Dagens lunch time vandring

Da det var tid at gaa ud og faa lidt frisk luft og finde noget lunch, var det begyndt at regne. Regnen silede bare ned og man kunne virkelig blive vaad, hvis ikke man passede paa. Heldigvis er min firmaparaply paa stoerrelse med en middelstor haveparasol, saa vandet ovenfra er ikke noget problem, det er straks vaerre med det der ligger paa jorden!

Jeg gik om til Liverpool Street station, hvor en skiltemand lokkede med alskens beautificering, men jeg modstod fristelsen og gik videre paa de skinnende fortove i den silende regn.

Jeg var ikke rigtig sulten, hvilket er en begivenhed i sig selv - jeg tror gud hjaelpe mig jeg har en baendelorm, med al den foede jeg saetter til livs, men jeg syntes alligevel jeg blev noedt til at finde et eller andet jeg kunne spise, saa jeg gik lidt rundt i omraadet, for at se om noget kunne friste mig.
De lokkede med udsalg i Monsoon og jeg slog indenom et smut, men fandt nu ingenting der virkelig passede til aarstiden og vejret! Sommerkjoler i regnvaadt efteraarsvejr - nej vel?

Jeg gik en tur op om Broadgate Circus, hvor det ikke kan vare laenge inden skoejtebanen bliver lagt ned deromme. Monstro ikke det er om en maanedstid, naar det begynder at blive virkelig moerkt. Pludselig faar jeg lyst til et glas gloegg...
Jeg gik ind for at koebe en sandwich fra en Marokkansk kone, som laver jordens bedste og saa var forretningen lukket! Altsaa, bare ferielukket, da de fejrer Eid i dag. Det havde jeg da ikke spekuleret paa. Der er jo ikke just mangel paa sandwichbarer i the City, saa jeg fandt et andet sted at fouragere og drog tilbage mod kontoret.

Jeg slog et smut ind om Finsbury Circus, hvor der for en enkelt gangs skyld var pladser nok paa baenkene, men jeg modstod fristelsen til at saette mig!

I morgen er det oktober - jeg troede den kom et par dage tidligt i aar, og havde taget efteraarsfrakken paa. Da jeg var kommet halvvejs hjem kom jeg i tanker om at jeg havde glemt den paa arbejde - og i morgen lover de max 14 grader! Brrrrr...

Fornemt selskab til morgenmaden

I morges var jeg inviteret til et "morgenmadsmoede" (kan man sige det paa dansk? - breakfast meeting altsaa) paa Mansion House, hvilket man da ikke siger nej tak til, hvis man har bare et enkelt udforskergen i sig - vel? Morgenmad var nu saa meget sagt, men vi fik da en god kop kaffe og en pain au chocolat.

Jeg har hjulpet med at teste noget software over sommeren og det var i det oejemed jeg var inviteret med til launchen af samme. Launchen blev holdt i et af de tilstoedende lokaler paa anden sal i et rum med nogle helt fantastiske gipsstoebninger baade i loftet og oppe under balkonen.

Jeg kunne ikke saa godt komme til at tage nogle ordentlige billeder, men lidt blev det da til. Jeg gaar ud fra at rummet hedder "the blue room", det var i hvert fald meget blaat!
Der var vidst ogsaa naesten blaat blod i aarerne paa nogle af speakerne. Borgmesteren var der, og det havde jeg sandelig da ogsaa regnet med, efter som det var i hans stuer vi skulle moede... :) Han taler utroligt godt og var meget komplementaer med hensyn til the software (fedt) - og saa introducerede han lige den naeste gaest... Jeg var lige ved at falde af stolen! Stephen Green er Group Chairman af HSBC banken, som er en af vores aller stoerste banker. Jeg havde da aldrig i mine livsskabte dage forestillet mig han havde tid til at komme og slubre kaffe med os lige midt i den stoerste oekonomiske krise the City har set i mange aar. Det synes jeg godt nok var flot!

Det synes jeg saa til gengaeld ikke taeppet i salen var. Joesses, hvor er saadan en Axminster sjaeldent koen, men den passer saadan set godt til alle gipsstoebningerne og jeg er sikker paa den er noeje udtaenkt og valgt af en eller anden dyr designer!

