08 september 2010

En spoejs ide

Min kollega og jeg havde en lille lunch time aftale i dag og min salighed om ikke ogsaa det lykkedes at komme afsted! Vejret var ikke noget at raabe hurra for, saa vi tog den nemme loesning og gik paa The Anthologist, som ikke ligger saa langt vaek.
Restauranten er simpelthen rigtig cool og saa serverer de noget fantastisk godt mad til en meget overskuelig pris.

Regningen blev serveret i en tilfaeldig bog, som var en eller anden kristen bog. Gaet lige hvilken side regningen endte paa? Kapitlet: "The Judgment" (Dommen)! LOL - tjeneren blev helt befippet, da jeg forhoerte mig om hvorfor jeg havde faaet lige praecis den side. Han bedyrede paa det kraftigste at det var helt tilfaeldigt og jeg synes bare det var sjovt og vil til enhver tid anbefale et maaltid, uanset hvilken bog regningen bliver serveret i!

07 september 2010

The Blitz

I dag er det 70 aar siden tyskerne startede deres "Blitzkrieg" paa London, eller som den generelt kaldes her: "the Blitz". The Blitz var et kaempe angreb paa London, som varede 57 dage, eller rettere naetter. Der er ingen tvivl om at det var en haeslig tid og der er bestemt heller ingen tvivl om at det ikke er noget der bliver glemt her i landet i den naermeste fremtid!
I England gaar man saa ukristelig meget op i fortiden at jeg til tider er ved at braekke mig over det og jeg maa indroemme jeg sommetider undres over min egen mangel paa engagement. Jeg kan bare ikke blive ved med at fokusere paa anden verdens krig, naar vi har haft saa mange andre krige siden - og vi bare kriger videre uden at laere en pind af hvad der er sket i fortiden! (KAEPHEST - hvem mig?) Saa meget af London blev jaevnet med jorden i krigen og mange steder stod i ruiner i aarevis efter. Jeg toer naesten ikke taenke paa hvordan der ser ud i Afghanistan i dag, efter som de har lidt under lidt mere end 57 naetters bombardement!

I Guildhall yard fik jeg oeje paa to flyvemaskiner i morges. Den ene tror jeg er en af "the Red Arrows" og den anden er en gammel Spitfire. Jeg var godt klar over at 70-aars dagen var omkring nu; pointen i at stramme to flyvemaskiner an har jeg ikke helt fattet, men det gav da lidt billeder i lyskassen. :) Jeg elsker flyvemaskiner og har en enkelt gang vaeret til saadan et stort airshow, hvor det lykkedes os at komme til lige praecis det show hvor Stealth maskinen ogsaa kom! Vildt spaendende at se, men proev lige at forestille dig saadan et baest smide bomber paa din by, fra flere kilometers hoejde. GYS!

Ved siden af den knaldroede Arrow holdt en gammel Spitfire. Jeg har aldrig fattet hvorfor der er en skydeskive paa siden af den, men maaske det er for at snoerre fjenden...
Der blev holdt en stor "service" i St Pauls cathedral i middags, for at mindes de brave maend og kvinder, der kaempede og forsvarede til den store guldmedalje. Snart er de mennesker ikke laengere. Man skulle vel vaere mindst 20 aar gammel for at flyve saadan en Spitfire i krigen, hvilket vil sige den yngste pilot i dag vil vaere mindst 90. Hvor laenge skal man haenge i fortiden? Lige saa laenge som de overlevende eksisterer? Jeg tror paa vi "fejrer" 100 aars dagen ogsaa!

Til aften sad der en uskyldig vejrsky lidt til hoejre for St Paul's kuplen, den kunne godt minde lidt om en roegsoejle, men det var det heldigvis ikke, for i dag aandede der fred og idyl i the City, til trods for dagens "strike". Strike betyder to ting, det betyder "at ramme" og saa betyder det "at strejke". Mens folkene i St Paul's mindedes den ramte by i 1940erne strejkede vores transportarbejdere i London i 2010erne! Oh well, kampen gaar videre!

06 september 2010

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede forestiller en traet lille bebs, som skal paa sit livs foerste flyvetur i morgen, hvor hun tager sin mor, moster og morbror under armen og rejser til USA i fjorten dage.
Vi kunne altsaa ikke lade dem allesammen rejse uden at sige farvel, saa vi tog lige hele runden og kyssede og knusede og bad dem allesammen passe godt paa hinanden til vi ses igen - i october; vi rejser dagen efter de alle kommer hjem igen. Paa den maade kan vi passe hus for hinanden. :)

Lidt taettere paa sommerferien...

