Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring, ja, nu er det faktisk blevet gaarsdagens, men den var lige ved at blive en laengere affaere, da jeg var ude for at finde en fotoautomat, saa jeg kan faa taget billeder til mit nye koerekort. 

Det kommer der nok en smoere om paa et tidspunkt, men lige nu snupper vi lige turen fra Liverpool Street tilbage til mit kontor, for der sker nemlig ting og sager.

 

I Moorgate roder de bare helt vildt. Roderiet har med det store Crossrail project at goere. Projektet skal forbinde Maidenhead og Heathrow i west med Shenfield og Abbey Wood i oest, via en 21km lang tunnel under Londons centrum. Billedet her er taget hvor den nye station skal staa. Jeg gad nok vide hvornaar de droemmer om at bygge den faerdig, for det bliver naeppe i foer jul...

Det er mange aar siden der er blevet arbejdet paa omraadet lige vest for Moorgate og paa nogle af bygningerne er det synligt, mens andre staar endnu som et symbol paa en tid som mange byplanlaeggere arbejder haardt paa at faa slettet fra mands minde - nemlig 60erne og 70erne. Var jeg byplanlaegger, saa skulle lige praecis disse bygninger bevares, men jeg har en fornemmelse af at de smutter i loebet af de naeste 10 aar. Jeg kan ikke forstaa at de to aartier skal viskes fra vores hukommelse helt og aldeles.

The Barbican er bygget i samme periode og lige praecis det projekt tror jeg paa faar lov at blive staaende til evigt minde om hvordan ting ogsaa kan goeres. Ja, kommer de i tanker om at rive det ned faar I mig at se paa fjernsynet, for saa laenker jeg mig til et trae og protesterer!

Omraadet omkring the Barbican har et pudsigt netvaerk af hvad vi kalder "highwalks", det vil sige et fortovssystem, som foregaar et par etager over det almindelige fortov. Der er mange skoenne steder hvor man kan saette sig med sin lunch, naar ellers vejret er til det.

London Wall hedder vejen der gaar bag muren her - og muren, tjae, den har saamaend givet navn til vejen, for det er nemlig et stykke af den oprindelige bymur omkring det Romerske London, ogsaa kaldet Londinium. Det stykke mur behoever jeg vidst ikke laenke mig til, for den faar lov at overleve de fleste af bygningerne i the City!

Jeg kunne gaa og dagdroemme imellem de flotte borgmure dagen lang, men noejedes med et lille kig denne gang. Jeg gad egentlig vide hvor mange turister besoeger the London Wall. Jeg har saadan en fornemmelse af at det er minimalt, for jeg synes altid jeg har stedet for mig selv, eller hoejst skal dele med et par andre City workers.