Viser opslag med etiketten lillejuleaften. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lillejuleaften. Vis alle opslag

24 december 2012

Lille juleaftensdagens sysler



Uanset hvor langt man straekker kalenderlyset, saa sniger julen sig altid op paa en saa meget hurtigere end man forventer - eller i hvert fald paa mig. I aar er ingen undtagelse! Heldigvis har vi her i landet en ekstra dag til at naa det hele, for det er jo foerst jul her den 25. :)


Dagen har staaet i julebaandenes tegn og i det hele taget i julens tegn; faktisk vil jeg gaa saa langt at sige jeg fandt min indre Gertrud Sand i dag. Min elskede var for en enkelt gangs skyld et smut i lufthavnen og denne gang havde han tre VIPer med i vognen; Bebsen, Spunken og deres mor er nemlig tilbage paa den rigtige side af Atlanten.


Mens min elskede brugte det meste af dagen paa Londons veje blev der ryddet godt og grundigt ud i julekasserne. Kasserne gemte blandt andet fandt disse skoenne stager, som lige maatte have en omgang Brasso og en tur under strygejernet for at blive praesentable, men saa var de ogsaa juleklar.


Da jeg var barn var et af mine yndlingsjulepynt en koglekrans som denne her, hvori der sad en lille garnnisse. For nogle aar siden bandt min mor ogsaa en til mig og tilsyneladende ogsaa en til min soester, Irene, som sendte mig et billede af sin i dag. :)


Klokkestrengen med de roed/hvide engle har jeg haft siden jeg fik mit eget vaerelse, da jeg var en 6-7 aar og den har pyntet til jul alle de steder jeg har boet lige siden. 


Nu er her pyntet op, selv paa toilettet. Juletraeet er taget ind, saa det kan blive pyntet i morgen og saa mangler jeg bare lige at faa koebt julegaverne... Ja, jeg skal bare koebe to, men koebes det skal de jo helst inden butikkerne lukker i morgen aften. Ok, der skal ogsaa lige knaldes lidt kjelner sammen og jeg havde egentlig ogsaa planer om brunkager, men det bliver vidst til naeste aar - eller nytaar...

23 december 2011

Lillejuleaftensfoedselsdag

I morgen kan vi fejre aeldste barnets 30. foedseldag. Da boernene var yngre irriterede det mig graenseloest at hun da for hulen ikke bare kunne vaere foedt enten juleaften eller juledag, hvor man har TID til at fejre foedseldag og ikke lillejuleaften, hvor alting bare skal vaere faerdigt til juleaften. I aarevis fejrede vi juleaften hos os, paa dansk maner, for saa at snuppe den engelske jul juledag, hos min svoger.

For to aar siden fik jeg brudt den tradition og nu kan lillejuleaften bare komme an, for uanset hvor klar jeg er eller ej, saa har jeg stadig juleaften til at faa resten paa plads til juledag.

Vi havde haabet paa at fejre "barnets" foedselsdag i det nye hus, men ehmmm... det blev saa ikke hendes 30. foedselsdag der skal fejres der. Skidt pyt, vi har bedt familien medbringe hver sin tallerken, glas og et saet bestik og saa maa vi sidde saa mange som vi kan rundt om bordet, med resten af familien i sofaen. Det doer vi nok heller ikke af.


Jeg havde lovet migselv at jeg skulle til en ordentlig slagter for at koebe koedet til foedseldagsmiddagen, for man fylder altsaa kun 30 den ene gang og det kaere barn er bare saa taknemmelig for saa lidt. Jeg havde vaeret inden om en gammel traditionel City slagter, men broed mig ikke om betjeningen og er der noget der skal vaere i orden for at jeg gider betale City priser for mine varer, saa er det betjeningen!

Lidt laengere henne ad den samme gade ligger Jamie Olivers Barbacoa slagterforretning. Jeg har laenge beundret den flotte forretning, men forventede at priserne var baade City priser OG kendissepriser og saa synes jeg jo jeg burde stoette den gamle, lokale. Da han var slettet af indkoebslisten slog jeg forsigtigt et slag indenom Barbacoa og forhoerte mig lidt til priserne, som viste sig at vaere ganske rimelige. Ikke bare var priserne i orden, det var betjeningen ogsaa og saa hang der det ene flotte dyr efter det andet til parade i baggrunden, saa man kunne se hvad man havde at goere med.

Slagteren fandt et stykke koed frem, viste mig hvordan han havde taenkt sig at skaere det, saa jeg kunne faa det lige som jeg ville have det. Koedet og et par gode aender blev haengt tilside natten over, saa jeg var fri for at skulle opbevare det i vores mikroskopiske koeleskab foer i aften.

Jeg skal bare lige have handlet kartofler, roedkaal og drikkevarer i morgen og saa er jeg klar til det store rykind -  naah ja, saa laenge jeg ogsaa lige faar styr paa en foedseldagskage, et foedselsdagskort, faar lavet foerst risengroed og siden ala mande og kirsebaersovs, faar ryddet op og gjort rent og faar min elskede hjem fra arbejde.

Hold fast, hvor er det fedt at have ferie!

23 december 2008

Saa er bunden naaet

Ja altsaa bunden af fryseren, hvor de to aender jeg huskede at faa koebt for nogle uger siden. Jeg tror jeg stod paa hovedet i fryseren i fem minutter inden jeg fik dem fisket ud!

I de sidste par aar har jeg faaet en stor (dansk!) flaeskesteg af min veninde, men i aar maatte Sainsbury's laegge koed til og skoent deres koed er rigtig godt, saa kunne jeg altsaa ikke faa en ordentlig basse, som sammen med aenderne skal udgoere mad til 14 personer. Oh well, jeg koebte tre smaa i stedet og de straekker garanteret. Jeg har en mani med at lave mad til minimum 20 mand, uanset hvor mange vi er.


Jeg var lige ved at gaa i panik, da vi julemadhandlede, for de havde ingen roedkaal og man kan sgi da ikke holde jul uden roedkaal.


En ny lille tyrkisk koebmand faa hundrede meter fra os reddede julen. Halvandet kilo roedkaal til knap 30 kr og saa er det slet ikke af den sure slags. Nu maa jeg hellere gaa ud og koge noget risengroed, for ellers bliver det vidst varm a la mande og BVADR, det vil vi godt nok ikke have!