Der var et lille aerinde der skulle loebes i dag. Jeg havde ringet op til den Cubanske ambassade i fredags og havde faaet besked om at komme til High Holborn foer klokken 14.30 i dag, saa ved ettiden, da jeg endelig blev klar til at komme ud fra kontoret gik jeg ned for at finde et transportmiddel.
Jeg har endnu ikke faaet mig skrevet op til cykeludlejningen, saa jeg snuppede bussen i stedet og i loebet af nul komma ingenting stod jeg i High Holborn og kiggede efter ambassadebygningen. Jeg fandt den, men der var lukket. Aabningstid fra 09.30 til 12.30!

Informationen jeg havde faaet over telefonen var ikke helt korrekt, men udenfor ambassadebygningen moedte jeg to soede personale som gav mig alle de detaljer jeg skulle bruge, naar jeg dukker op igen i morgen for at faa turist visaerne til vores tur om godt et par uger. "Vi ses i morgen" smilede de begge og saa kunne jeg da umuligt blive sur over den fejlagtige telefonbesked.

Uha, som jeg glaeder mig!

Lidt for taet paa

Jeg hoerte i gaar at der var en der var blevet myrdet i nabolaget. Det huer mig ikke at hoere saadan noget og da slet ikke naar det foregaar hvor jeg skal faerdes!
Da jeg gik til stationen i morges fik jeg oeje paa polititape og et lille telt med en politimand udenfor. GULP!
Dobbelt GULP - der var et telt mere 50 meter laengere henne og da jeg kom hjem til aften stod der stadig en betjent vagt ved teltet. Efter sigende er der en mand arresteret, men der er vidst nogen tvivl om hvem det er der er doed! Joesses!

05 september 2010

Naboens aebler er roede

Da vi besoegte svigerne i gaar fik vi en pose aebler med hjem fra haven. Aeblerne er groenne og kaempe og dufter hyggeligt af have og sensommer. Jeg aner ikke hvad slags de er, men det er faktisk ogsaa underordnet, saa laenge de kan spises! Jeg havde gaaet lidt rundt om dem i morges, da jeg slet ikke har nogen forstand paa hvad man egentlig goer ved saadan nogle baester, men jeg havde saadan en lyst til at lave noget aeblemos.

I dag er en David soendag, og den store mand stod beundrende og kiggede paa, da jeg haeldte aeblerne i vasken. "Hvad laver du" spurgte han og jeg forklarede at jeg ville proeve paa at lave noget aeblemos, saa jeg kunne lave en dessert til i aften. Det synes han loed som en rigtig god ide, skoent han nok ikke var helt med paa hvad jeg egentlig makkede i, ud over at det ville blive til dessert - det er et sprog han forstaar!

David og jeg faar mange gode samtaler ud af at han "hjaelper" med at lave mad. Han fortaeller mig i en stor paerevaelling historier fra da han var barn, hvem han er i familie med, hans tid som baade laege, pilot, politimand og familiefar... Det er paa en maade synd at alle de fantasier aldrig blev til virkelighed for en snart 50-aarig mand, men han har det godt og vi hygger os med hans selskab. Jeg fik hele hans mors familietrae serveret mens jeg stod og skar aebler.

I loebet af nul komma fem havde jeg en ordentlig portion aeblemos staaende paa komfuret og jeg kiggede lige saa overrasket som David gjorde. "Skal vi spise det i aften" loed der og "ja", det synes jeg vi skal, i hvert fald lidt af det. Jeg laver en aeblekage og saa maa der smovses!

Naboens aebler er roede og flotte og haenger langt ind over vores side af haekken. Der falder en del paa plaenen, men min elskede er alt for hoeflig til at bruge dem, for han synes det er lidt fraekt, skoent han ved at det er helt legalt. Jeg er ikke helt enig i at man behoeves at lade aeblerne gaa til, bare fordi de falder paa den forkerte side af haekken...

Jeg blev modig i dag og kan nu konstatere at af roede aebler faar man roed aeblemos. Maaske man skulle invitere naboens ind paa kaffe en aften...

04 september 2010

Det bugter sig i bakkedal

Det lykkedes mig at lokke min elskede med ud paa en lille cykeltur i dag. Det kraevede nu ikke den store indsats, for han er blevet lige saa glad for at cykle som jeg er. Vejret var ok, overskyet og ikke for varmt; perfekt til en cykeltur. Vi var hurtigt enige om destinationen og pegede cyklen mod Streatham, mens vi proevede paa ikke at taenke paa at Streatham ligger paa den modsatte side af en kaempe bakke end hvor vi bor...

Der er mange maader at komme til Streatham paa og der skal lidt fantasi til, naar man proever paa at undgaa at cykle paa hovedvejen, men vi er ikke blege for at proeve os frem.

