Ved jorden at blive...

Min kollega og jeg havde et moede i Lloyd's bygningen i eftermiddags. Lloyd's bygningen er en temmelig alternativt udseende bygning, hvor glaselevatorerne sidder paa ydersiden af bygningen. 

Jeg kan nu konstatere at min kollega er hoejdeskraek - ogsaa saadan rigtig for alvor. Han stod og pressede sig mod det eneste stykke af elevatoren, som ikke var doeren og ikke var lavet af glas, mens han helt hvid i hovedet stod og stirrede lige ud i luften (det er derfor mit billede er saa rystet! :) ). Det lykkedes mig at undertrykke den kraftige fnisen, der var paa vej op i mig. Jeg har virkelig aldrig set noget lignende. Stakkels mand! 

Udsigt til regn

Naar man lige har saaet en ny graesplaene er det godt at der kommer noget regn. I dag fik vi regn - og en hel del af slagsen. Det er foerste gang i lang tid jeg har haft gang i min paraply, men i dag blev den vaad!

Jeg havde et moede i dag i the Gherkin, paa 19. etage. Det var sidste gang vi havde det moedelokale til raadighed og jeg have haabet paa nogle flotte Juniaften billeder med blaa himmel og glimt i ruderne. Jeg har elsket at moedes der over de sidste 3-4 aar, eller hvad nu det er blevet til. Det er simpelthen en fantastisk bygning og udsigten er utrolig. Vi har aldrig haft problemer med at faa folk til at dukke op til moederne der... :)

Det kunne vaere blevet til nogle vildt fede billeder, for regnen silede bare ned, men der var for mange mennesker efter moedet der ville snakke og distrahere! Taenk sig at de ikke har laert endnu at jeg skal tage billeder. :)

Hjemturen var, ikke overraskende, vaad! Der var mange, rigtig mange der ikke havde faaet en paraply med. Godt det ikke var mig. Jeg skulle heldigvis bare finde til stationen i City enden, for prinsen i den sorte vogn ventede paa mig i den anden ende af min hjemtur.

Paa vejen ned til stationen skulle jeg pludselig have fotografiapparatet frem. Det gik lidt tjept og resultatet blev der efter, men hvad ser du paa dette billede? Se godt efter...

Her er han igen, lidt taettere paa. Jep, det er en mand paa cykel og med paraply! Saadan cyklede han bare afsted, hoej og rank i ryggen med en haand paa styret og en paa paraplyen. Speojst! :)

Aftenens invitation

Jeg var bare saa traet i gaar, da vi var kommet ret sent hjem aftenen foer og saa skulle jeg liiiige have toemt min kuffert osv inden jeg endelig vaeltede i seng.

Der er et moede som jeg deltager i hver anden maaned. Normalt er det i middagspausen, men denne gang var det flyttet til klokken 16.30. Jeg var lige ved at hyle, da jeg opdagede det, for jeg ville bare tidligt hjem, men det kunne ikke lade sig goere. Den eneste formildende omstaendighed var at moedet holdes ca. 20 etager oppe i the Gherkin og det er jo altid rart med saadan en udsigt.

Udsigten er helt fantastisk deroppe fra og som altid droemte jeg om at have taget mit gode fotografiapparat med. Jeg forstaar godt de lukker gardinerne mens moedet er igang, for ellers fik vi da aldrig lavet en pind! Jeg kigger altid syd paa, naar jeg staar deroppe, for vi kan se the Crystal Palace tower tydeligt og saa kan jeg jo vinke hjem. :)

Skraat over for the Gherkin staar Lloyd's of London bygningen og ser maerkelig ud. Jeg har laert at holde af den, men maa indroemme det tog et stykke tid, for den er godt nok mere speciel end den er koen!

Moedet var spaendende, men jeg var ikke den eneste der var traet, manden der sad skraat bag mig snorkede i hvert fald HOEJLYDT! Altsaa, at ingen puffede til ham. :) Jeg ville ikke kunne lade vaere. Det er sket foer og hver gang "stoeder jeg til" folk med et "sorry, my mistake", bare for at banke lidt liv ind i dem. :)

Da vi kom ud fra bygningen og gik hen mod Lloyd's of London fik jeg pludselig oeje paa et klaver, der stod og ventede paa nogen havde lyst til at spille "Hallelujah" eller en anden melodi, som jeg ikke lige kan huske navnet paa - eller maaske noget helt tredje.

Inden laenge kom der en mand cyklende og satte sig til at spille. Han var knaldhamrendes dygtig, men om han var del af "klaverkonceptet" aner jeg ikke. Jeg gik grinende videre ned mod London Bridge. :)

Aftenen blev ikke mindre maerkelig som jeg kom taettere hjempaa. Der var ingen trafik i den udadgaaende retning, men biler og busser sad i en lang koe i den modsatte retning. Guderne maa vide hvad der foregik, men helt normalt er det da ikke paa den tid af doegnet.

