Aftenens godnatbillede

Billedet tog jeg i aftes i min svogers have, hvor jeg i dag opdagede at jeg var blevet bidt noget saa eftertrykkeligt paa mine ankler. Jeg kan simpelthen ikke forstaa det, for jeg plejer aldrig at blive bidt, men den sidste uges tid har der vaeret bud efter mit blod!

En dag ved maskinen

Jeg har syet lige saa laenge som jeg kan huske. Den maskine jeg laerte at sy paa var en gammeldags model med saadan en stor vippende fodpedal, som drev maskineriet rundt. Det var dengang man fik tonede ben af at sy! Da jeg blev lidt aeldre fik jeg lov til at sy paa moars Elna. Den var smadder smart og ny og kunne bare det hele. Jeg havde gang i den den anden dag paa Fur og jeg maa indroemme den ikke ser helt saa ny ud laengere, men den naermer sig vel ogsaa de 40 aar!

For omkring 15 aar siden fik jeg penge til en symaskine fra mine foraeldre. Jeg havde tre smaa boern og de vidste nok at jeg snart kunne faa knaldet noget toej sammen, saa de tre ikke skulle gaa rundt i laser og pjalter. Jeg syede alt fra bukser til toppe, kjoler, frakker og gardiner med matchende puder. I dag havde jeg min egen maskine fremme, da der skulle produceres nogle gardiner. Jeg kunne godt maerke det var nogen tid siden jeg for alvor har syet. Jeg havde ikke glemt hvordan, men det sad ligesom ikke helt i fingrene, som det gjorde engang.

Syaesken er ikke kun slidt fra min haand, men maa naerme sig noget der ligner antik! Jeg arvede den fra min bedstemor i 1984 og da var den da langt fra ny, men jeg elsker den i al sin orangehed og har ingen planer om at skifte den ud. Jeg kan se min bedstefar har repareret paa den og den er godt nok lidt leddesloes, men den kan stadig rumme alt det skrammel den kan, saa jeg klager ikke.

Min maskine kunne godt traenge til en kaerlig haand, men det blev ikke lige i dag, for naar jeg olierer den saa ender jeg altid med at give den alt for meget og olie ville jeg altsaa ikke have paa stoffet i dag.

Nu er gardinerne haengt op og knappenaalene lagt i kassen til naeste gang. Det bliver i loebet af de naeste par dage, for jeg skal lige have lavet et par pudebetraek og et sengetaeppe, nu jeg er saa godt i gang. Min elskede er saa imponeret over at jeg "bare lige" syr dette og hint, men helt aerligt, naar man kan, saa er det jo snydelet - uanset om rutinen ikke er i top!

A very British barbeque...

Dagen boed paa et surprise foedselsdagsparty for vores aeldste nevoe - i hans foraeldres have. Jeg ankom lidt efter middag, da jeg havde lovet at hjaelpe med at faa styr paa det hele inden alle gaesterne og selvfoelgelig foedselsdagsbarnet dukkede op. Da jeg blev hentet ved stationen fik vi oeje paa en kaempe stor og meget moerk sky, som vi pustede kraftigt paa, for at faa den til at flyve i modsat retning.

Det lykkedes ikke, saa maden blev grillet under parasollen som den engelske tradition byder! Der kom to store byger og hold fast, hvor det bare regnede, men vi smilede og lod som om det slet ikke regnede, mens vi holdt vinglasset ind under parasollen, saa vi ikke endte med at drikke det rene vand!

Foedselsdagsbarnet havde ikke anet en pind om hvad der skulle ske og blev simpelthen saa glad for vi alle var kommet. Det er sgi da en fornoejelse, naar det kan lykkes.

Nyt i the City

Der sker bare saa meget i the City i disse aar. Det er interessant at se al den nytaenkning der finder sted og det er helt klart at det er paa grund af heftig konkurrence fra Canary Wharf, som for nogle aar siden pludselig blev et populaert sted at have kontor.

I St Swithin's Lane bygger Rothchilds deres nye hovedkvarter. Det bliver en helt speciel bygning og jeg glaeder mig meget til at al indpakningen bliver pillet af. Umiddelbart ligner forsiden af bygningen lidt en jernbanestation, men jeg tror nok der kommer stil over projektet.

Bag bygningen ligger der en lille Wren kirke ved navnet St Stephen Walbrook. Saa vidt jeg kan forstaa skal der laves adgang til den oprindelige kirkegaard fra St Swithin's Lane. Jeg haaber bare den bliver aaben til offentligheden, for der kunne jeg da godt sidde og nyde min lunch...

I South Place, lige ved mit gamle kontor arbejdes der ogsaa paa livet loes, da der skal bygges et hotel, som skal vaere faerdigt til 2012. Det bliver spaendende at se hvad det bliver til, da det forlyder at det skal vaere vaeldig fornemt.

Smuk, smukkere Fur

Til trods for det korte visit lykkedes det mig stadig at komme hjem med en del billeder fra vores Danmarkstur. Jeg har aldrig haft problemer med at finde motiver, snarere med at beherske mit knipseritis!

