06 april 2008

De ting man finder, naar man rydder op!

Min aeldste datter er for nyligt flyttet hjem for en tid, saa det har vaeret noedvendigt at toemme gaestevaerelset og JOESSES, hvor var der bare meget skrammel!
Mellem alt det skrammel, som finder vej til genbrug, finder jeg af og til ogsaa en lille god ting, som jeg helt har glemt at jeg har. Blandt gemmerne er f.eks. smaating fra min barndom. Jeg har altid vaeret meget kreativ og har altid skrevet meget. Jeg har altid vaeret glad for blade og har produceret adskillige selv (meget eksklusive - udgivet i ET eksemplar). Jeg fandt en enkelt kopi i gemmerne.

Dansk Familieblad blev kreeret da jeg gik i anden klasse. Jeg kan se paa papiret at det er noget jeg har lavet i skolen, og gaar ud fra det var en sat opgave vi var blevet sat paa.

Som barn slugte jeg aviserne raat, naar der var mordsagerne og den slags paa forsiden. Jeg var helt vild med alskens politiserier og plagede og plagede om at faa lov at se dem. Jeg kan huske min mor spurgte hvorfor jeg laeste saadan noget og jeg svarede, som sandt var at jeg fandt det interessant - og laeste videre. Anyhow, det undrer mig ikke meget at det var saadan noget jeg satte i mit "familie" blad... Gad vide om egentlig Osama bin Laden egentlig var moderne midt i halvfjerserne? Jeg synes da billedet paa efterlysningsplakaten ligner ham til forveksling, men saa vidt jeg husker var det hovedsageligt tyske terrorister vi hoerte om den gang.

Arbejdstoej var aabenbart billigt i halvfjerserne, men det var smabre biler aabenbart ikke! Jeg tror ikke engang jeg kan laese saadan en sum!

Kan du huske denne propagandareklame? Den har aabenbart gjort indtryk paa mig og fik ene plads paa bagsiden af mit blad. Moralens hersker, det er mig. :)
Snip-snap-snude, saa er den historie ude. Ok, saa min magasiner var ikke saa lange, maaske heller ikke saa paene, men der blev da lagt noget arbejde i dem. Faktisk synes jeg det er rimlig godt klaret af en toes paa en 8-9 aar, eller hvor gammel man var i 2. klasse!

Fred og Wilma Flintstone

TO gange i dag har jeg haft the Flintstones i tankerne. Foerst da jeg besoegte en "Det bedste", som hvor der blev vist billeder fra et hjem der var bygget som en kopi af Fred og Wilma's hus!

Billedet har jeg laant her fra
Saa fik Irene og Lisa bestilt billetter til London om et par uger og min far ringede for at sige at han glaeder sig til at besoege os i den samme weekend og saa kunne jeg da ikke lade vaere med at skrige "YABBADABBADUUUUUUUUUUUUUUUUUH", hvilket mindede mig om en kunde vi havde paa mit arbejde engang.
Lad os kalde ham "Fred". Fred var et ordentligt broed og havde humor saa det klaskede. Jeg glemmer ALDRIG den foerste gang jeg moedte ham. Mit kontor var lige ved siden af receptionen og receptionisten var ikke lige ved sit skrivebord, saa jeg holdt oere med doeren.

Pludselig hoerte jeg en banke helt vildt og inderligt paa doeren, med to knyttede naever, mens han skreg af sine lungers fulde kraft "OOOOOOOOOOOOOOOOOOH WIIIIIIIILMAAA!" Jeg gloede maabende paa doeren og fik mig samlet sammen til at aabne den. Fred gik ind, som intet var sket og bad snakke med min chef. Receptionisten kom storsmilende tilbage fra kontoret og undskyldte at hun havde glemt at fortaelle mig at han kunne finde paa saadan noget. Saadan en mand kan man da slet ikke lade vaere med at holde af!

Det sner!

DET SNER, loed der fra min elskede, da han aabnede gardinerne i morges, og det kunne jeg da kun give ham ret i. Faktisk vaeltede sneen ned i kaempe maengder.


Tilfaeldigvis havde jeg taget det samme billede i gaar, da jeg ville vise det lokale udspring i traaet i fortovet uden for vores hus.


Oh, og saa var der postkassen...


Som jeg tog et billede af i gaar, for at se hvornaar den skulle toemmes. (Jep, en god zoom er godt til mange ting.)

Det jeg ville vise i gaar var, som sagt, det lokale udspring.

Som i dag garanteret ville oenske den havde ventet et par dage endnu!

Sneen er saa fantastisk smuk og falder stadigvaek.

Jeg har ladet den lille nisse staa i blomsterkummen udenfor og han ser ud som om han virkelig er i sit element. :) Det har nu sneet i mindst en 4-5 timer. Flagerne er ikke saa store laengere og udetemperaturen er alt for hoej til det blive liggende i ret lang tid, men saa laenge det sner, bliver der lidt endnu.