Paa vejen ind havde jeg lagt maerke til denne lille udstilling i vindueskarmen paa trapperne. "Life is just a bowl of cherries" (et lille ordsprog der betyder at livet er godt - maaske underforstaaet at livet er soedt som et kirsebaer) stod der paa det lille kort og saa stod der et ocean af smaa skaale til udstilling. De var rigtig koenne og jeg elsker at der er saadan nogle smaa personlige ting saadan et sted.

Klokken blev over ni og jeg smuttede ned ad trapperne som en anden Cinderella, ifoert mine flade gaasko, vel at maerke, da jeg havde glemt i aftes at tage mine arbejdssko med hjem, saa jeg kunne tage dem paa fra morgenen af. Oh well, de fleste af deltagerne kender mig og resten er saamaend nok ogsaa ligeglade med om jeg har noget mystifistisk fodtoej paa! En spaendende morgen var det i hvert fald - uanset fodtoejet!

Brev fra dronningen

I dag var der brev fra dronningen, naermere bestemt fra hendes skattekontor...

Det viser sig at jeg lider af personlighedsspaltning og har faaet to identiteter i computersystemet og fruen kunne godt taenke sig at vide hvordan jeg helst vil tiltales. Jeg overvejede om jeg skulle svare "ma'am", men besluttede mig for at tage navnene fra daabsattesten i stedet. Gad vide hvor laenge der har vaeret to af mig? Jeg vil gaette paa siden vi blev gift og jeg synes faktisk svagt jeg kan huske at jeg engang havde nogen correspondence omkring de samme. Oh well, i morgen sender jeg sedlen tilbage og saa finder de nok en loesning paa problemet MIG!

Mikkelsdag - er det en syvsoverdag?

I morges sov jeg over. Ikke bare 10 minutter, men tre kvarter! Jeg skyndte mig op og opdagede saa at hele familien var sovet over. Alle blev vaekket og inden laenge stroemmede vi ud af doeren i alle mulige forskellige retninger. Jeg var ikke helt sikker paa temperaturen og for en god ordens skyld tog jeg min lette frakke frem og tog den i brug for foerste gang siden den blev haengt tilside i foraaret. Da jeg naaede ned til toget var jeg lige ved at gaa til af varme. Det er ikke den nemmeste tid paa aaret at afpasse paaklaedningen.
Da jeg naaede op til "the Royal Exchange" var det naermest sommervejr, og jeg stoppede lige et oejeblik, da jeg huskede at i dag er Mikkelsdag (laes det link og opdag din indre lystmorder - lystmorderofferet ville i saa fald hedde Struense - mage til vaas: "arbejde og nyttig gerning" - nej, vi vil sgi da ha' FRI!) og sendte en text og en tanke til min kaere bror, som fylder aar i dag. TILLYKKE! Jeg havde ikke mere travlt end jeg godt lige kunne naa det.

I loebet af dagen loeb der beskeder ind og jeg opdagede at baade min kaere soester og vores feriebarn fra i sommers ogsaa havde sovet over og fluks kiggede jeg i almanakken, for at se om i dag maaske var en syvsoverdag; det var det ikke, men vi snuede trods alt!

Det blev sent inden jeg kom hjem og det var par rigtig moerkt! Det kan ikke vare inden vi skruer klokken tilbage og pludselig har vi dejlige lange aftener, hvor man kan faa strikketoejet passet. Jeg elsker simpelthen at vi skruer frem og tilbage med klokken, det er saadan en markant overgang fra lyst til moerkt og vise versa.

Streger paa himlen

Fra mit koekkenvindue har jeg den skoenneste udsigt over Crystal Palace Tower i vest - og dermed muligheden for nogle fantastiske solnedgange. Da jeg var ved at lave mad stod jeg og faldt i staver over striberne paa himlen og blev enig med mig selv om at jeg godt lige kunne naa en lille tur ud i haven mens kartoflerne kogte.

Hjortetakstraeet er saa smaat ved at tage efteraarsfarver og lige pludselig foeler jeg det kommer til at gaa staerkt med farveskiftene. Jeg har en fornemmelse af vi faar et koldt efteraar og vinter, jeg ved ikke hvor fornemmelsen kommer fra, men den er der altsaa.

