Hundens ansigt ligner vores hund, som vi havde da jeg var barn, helt vildt meget. Hunden hed Snap og var slet ikke saadan en fornem hund som denne her, men en god gammeldags hulihaekhund af alle mulige herkomster. Joesses, hvor jeg elskede den hund. Jeg blev helt overrasket over mig selv da jeg pludselig kunne huske hvor tung den var, hvordan det foeltes naar den borede sig ned i min seng og den skarpe kloer hvilede mod mig, jeg kan maerke dens bloede oerer og fede vom og endda hvordan den duftede. Jeg kan ikke udstaa lugten af hund, men husker Snap som en duftende hund. (LOL - det er da saert at alle andre hunde lugter saa grimt, naar nu MIN hund duftede...)
Gud, hvor jeg faktisk savner det lille krae. Det er vel en 25-30 aar siden den doede og jeg har aldrig glemt den. Vi kom til verden det samme aar og gik gennem tykt og tynd sammen. Den hund var saft suseme perfekt - no less!
3 kommentarer:
den er da også dejlig, Tina, men sjovt at den kan fremkalde ikke blot minder, men sensoriske og duftende minder :-)
Tina, jeg er med hele vejen her, i din tur ned ad memory lane. Snap var bare den dejligste hund og denne her lille fyr er smeltsød og ligner på en prik! Sød hund, sød dig!
SUK, hvor var hun bare skoen - og ja, Lene, det overraskede virkelig ogsaa mig.
Send en kommentar