I aftes var vi inviteret til bryllup i Kingston, ja altsaa ikke Kingston Jamaica, men
Kingston upon Thames, som ligger i det aller sydvestligste London. Faktisk er det ikke ret mange aar siden den kommune blev en del af StorLondon, til trods for man over hele hovedet ikke kommer ud af byen naar man koerer der over. Kingston ligger 17 miles (smaa 30km) syd/vest for os og er en helt fantastisk smuk del af byen. Det er ikke tit vi har aerinde der, og vi snakkede om at det var dumt vi ikke var taget afsted og spist frokost og gaaet en lille tur derovre, da vi faktisk havde omklaedningsmuligheder naar vi kom frem. Oh well, man kan ikke taenke paa alt og vi havde egentlig ogsaa rigeligt at give os til alligevel!
Jeg tror vi skal have lagt Kingston ind i vores turistprogram, for der har vi helt sikkert aldrig haft nogen med til og det er jo dejligt at faa udviddet turistprogrammet lidt for dem der allerede har set de roede busser og sort taxaer i spandevis.
Nu vi lige er ved de roede busser, saa koerte vi helt tilfaeldigvis bag ved en igaar, en gammel Routemasterbus, som nu bliver brugt som
bryllupsbil. Jeg synes simpelthen det er en genial ide og elsker at se saadan en busfuld bryllupsgaester suse (saa meget som en Routemaster nu suser!) gennem byen.
Routemasterbussen er den suveraent mest populaere bus der nogensinde har koert her i landet og er ogsaa den Londonbus der er blevet beroemt verden over som et af Londons vartegn. Man kan finde alle mulige
detaljer om saadan en gammel bus, bare ved at notere nummerpladen, som altid er det originale nummer. Nummeret foer denne her: CLT 86, kan jeg f.eks. konstantere blev eksporteret til DK i Marts 1987!
Bryllup paa engelsk foregaar i store rammer som det goer paa dansk, ud over at de har en langt laengere tradition i at goere saa meget ud af toejet og festlighederne. Gommen og alle hans mandlige familiemedlemmer var i
lejede dragter, med fine veste med lilla broderi, som naturligvis passede med blomster og borddekorationer og alle brudens "piger" var i lilla og hvid, saa der ikke var et oeje toert. Gommen er Bebsen og Spunkens bedstefar, saa Bebsen var "flower girl" i tylskoert og hvad ved jeg. Tylskoertet var dog for laengst faldet, da vi naaede frem til "the evening reception". :)
De fleste bliver gift i loebet af dagen og kun den naermeste familie og venner er med i kirken og til spisning. Efter spisning ankommer resten af gaesterne til "the reception", hvor brudeparret skaerer kagen og danser aftenens foerste dans, som er fulgt af dans, snak og maaske en lille drink, natten lang. :)
Vi var inviteret til the Reception, hvor vi lynhurtigt fandt frem til vores eget familiebord. :) Spunken sov gennem det hele; musik, blinkende lys og almindelig festlarm. Ikke et kuk hoerte vi fra ham hele aftenen.
Bebsen var en helt anden sag, for hun havde fundet skaalen med skumfiduser og det var en succes. Vi var dog helt klar over at hun havde faaet nok, da hun selv spyttede den sidste ud. Der er rigtig mange smaaboern i den del af familien og det er ikke allesammen der er lige velopdragne... Det var et stolt foraeldrepar vi fulgte til hotelvaerelset i aftes, for de havde bare faaet saa megen ros over hvor flot Bebsen havde klaret kirken og festen i al almindelighed. Naah ja og Spunken, ham havde folk vidst helt glemt, for ham var der ingen der havde lagt maerke til var med. :)
