Nytaarsdagstur

Efter en dejlig lang juleferie med god mad, godt selskab, en hel del fjernsynskiggeri og en hulens masse regn, vaagnede vi i dag til en utrolig smuk, hoej, blaa himmel. Vi var enige om at det lignede noget vejr der skulle nydes og efter en lille let frokost tog vi stoevler og frakker paa og begav os ud i den store vide verden for at hilse paa 2013.

Jeg besluttede destinationen, saa min elskede stod for ruten og han var meget resolut; vi skulle ned forbi den braegende elg, som stod hvor han skulle og braegede det nye aar ind.

Den braegende elg staar for foden af denne lange trappe/sti - for fodenden, saa vi fik hjertet op og banke helt fra begyndelsen af turen.

For toppen af trappen staar et af kaempestort abetrae. Jeg synes de er saa flotte, men det er der meget delte meninger om i familien, skulle jeg hilse og sige. :)

Et par minutters gang mere, stadig op ad bakke, og pludselig staar man paa Blackheath, hvor der er saa langt til loftet som der kan blive i en stor by som London. Vi er saa glade for at have Blackheath inden for gaaafstand hjemmefra. Vi har gaaet flere og meget laengere ture siden vi har boet i dette hus end nogensinde foer.

Hver evig eneste gang vi gaar tur deroppe droemmer vi om at koebe et hus med udsigt over Blackheath, men vi skal vidst til at spille i lotteriet, hvis det skal blive en realitet.

Desuden staar det os jo frit at gaa derop lige saa tit som vi lyster fra hvor vi bor - saa det goer vi!

Udsigten fra Observatoriet paa toppen af Greenwich Park er fantastisk. Hvis vejret er en kende bedre naeste nytaarsaften tror jeg sagtens man kunne finde os lige der til fyrvaerkeritid. 

Mens vi stod og kiggede paa det gamle Naval College snakkede vi om at den nye udgave af "Les Miserables" kommer paa det store laerred i naeste uge. Den skal vi have at se, for meget af den er nemlig optaget paa billedet her. :) 

Havde de nu brugt den kulisse for 20 aar siden, saa havde de ikke haft saa meget at viske ud i baggrunden.

Vi snuppede et hurtigt besoeg til 0-meridianen inden vi atter drog hjemad. 2013 ser godt ud - vaer velkommen!

Boxing day

I dag er St Stephen's day,  bedre kendt som Boxing Day. Jeg er helt sikker paa at historien bag navnet "Boxing Day" ligger i at dagen generelt tilbringes foran "the box" - altsaa fjernsynet. :)

"The Greatest Story Ever Told" fra 1965, med Max von Sydow i hovedrollen har, spillet hele eftermiddagen. Den er ikke mindre end fire timer lang! Imens min elskede har koert taxakoersel for de unge mennesker har David og jeg hygget med ild i braendeovnen og stearinlysene og maaske en enkelt lille skaal forkaelende et eller andet. Juleferie er ikke det vaerste der findes!

Saa paerestolt!

Da jeg i tidernes morgen gik paa HF var der engang en der sagde om mig at jeg var meget stolt af min familie. Det var egentlig ikke noget jeg nogensinde havde taenkt over, men med aarene har jeg indset at vedkommende havde ret!

Jeg gaar altsaa ikke bare saadan rundt og er stolt helt uden grund; nej, jeg har skam rigtig gode grunde til stoltheden. For eksempel ville min HF-medstuderende have noget at laegge oerer til i disse dage, for min soede soester har altsaa lige trumfet alle trumferne og ja, forbindelsen er til Asterixplakaten her...

For lidt over et aar siden blev Irene kontaktet (guderne maa vide hvor hun faar saadanne kontakter fra!) af en eller anden filmperson, som skulle bruge nogle rekvisitter til Asterix & Obelix og Briterne filmen, som gaar i de danske biografer lige nu. 

Billederne har jeg laant af Irene, hun ved det ikke endnu, men jeg "tog" lov! :)

I loebet af ingen tid stod der et helt kaffestel og diverse andre finurlighedre parat til at deltage i filmen og snart sad Gerard Depardieu, det store skrummel, og fingererede ved min soesters haeklerier! Er der noget at sige til at jeg er paerestolt? Der er flere billeder paa Irenes webside. :)

Altsaa, det naeb! 

Jeg har soegt og jeg har skrabt og minsandten om ikke ogsaa jeg har fundet et sted hvor jeg kan se filmen, som gaar i de danske biografer lige nu. Det Franske Institut i London har en biograf, som i oevrigt ser ret fed ud, som viser filmen om knap fjorten dage. Billetterne er bestilt og jeg glaeder mig til jeg kan se produktet med egne oejne. For hulen, jeg tror jeg revner af stolthed! :)

En kongelig affaere

"Er det ikke laenge siden vi har vaeret i biografen" spurgte min elskede hen under aften. Det kunne jeg kun give ham ret i, men inden laenge var computeren fundet frem og en soegning efter en egnet film igangsat.