Himlen blev langsomt roedere og jeg piskede frem og tilbage mellem koekkenet og haven. Jeg var temmelig taet paa at faa kartoflerne til at koge over, saadan rigtig for alvor!

Kartoflerne kogte, brokkolien simrede og svaeren paa stegen boblede alt imens flyvemaskinerne tegnede streger paa himlen og jeg knipsede paa livet loes.

Jeg hentede min elskede, saa han kunne nyde farverne sammen med mig og pludselig bippede ovnen og det var spisetid. Familien blev hidkaldt og vi kunne nyde en perfekt afslutning paa en skoen weekend - sammen.

Den lokale helt

Jeg saa paa en fjernsynsreklame i loebet af weekenden at "Local Hero", paa dvd, fulgte med soendagens "The Observer", saa da vi alligevel var omme og handle i eftermiddags snuppede jeg lige en kopi. Jeg glaeder mig til at gense filmen og lytte til Dire Straits' bloede toner.



The Way It Always Starts
It gets so dark before the dawn
That's when it gets to me
Before the city symphony of taxi horns

That's the way it always starts,
Sitting here and waiting on the beating of my heart.

Last night I thought I heard my name
Well it was too dark to see, but it had to be,
The voice was just the same

That's the way it always starts,
Sitting here and waiting on the beating of my heart.

So tell me why should it have to be this way
Why can't it be all right,
Why can't I sleep at night?
Why should it have to be this way?
Why must there be this price to pay?

Now all the streets are dark and bare,
Oh, if you can live in this town,
And stick around, you can live anywhere

That's the way it always starts,
Sitting here and waiting on the beating of my heart.

Lyrics found here.

Paul Newman

Billedet har jeg laant her fra.
RIP Paul Newman - en vaskeaegte film star og all round good guy!

Saa virker det igen

Jeg kunne simpelthen ikke forstaa hvordan i alverden det var lykkes mig at faa en virus paa min computer og hele dagen i gaar soegte vi og soegte og fandt bare ikke en pind. Pludselig kom jeg i tanker om at problemet laa i Outlook og endelig fandt jeg problemet. Jeg har en email addresse, som bare ikke VIL virke ordentligt. Jeg ved ikke hvad problemet er, men nu ved jeg da at jeg bare skal lade vaere med at sende fra den addresse, hvis jeg gerne vil vaere problemerne foruden.

Oh well, noget godt kom der da ud af en computerfri dag, nemlig et badevaerelse der er saa rent at hele familien kommenterede paa det. Joesses, hvor var det laenge siden jeg saadan for alvor havde vaeret i krogene og det kunne ses paa rengoeringsvandet. Badevaerelset er vel omkring 6m2 og det tog halvanden TIME at goere rent. Normalt kan det goeres rimelig godt paa 20 minutter til en halvtimes tid, men engang imellem skal den helt store tur altsaa tages - og det blev den i gaar. Mine fingre lugter af rengoeringsmiddel endnu!

Sig det er loegn!

Jeg har rundt regnet 17 forskellige lag virusbeskyttelse paa computeren og alligevel saa det ud til jeg havde faaet en virus. Vi har soegt efter den hele eftermiddagen og den eksisterer aabenbart ikke. Nu haaber jeg gud hjaelpe mig det er korrekt - og koerer videre!

Aarets sidste chance!

Jeg kunne ikke dy mig for lige at staa ud paa graesplaenen, for at se om graesset stadig var varmt og bloedt at traede paa. Det var laekkert, men jeg er ogsaa ret sikker paa det er sidste gang i aar. I aftes havde jeg stroemper paa for foerste gang siden ehmmm... maj, tror jeg. Skoent vi ikke har haft en solrig sommer, saa har det faktisk vaeret rimeligt lunt.

Naah, det kunne ogsaa vaere man skulle ifoere sig noget kluns og gaa ud i den store vide verden. Hele familien har siddet og hyggecomputet hele formiddagen - i nattoej!

