Godt nytaar

Jeg ok lige I tanke om at ifoelge traditionerne er det ny paa tide at oenske godt nytaar - og jeg er, som bekendt, saa god til det med traditionerne...

Nytaarsaftenen snupper jeg I bidder. Foerste ret er netop indtaget I eget selskab i Dublin lufthavn. Hovedretten snupper jeg maaske et sted mellem Stansted lufthavn og Sarf London I selskab med min elskede og desserten; well, jeg droemmer om kransekage, men naar nok ikke at gentage min tidligere success og snupper en cognac med min elskede I stedet - formentlig derhjemme. 

I morgen vil jeg nyde den foerste dag I det nye aar, med haabet om det er et rigtig godt, nyt aar. 

Farvel 2013 og velkommen hid 2014. 

Glaedelig jul

Det stormer, regner, tordner og lyner udenfor, men heldigvis er huset hult og fyldt med alt det gode der hoere julen til - inclusiv mad og drikke.

Rigtig glaedelig jul til alle der laeser med.

Saa er det etniske indslag paa plads - naesten

Det er saft suseme haardt arbejde at staa for det etniske indslag, skulle jeg hilse og sige! Jeg vil lige straks gaa i seng, duftende som en vaniljekrans, for jeg har staaet i koekkenet hele eftermiddagen og har jongleret flere slags dej end jeg anede jeg kendte!

Jeg havde virkelig spekuleret i hvad jeg skulle goere mht at medbringe en kage, men kom pludselig i tanker om min fru moders flotte og laekre julekage og fik lokket den HEMMELIGE opskrift ud af hende. For en enkelt gangs skyld sansede jeg at studere opskriften og gaa et smut i supermarkedet inden jeg begav mig ud i noget nyt, for en enkelt gangs skyld.

I en af de utallige opskrifter jeg havde besluttet mig for at proeve, skulle der kardemomme i; det kom der ogsaa - efter en del arbejde...

Julekagerne blev en succes, til trods for de blev en anelse for toerre, men det er der sgi da ingen andre end mig der ved, saa det faar vaere som det er! (Grrr… jeg kan bare ikke faa det staedige billede til at vende rigtigt!

Det lykkedes mig at faa klemt vaniljekransedejen ud af min yderst usofistikerede kagesproejtefidus og det kan godt vaere de ikke blev saa koenne, men saa smager de til gengaeld fantastisk!

Bebsen kunne altsaa ikke vente paa at brunkagedejen blev 'toeet op' efter at have lagt i koeleskabet i en uge, saa hun fik lov at skaere dem ud med 'den store kniv'! (og mindst lige saa store oejne over at faa lov - hendes stakkels morbror var lige ved at gaa i spagat!)

Spunken var ogsaa meget interesseret, men fik dog ikke lov til at proeve kniven. :)

Brunkagerne blev maaske ikke heeeelt den traditionelle facon og var maaske lidt rodede, men for hulen som den lille Spunk bare var paerestolt og saa vil jeg blaese udseendet et stykke, for det er vel smagen det kommer ud paa? Naeste aar maa vi proeve med nogle stjerner og juletraeer eller andre faconer. Der sker jo ikke noget ved at evnerne udvikles.

Klejnekogningen ventede jeg lige med til boernene og deres soede mor var koert hjem, for det synes jeg ikke just er en boernevenlig smaakage at producere. Nogle venner og deres to boern paa hhv 5 og 12 kom lige forbi mens jeg kogte klejner og den lille paa 5 var godt nok meget interesseret, men det lykkedes mig dog at faa hende overtalt til at hun maatte noejes med at kigge i dette tilfaelde.

'Maa jeg dele smagsproeverne ud - og maa jeg godt faa den kaempestore?', spurgte hun og selvfoelgelig maatte hun det. Klejner har jeg kogt mange af da boernene var smaa og jeg skal nok faa kaal paa dem igen, naar jeg lige faar rutinen ind igen og rutinen skal nok komme, for jeg elsker klejner og det goer andre ogsaa!

Oh, og saa var der det med traditionerne… jeg huskede ogsaa at braende den obligatoriske pladefuld smaakager - og nu er jeg smadret til atomer!

Aftenens godnatbillede

Morgenstemning i Carting Lane - med udsigt til Themsen.

Etnisk indslag 2!

Der er ingen ende paa min kreativitet i disse dage, saa den anden dag kom jeg i tanker om at ud over vaniljekranse, saa er der da ikke noget mere julet end brunkager!

