denne "personlighedstest". Udfaldet kommer ikke som nogen kaempe stor overraskelse - og temaet fangede lige min opmaerksomhed.

You Are Not Prejudiced

Not only are you color blind, but you're also ethnicity blind, gender blind, and sexual orientation blind. You don't judge someone until you truly know them. And even then, you're probably reluctant to judge. You try to treat everyone equally. Everyone has a fair chance with you. Good job - there's not a prejudiced bone in your body.

Are You Prejudiced?

Foerste tjek!

Efter et lille vent ved Eurotunnel er vi endelig paa vej ombord og pludselig skal vi have tjekket pas og de bliver tjekket ordentligt - af de engelske myndigheder. Vi har ellers krydset 4 graenser paa en dag uden at have set en eneste graensevagt. Trods alt synes jeg altsaa alligevel det er lidt tamt at fraese over graenser uden at se at man er kommet til et nyt land, hvis man ikke lige ser det blaa europaeiske skilt i farten. Home sweet home!

Uhmmm, nu er jeg maet

Raamsdonksweer; ligger det ikke godt i munden? Det synes jeg i hvert fald. Vi var saa heldige at finde en lille lokal restaurant i Raamsdonksweer, ved navnet Triangel, som serverede baade oerred og wienershnitzel i rigelige maengder og rimelig tjept nok til en flok rejsende, der skal naa en Eurotunnel. Sommetider har man lov at vaere heldig. Restauranten var temmelig lokal og maden lige saa. Vi fik f.eks. raa aeble skiver (ikke aebleskiver; forstaas...) i hvidloegssmoer og raa gulerod i ehmmm dressing til koedet. Oh OG personalet stod og storkvulmede i baren, mens de snakkede med de lokale. Maden smagte fortrinlig og vi fik endnu en oplevelse med hjem i tasken. Fedt. Oh, og nu er vi saa i Belgien. Det tager lang tid at blogge paa en mobil!

Rejsebolsher

Vi naermer os Osnabruck og daasen med travel sweets goer endnu en runde i bilen. Jeg sidder og poenser paa hvad vi skal spise til aften - og hvor... Om 120km skal tanken fyldes og saa kan vi vel lige saa godt fylde skrutten samtidig. Heldigvis er maden rimelig baade i kvalitet og pris paa tyske rasthof'er. Vejret er stadig fantastisk. Forhaabentlig kommer det med til England...

Dagens lunch time vandring...

Dagens vandring var godt nok kort; fra bilen til servicestationen og tilbage! En kaempe flutes med hamburgryg og gemuse, en god kop kaffe og saa var vi kampklare igen. Holland here we come!

Saa kom sommeren til Fur

Sommeren er kommet til Fur. Solen skinner fra en skyfri himmel og kaffen blev indtaget paa terassen i morges. Vi havde godt anet det for i aftes sad vi paa terrassen til ved 1-tiden og flettede lavendelposer og drak Pimms, efter en vidunderlig middag paa Fur Kro. Desvaerre kunne vi ikke blive og nyde vejret, for i dag gaar turen sydvest over og hjem til Londons land. Jeg fatter ikke hvor de to uger er blevet af, de er gaaet saa staerkt, men joesses hvor har det vaeret skoent. London here we come;-)

Sandaler, ikke gummistoevler - tak!

Hvem har bestilt det her vejr? Det tordner og regner og lynene kan ikke vaere langt vaek. Jeg tror Dagens besoeg maa flyttes til et stoerre hus!

Frokost paa Billings Konditori

Vi kunne ikke dy os for at proeve Svenskerbroen, nu vi var kommet til Koebenhavn. Sikken en bro! En stor Finsk faerge kom og sejlede under, men der var ingen behov for aabning af broen, for den er rimelig hoej. Nu har vi spist paa Billings i Trelleborg og er klar til flere eventyr inden vi skal spise skipperlapskovs i Groeften i Tivoli i aften. I morgen gaar turen til Fur. FEDT!

Fynshav er naaet

Vi kom med faergen, men saa var der heller ikke plads til saa meget som en ethjulet cykel mere. Joesses faergen var godt pakket!

