Play Me, I'm Yours 2010

Hov, se lige hvad der er tilbage - the City of London Festival og musik i gaderne. Jeg elsker simpelthen ideen med klaverer og noder paa gaden og saa er det bare om at tage for sig af retterne.

Jeg havde skoen musik i mine oerer i morges ogsaa. Ikke mindre end tre soede boern var parate til at kysse mig godmorgen inden jeg gik paa arbejde. "Hvor skal du hen" loed der fra en skuffet ung dame, som troede jeg ogsaa havde ferie, men nej! "Skal du ogsaa paa arbejde i morgen" loed der, da jeg kom hjem og da jeg svarede "ja" udbedte den unge dame en forklaring paa hvornaar jeg egentlig skulle vaere hjemme "saadan hele dagen". GULP - boern er sgi da ikke saadan at rende om hjoerner med, men mon ikke jeg finder en eftermiddag, hvor jeg kan holde fri sammen med dem?

Aftenens invitation

Jeg var bare saa traet i gaar, da vi var kommet ret sent hjem aftenen foer og saa skulle jeg liiiige have toemt min kuffert osv inden jeg endelig vaeltede i seng.

Der er et moede som jeg deltager i hver anden maaned. Normalt er det i middagspausen, men denne gang var det flyttet til klokken 16.30. Jeg var lige ved at hyle, da jeg opdagede det, for jeg ville bare tidligt hjem, men det kunne ikke lade sig goere. Den eneste formildende omstaendighed var at moedet holdes ca. 20 etager oppe i the Gherkin og det er jo altid rart med saadan en udsigt.

Udsigten er helt fantastisk deroppe fra og som altid droemte jeg om at have taget mit gode fotografiapparat med. Jeg forstaar godt de lukker gardinerne mens moedet er igang, for ellers fik vi da aldrig lavet en pind! Jeg kigger altid syd paa, naar jeg staar deroppe, for vi kan se the Crystal Palace tower tydeligt og saa kan jeg jo vinke hjem. :)

Skraat over for the Gherkin staar Lloyd's of London bygningen og ser maerkelig ud. Jeg har laert at holde af den, men maa indroemme det tog et stykke tid, for den er godt nok mere speciel end den er koen!

Moedet var spaendende, men jeg var ikke den eneste der var traet, manden der sad skraat bag mig snorkede i hvert fald HOEJLYDT! Altsaa, at ingen puffede til ham. :) Jeg ville ikke kunne lade vaere. Det er sket foer og hver gang "stoeder jeg til" folk med et "sorry, my mistake", bare for at banke lidt liv ind i dem. :)

Da vi kom ud fra bygningen og gik hen mod Lloyd's of London fik jeg pludselig oeje paa et klaver, der stod og ventede paa nogen havde lyst til at spille "Hallelujah" eller en anden melodi, som jeg ikke lige kan huske navnet paa - eller maaske noget helt tredje.

Inden laenge kom der en mand cyklende og satte sig til at spille. Han var knaldhamrendes dygtig, men om han var del af "klaverkonceptet" aner jeg ikke. Jeg gik grinende videre ned mod London Bridge. :)

Aftenen blev ikke mindre maerkelig som jeg kom taettere hjempaa. Der var ingen trafik i den udadgaaende retning, men biler og busser sad i en lang koe i den modsatte retning. Guderne maa vide hvad der foregik, men helt normalt er det da ikke paa den tid af doegnet.

Paa London Bridge blev jeg enig med mig selv om at enten var jeg for traet eller forhekset eller ogsaa var det resten af verden der var noget galt med. Min elskede hentede mig ved stationen og det foerste han sagde til mig var "du ser traet ud!"