Jeg havde ikke liiige gennemskuet at brunkager er lidt af en mission at lave, men jeg kloede paa og smeltede smoer og sirup og hvad nu ellers der skal i den slags til at begynde med. Heldigvis har jeg de helt rigtige gryder til den slags, for jeg kan godt forestille mig det kunne blive interessant, hvis man kun havde en lille tynd gryde!

Krydderier skal der ogsaa i og jeg maa indroemme jeg ikke liiiiige havde taenkt paa at det ikke bare var kanel der skulle i, der skulle ogsaa knuste nelliker i! Hvem i alverden ligger inde med den slags - well, ikke mig, skulle jeg hilse at sige. Jeg overvejede at haelde lidt peber i, men kom saa i tanker om at jeg havde et par muskatnoedder og de er da ogsaa lidt pebrede, saa jeg skraellede en i blandingen!

Potaske, stod der gud hjaelpe mig ogsaa i opskriften og ehmmm… nu ligger det her i huset med potaske som det goer med nelliker, ergo maatte jeg igang med fantasien igen. Jeg tjekkede lige hvad potaske egentlig er og fandt ud af at man kunne bruge bagepulver i stedet. Bagepulver… hmmm… jeg troede jeg havde noget, men kunne ikke finde det. Pludselig fik jeg en lys ide - jeg har adskillige poser brunt bagepulver - og det passer da perfekt i smagen. :)

Der var et par smaa haender som meget gerne ville have fingrene i dejen, saa vi smoegede aermerne op og gik i gang. 'It's too hard Bedstemor' loed der flere gange fra Bebsen, men det lykkedes os at faa formet en lille poelse af det dej hun havde fingrene i og hun var paerestolt.

En sidste detalje… brunkager er ikke impulsbag, men i det mindste fik jeg den geniale ide at bage dem nogle dage FOER jeg skal bruge dem, saa dejen kan naa at hvile. Maaske jeg lige skulle laese klejneopskriften igennem inden jeg gaar i gang paa loerdag...

Kommer du med noget dansk?

Min svigerinde har inviteret hele familien paa julekomsammen hos hende om en uges tid. Naar vi moedes er vi efterhaanden en flok paa smaa 25 personer, saa vi plejer altid hver isaer at medbringe et eller andet.

'Vil du ikke komme med noget dansk kage eller lignende' spurgte hun saa, da jeg tilboed min assistance. Nu var gode raad dyre, for hvad i alverden er en dansk julekage? Hmmm… der er den min mor plejer at bage, men den er vidst ikke specielt traditionel dansk, men meget traditionel mor! Jeg kloede mig i haaret, spurgte den danske del af familien om raad og kom saa i tanker om dette lille haefte jeg havde gemt fra en gammel Familie Journal.

Haeftet gemte paa en opskrift paa vaniljekranse med kokos og saa slog jeg til. Vaniljekranse er da i hoej grad noget man laver til jul (og alle andre dage i aaret, hvis det skal staa til mig!) og kokos giver dem lige et lille Jamaicansk twist, saa opskriften var bare fjong i min mening. Jeg duttede noget dej sammen og kom saa i tanker om at saadan nogle karle skal sproejtes ud...

Hele koekkenet blev endevendt, for jeg vidste bare at jeg havde en eller anden stor kanyleagtig sproejte, som forhaabentlig kunne bruges. Tutterne var bedst egnet til at lave spaghetti - eller maaske makaroni, men med en kniv fik jeg snart skaaret en tut lidt laengere op, saa en passende poelse kunne klemmes ud gennem hullet.

Jeg skal liiiige oeve mig lidt i at lave ringene fine og runde, men af et foerste forsoeg at vaere synes jeg nu de blev helt paene. For nogen tid siden havde de silikonebage'papir' i LIDL, saa saadan et ark havde jeg i skuffen. Jeg er helt pjattet med silikoneformene, for de virker bare perfekt hver gang.

Silikonebagepapiret virkede ogsaa helt efter formaalet. Nu skal jeg bare lige laere faconen og saa maa jeg se om jeg kan finde et stjerneformet mundstykke til min kanyle saa der kan komme takker paa smaakagerne og saa er jeg klar til etnisk kagefremstilling. Jeg skal lige se om jeg har evnerne til at lave en julekringle, som ogsaa var i haeftet, for den saa rigtig god ud.

Saa faldt 25-oeren!