Et gyldent skaer over min dag

Da jeg gik til stationen i morges skinnede solen som en besat og jeg gik og undrede mig over hvorfor i alverden jeg har lagt solbrillerne paa hylden, naar nu jeg har mere behov for dem i September end jeg har haft i August! Anyhow jeg noed det gyldne skaer over verden og det var heller ikke gaaet min naese forbi at det var fredag!

Jeg havde en travl dag foran mig, men med baade solskin og weekenden i tasken var jeg lige ved at stikke i gadedrengeloeb ned til stationen. Jeg styrede mig - dog.

Paa ydersiden af vores kontor har vi nogle rigtig fine, sorte jerngitre, med nogle flotte gyldne blade paa. Desvaerre har vi ogsaa en del rygere og nogen af dem kan aabenbart ikke finde ud af at bruge en skraldespand. GRRR... elendige skovsvin!

Endelig blev det fyraften og jeg kunne slentre ned over broen og til stationen. Jeg var ikke naaet ret langt foer min elskede ringede og sagde at han ville hente mig ved stationen. Joesses, hvor er jeg godt gift.

God weekend.

Laes den, hvis du faar chancen

Jeg er kommet ind i en god laeseperiode igen. Det kommer og gaar lidt. Nogle aar laeser jeg helt vildt meget og andre aar bliver det ikke til saa meget. Lige nu er jeg inde i en lidt barsk laeseperiode, i det at emnerne er ret raa! "The Officer's Daughter" handler om en Polsk pige og hendes liv gennem anden verdenskrig, hvor hun, fordi hendes far var en officer i haeren, blev arresteret og sendt i arbejdslejr.

Min nabos mor har vaeret igennem naesten akkurat den samme historie (hendes far var ikke officer, men det stoppede ikke nogen for at sende hende og hendes familie vaek!) af arbejdslejre i Sibirien og andre steder og det var ret spaendende, om end meget skraemmende, at laese bogen, efter at have hoert historien fra en der virkelig selv har vaeret igennem det samme; fysisk haardt arbejde i frysende kulde og paa 500 kcal om dagen, under de mest haesligt ydmygende omstaendigheder taenkeligt.

Bogen er ikke unoedvendigt ulaekker eller voldelig, den fortaeller bare historien, stille og roligt. Faar du chancen, saa laes den. Den er fuldstaendig uforudsigelig, for hele tiden synes man at hovedpersonen har vaeret igennem saa meget at man maa vaere paa sidste side og saa opdager man at der stadig er 200 sider tilbage!

Aftenens lysekrone

Jeg har saa at sige ikke sat fod udenfor kontoret i dag, til trods for vejret har vaeret helt vildt godt. Himlen er hoej og blaa og barometeret staar paa 1,030 milibar, mod i gaars 1,010. Skoent, vejret i weekenden skulle igen blive helt fantastisk. Ikke om jeg begriber hvorfor i alverden vi ikke bare sprang August over og gik direkte til September, den er da langt bedre.

Anyhow, jeg styrtede ud fra kontoret klokken 18.00, da jeg skulle vaere i den anden ende af gaden klokken 17.45... Jeg naaede frem inden aftenens seminar startede og skyndte mig ind og sidde under den store lysekrone.

Den aarlige "ethics lecture" skulle i aar holdes i Plaisterer's Hall, som virkelig har London's flotteste lysekroner, i hvert fald tror jeg paa de er nogle af de stoerste! De der sad omkring mig gloede maabende, da jeg snuppede mit billede, men de kan glo kan de - aftenens lysekrone SKAL med hjem i lyskassen, ja den skal.

Morgenbilleder - fotosafari

I morges havde jeg tid til at staa og kigge ud af vinduet og kunne slet ikke dy mig for at loebe ud og snuppe et par billeder.

De store elefantgraesstraa overrasker mig hvert aar. Jeg laegger aldrig maerke til de er ved at "blomstre" (gad vide hvad det hedder?), men opdager det foerst naar de store bussemaend staar og vifter i vinden.
Jeg ved ikke hvad de hersens "vin" blade hedder, men de er simpelthen saa smukke i efteraaret og jeg opfordrer dem paa det kraftigste til at gro og sno sig hen ad hegnet.
Efteraarsfarverne er ikke saa langt fremme endnu, men det hjaelper paa det og jeg synes naesten de bliver flottere og flottere aar for aar, men det er vel fordi buske og traeer bliver stoerre med tiden. Da jeg var yngre kunne jeg ikke udstaa efteraaret, fordi det altid regner. Det generer mig ikke laengere. Jeg bryder mig stadig ikke om regnen, men jeg elsker tiden hvor aarstiderne skifter endnu mere end selve aarstiden - og det er lige nu!