Jeg elsker at se plaenen daekket af sne, og isaer at man kan se foraarsfarverne titte igennem.

Magnolien er smukkere end nogensinde foer. Groen, pink og hvid er da en smuk combination - ikke? Sneen er aftaget og jeg synes det ser ud til det lysner i vest, saa mon ikke jeg skal skynde mig, hvis jeg skal have flere snebilleder med i aar?

Kaert barn har mange navne

Liselotte naevnte en kedelig tissemand, Capac kaldte den humoerkaeppen og DR2 kunne garanteret byde paa mange andre navne i aftenens program, som jeg af gode grunde ikke saa.

Ifoelge Wikipedia (som ved ALT, ikke mindre!) hedder den en "Naked mole-rat", men uanset hvad du kalder den, saa er dette billede altsaa ikke specielt flatterende!

Billedet har jeg laant her.

05 april 2008

Comply or die!

Paa vej hjem fra arbejde i gaar koebte min kollega en avis. Det goer han hver aften og hver aften griner jeg ad ham, naar han laeser den bagfra. Han er mest interesseret i sportssiderne! Vi havde en streng dag i gaar, med et moede med finanstilsynet og vi var glade for at vaere paa vej hjem, begge til en god middag og maaske et snedigt lille glas vin!
Han aabnede avisen og der var detaljerne for alle hestene der skulle loebe i the Grand National. Paa min gamle arbejdsplads plejede vi at lave en sweepstake (et lotteri) og alle mine kolleger som vidste en ting eller to om horse racing plejede at grine af mig, naar jeg var glad for jeg havde faaet en hest med et paent navn.

Vi snakkede om at det var en skam vi ikke havde lavet en sweepstake paa arbejde og pludselig fik vi begge oeje paa en hest ved navnet "Comply or die" (Jeg arbejder i Compliance). "That's FATE, I'm going to put a bet on that one" sagde jeg, mens min kollega rystede paa hovedet og grinede af mig. "Do you bet on the horses" spurgte han og jeg maatte indroemme jeg aldrig nogensinde havde sat fod i en Bookies, til trods for der i SydLondon er en paa hvert gadehjoerne!

Det blev der raadet bod paa i dag! Jeg smuttede op paa vores High Street og fandt lynhurtigt en William Hill. Jeg havde egentlig besluttet mig for jeg ville ind til en der averterer sig som en "Turf Accountant", bare fordi jeg synes det er saadan et sjovt udtryk, men jeg ville vaere helt sikker paa at jeg naaede det til tiden, saa jeg gik bare ind i den foerste, den bedste, for jeg skulle jo noedigt komme for sent til vaeddeloebet!
En flink ung (hovedrystende...) mand hjalp mig med at faa fyldt kuponerne ud - og pludselig kunne jeg kalde mig en gambler! Maendene i butikken kiggede lidt underligt paa mig, men jeg har vel lige saa meget ret til at gaa ind og gamble som alle andre, eller hur?

Jeg satsede selvfoelgelig paa "Comply or die" og kunne ikke staa for "Contraband" og "Cool Runnings" (som overhovedet ikke synes at eksistere!), saa de fik ogsaa en lille skilling med paa startlinien. Jeg sendte en text til min kollega og fortalte ham at "the bet's on!". Et par timer senere fik jeg en besked tilbage:
"Well done, you can buy me lunch with the winnings!!!"

Jeg troede han tog gas paa mig, men han var grav alvorlig! "Comply or die" VANDT - og jeg er nu £15 rigere. LOL - jeg inviterer ham paa lunch i denne uge - paa McDonalds!

Naar man kommer tidligt hjem fra arbejde...

Naar man kommer tidligt hjem fra arbejde kan man naa ud i solen og snuppe et par havebilleder.

Vi havde omkring 17 grader i dag og solen skinnede fra en skyfri himmel, men paa vejrudsigten bad de os nyde det, for aabenbart skal vi have SNE i weekenden!


Helt aerligt, saa var det ikke sne jeg havde paa hjernen, da jeg tog disse billeder, men meldingen kom igen i aftennyhederne.



Man kan ikke lave aprilsnar den fjerde April, kan man? God weekend, uanset vejret. :)

04 april 2008

Den Olympiske flamme

Bliver man ikke naesten noedt til at tage ud paa soendag for at se den Olympiske flamme blive transporteret gennem London?



Jeg kan ikke helt beslutte mig for hvor jeg skal tage hen og kigge, men kigges det skal der altsaa. Jeg elsker de Olympiske lege og glaeder mig saadan til de kommer til London i 2012. Gad vide hvordan man egentlig siger aaret paa dansk, altsaa i daglig tale? "Tyve tolv", "to tusinde og tolv", " tyve hundrede og tolv"?

03 april 2008

International Disturbed People's day...

Today is International Disturbed People's Day

Please send an encouraging message to a disturbed friend... just as I've done.