Jeg tror det er gaaet for pedellen paa den Canadiske ambassade hvorfor genboen efterhaanden har flaget paa halv i over en uge!

Heldige mig

Jeg modtog en venlig hilsen med posten i dag og med den kom en masse laekkerier fra Regitzes NoNoNsense hudplejeserie. Jeg har sniffet og jeg glaeder mig til at proeve. Tak Regitze!

Et spoergsmaal om respekt?

Det kom nok ikke som nogen kaempe overraskelse for de fleste, da nyheden om Nelson Mandelas doed tonede frem paa fjernsynsskaermen torsdag aften, siden han var temmelig gammel og havde vaeret meget syg laenge. Overraskelse eller ej, saa er det altsaa underligt naar en saa vigtig person doer; det er som om de burde vaere udoedelige. 

Fra mit skrivebord kigger jeg direkte paa flaget paa South Africa House, som huser den SydAfrikanske ambassade (eller hvad nu en High Commission hedder paa dansk?). Fredag morgen var flaget naturligvis blevet sat paa halv af respekt for den afdoede.

Nelson Mandela blev beskrevet paa nyhederne som den mest respekterede politiker nogensinde. Jeg tror paa den beskrivelse holder for de fleste, manden var utrolig.

Overfor South Africa House, altaa paa den modsatte side af Trafalgar Square, ligger den Canadiske ambassade og det er ikke saa laenge siden de havde flaget paa halv, da de mistede en diplomat i den haeslige terroristaktion i Kenya. Fredag vajrede det Canadiske flag paa fuld, som normalt.

Jeg skulle et smut paa etagen over os og gik op ad bagtrappen. Da jeg kiggede ned over Parlamentsbygningerne lagde jeg maerke til alle flagene var paa halv. Det ses ikke saa tydligt paa billedet, men der er mange flag og hver eneste var paa halv. Der er naturligvis regler om hvornaar man flager hvordan paa en offentlig bygning, men jeg er nu ret sikker paa der ikke staar noget i de regler om hvor vidt man flager paa halv naar Nelson Mandela doer - det var et spoergsmaal om at vise den gamle mand den respekt han fortjener.

I min middagspause gik jeg en tur forbi South Africa House, hvor der var blevet aabnet en 'sidste hilsen' bog i Mandelas minde. Der stod en lang koe mere end halvvejs rundt om bygningen og flere havde haengt flag og plakater op paa bygningen. Der stod en skare af SydAfrikanere og sang deres hjemlands vemodige sange, eller det vil sige, det kan godt vaere ordene var vemodige, men melodien var langt fra! :)

Jeg var et smut oppe i St Martin's Lane for at faa fat i noget lunch og da jeg gik tilbage ned gennem gaden fik jeg oeje paa flaget paa St Martin-in-the-Fields; de havde flaget paa halv, lige som Operahuset, den New Zealandske ambassade, Charing Cross hotellet og rigtig mange andre bygninger.

Det Canadiske flag rokkede sig ikke - det forblev i top!

RIP Nelson Mandela!

Forberedelser til lysets fest i Trafalgar Square

I oktober fejredes der Diwali i Trafalgar Square - de indiske religioners 'lysets fest'. I disse dage fejres der joedernes 'lysets fest', nemlig Chanukah.

Den store menorah (lysestagen) er, efter sigende, den stoerste af slagsen i Europa og har vaeret i brug paa the Square hvert aar i de sidste 5-10 aar. Hver dag i de otte dage Chanuka varer, bliver der taendt et lys i stagen. Lidt som adventskransen, bare med flere lys og faerre dage, men princippet er det samme.

I dag blev der sat juletrae op. Juletraeet kommer hvert aar fra Norge, som tak for Englands hjaelp i anden verdenskrig. De lange lyskaeder og stjernen ligger paa jorden, parat til at blive sat op. Jeg kunne ikke naenne at tage billedet om, da jeg opdagede at Nelson var endt som topfigur. :)

Traeet skal taendes torsdag aften, saa i aar kommer jeg ikke med til at taende traeet, men der er masser af andre dage hvor man kan synge julesalmer og sange om traeet inden jul - saa det goer jeg en dag efter endt arbejdsdag.

Lidt laengere henne ad gaden var der aabenbart nogen der ikke synes vi er oplyste nok, til trods for alle de lysfeste. Nu har de malet byen, roed, gul, pink og groen!

Traditionen tro!