Ok, saa de var ikke helt gratis, men naesten!

Woohoooooo - gaet hvem har naesten gratis billetter til Danmark...

Jeg fik en email fra Ryanair i gaar, hvor de fristede med gratis billetter, saa jeg spurgte henslaengt min elskede hvornaar han kunne taenke sig en tur til DK. Han slog til med det samme og inden laenge havde jeg fundet en kombination af et hul i kalenderen og to billetter til en samlet pris af £52.

Ergo rejser vi et smut til Danmark midt i October, hvor vi baade kan faa besoegt min nyligt emigrerede veninde i Graasten og hele familien paa Fur og opland. Nej, hvor jeg bare glaeder mig - vi skal bare sove 15 gange mere foer vi skal afsted!

Artisan gallery - aha!

Da Irene var her for nylig var vi et smut ind paa the Royal Exchange, hvor der var et stort skilt, der reklamerede for "Artisan Gallery", som skulle have en Bob Dylan udstilling. Det var ikke saerlig klart hvor det skulle foregaa og ehmmm... vi glemte vidst at faa det tjekket ordentligt. Nu har jeg fundet det. Jeg gik forbi the Royal Exchange i dag - og hvad ser jeg? JEP - der staar Bob Dylan's kunst! Det var faktisk billedet der fangede mit oeje og pludselig saa jeg skiltet nedenunder. Well, Irene, nu har jeg fundet det. Jeg skal nok gaa ind og kigge paa billederne. PROMISE!

Tak for informationen

Der blev heldigvis ikke bombeevakuering i aften, saa jeg slap helskindet hjem!

Det var da lige godt hulens!

A useful mnemonic for remembering the treatment of Insect Stings:

Use Ammonia for a Bee sting,and

Vinegar for a Wasp sting

(A is followed by B, and V by W).

A-B, V-W also provides a mnemonic for their Latin family classifications:

Apoidae are Bees - and - Vespidae are Wasps!

Naeh, som kan man blive klog, naar man laeser paa internettet.

Billedet har jeg laant her fra.

Jeg fik nu ikke behov for hverken ammonia eller eddike, for jeg er heldigvis ikke saa sart - eller allergiker, hvilket godt nok er heldigt, naar en hveps kan finde paa at stikke en IGENNEM min jakke! Lille skiderik. Anyhow, hvepsen er gaaet i sit permanente hi, efter en af mine medpassagerer traadte paa den, saa det sagde knas! Ha - karma, siger jeg bare - KARMA!

30% rabat - ka' det nu os' pas'?

Jeg faar af og til nogle rabatkuponer sendt pr email og tit kommer de i flokkevis i visse uger. Guderne maa vide hvordan de kommer i omloeb, men naar foerst de er, saa gaar der ikke laenge inden man har faaet et par stykker af slagsen. Jeg er ikke altid helt sikker paa om de er virkelige, men der sker jo ikke noget ved at spoerge i forretningen, saa jeg printer dem ud og tager dem med, hvis jeg alligevel skal i den almindelige retning.


I dag fik jeg denne her fra GAP. 30% er en heftig reduktion og den gaelder for alt i forretningen, saa har man noget man skal have handlet, saa er det vaerd at tage den med. Jeg smuttede op til GAP i min middagspause og fandt et par bluser paa udsalg, en enkelt der ikke var og et par stroempebukser. Jeg gik til kassen og smilede soedt, mens jeg blinkede en hel masse med oejnene og spurgte saa paent som jeg kunne om min rabatkupon var gyldig - og det var den! Fedt, saa sparede jeg lige 200kr og fik lidt langaermede bluser med hjem til de kolde maaneder. Det kan vaere man skal goere ens julehandel inden den 28. September?