Jeg er altsaa sikker paa jeg bestilte godt vejr, men her er noget graat. Oh well, vi har ferie og det er FEDT!

Saa er vi paa vej

Vi goer for tiden vejene usikre i Frankrig, naeste station Belgien...

En rigtig god start paa ferien

I gaar havde jeg sidste arbejdsdag foer min sommerferie. Det er en laekker fornemmelse, men for hulen hvor havde jeg meget der liiiiige skulle ordnes i sidste oejeblik!

Jeg vidste jeg skulle vaere ude af kontoret senest klokken 18.45, da jeg havde en aften invitation til klokken 19-19.30 stykker. (Hvordan mon man beskriver det? Paa engelsk er man inviteret "19.00 - for 19.30".)

Invitationen var til min allerfoerste forestilling paa Shakespeare's Globe theatre paa the South Bank. Jeg er gaaet forbi the Globe saa mange gange og har tit taenkt at vi skulle proeve at se noget der inde, men det er aldrig blevet til noget - det er det nu og det er bestemt IKKE sidste gang jeg har vaeret der!

Teateret er rundt og er aabent i midten, altsaa sidder man saadan halvt inde og halvt ude. Det er en fed fornemmelse, men jeg tror nu ikke jeg kommer til at sidde igennem mange af Shakespeares lange stykker paa en vinterdag!

Billedet har jeg laant her fra.

Firmaet der havde inviteret havde lejet en box, saa vi sad naesten oven paa scenen og blev baade fodret og vandet under vejs. Det var yderst civiliseret. Nede i salen staar folk op til hele forestillingen. Nogen staar og laener sig op ad scenen, mens andre bare staar og staar. Det er godt nok lang tid at staa op - ca. 3 timer! Note to self - soerg for at faa siddepladser, naar jeg bestiller billetter til et eller andet!

Man matte ikke tage billeder af forestillingen og jeg sansede ikke at tage et billede da vi kom, for der skulle siges goddag og spises og drikkes og hvad ved jeg! Jeg snuppede lige et lille forsigtigt billede som forestillingen skulle starte igen efter pausen, for at vise den (moerke)blaa himmel.

Forestillingen var Shakespeares Othello, som jeg aldrig har set foer. Det eneste jeg vidste om forestillingen paa forhaand er at Othello er Moor og at det paa et eller andet plan er et problem!
Hmmm... ved naermere eftertanke kom jeg vidst ogsaa til at snuppe et par billeder mere. Dette her er fra hvor Othello lige har myrdet sin kone, Iago har myrdet sin kone ogsaa og lige foer Othello selv begaar selvmord. Det er en vaeldig dramatisk slutning, men det er vidst typisk Shakespeare.

Da skuespillerne kom ud til bukning lavede de en moderne version af en Elizabethan dans. Det var hylendes morsomt og man kunne virkelig se hvor godt de arbejdede sammen som et team.

Jeg er saa ked af forestillingen kun koerer til den 19 August, for der er bare saa mange jeg rigtig gerne vil have med ind for at se den. Oh well, det bliver noget andet vi faar se.

Jeg har altid troet at jeg ikke broed mig om Shakespeare, fordi hans sprog er saa kludret, men efter jeg saa en opfoersel af Romeo og Juliet for nogle aar siden kom jeg paa andre tanker. Nu jeg har set Othello er det lige foer jeg vil kalde mig en fan! Jeg maa dog indroemme jeg foretraekker historien om Romeo og Juliet over Othello, for jeg blev sgi da saa gal paa den stud at han er saa dum at han ikke vil hoere paa sin kone! Romeo og Juliet er langt (tragi)smukkere, men de minder godt nok meget om hinanden. Gad vide hvilken er skrevet foerst?

Naah - nu er det FERIE og jeg skal have 117 ting ordnet inden vi skal koere. Foerst og fremmest skal jeg til frisoeren. Jeg kan da ikke rejse paa ferie som en anden lasseron!

Morgenvandring...