Der skal ikke den helt store kranfoerereksamen til at regne ud at jeg er helt vild med traditioner og lige lynhurtigt kan faa en banket paa benene, hvis ikke allerede der er en...

At jeg er vild med traditioner er ikke ensbetydende med jeg foelger dem, for jeg kan bare ikke doeje at foele mig bundet af dem. En tradition har jeg fundet frem fra gemmerne igen, nemlig at have et kalenderlys, det er saa dejligt uforpligtigende. Da jeg var barn var det faktisk en af de ting jeg synes aller bedst om ved julen, det og saa maden...

 Det er ikke bare kalenderlyset der skal fiskes frem den 1. December, det skal julekalenderen selvfoelgelig ogsaa. Vi har nu ingen, men der var en lille heldig slikmund der i dag af sin moster fik en lektion i hvordan julekalenderen virker. Moster havde naturligvis fundet en kalender med yndlingsgrisen Pippa paa. :) Jeg ville nu have foretrukket en med en nissemand paa, men jeg er jo heller ikke knap 4 aar.

Moster rejser paa ferie paa torsdag og kommer ikke hjem foer lige foer jul, saa hele flokken kom paa visit i dag. Jeg plejer altid at faa stablet en dansk julemiddag paa benene paa et tidspunkt i December, men synes ikke rigtig jeg kunne faa det til at passe.

Vi plejede at holde 'traditionel' dansk jul juleaften og engelsk juledag. Juleaftenen sloejfede jeg dog for nogle aar siden, for det var simpelthen for meget to dage i rap. Nu tror jeg jeg har fundet loesningen - og en ny tradition er skabt. Dansk jul den foerste dag i julen... :)

I loebet af denne uge skal jeg have mine stjerner flettet faerdige. Jeg er helt forelsket i dem i de forskellige patchwork moenstre. En traditionel stjerne, i et traditionelt  moenster, men en utraditionel kombination - perfekt!

Pennevennen slaar til igen...

Den vaagne laeser husker maaske min mystiske penneven, som sendte sms-beskeder fra en dansk telefon. En aften fik jeg et opkald fra en der grinede saa meget at jeg over hele hovedet ikke kunne forstaa et ord af hvad hun sagde. Jeg vidste dog fluks hvem det var og det lykkedes mig ogsaa at gaette mig til hvad latterbroelene handlede om.

Min soede veninde havde sendt billederne. Hvad hun ikke vidste var at de ikke bare ankom som hvis hun havde sendt dem til et dansk nummer - det fandt hun saa ud af da hun gik ind for at laese paa min blog og genkendte foerst sin egen, forbundne, fod, siden kortet hun havde modtaget fra en 85-aarig veninde...

Vi snupper lige billedet en gang til:

Jep - kortet kom fra en gammel kone paa 85, men ikke en hvilken som helst gammel kone - en helt speciel en af slagsen. En af den slags man aldrig glemmer. Hun deltog i en dansk konfirmation, hvor der blev sunget lejlighedssange og blev saa spurgt af sin danske sidemand hvad englaenderne har af lignende trationer. 'Vi spiller strippoker' svarede hun, uden at fortraekke en mine. He he, hende har vi grinet meget af og med over aarene. 

Nu griner hun ikke laengere, for i gaar fik jeg besked om hun var doed, efter kort tids sygdom. Det er synd og traels, men et er helt sikkert - der er lutter gode minder tilbage og vi glemmer hende altsaa bare aldrig. RIP Daffers!

Tilbage...

Stilheden skal jo ha' en aarsag!

Tchaikovskys Noeddeknaekkeren

The Royal Opera House i Covent Garden er et sted jeg altid har droemt om at besoege, men af en eller anden aarsag er det aldrig foer blevet, men I dag blev det! Ved et tilfaelde fandt jeg ud af at Operahuset har noget de kalder 'insight' forestillinger. Insights gaar ud paa at give publikum en forsmag paa en ballet og forklare lidt om hvordan musikken er bygget op og dansen er formet. 

Vi troppede op klokken 14.00 i the Linbury studio, som had plads til knap 400 siddende gaester. Der var nogle faa ledige pladser, men de var virkelig faa.

Musikdirektoeren (vil jeg gaette paa det hedder) startede med at forklare hvordan Tchaikovsky havde bygget musikken op, forklarede og demonstrerede paa flygelet og paa et lille piano-instrument, som kaldes en 'celeste'. Jeg ved ikke om den har et andet navn paa dansk, men det er det instrument der laver det klassiske klokkespilslignende musik i Noeddeknaekkeren.