Naar det er overskyet i London er himlen som regel helt graa og udsigten skyerne ligger saa lavt at der slet ikke er himmel at skue. Paa Fur forholder det sig helt anderledes. Himlen er saa hoej saa hoej, uanset hvor mange skyer der bliver samlet sammen paa et sted og jeg elsker det fine lys det giver!

Jeg kan aldrig dy mig for at smutte en tur ned til vandet. Det tager bare 20 sekunder, eller saadan noget og det skal bare goeres naar jeg kommer til Fur. Denne gang naaede vi ikke alverden, da opholdet var saa kort, men for hulen, hvor kan jeg falde i svime over de samme par toender land hver gang!

Aftenens godnatbillede

Hov, hvad var nu det der faldt i strikketasken paa hjemturen?

Soelvermorgen

Vi stod op til den smukkeste soelvbryllupsmorgen, med solen hoejt paa himlen og glimmer i fjorden. Jeg havde lovet soelvbrudeparret at hente morgenbroedet i Brugsen, saa det aerinde skyndte jeg mig lige at faa ordnet inden vi skulle til morgensang.

Soelvbrudeparret bor bare lidt laengere henne ad gaden, saa vi gik otte mand i saadan ca. samlet trop langs vandet til den gamle praestegaard.

Turen gaar langs den sydoestlige del af kysten, hvor Skt Mortens kirken sidder oppe paa bakken, badet i sol. I den nye praestegaard stod flaget og blafrede flot i dagens anledning.

Vi havde taget den roede loeber med, saa soelvbrudeparret ikke skulle faa grus i sutskoeene. Vi sang, saa der ikke var et oeje toert og endelig blev vi inviteret ind til det helt store morgenbord, med baade kaffe, rundstykker, kringle og en enkelt lille dram... :)

Saa fik vi endnu en dansk tradition med i lasten. Den glaeder vi os til selv at skulle staa model til!

Bryllupsdagsfejring med soelv og kniplinger

Saa har vi faaet introduceret to moderne boern til soelvbryllupstraditionerne der hoerer hjemme dagen foer dagen, nemlig production af soelvhjerte (i den grad personaliseret!), aeresport, ophaengning af samme og sidst, men ikke mindst, lusken rundt om huset, for at se om man kan finde den fremstillede kasse oel og med et par sodavand... :)

Hold fast, hvor var det i den grad sjovt at forberede soelvbryllup sammen med saadan et par stoerrelser - og saa lige paa vores egen bryllupsdag. I foelge min kaere moder har vi kniplingsbryllupsdag i dag. :)

Roere i hoensegaarden

Boernene tog deres gamle faster med ud og hente aeg i morges og det skulle ikke siges to gange, foer jeg slog til. Hoensene har et godt liv i Skive, hvis man kan doemme efter farven paa de aeggeblommer der var i de aeg vi lige har sat til livs. SLURP!

Turen gik til...

Fredag aften havde vi bestilt plads paa Eurotunnel toget, for at koere en tur oest og nordover.

Jeg gik tidligt fra arbejde og saa skyndte vi os til Folkestone, saa hurtigt som vi kunne, da Eurotunnel er flink til at saette os paa et tidligere tog, hvis der er plads. Det var der, saa vi vandt en halv times tid.

Loerdag morgen vaagnede vi i Belgien, naermere bestemt Antwerp, hvor vi havde lejet os ind paa et tilfaeldigt hotel. Det var ikke det flotteste hotel vi nogensinde har boet paa, men der var rent og paent og saa serverede de det flotteste morgenbord taenkeligt. Vi havde selskab af det belgiske basketball landshold til morgenmaden og jeg skal ikke sige andet end de var nogle lange baengler!

Vi droenede videre paa tvaers af det sydlige Holland (Annette, saa du som vi vinkede?), drejede til venstre omkring Dusseldorf og snart sad vi i en filans lang koe igennem Tyskland. Det var lykkedes os at vaelge lige praecis den dag hvor samtlige danske campingvogne skulle returnere til DK fra industriferie!

Vi snuppede en overnatning hos nogle gode venner i Aarhus. De emigrerede til DK for et aar siden og var flyttet i eget hus. Det var skoent at se dem igen og isaer at se at de alle var faldet godt til i det danske. Soendag middag drog vi laengere nordpaa, naermere bestemt til Skive.

Vi naaede lige at holde ind om min soede moster og onkel, som tilfaeldigvis havde min kusine og hendes mand paa visit. Man kan vaere saa heldig! I Skive blev vi moedt af en kaempe flok nevoeer og niecer til eftermiddagskaffe. Der var ingen ende paa herlighederne - heldigvis. :)

Det lykkedes os at finde en seng i Skive og snart vil vi drage laengere nord paa og snuppe faergen til Fur. Ja, vi kan ikke sige andet end vi naar noget, naar vi saadan kommer paa farten!