Minder...

Billedet af solopgangen over Sandymount i Dublin tog jeg den 13. August sidste aar. Det var den dag vi tog afsked med vores elskede Irene, for sidste gang. Heldigvis efterlod hun et hav af gode minder, det smukke, lille menneske. Oev, hvor jeg savner hende. 

Lille juleaftensdagens sysler

Uanset hvor langt man straekker kalenderlyset, saa sniger julen sig altid op paa en saa meget hurtigere end man forventer - eller i hvert fald paa mig. I aar er ingen undtagelse! Heldigvis har vi her i landet en ekstra dag til at naa det hele, for det er jo foerst jul her den 25. :)

Dagen har staaet i julebaandenes tegn og i det hele taget i julens tegn; faktisk vil jeg gaa saa langt at sige jeg fandt min indre Gertrud Sand i dag. Min elskede var for en enkelt gangs skyld et smut i lufthavnen og denne gang havde han tre VIPer med i vognen; Bebsen, Spunken og deres mor er nemlig tilbage paa den rigtige side af Atlanten.

Mens min elskede brugte det meste af dagen paa Londons veje blev der ryddet godt og grundigt ud i julekasserne. Kasserne gemte blandt andet fandt disse skoenne stager, som lige maatte have en omgang Brasso og en tur under strygejernet for at blive praesentable, men saa var de ogsaa juleklar.

Da jeg var barn var et af mine yndlingsjulepynt en koglekrans som denne her, hvori der sad en lille garnnisse. For nogle aar siden bandt min mor ogsaa en til mig og tilsyneladende ogsaa en til min soester, Irene, som sendte mig et billede af sin i dag. :)

Klokkestrengen med de roed/hvide engle har jeg haft siden jeg fik mit eget vaerelse, da jeg var en 6-7 aar og den har pyntet til jul alle de steder jeg har boet lige siden. 

Nu er her pyntet op, selv paa toilettet. Juletraeet er taget ind, saa det kan blive pyntet i morgen og saa mangler jeg bare lige at faa koebt julegaverne... Ja, jeg skal bare koebe to, men koebes det skal de jo helst inden butikkerne lukker i morgen aften. Ok, der skal ogsaa lige knaldes lidt kjelner sammen og jeg havde egentlig ogsaa planer om brunkager, men det bliver vidst til naeste aar - eller nytaar...

Saa paerestolt!

Da jeg i tidernes morgen gik paa HF var der engang en der sagde om mig at jeg var meget stolt af min familie. Det var egentlig ikke noget jeg nogensinde havde taenkt over, men med aarene har jeg indset at vedkommende havde ret!

Jeg gaar altsaa ikke bare saadan rundt og er stolt helt uden grund; nej, jeg har skam rigtig gode grunde til stoltheden. For eksempel ville min HF-medstuderende have noget at laegge oerer til i disse dage, for min soede soester har altsaa lige trumfet alle trumferne og ja, forbindelsen er til Asterixplakaten her...

For lidt over et aar siden blev Irene kontaktet (guderne maa vide hvor hun faar saadanne kontakter fra!) af en eller anden filmperson, som skulle bruge nogle rekvisitter til Asterix & Obelix og Briterne filmen, som gaar i de danske biografer lige nu. 

Billederne har jeg laant af Irene, hun ved det ikke endnu, men jeg "tog" lov! :)

I loebet af ingen tid stod der et helt kaffestel og diverse andre finurlighedre parat til at deltage i filmen og snart sad Gerard Depardieu, det store skrummel, og fingererede ved min soesters haeklerier! Er der noget at sige til at jeg er paerestolt? Der er flere billeder paa Irenes webside. :)

Altsaa, det naeb! 

Jeg har soegt og jeg har skrabt og minsandten om ikke ogsaa jeg har fundet et sted hvor jeg kan se filmen, som gaar i de danske biografer lige nu. Det Franske Institut i London har en biograf, som i oevrigt ser ret fed ud, som viser filmen om knap fjorten dage. Billetterne er bestilt og jeg glaeder mig til jeg kan se produktet med egne oejne. For hulen, jeg tror jeg revner af stolthed! :)

Irenes rasen

Det er ikke hver dag de holder hvad de lover paa vejrudsigten og i dag var ingen undtagelse. 

Der var lovet noget helt vildt og voldsomt regnvejr i forbindelse med Irenes rasen, men i stedet fik vi bare saadan noget ganske almindeligt regnvejr, som vi saa tit har set lignende.

Jeg ville ellers slet ikke have det mindste imod at faa vores egen Irene paa visit. :)

Paa fint besoeg

Jeg havde et par timer paa Amager i fredags, da jeg skulle vente paa Irenes flyver ankomme til Koebenhavn. Der var et par aerinder der skulle rendes, saa jeg drog ind mod byen, for at se om jeg kunne finde nogle forretninger. Jeg er meget lidt kendt i Koebenhavn, men tog med undergrunden et stykke vej og krydsede saa fingre for at jeg ville finde noget naar jeg kom op paa gadeplan igen.

Jeg blev ikke skuffet overhovedet, for jeg var endt i Christianshavn og sendte fluks en tanke til den skoenne flyttemand Olsen og co, mens jeg smuttede ind i Brugsen og fik handlet det jeg skulle have handlet. Brugsen er og bliver altsaa leveringsdygtige i naesten alt!

Jeg kom pludselig i tanker om at jeg havde Mariannes telefonnummer i min mobil, saa jeg sendte hende en sms, bare for at sige hej.

Da jeg forklarede at jeg havde fundet en Brugs regnede hun hurtigt ud praecis hvor jeg var og inden laenge havde Marianne overbevist mig om at jeg sagtens kunne naa en kop kaffe hos hende i de par timer jeg havde til raadighed. I loebet af kort tid stod jeg af paa den naermeste undergrundsstation og fandt snart vejen frem.

Da jeg ankom var jeg slet ikke i tvivl om at jeg var kommet til det rigtige sted, for der stod nemlig Buckingham Palace paa doeren. :) Jeg fik jordens stoerste knus fra Marianne og hendes smukke datter Mille og skyndte mig ogsaa at give dem adskillige igen, for jeg synes lige som de traengte mere end jeg gjorde. Marianne og Mille, jeg siger tak for kaffe og lift tilbage til lufthavnen og haaber bare jeg kunne goere jeres liv bare en lille bitte smule lettere i den times tid. Jeg ved da i hvert fald at Marianne fik sig et billigt grin, da vi steg i bilen og NEJ, jeg vil ikke koere, jeg vil koeres!