I don't care if you lick windows, take the special or occasionally pee yourself laughing. You hang in there sunshine, you're friggin' special

Every sixty seconds you spend angry, upset or mad, is a full minute of happiness you'll never get back.

Today's Message of the Day is:

Life is short, Break the rules, Forgive quickly, Kiss slowly, Love truly, Laugh uncontrollably, And never regret anything that made you smile. Life may not be the party we hoped for, but while we're here we should dance.

Pass the message on – and SMILE!

I dagslys!

I gaar lykkedes det endelig at forlade kontoret i dagslys for foerste gang i aar. Ok, saa i Januar skal man gaa rimelig tidligt for at se dagslys, men alligevel...

Da jeg kom hjem snuppede jeg gummiroejserne paa (jep, det var et oemt syn. Jakkesaet og gummiroejsere!) og tog billedferingsapparatet om halsen, saa jeg kunne naa at snuppe et par have billeder. Blommetraet har masser af knopper, saa der skal nok blive en god hoest i aar.

Paeretraeet er ogsaa godt paa vej, men aeblerne faar ikke lov at baere frugt endnu. De er stadig ret smaa og spinkle, til trods for de har staaet der i 6 aar allerede. Maaske vi skulle tillade dem et enkelt aeble eller to, bare for at opfordre dem (det kaldes aeblepsykologi i finere kredse!)...

Forglem-mig-ej har vi ikke saa mange af endnu, men mon ikke de kommer. Jeg opfordrer dem i hvert fald paa det groveste til at gro over alt, for det er og bliver min yndlings. Saa lille og delikat og saa smuk!

Guldregnen proever ogsaa paa at komme i blomst, men jeg synes altid den ser saa tilfaeldig ud, indtil den virkelig kommer i blomst. Det er godt vi ingen smaa boern har, eller blev vi vel meldt til boernevaernet. Jeg kan huske alle guldregnene skulle faeldes da jeg gik i skole. Sikken en skam, det ville have vaeret noget klogere at laere boernene om faren i stedet, men saadan virkede paedagogakken i 70erne - and I dare say it hasn't gotten better with the years!

For nogle aar siden koebte vi en hel saek med forskellige "paaskelilje" loeg. Der er saa mange forskellige slags og de blomstrer paa forskellige tider og holder den nederste del af haven saa smuk, saa smuk i rigtig lang tid. De smaa perlehyacinter hjaelper ogsaa godt. Jeg maa hellere faa nogle roede tulipaner blandet ind dernede ogsaa, saa bliver alleen vidst perfekt. :)

Naboen har den skoenneste rhododendron (er det ikke saadan den hedder?) og jeg er naesten ikke misundelig, men heldigvis vender den mod vores have, for den side af haven kigger mod syd.
Lige om pludselig staar alt i blomst og vejret bliver langsomt lunere. Jeg skal have koebt en foraarsfrakke, for man kan da ikke gaa rundt med en vinterfrakke i April maaned og 15 grader! Maaske man skulle snuppe en lille lunch time vandring til Wallis eller Marks and Sparks?

01 april 2008

En kort, en lang...

Dagen i gaar startede saa fantastisk godt, med udsigt til det maaske kunne blive en forholdsvis kort arbejdsdag.
Foraaret stritter af groenhed alle steder og min verden har efterhaanden et laekkert lysegroent skaer.
Blomsterne i The City staar allerede snart for udskiftning igen, men jeg nyder dem saa laenge det varer.
Da jeg naaede saa langt som til lunch tid, var jeg stadig opsat paa at dagen skulle ende noget tidligere end den har gjort paa det sidste. Faktisk saa det ud til jeg kunne komme ud af klappen allerede klokken 17.00, hvis jeg gjorde mig lidt ekstra umage.

Jeg havde aftalt at moedes med en veninde ved Leadenhall market, saa vi kunne snuppe en sandwich og evt. saette os i den lille have ved St Peter upon Cornhill og faa en sludder om hendes nye arbejde. Som sagt saa gjort og foer vi fik os set om, var det tid at smutte tilbage til kontoret.

Tilbage til kontoret og inden for den foerste time blev det lynhurtigt klart at min droem om at gaa hjem i dagslys ville forblive en droem. Nogen havde ikke faaet tingene faerdige til tiden og pludselig var der en deadline der var lige paa nippet til at faa chefen op at ringe. SUK!

Klokken kvart over otte forlod jeg etablissementet, efter at have reddet the deadline lige paa falderebbet. Det er sjovt hvordan hjernen fungerer. Hele vejen hjem proevede jeg at komme i tanker om teksten til "en kort, en lang".

En kort, en lang


en trekant, en stang,


en klokke der siger ding-dang, ding-dang


Et ur, en mur, en mand der er sur


en mand der er sur


en mur, et ur


En kort, en lang


en trekant


en stang


en klokke der siger ding-dang!