Lige for tiden ser meget af min vej paa arbejde saadan her ud. Der er kaos over alt, alt er gravet op og vejene lukkede. Det ligner et mareridt, men formentlig bliver det snart bedre og saa er der en chance for at vi faar baade fortove og veje der er farbare!
I dag havde jeg en fraek aftale med en vampyr. Jeg skulle moede op klokken 11.05 lige rundt om hjoernet, for at blive tappet for en pint blod, som saa ofte foer, men jeg blev snart klogere!
De ville sgutte have mit blod, paa grund af at jeg havde vaeret paa Jamaica, som aabenbart er et Malarialand. Det vil sige Malariarisikoen er aabenbart helt vildt lav, men ikke desto mindre er den der og saa vil de ikke have ens blod.
“It will be out of your system in six months” paastod den soede sygeplejerske, som kviede sig for at sende mig vaek uden tapning og informerede mig om at jeg ville blive kaldt tilbage igen i Februar. Jamaica kommer da aldrig ud af mit system, men jeg er nu glad for de er saa hysteriske med blodet, for skulle man nu have en pint eller to en dag, saa er det rart nok at vide at det sandsynligvis er sundt!
Vi havde en aftale sidst paa eftermiddagen i dag, som endte med at tage noget laengere end oprindeligt planlagt, da vi faldt i snak efter endte business. Paa hjemturen spekulerede vi lidt i hvad vi skulle goere med hensyn til aftensmaden og det tog ikke ret laenge at blive enige om at det skulle vaere nemt!
Jeg er ikke vild med faerdigmad, men engang imellem er det altsaa det der skal til og i aften var en af de gange. Morleys fried chicken er ikke just gourmetmad, men det smager udemaerket og koster heller ikke alverden.
Jeg overvejede om jeg evt skulle snuppe et hurtigt spil i den enarmede tyveknaegt mens jeg ventede paa maden skulle blive faerdig, men blev nu enig med mig selv om at jeg nok kunne finde andet at bruge mine penge paa og desuden aner jeg ikke hvordan i alverden man spiller paa saadan et apparat, saa jeg ventede de faa minutter i stilhed og skyndte mig saa hjem og spise.
Det eneste der manglede var en omgang agurkesalat og saa ville maden have vaeret perfekt!
Aftenens godnatbillede er taget i Croydon i gaar, sidst paa eftermiddagen. Himlen blev langsomt mere og mere truende og sent i aftes gik der endelig hul paa den og det bare oespoespjaskede ned. I dag var der saa frisk og laekkert ude, for vi havde virkelig faaet noget vand!
Da vi var faerdige med at ordne pyntelister tog jeg lige en lille fotosafari i haven, for at se hvad der roerer sig. Min veninde som var her i weekenden fra DK syntes efteraaret var langt fremme her i forhold til DK, hvilket vi snart kunne blive enige om var ulogisk for vi fulgte da begge to lidt med i geografitimerne i tidernes morgen.
Da vi koerte til lufthavnen i gaar snakkede vi om det og blev enige om at det maaske var paa grund af den sygdom kastanjerne har, som goer at bladene bliver brune i Juli, at her ser efteraarsagtigt ud, men jeg fik nu oeje paa nogle andre traeer, som jeg ogsaa synes var rimeligt godt med! Vi har haft en meget toer sommer og jeg gaar ud fra det goer at bladene gulnes noget tidligere end efter en vaad sommer.
Naah, nu er der en hvis mave der begynder at knurre, hvis ikke snart jeg faar sat noget mad over. Denne weekend er en David weekend og saa spiser vi til tiden!
Jeg sidder lige og nyder en velfortjent kop kaffe fra min nye kaffemaskine. Jeg har overlevet med saadan en Bodum stempelkandetingest i laengere tid, men det er altsaa ikke det samme som en kop lavet paa en ordentlig kaffemaskine.
I mange aar havde jeg en billig kaffemaskine, som lavede lunken kaffe. Den gik heldigvis i stykker og jeg koebte en ny, som man hverken helt eller halvt kunne faa vandet i, uden at spilde ud over det hele. SUK! Min bror fik en ny maskine og pludselig var jeg solgt. Jeg tror ikke paa der findes en bedre maskine end en Moccamaster og designet, som tilsyneladende ikke har aendret sig i over 30 aar, holder endnu.
Godt saa!
Vi fik en pludselig indskydelse i det gode vejr og hev saven frem. Nu har vi pyntelister i HELE stuen, ikke bare paa de lange stykker og jeg er efterhaanden lidt at en ekspert til at save i vinkel! Sikken et team.
Se lige hvad der kom med posten til mig… Jep, et styks STOET BRYSTERNE bluse, tilsendt af Inger, den skat. TAK Inger, den er perfekt og jeg glaeder mig meget til at gaa med den.
Du kan ogsaa stoette brysterne ved klikke lige her eller evt spille om at vinde nogle bryststoetteting.
I fredags kom min soede veninde paa besoeg – medbringende en stor daase tyrkisk peber! Ikke bare fik vi set hinanden, vi fik ogsaa ordnet verdenssituationen og genopfrisket mange sjove minder. Vi ses heldigvis lige om snart igen, men indtil da vil jeg sende en lille tanke til Graasten hver evig eneste gang jeg putter en tyrkisk peber i munden. TAK, din snut!