Bonus tur igen igen

Jeg fik lige en bonustur her til aften, da min hjemtur blev lagt om. Jeg havde regnet med at skulle lige hjem, men der var blevet lagt andre planer i loebet af dagen og pludselig skulle vi til Waterloo til et "leaving do" for en af vores venners soen, som skal rejse hjem til New Zealand paa fredag.

Jeg ville have fat i en lille gave til ham og gik i Waterstones i Leadenhall market, for at finde en bog til ham og minsandten om ikke de havde en perfekt bog, som saagar var signeret af forfatteren. Den faldt i rigtig god jord og jeg scorede et par billige point - he he...

"The Drain" ogsaa kaldet the "City and Waterloo line" koerer fra Bank station til Waterloo station. Den forbinder bare de to stationer og er simpelthen en fantastisk service. Den var ikke altid lige spaendende - derfor er den ogsaa kendt som "the drain". For en enkelt gangs skyld lykkedes det mig at komme den rigtige vej ud af Waterloo station, der hvor der kun er fem minutters gang til hvor jeg skulle vaere - i stedet for 20...

Turen gaar (med lidt god vilje) ned gennem et lille stykke af "the Cut", hvor vi var til "The Cans Festival" tilbage i Maj. Jeg synes det var saa poignant at den foerste graffiti, der fangede mit oeje var "your money is worthless". Er det mig eller kan man faa oeje paa "the credit crunch" uanset hvor man vender sig hen?

Meget af graffitien fra i Maj er malet over, men det er blevet afloest af en masse andet spaendende, saa det goer ingenting. Jeg kan forestille mig at graffiti festivalen sagtens kunne blive til en aarligt tilbagevendende tradition.

Jeg havde over hele hovedet ikke tid til at gaa og tage billeder, men kunne ikke dy mig for at snuppe et par stykker, uanset at jeg vidste at kvaliteten ikke just ville vaere i top.

Jeg havde faktisk slet ikke taenkt paa at der ville vaere saa meget graffiti dernede stadig, men jeg tror stedet er blevet lukket og allokeret som graffitiens hjemsted.

Der er saa mange forskellige stilarter og farver. Hvis jeg skulle studere kunst, saa tror jeg det skulle vaere graffiti. Ja, der er vel mange der ikke ser det som kunst, men jeg elsker den frihed der er over graffitien og saa er der altsaa tit nogle fantastiske farve og form kombinationer ogsaa.

Jeg stod i mindst 10 sekunder og ventede paa at manden i billedet skulle flytte sig, men jeg havde travlt og det havde han ikke, saa han kom med. Jeg tror faktisk maaske han var ved at pakke sine spray cans vaek, saa han er tilgivet.

Motivet oeverst til hoejre i billedet ligner en efterabning af det store Madonna og Britney Spears kys fra the Cans Festival. Jeg synes det er sjovt, naar folk efterligner andres kunst - og lidt af et kompliment.

Paa den del af tunnelen der udgoer gangstien er graffitien ikke saa avanceret som i selve tunnelen, men de kuloerte fliser hjaelper da lidt.

Naah, jeg skulle videre i teksten og havde overhovedet ikke tid til at staa og studere graffiti. Jeg naaede frem til tiden, gaven faldt i god jord og vi fik et laekkert maaltid i godt selskab.

Sommeren er forbi

Jeg havde lige et par telefonopkald jeg skulle have ordnet i middagspausen, saa jeg slentrede gennem Finsbury Circus mens jeg snakkede. Der er rimelig ro, saa man kan koncentrere sig om at snakke. I sidste uge stod sommerblomsterne stadig i bedene, men i dag var der bare den bare, brune jord. Jeg kan slet ikke huske hvad de goer ved bedene om vinteren, men der staar vel et eller andet i dem?

Jeg gik videre ned igennem Moorgate for at faa mig en bagel. Ved siden af bagelbutikken ligger der en lille herretoejsforretning, som har et stort sommerudsalg...

Under teksten paa det ualmindeligt daarlige skilt staar der: "Credit crunch, only prices crunched". Ja ja, der er mange maader at tjene penge paa "the credit crunch", men denne her maa jeg sige er unik!