Det var egentlig ikke min mening at jeg ville paa en morgenvandring i morges, men pga tube problemer blev det en noedvendighed. Jeg havde taget toget til Waterloo East og ville med Waterloo and City line til Bank, men det kunne ikke lade sig goere.

Solen skinnede fra en skyfri, saa jeg besluttede mig for at gaa fra Waterloo til kontoret - paa the South Bank.

Jeg laerte meget paa den tur. Blandt andet at I Sarf London har vi nogle ufattelig kloge hunde, der baade drikker oel og laeser avis - og bruger skraldespanden!

Der er Dali udstilling paa Tate Modern og jeg var ret fristet til at pjaekke og gaa paa Dali-udstilling, men jeg modstod fristelsen.

Langs Themsen er der den mest utroligt smukke gadebelysning, selv naar ikke den er taendt. Jeg indsnusede duften af vand, tang og solskin og gik og kom i feriehumoer. I morgen aften gaar turen mod nordoest og loerdag morgen skulle vi gerne betraede dansk jord. JUBIII - om faa timer er det FERIE!

Dagens lunch time vandring

Naeppe en vandring, men alligevel...
I middags havde jeg ikke tid til den store lunch time vandring; jeg havde faktisk slet ikke tid til noget som helst, men jeg insisterer paa at holde frokostpause hver dag, saa en lille bitte gaatur ned for at koebe en portion falafel og hummus blev det da til og eftersom tiden var knap, blev det indhaleret i Finsbury Circus - lige bag kontoret.


Hvor heldig er det lige man har lov at vaere? Naar jeg en enkelt gang skal haste-lunche er jeg saa heldig at det er en dag hvor der er jazz paa the Band stand. Det er en del af the City of London Festival og det var rent og skaer held, men sikken et held!

Mens Arun Ghosh underholdte gik der en gruppe maend og spillede bowling. Mere civiliseret en lunch hour kan man vidst ikke vaere heldig nok at falde over!

Dagens lunch time vandring

Min kollega og jeg gik ned i Barbican i dag og satte os og spiste vores medbragte mad.

Mens vi sad og gumlede fik vi oeje paa en lille bitte brun aelling, der svoemmede afsted i hoej hast. Vi holdt lidt oeje med den og pludselig dukkede dens mor ogsaa op.

Foer vi fik os set om var der fire smaa brune dunbundter og saa dukkede der en mere op, men den var GUL. Skrigendes gul, ikke bare saadan lidt gullig.

Den lille gule aelling var simpelthen saa fraek og blev ved med at faa skaeld ud af sin mor, da den blev ved med at blive adskilt fra resten af gruppen. Den var da ellers rimelig let at faa oeje paa...

Jeg kunne have siddet og kigget paa dem i timevis, men ikke uden at have endt med den lille gulling i haanden. Den lignede saadan en lille gul and man har i badekarret - og den loed faktisk ogsaa lidt som en, saadan som den peb, hver gang den fik et moegfald fra sin mor. (",)

Det er sjovt hvad saadan en lille duntot kan goere ved voksne mennesker. Vi sad nok en 15-20 voksne mennesker og fulgte med i familien Andersens svoemmelektion og alle sad og smilede og deltog til den store guldmedalje.

Jeg kom saadan til at taenke paa naar vi fik nye kyllinger, da jeg var barn. Naar de er helt nyudklaekkede er de bare saa nuttede og bloede at de slet ikke er til at staa for! Vi plejede at nusse med dem indtil vi fik ordre om at saette dem ned og lade dem faa fred, men det var virkelig svaert, for de er ikke saa nuttede ret laenge!

Da vi forlod the Barbican i middags svoemmede aenderne med os lige saa langt som de kunne. Vi kunne ikke lade vaere at vinke da vi gik der fra!

En stresset hovedpine

Min soede kollega havde en haeslig stresset hovedpine i gaar og vidste ikke sine levende raad; hun havde haft den hele weekenden!

Jeg fik hende lokket med om til Spitalfields Market til den kinesiske laege og saa fin hun en omgang hoved og rygmassage der fik hovedpinen sendt ad hekkenfeldt til.