Sidst, men ikke mindst… Vi gik lige en tur ind omkring Clas Ohlson i Croydon i dag og der faldt jeg endelig over lige praecis den kaffemaskine jeg i maanedsvis har eftersoegt – og saa havde de lavet en fejl i prismaerkningen og den var £40! billigere end den burde have vaeret. Jeg slog til med det samme!
En af mine kolleger kom styrtende ind i dag og fortalte mig at en mine unge kollegers kaereste lige havde ringet og sagt at Anna, den unge kollega var faldet om i en butik og var blevet hevet paa sygehuset med ambulance. Kort tid efter ringede den unge piges soester ogsaa og fortalte det sammen. Jeg bad dem tage sig af pigebarnet og saa skulle vi nok bekymre os om arbejdet.
Der gik ikke mange oejeblikke saa ringede moderen ogsaa og saa kan jeg da ikke sige andet end jeg foelte mig velinformeret om slagets gang. Moderen undskyldte mange gange og hun og jeg fik os en lille snak, for Anna har nemlig type 1 diabetes og jeg har vaeret lidt bekymret for hende, da jeg synes hun skal stikke sig hele tiden. Moderen fortalte at hun normalt passer det selv og ikke har noget problem med at styre blodsukkeret. Da vi lagde paa ringede min telefon igen. Det var den stakkels Anna, der graed, undskyldte og forklarede at hun ikke var naaet hen og levere den kuvert hun havde i tasken.
Jeg vidste hendes far var paa vej til sygehuset, men jeg kunne ikke holde ud at hoere hende graede paa telefonen, saa jeg smed mig i en taxa og tog paa sygehuset for at sidde med hende, indtil hendes far dukkede op. Da jeg ankom fik jeg jordens stoerste knus og saa fik hun lige graedt lidt mere. Jeg var nok ikke lige saa god som mor, men jeg tror nok jeg kunne bruges i hendes fravaer. Stakkels pigebarn, jeg har jo ikke kendt hende ret laenge.
Jeg havde bare saa ondt af hende, for hun var virkelig forvirret og saa havde hun den mest knaldende hovedpine. Jeg turde naesten ikke aande inde paa sygehuset, da jeg simpelthen bare ikke vil have hverken svineinfluenza eller noget lignende, men jeg kunne nu ikke lade vaere med at blive indtil Annas far dukkede op. Han var en rigtig soed og bekymret far, som gav sin store datter et ordentligt knus og saa pev hun lidt igen.
Jeg sagde farvel og smuttede igen. Jeg havde jo ogsaa et par ting, der lige skulle ordnes inden fyraften. Jeg proevede paa at ringe til moderen paa vejen ud af sygehuset, men hendes telefon var vidst roedgloedende, saa jeg lod det ligge et stykke tid.
Sygehuset ligger i Whitechapel og er hjemsted for Londons helikopterambulanceservice. Jeg kunne ikke lade vaere med at smile, da jeg saa trappen til the helipad, som var noeje afskiltet. Som om piloten ikke allerede ved hvor han har parkeret sin helikopter! Jeg besluttede mig for at gaa tilbage til kontoret, da det egentlig havde vaeret lidt sindsoprivende at den stakkels pige var blevet saa syg.
Jeg gik op ad Whitechapel, som er en oplevelse paa normale dage, men ikke mindre saa i loebet af Ramadan. Denne store moske “The East London Mosque” ligger i Tower Hamlets kommunen og er en af de stoerste moskeer i England. Der er plads til omkring 4.500 mennesker derinde. Kommunen har Englands stoerste muslimske befolkningstal. De fleste muslimer i kommunen er fra Bangladesh og det ses paa resten af gadebilledet.
Naesten lige ved siden af moskeen ligger et af de mest beroemte firmaer i London, nemlig the Church Bell Foundry. Det er nok ikke et firma de fleste lige umiddelbart ville genkende, men hvis jeg nu siger at de laver kirkeklokker, har vaeret i eksistens i ca. 500 aar – oh, og har lavet en lille klokke ved navnet BIG BEN, for 150 aar siden… Jep, det er dem der har denne lille forsigtige facade paa hovedgaden. Big Ben er i oevrigt den stoerste klokke de nogensinde har lavet.
Omraadet oser af historie og kultur og det er naesten umuligt at gaa rask forbi det hele, uden at skulle stoppe op lige kigge lidt paa dette og hint. Denne lille gavl ved jeg for eksempel ikke hvad gaar ud paa, men den ligner lidt saadan et sted hvor man kunne stoppe og drikke lidt vand. Den staar ved indgangen til en lille park, men det er ikke til at vide hvad der har gemt sig bag den over aarene.
Paa den anden side af gaden har jeg tit kigget paa den flotte fidus over nr. 88s doer. Billedet har den joediske stjerne, men ogsaa noget der ligner et par loever med svaer, en snoerkel der ligner en lur og de store skjold, med maaske en joedisk lysestage paa. Jeg kunne godt taenke mig at vide hvad den gik ud paa, isaer lige i det omraade, men det gaar vel tilbage til den store joediske befolkning der var i omraadet for aar tilbage.
Jeg fortsatte op mod Petticoat Lane Market og inden laenge var jeg tilbage paa min pind. Jeg ringede lige til Anna’s mor igen inden jeg gik hjem og det gik desvaerre ikke saa godt som de havde haabet. Annas blodsukker var faldet igen og de havde rigtig svaert ved at faa styr paa det. Jeg tror der gaar et par dage inden vi faar hende at se igen. Maaske paa mandag. Man har da lov at haabe for hende.
