21 september 2008

Bramley and barbeque

Vores nabo har et kaempe stort Bramley aebletrae, som var saa smaekfuldt af aebler at han aldrig nogensinde selv kunne faa en 1/10 af dem brugt.


Naboen har en fortid i marketing og PR og med det i baglommen udtaenkte han lynhurtigt en plan for at faa aeblerne plukket og sendt til gode hjem; han inviterede familie, naboer og venner til et "Bramley and Barbeque" party.


Vi snuppede alle dem paa de lave grene med haanden, men snart fik vi oejnene op for at en hel del aebler sad saa langt oppe i traeet at finere metoder skulle i brug.

Saadan en aebleplukker er godt nok smart! Boernene var helt vilde med at toemme posen og rende frem og tilbage til det voksende aeblebjerg.

Traet er gammelt og skal beskaeres haardt i aar, saa hoest bliver der nok ikke meget af til naeste aar, men vi blev nu enige om at saadan et gilde var noget der skulle goeres til en tradition - oh, og vi huskede at informere husejeren om det ogsaa.

"Tina, I'm told you have to photograph these as they're very photogenic" loed der fra en af damerne og som sagt, saa gjort - og de er da ogsaa smukke.

Der blev beskaaret lidt fra neden af, saa vi, der er mere en halvanden meter hoeje ogsaa kunne komme ind under traeet, men der er rigeligt at beskaere endnu!

Windfall aeblerne (ehmmm... dem der er faldet af traeet selv) blev lagt til en side sammen med dem parakitterne havde vaeret i...

mens alle de gode aebler blev lagt til den anden side. Mindst tyve posefulde aebler gik fra matriklen igaar og stadig ligger der flere end nogensinde bliver brugt. Jeg har taenkt paa at laegge nogen i garagen, men er hundeangst for musene skal blive tiltrukket, eller endnu vaerre: deres STORE faetre og kusiner. UAAAAARK!

Alle de tilrejsende havde hoert historier om eksotiske fugle i haven og troede simpelthen jeg loej, da jeg fortalte at jeg havde set en flok paa knap 200, men snart fik de deres nysgerrighed tilfredsstillet, da kaempe flokke parakitter floej over huset. De er altid mest aktive ved aftenstid og et par stykker var venlige nok til at saette sig i aebletraet, saa vi alle kunne kigge paa.

De fleste gik hjem og saa flyttede festen indendoere. Joesses som vi hyggede os. Vi var ankommte midt paa eftermiddagen og foerst til midnat gik vi hjem! Det var en stor dag/aften for min nabo, da det var foerste gang han havde haft en ordentlig flok gaester i hjemmet, siden hans kone doede tidligere paa aaret. Han var roert til taarer mange gange og takkede naesten over inden vi gik hjem. Sikken en dejlig dag!

7 kommentarer:

Laila (viohlin) sagde ...

Sikke en god idé med et æbleparty.. Glæder mig til mine æbletræer engang giver så meget.. Vi har næsten spist de få vi fik i år! Og så hedder det vist nedfaldsæbler.. Men Windfall lyder faktisk mere.. Hmm, romantisk.. :o)

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Hvis man vinder nogle penge f.eks. saa kalder man det "a windfall", saa ja, det er i hvert fald positivt!

Sister Bonde sagde ...

Tina - nogengange bliver jeg så forpustet over alt det du oplever og NÅR i din hverdag - at jeg må indrømme en dyb, dyb misundelse. OG det må man ikke, så det er en glæde, at suse forbi dig dagligt, og følge med i alle de spændende oplevelser du får/har - udover dit arbejde.
Kæmpe skulderklap og knus til dig.
Undskylder, at der ikke kommer kommentarer til hvert enkelt indlæg, men de ses og læses med stor glæde.

Lene sagde ...

Sikke en kanon ide, og hvor kan jeg følge jeres nabos glæde ved at have sådan et gæstebud. Det viser så også, at hvis man orker at tage et initiativ, så gives det tifold tilbage :-)

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Inger, naar jeg laeser med hos dig synes jeg netop du oplever en masse og det er saa anderledes end hvad jeg goer, saa det er interessant for mig. Jeg har i stor grad laert mig selv bedre at kende efter jeg er begyndt at laese danske blogge, da jeg finder ud af hvad for en fidus jeg maaske ville vaeret blevet til, hvis jeg havde bosat mig i DK.

Jeg tror ikke jeg naar eller oplever mere end de fleste, men jeg observerer og husker ALT, da jeg har nogle voldsomt autistiske tendenser, naar det kommer til at huske (Rainman, go home!) :).

Jeg har valgt at bosaette mig i verdens mest spaendende by, hvor oplevelserne haenger paa traerne og samtidigt saa mange af mine oplevelser har jeg gennem mit arbejde, hvor jeg er heldig nok til at vaere landet i en industri hvor der sker noget, hele tiden.

Misund du bare - jeg deler jo gerne og saa skal du overhovedet ikke undskylde naar ikke du kommenterer. Jeg saetter pris paa alle de kommentarer der kommer paa bloggen, men jeg ved at jeg ikke altid selv har tid eller energi til at kommentere hos andre og gaar ud fra andre har det lige saadan. HOV - det burde der vidst vaere blevet en ekstra blog post ud af, men nu faar du den i kommentarfeltet i stedet. :)

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Aaah - og Lene, som naevnt, saa har vi udpeget naboen til at holde saadan et gilde hvert aar. Det vil vaere godt for ham. :)

Sister Bonde sagde ...

Det burde du lave til et blogindlæg - tak for dit smukke svar.