Paa London Bridge blev jeg enig med mig selv om at enten var jeg for traet eller forhekset eller ogsaa var det resten af verden der var noget galt med. Min elskede hentede mig ved stationen og det foerste han sagde til mig var "du ser traet ud!"

Aftenens lysekrone

Vi aad og vi drak, ih du milde og firmafesten var virkelig en succes.

Revolution ligger lige over for the Lloyd's building in Leadenhall Street i den gamle Midland Bank building. Baren er lidt usaedvanlig i det der er masser af siddepladser og folk typisk reserverer et bord, saa det har et sted at holde til. Stedet er spaekket med unge financiers, som tjener alt for mange penge og gerne vil "ses" ude i byen, men alligevel er det faktisk et charmerende sted. Ok, saa jeg foelte mig ca. 100 aar gammel (gennemsnitsalderen er IKKe hoej saadan et sted!), men jeg morede mig nu kosteligt alligevel.

Vi havde som naevnt lejet "the Vault", som er den gamle bank box - med Chubb doer og det hele. Vaeggene er omkring 60-70cm brede og alle de gamle bankbokse og gitre sidder stadig hvor de var, da de stadig var i funktion. De smaa nummererede bankbokse var brugt til at have glas i og i en afdeling, som var lukket af med et gitter var der vinkaelder!

Inde i det allerhelligste haenger denne KAEMPE lysekrone. Lyset var ikke ideelt til fotografering, men det har nu aldrig stoppet mig, saa jeg knipsede lystigt. En af mine kolleger havde et ordentligt kamera med, saa det er aldrig til at vide om der kommer billeder af bankboksene. :)
Baren er en vodkabar og de havde godt nok mange slags! Det lykkedes mig at smutte hjem i rimelig paen tid. Min elskede havde lovet at hente mig, for i dag var jo atter en arbejdsdag og jeg ville gerne vaere rimelig frisk, da jeg har en del paa programmet i dag. Heldigvis er det fredag og inden vi faar os set om er dagen gaaet og jeg kan gaa hjem og faa hvilet ud. :)

Dagens lunch time vandring...

Dagens lunch time vandring gik oprindeligt til the Royal Exchange, hvor jeg skulle indlevere min taske til reperation hos Mont Blanc. Fordi jeg havde toemt tasken var jeg kommet til at lade guarantibeviset ligge hjemme. SUK - jeg proever igen i morgen!

Anyhow, nu jeg var kommet paa udflugt syntes jeg lige saa godt jeg kunne snuppe en lille gaatur og jeg havde laenge villet en tur omkring Lime Street for at se hvilke fremskridt der var paa Willis bygningen, saa jeg satte kursen i den almindelig retning.

Paa billedet har vi Lloyd's bygningen til venstre, the Gherkin bag i billedet og Willis bygningen er den buede til hoejre. Willis er et stort forsikringsselskab, som meget smart har bygget deres hovedkontor lige over for Lloyd's of London. Alle forsikringsagenterne gaar lige forbi deres doer hver dag, saa de har sat kaempe job annoncer op paa facaden af bygningen, hvor de soeger nye medarbejdere. Meget smart!

Jeg luskede om omkring the Gherkin, som er og bliver noget af det smukkeste der er bygget i London i aarevis. Der er mange andre nye, moderne og flotte bygninger paa vej, men der skal meget til at slaa denne her!

Der arbejdes stadig paa at pille Aviva bygningen fra hinanden, for at goere plads til den nye Leadenhall Tower, ogsaa kendt under tilnavnet "Ostehoevlen"(The Cheesegrater)! Det tager godt nok lang tid at hive saadan en bygning ned, men det maa jo vaere maaden at goere det paa, og de goer de naeppe uden at tjene penge paa det.

St Helen's Church er en soed lille kirke, som ligger klemt mellem alle de store moderne bygninger - og bygningspladser og ser meget lille ud. Det er en historisk spaendende kirke og jeg er sikker paa den var en stor flot bygning dengang den blev bygget. Kirken blev bygget i 1210 og har overlevet baade The Great Fire of London og the Blitz. Den er knap saa gammel som kirken paa Fur - og den overlevede da ogsaa begge dele. :)

Det var lykkes mig at redde en rugbroedsklapsammen fra Eat saa jeg luskede tilbage til kontoret for at gnufle den i mig. Man bliver da sulten af saadan at vandre, men joesses hvor er det dejligt igen at have energien til det!