Valget faldt paa den danske "En kongelig affaere", som blev vist paa the Greenwich Picturehouse, som er en vidunderlig lille lokalbiograf af den slags der viser interessante film, ikke bare amerikanske bang bang film. Det er lidt morsomt at sidde og se en historisk film fra Danmark, paa dansk og ikke ane hvad den ender med!

 Nej, jeg har aldrig hoert efter i historietimerne, for i GUDER hvor har jeg da bare haft Danmarks mest kedelige historielaerere over aarene. At jeg paa HF fik en af dem der har skrevet historieboegerne blev det bestemt ikke bedre af.

Jeg kan faktisk godt huske at vi har hoert om Struensee og hans reformer, men de naermere detaljer om hans virke var virkelig gaaet min naese forbi; de druknede i alt det andet kedelige. :) Filmen var langt fra det; altaa kedelig. Den var helt fantastisk og kan anbefales paa det varmeste. Alle tre hovedrolleindehavere spiller helt fantastisk og det goer de andre i oevrigt ogsaa. Jeg er ikke overrasket over at filmen allerede har faaet en soelvbjoern eller to i Berlin. Jeg haaber den ogsaa bliver Oscarnomineret - eller rettere at den vinder, for det har den fortjent!

Lige ved og naesten...

Som af og til er tilfaeldet, begyndte dagen i dag midt om natten (laes: foer klokken 7!) og i stedet for de saedvanlige 10-12 km til kontoret var vejen 650km eller saadan noget lignende. Alle der har skreget af grin over filmen "Planes, Trains and Automobiles" har lidt af en ide om hvordan min dag er gaaet.

Foerst koerte min elskede mig til toget til Gatwick Airport. Toget koerte til tiden og alt aandede fred og idyl. Sydterminalen er under ombygning og paa grund af "omkoersel" var jeg naer endt paa det forkerte fly - i hvert fald opdagede jeg pludselig at til trods for jeg var blevet sendt til afgangshallen, saa var det altsaa i den forkerte terminal! 

Oh well, jeg hoppede paa det lille interne tog og steg snart ud i Nordterminalen, som bare er blevet saa flot og bestemt ikke bliver grimmere af at der foregaar en utrolig smuk solopgang udenfor.

Min kollega ventede paa mig i afgangshallen (den rigtige...) og tog foeringen ud til gaten. Hun rejser den rute mindst en gang i maaneden, saa jeg gik bare med, indtil vi naaede det samme sted hen for tredje gang og saa skulle vi pludselig skynde os ud til flyveren.

Flyveturen var smuk som bare pokker. Vi floej en helt anden rute end vi plejer, nemlig soenden om London og tilbage mod vest og op mod Irland, inden vi landede i det sydoestlige Skotland, naermere bestemt Edinburgh.

Der var saft suseme koldt i Edinburgh. Da vi landede ved 10-tiden var der stadig minus fire grader. Sidste vinter havde vi for foerste gang i nok over 20 aar et par minusgrader i loebet af dagen i London, saa minus fire er helt uhoert for os i dagtimerne.

Dagen var lang som bare pokker, men ogsaa rigtig produktiv og hele besvaeret med den lidt knudrede tur vaerd.

Da solen var gaaet ned over Donaldson's college hoppede vi i en taxa tilbage til lufthavnen, hvor vi var ankommet i ret god tid, saa vi satte os i baren og snuppede et glas vin. Vi undrede os meget over at vores gate ikke blev annonceret og pludselig stod der "gate closing" paa skaermen. Vi samlede vores skrammel sammen og skyndte os til gaten - som var lukket... GULP!

Til trods for jeg elsker Skotland, saa havde jeg altsaa ikke meget lyst til at sidde i Edinburgh lufthavn indtil vi forhaabentlig kunne komme med det naeste fly. Der var en af gate personalet, som have medlidenhed med os og gik ud og tog sig en snak med piloten, som heldigvis var nok saa venlig som ham der gav skideballen, da vi naaede til flyet. "Stod det til mig var I blevet her, men piloten besluttede sig for at tage jer med"! Vi takkede og gik med boejede hoveder ned gennem HELE flyet, for selvfoelgelig var der ingen pladser taet ved indgangen. Vi turde ikke kigge paa hinanden inden vi var godt og vel i luften og sidemanden var faldet i soevn og saa doede vi altsaa af grin - af lettelse! Kun en gang er jeg kommet for sent til et fly og den rekord er jeg egentlig ganske stolt af, taget i betragtning af hvor meget jeg af og til flyver. Rekorden holder endnu!

Boxing day

Anden juledag kaldes i England "Boxing day". For et par dage siden opdagede vi at "The Girl with the Dragon Tattoo" skulle have premiere paa Boxing day og skyndte os at bastille et par billetter. Vi elsker at gaa i biografen og i perioder goer vi det rigtig tit. Lige i disse dage er det udelukkende fordi vi har ferie vi tager os den luksus, for vi har lige som nok paa tapetet for tiden!