Vi snoerklede os afsted op til Crystal Palace, hvor vi heldigvis kender turen gennem parken. Der var fyldt med folk i dag, som lige skulle nyde den sidste sensommerweekend inden alle boernene er tilbage paa skolebaenken igen. Nogle startede i sidste uge og resten starter i den kommende uge. Saa er freden forbi paa togene og jeg maa vente 46 uger paa at faa en sid ned paa toget igen!
Turen op igennem Crystal Palace Park er skoen. Parken er et vidunderligt areal med masser af plads. Vi havde droemt om at sportscenteret i Crystal Palace skulle blive en del af de olympiske lege i 2012, men da vi cyklede rundt deroppe i dag var jeg paa en eller anden maade lidt lettet over at det ikke er tilfaeldet, for jeg holder saa meget af parken, som den er.
Det ville ellers vaere ret fedt at kunne cykle op og se olympiade...

De saa lidt overraskede ud i Streatham, da vi kom cyklende til, men det tog dog ikke mange sekunder foer de begyndte at snakke om selv at faa lappet cyklerne og slaa os foelge. Det bliver nok foreloebigt ved tanken, men Rom blev jo ikke bygget paa en dag.

Efter et par kopper kaffe, et par klaser hjemmeavlede vindruer og en enkelt jordbaer var vi parate til at cykle hjem igen. Det var blevet lidt koeligt og moerkt var det da ogsaa ved at vaere, men vi kender da heldigvis vejen og uanset hvor koeligt det var, saa ville Gipsy Hill til enhver tid give en varmen. Joesses, hvor er den bare rigtig lang og stejl den vej, men naar foerst vi er kommet op af den, er det frihjul naesten hele vejen hjem!

Fra vand til broed

Planer har jeg altid mange af, men det er altsaa ikke altid at jeg lige faar dem foert ud i livet. Denne lille plan naaede jeg dog inden det blev for sent...
Jeg ryddede op i vores koekkenskabe den anden dag og fandt denne lille pose broedmix, som jeg har haft staaende et stykke tid, da jeg lige ville se om jeg kunne finde ud af at lave noget ud af det. Jeg er ikke nogen oern til at lave broed, men jeg VIL bare have det laert og da jeg saa brugsdatoen blev jeg enig med mig selv om at nu skulle det vaere.

Den blaa skaal blev fundet frem og melen haeldt i, som der stod i instrukserne.

350 ml vand eller maelk skulle der ogsaa til - og det var saa det! Helt aerligt, hvor nemt kan det vaere, saa kan enhver idiot sgi da bage broed!

Se selv her! Paent blev det ikke, men det skal jeg nok komme efter. Nu skal jeg bare have laert at lave saadan noget let gaerbroed, som min soede svigerinde knalder sammen paa ingen tid og som bare passer til et hvert maaltid.

02 september 2010

Luksustur

Jeg havde et moede "ude af huset" der sluttede klokken 17.30, ret taet paa stationen... Der skal ikke mange undskyldninger til for at jeg snupper den paene rute hjem og perfekt Septembervejr og tidligt hjem var lige den undskyldning jeg manglede...
Jeg gik hjem via kolonihaverne, som jeg holder saa meget af. Jeg har altid droemt om selv at faa saadan en lille have passet, men vi har vidst rigeligt at se til uden det og jeg kan sagtens nyde andres indsats uden at skulle smage. :)
Som jeg vidst tidligere har naevnt, saa har vi et lille skraldeproblem paa stien og jeg maa indroemme jeg synes liiige de har taget dumpingen til et lidt ekstremt punkt. Jeg troede et oejeblik jeg skulle begive mig ud i bjergbestigningskunsten inden jeg naaede hjem!

Der var dog en lille sti, hvor man godt kunne komme forbi, uden at blive revet i tusinde stykker af brombaerrankerne, men for hulen, hvor kan saadan noget da goere mig olm! Dog ikke mere end jeg stadig noed turen...

Jeg snuppede alle de modne brombaer og var hjemme paa ingen tid til min elskedes store overraskelse; - naesten en time tidligere end normalt. :)

Tryk og slip...

Det er meget moderne at installere toiletter med en lille knap til at skylle en "number 1" vaek med og en stor knap til en "number two". Jeg besoegte et toilet i dag og kunne ikke dy mig for at tage et billede af skiltet over knapperne. Det viser sig at de havde indstillet "number one" knappen til at give lidt for lidt vand - med efterfoelgende toilettilstopning! Laekkert - nu anbefaler de man skylder ordentligt!
Posted by Picasa