Sen butikken i Spitalfields er simpelthen saa smuk og dufter saa dejligt. Man faar helt lyst til at proeve nogen af alle deres mystifistiske produkter, uanset at man ingenting fejler.

Rock bloggen - omme i London

Ella siger jeg er en "Rockin' Girl Blogger" og saa maa det jo passe, for hun plejer jo ikke at lyve... Tak for 'et Ella. Nu maa jeg se om jeg kan finde FEM bloggere som ikke allerede er udnaevnt...


Klikker du paa grafikken, finder du den oprindelige Rockin' Girl Blogger.

Lene rocks, for hun er sygeplejerske, gift med sin landmand - og de koerer paa MOTORCYKEL!

Laila rocks, for hun tager nogle fede billeder og saa har hun det fedeste blognavn.

Sofie rocks, for hun er en aegte DK-mor og har et hjerte af guld.

Therese rocks, for hun gaar paa konservatoriet og kommer til London paa studietur.

Sylvia rocks, for hun er dygtig til AL haandarbejde - og saa skriver hun norsk.

Hulens, jeg kunne da sagtens udvaelge mindst 5 mere! Der er saa mange andre rockere out there, men der skal jo ogsaa vaere nogen for andre at pege paa...

Ladies - you rock!

Ud i det blaa...

I dag lovede vejrguderne 30 graders solskin fra en skyfri, saa vi startede kareten op - destination Camber Sands - den bedste strand i England!

Turen til Camber Sands gaar ned gemmen det smukke Kent (the Garden of England) og undervejs skulle vi goere holdt ved en jernbaneoverskaering. Jeg kunne hoere toget komme og syntes det loed lidt oldnordisk, saa jeg stillede mig parat med kameraet. Der er ikke vildt godt udsyn fra hvor vi holdt, men det lykkedes mig dog at faa et hurtigt billede af The Pullman Orient Express som det toeffede forbi.

Da vi var lige ved at naa Rye moedte vi et vennepar fra London, som var paa vej hjem. Vi ville have haft en hurtig bid frokost med dem, men pubben hvor vi normalt stopper var ikke aaben, saa det blev ikke. Skidt pyt, de koerte hjem og vi vendte snuden mod Camber and the sands!

Lige foer Camber blev der hoestet paa livet loes. Lloyd var lige ved at doe af grin, da jeg begyndte paa at remse op paa min mejetaerskerviden. "Gad vide om den gule ikke er en New Holland?" spurgte jeg - og saa spruttede han af grin. "Bonderoev!" loed der og saa var den samtale forbi! Oev, jeg plejede at kunne huske samtlige mejetaersker farver og maerker.

Der gaar rigtig mange faar paa markerne mellem Rye og Camber. Der er saa toert at jeg naesten synes det er synd, men de ser nu ud til at trives ganske godt. Jeg er nu glad for jeg ikke var pakket ind i uld i dag!

I Camber er der ukristelig mange der har campingvogn eller saadan et lille trillende hus staaende. Der reklameredes i dag med at man kunne koebe en campingvogn fra £4,995 og en chalet fra £25,000. Jeg kiggede paa alle de ferierende - og paa landmanden paa mejetaerskeren (en International?) bag ved. Jeg haaber han snupper en dukkert naar han endelig holder fyraften, for det var godt nok en pulsende affaere i dag, men IH hvor det duftede! Jeg elsker duften af nyhoestet korn.

Stranden i den oestligste del er en stenstrand. Det har den ikke altid vaeret, men der er sat hoefter op og lavet et ordentligt grusdige, saa tangen ikke forsvinder fuldstaendigt.

Aftensmaden var sund som i gaar... og blev indtaget paa et taeppe paa stranden. En 1/4 pounder with cheese and chunky chips. YUM, hvor det smagte godt.

Vi gik en lille tur i Camber by. Der er liv og glade dage paa en dag som i dag, men jeg kan forestille mig der er tavst som graven i vintermaanederne!

Vi ventede indtil ved syv-tiden foer vi koerte hjem, saa vi ikke skulle sidde i lange koeer med alle familierne med traette boern der skulle hjem og i bad og seng.