"The Girl with the Dragon Tattoo" er den forest af Stieg Larssons Millennium trilogy og jeg had lige funded ud af at det er den film der paa dansk hed "maend der hader kvinder". Det maa saa have vaeret den originale der udkom for nogle aar siden og den har jeg endnu til gode at se, men 2011 versionen kan jeg i hvert fald i hoejeste grad anbefale - ogsaa for dem der har laest bogen. At Daniel Craig spiller hovedrollen som Kalle Blomkvist bliver filmen jo ikke ringere af, men den unge Rooney Mara, som spiller Lisbeth Selander kan saft suseme ogsaa sit kram. Jeg glaeder mig allerede til kapitel 2!

The King's speech

Klokken fem spurgte min elskede om jeg havde lyst til at koere en tur. "Ja", svarede jeg og en halv time senere sad vi i biografen. Jeg ville saa gerne se "The King's speech" og tilfaeldigvis var der en forevisning klokken 17.30 i den lokale bio. Min elskede var ikke helt overbevist om at det var en god ide, men han gik med til det alligevel. :)

Har du chancen for at se filmen, saa lad den ikke gaa din naese forbi. Det er en af de smukkeste film jeg nogensinde har set. Den er paa hoejde med "The Pianist", The English Patient" og "Life is Beautiful" i ren og skaer smukhed. At Colin Firth er med i den bliver den jo ikke ringere af...

Min elskede fortroed ikke, han var lige saa betaget af filmen som mig. Jeg ved scener fra den film vil dukke op i mit hovede i meget lang tid og at adskillige replikker vil blive fast inventer her i huset.

Vi havde ikke faaet taget noget op af fryseren til i aften, men min elskede havde allerede luret at der var en Nando's paa den anden side af gaden, som passende kunne fylde vores maver, skoent der allerede laa en del popcorn deri. Nando's er en kaede af restauranter som findes paa enhver engelsk hovedgade. De har jordens mest irriterende serveringsform (en maerkelig blanding mellem cafeteria og restaurant!) og med nogle helt fantastiske saucer til deres grillede kyllinger. Det er billigt og hurtigt og lige til en hurtig bid soendagsmad efter en god film. 

Eftermiddagsfjernsyn

Jeg sidder og ser Doctor Zhivago og bliver mindet om min soede nabos mor, der en dag sad og fortalte os om hendes tid i arbejdslejren i Sibirien, aarene i Iran, den efterfoelgende tid i Sydafrika og endelig London.

Det er simpelthen fantastisk hvad nogle mennesker ma igennem i deres liv. Da jeg foerst saa min nabos mor saa jeg bare en lille tynd, polsk, gammel kone og forestillede mig slet ikke at hun kunne gemme paa saadan en historie!

Gaesten

Vores fjernsyn koerer saa at sige altid. Det vil sige, det goer den ikke naar jeg er alene hjemme, men ellers, saa koerer den. Jeg ser sjaeldent hvad der er i den, men det sker da at jeg ser med, som for eksempel naar der kommer en god film. Lige nu er det den Oscarnominerede "The Visitor" der har fanget min opmaerksomhed. Jeg elsker den slags film, stille og rolig og alligevel naar den igennem hele foelelsesregisteret.

Min elskede og hans kammerat kom ogsaa igennem hele foelelsesregisteret i eftermiddags, da de saa Formel 1. Det gjorde jeg ikke. Jeg synes det er mindst lige saa spaendende at se som at sidde og se paa maling toerre, men heldigvis har jeg da mit strikketoej til at holde hjernen igang. :)

Hvad hulen - en til?

Foerst nyheden om at Blake Carrington er doed - nu viser det sig at han skaermbror Ben Carrington sandelig ogsaa er doed! Sikken et sammentraef. RIP Mr Cazenove!

Dollars!

Jeg er foerst lige ved at komme up to date med nyhederne over den sidste uges tid, da jeg slet ikke har fulgt med i noget som helst, mens vi var i Paris - og hvad skuer mit oeje? John Forsythe er doed!

Jeg var mindst lige saa forelsket i ham som baade Krystle og Alexis. Suk, hvor jeg elskede den serie. Jeg var den helt rigtige alder til at sidde og droemme om de flotte rober og de overdaadige hjem. Den Barbara Cartlandske "virkelighed" var lige noget for en teenage pige. :)

Krystle Carrington var mit store idol. Jeg synes hun var saa smuk og fortjente den flotte Blake helt 100%. Den dag i dag bryder jeg mig ikke om kvinder der minder mig om Alexis, men jeg maa nu indroemme at den sukkersoede Krystle heller ikke liiige er min stil, men et lille stykke af hende har jeg vel i mig (indeni - vel at maerke!). :)

RIP soede Blake Carrington (ja, det er nu saadan jeg vil huske ham!).

Billederne har jeg laant rundt omkring ved diverse aviser, men jeg kan sgutte huske hvor fra!

Paul Newman

Billedet har jeg laant her fra.
RIP Paul Newman - en vaskeaegte film star og all round good guy!