En del af 'forestillingen' var balletdanserne i traening og for hulen en oplevelse. Foerstedamen, Laura Morera, og foerste ehmmm… manden, Federico Bonelli, (male and female principals) oevede masser af loeft og tre af de andre dansere, Alexander Campbell, Meaghan Grace Hinkis og Reece Clarke viste en masse om teknikkerne de bruger i dansene.

Vi faldt pladask for den meget unge (17-18 aar) Reece Clarke, som viste sig at vaere helt ny i the Royal Ballet, han har kun vaeret ansat i 3 uger, men han er et af de mest elegante mennesker jeg nogensinde har set. Han er temmelig hoej og har de mest elegante, lange arme og ben og en kropskonstrol som paa det naermeste gjorde mig groen af misundelse! Til spoergsmaalet 'hvilken rolle vil du aller helst spille' svarede han 'jeg vil bare gerne vaere prins'. Vi var alle enige om at vi nok skal faa ham at se som prins og hold da helt fest som knaegten havde prinsematriale. Han skal nok komme til at skrive 'principal' paa visitkortet inden alt for mange aar. WAURV!

Musikdirektoeren (som jeg nu har besluttet mig for han er!), Gavin Plumley, har skrevet en blog om dagens tema og bloggen er saadan ca. lige det han fortalte os i dag. Vi er helt og aldeles klar til at tage the Royal Opera House by storm, men ehmmm… Noeddeknaekkeren faar vente til naeste aar, for i aar er den udsolgt!

Aftenens godnatbillede(r)

Efteraarets foerste nattefrost gav en smuk, klar og kold dag - helt fra morgen til aften.

I morgen maa vinterfrakken i brug!

Stilhed i Trafalgar Square

Morgenen boed paa den aarlige to minutters stilhed, for at minde de faldne i de utallige krige verden over. Jeg er temmelig sikker paa vi plejede at holde et minuts stilhed for nogle aar siden, men nu er det altsaa to!

Stilheden foregaar klokken 11, den 11. dag af den 11. maaned, som, efter sigende, er det tidspunkt foerste verdenskrig endte (i 1918, forstaas). Jeg smuttede ned paa Trafalgar Square lidt i 11, da jeg havde set en stor scene blive strammet op der i loebet af morgenen.

'The last post' blev spillet og saa blev der stille - helt stille. Som jeg foer har skrevet om, saa deltager jeg altid i de to minutters stilhed, for man kan naa at taenke meget paa kort tid. I aar sendte jeg mine tanker til alle de uskyldige der blev draebt i Croatien for 20 aar siden, da Jugoslavien blev til en raekke nye lande.

Jeg havde ikke lige lagt maerke til hvem der stod paa scenen, altsaa lige ud over manden med trompeten, men det fandt jeg snart ud af - da Paul Potts blev praesenteret og stod frem og sang Nessun Dorma! Waurv, det var ikke lige det jeg havde forventet. :)

Efter sangen blev der drysset valmueblade i springvandene og saa dryssede jeg tilbage til mit kontor - en oplevelse rigere!

Til middag smuttede jeg lige en tur ned til the Cenotaph, som er det mindesmaerke hvor dronningen og mange andre lage en krans i gaar paa 'Remembrance Sunday'. Kransen er den der haenger i centrum.

Der var mange skoleboern paa udflugt i dag og ogsaa rigtig mange folk i militaere uniformer - flere af dem i rullestol, grundet manglende ben. GULP! Jeg lagde maerke til denne mands beret. Paa den staar der 'UK Member, proud to be American'. Jeg kan ikke komme i tanker om hvor jeg har set ham foer, men maaske var det et andet aar paa Armistice day. Jeg har soegt lidt paa skriften paa bereten, men kan ikke lige umiddelbart finde noget. Mystisk!

Mange forskellige lande sender kranse til Remembrance Sunday og alle baerer de praeg af hvor de kommer fra. De flotte baand paa laurbaerkransen med bare den ene lille blomst fangede mit oeje - det med baand paa kransene er ikke noget vi bruger her, men jeg kender et sted hvor man goer… :)

Det er en spoejs tradition at bruge uaegte blomster, men saadan er det og nu kan det naermest ikke vaere anderledes. 

Jeg gad vide om nogen nogensinde laerer noget af al den stilhed. Krige er der i hvert fald ikke blevet faerre af og de er bestemt heller ikke blevet mindre brutale - desvaerre!