Tid til morgenkaffe

Efter et moede i the City i gear havde jeg et par telefonopkald jeg skulle have styr paa, inden jeg kunne gaa videre til naeste punkt paa dagsordenen. Jeg traengte saadan til en kop kaffe og kom i tanker om at der ligger et fint hotel i nabolaget, som jeg var overbevist om maatte kunne brygge en god kop kaffe.

Der var stort set ingen gaester i the Holborn Dining Rooms, som udgoer et hjoerne af det store, flotte Rosewood hotel, da jeg kom saadan ca. til formiddagskaffetid.

Kaffen var som kaffe skal vaere, varm og staerk. Jeg kunne ikke lade vaere at smile, da jeg saa den lille flaske maelk der (af uvisse aarsager, jeg bestilte SORT kaffe) accompagnerede kaffen. De smaa flasker plejede man at faa skolemaelk i her til lands og jeg er ret sikker paa de kan faa nostalgien frem i selv den mest skolehadende person. :)

Efter endt kaffeslabberads gik jeg videre til naeste moede og da det var overstaaet, blev jeg enig med migselv om at tage turen tilbage til kontoret til fods, da vejret viste sig fra den paene side. Gaarsdagens temperatur naaede op paa en 25-26 grader!

Til trods for mine mange aar her til lands, skal der stadig en hel del til, foer jeg smider frakken foer Juni, men i gaar var selv jeg ude i jakkeaermer og lod frakken haenge paa kontoret. Ligefrem at ifoere sig sommertoej synes jeg dog er liiiidt ude paa overdrevet!

Lidt taettere paa sommerferien...

Der var et lille aerinde der skulle loebes i dag. Jeg havde ringet op til den Cubanske ambassade i fredags og havde faaet besked om at komme til High Holborn foer klokken 14.30 i dag, saa ved ettiden, da jeg endelig blev klar til at komme ud fra kontoret gik jeg ned for at finde et transportmiddel.

Jeg har endnu ikke faaet mig skrevet op til cykeludlejningen, saa jeg snuppede bussen i stedet og i loebet af nul komma ingenting stod jeg i High Holborn og kiggede efter ambassadebygningen. Jeg fandt den, men der var lukket. Aabningstid fra 09.30 til 12.30!

Informationen jeg havde faaet over telefonen var ikke helt korrekt, men udenfor ambassadebygningen moedte jeg to soede personale som gav mig alle de detaljer jeg skulle bruge, naar jeg dukker op igen i morgen for at faa turist visaerne til vores tur om godt et par uger. "Vi ses i morgen" smilede de begge og saa kunne jeg da umuligt blive sur over den fejlagtige telefonbesked.

Uha, som jeg glaeder mig!

Lidt laengere end planlagt

Jeg skulle til et seminar i dag ved middagstid. Som altid ville jeg lige gaa ned til hvor det skulle holdes, for jeg vidste lige hvor det var - troede jeg...

Jeg gik vestpaa, ned ad London Wall, som er en rigtig varieret og spaendende vej. Der er alt fra dele af den romerske "London Wall", nogle gamle skrumler af bygninger, som den jeg arbejder i - til the Barbican Centre og denne kontorbygning med de fedeste ventilatorskorstene uden for.

Det hele staar side om side og passer faktisk fint sammen.

Hver gang jeg har lejligheden gaar jeg inden om Postman's Park. Jeg elsker simpelthen den lille park og haaber at jeg en dag ramler ind i en af de udendoerspraediker, som de holder dernede. Jeg vil saa gerne se hvad det er for en slags mennesker der deltager.

Parken har en del gartnere og bliver simpelthen passet og plejet til den store guldmedalje. Jeg var lige paa nippet til at tilbyde en af gartnerne lidt maaneskinsarbejde i Sarf London!

Der var en masse turister i parken i dag. De fleste skulle lige tage et billede af "Alice Ayres'" flise i vaeggen, mens mange andre fotograferede guldfiskene eller blomster, som jeg gjorde.

Parken har nogle flotte palmer - baade bananpalmer og tree ferns (ehmmm... trae-bregner?) De er ikke daekket til om vinteren; jeg tror de staar i god lae, hvor de staar.

Ved starten af Holborn Viaduct kan man finde dette vand-sted, som er sat op af "the Metropolitan Drinking Fountain and Cattle Trough Association", som det foerste sted som skulle gratis drikkevand til folk og fae. Jeg synes det var meget passende at bringe et billede af den, efter min tidligere post i dag.

Noget andet jeg moedte paa min vej var lige saa passende paa i dag, men det opdagede jeg nu ikke foer meget senere paa dagen. Billedet tog jeg bare fordi jeg synes den sjove behaaring, paa hvad jeg gaar ud fra er et overvaagningskamera, saa sjovt ud. Jeg opdagede senere paa dagen at i dag er den 9. November - NAAH NEJ, jeg mener selvfoelgelig den 11. September, som af maerkvaerdige aarsager er kendt som 9/11 her - og syv aar siden overvaagningssamfundet gik agurk! Jeg har slet ikke set nyhederne i aften, men gaar ud fra datoen er blevet husket verden over endnu engang.

Denne unge mand, som jeg slet ikke er sikker paa hvem er, var noget af det sidste jeg fandt inden jeg endelig naaede frem til hvor jeg skulle vaere. Jeg vil skyde paa det var en kilometer laengere vaek end jeg havde regnet med! Jeg var naesten i the West End - og 2.5km vaek fra kontoret. Paa hjemvejen blev jeg noedt til at tage tuben, da jeg virkelig skulle skynde mig. Der var tre stop tilbage til kontoret. Det havde jeg da aldrig taenkt paa, men jeg plejer aabenbart mindst at gaa et par stykker - og det er heldigvis ingen skade til.