Himlen begyndte at blive diset og temperaturen dalede ned til omkring 25 grader. Jeg kunne vaere blevet hele natten og bare sovet paa et haandklaede. Jeg ELSKER simpelthen at vaere ved havet.

Landmanden lod sig ikke forstyrre af alle de hjemvendende turister, han puklede videre. Skoent jeg elsker duften og synet af landarbejde, saa maa jeg aerligt indroemme at jeg ikke misunder landmandens job. Det er godt nok haardt arbejde - og meget lange timer!

Hjemturen gik let og smertefrit og vi var hjemme paa ingen tid; godt traette, med sand mellem taeerne og salt paa kinden.

Hurra - paa fredag har vi FERIE!

Aktiv loerdag

Loerdag morgen vaagnede jeg overraskende tidligt for en weekend og havde uanede maengder af energi.
Min energi blev brugt paa at stege pandekager til frokost - UHMMM... jeg ELSKER pandekager, naesten lige saa meget som Rasmus Klump (eller Ramsesk Lump, som Lloyd kalder ham) goer.

Plukke frugt - jeg plukkede lige godt 50 blommer og fordoejede ca. halvdelen inden jeg naaede ind med dem. Joesses, hvor er de gode! Vi plantede traeet for 5 aar siden og i aar er foerste gang vi har en ordentlig hoest. Det har vaeret hele besvaeret vaerd at vente paa!

Jeg fik samlet vores nye havemoebler, som langt om laenge havde indfundet sig paa matriklen. Et bord og seks stole, saa skal vi bare lige have lagt en ordentlig terrasse, saa er vi godt koerende i fransk vask og strygning!

Jeg opdagede hvorfor parakitterne pludselig var blevet saa stille - de plejer at lave en hulens larm, men de havde aabenbart sat sig for at aede naboens aeblehoest. Joesses, hvor de gnuflede og smaskede. Aebletraets grene var pludselig ikke saa tunge laengere...

Sidst, men ikke mindst sluttede vi aftenen af med at koere en tur til vores gamle nabolag, hvor man faar jordens bedste fish and chips og nogle kaempe syltede loeg.

Saadan skal en sommerloerdag med sol fra en skyfri himmel bare vaere. Nu er jeg ved at vaere i feriehumoer!

Sarf London solnedgang...

Det der med dramatiske solnedgange, det kan vi bare her i Sarf London. Her har vi f.eks. fredagens drama...

Perfekt!

Torsdag aften moedtes jeg med min elskede paa Charing Cross Station, som aftalt og saa slentrede vi, som et par nygifte, over Trafalgar Square mod vores valgte spisehus.


Paa fliserne foran the National Gallery sad der en mand og farvede med kridt. "All you need is love" stod der over et lilla hjerte. Det kunne da ikke vaere meget mere apropos. Han var egentlig lidt af en sur skiderik og meget mod mine principper slap jeg en skilling alligevel. Han havde skrevet paa flisen at man skulle lade vaere med at tage billeder, hvis man ingen penge gav, for det var uhoefligt. Nu bestemmer jeg altsaa selv hvem jeg tager penge og, for den sags skyld, hvad jeg tager billeder af ude i fuld offentlighed, men altsaa fik han en skilling - og jeg mit billede!

Paa den hemmelige destination var soelvtoejet paa bordet, fyrfadslys i lampetten og en rimelig hyggepianist i baggrunden.

Vinen og maden var begge over al forventning og tjeneren passede os op og sludrede og gav gode raad vink og vejledning. Han tjente sine drikkepenge, med andre ord. (",)

Vi rundede vores tre ALT for store retter af med en kop kaffe og en cognac/amaretto og saa drog vi hjemad igen.

Vi gik ned ad the Mall og op til Trafalgar square, hvor den gode Admiral Nelson stod og holdt oeje, som altid.

Turen tilbage til stationen er gemen kedelig i loebet af dagen, men har en ret funky belysning om aftenen, saa den vej skulle vi helt klart.

Da vi kom hjem blev vi enige om at vi snupper ti aar mere, for det gaar da lige saa godt. Hurrah for os!