Jeg er da lige ved at bryde ud i sang

Kom, maj, du søde milde!
Tekst: C. A. Overbeck
Melodi: W. A. Mozart, 1791(det vidste jeg slet ikke!)

Kom, maj, du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!
Ak, kære maj, hvor gerne
igen i marken gå.

Om vintren kan man have
vel mangt et tidsfordriv.
Man kan i sneen trave,
å ja, et lystigt liv.
Har leg af mange arter,
især ved juletid,
vel også kanefarter
på landet hid og did.

Men når sig lærker svinge
mod sky med lifligt slag,
på engen om at springe
det er en anden sag!
Men nu min kæphest rolig
i krogen hist må stå,
thi uden for vor bolig
man kan for søl ej gå.

Du derfor smukt dig skynde,
kom, kære maj, o kom,
at snart vi kan begynde
på marken vor springom.
Men frem for alt du mange
violer tage med,
og nattergalesange
og kukkeren tag med!

Teksten har jeg laant her fra.

Jeg vil male dagen blaa

Naar man vaagner op til en morgen hvor de blaa klokkeblomster staar og aabner sig i morgensolen og the City har faaet nye farver paa, kan man da ikke lade vaere med at bryde ud i sang...

Pia Raug

Jeg vil male dagen blå

med en solskinsstribe på

vælge lyset frem for skyggen

gi’ mig selv et puf i ryggen

tro på alting, selv på lykken

Jeg vil male dagen blå.

Jeg vil male dagen gul

solen som en sommerfugl

sætter sig på mine hænder

alle regnvejrsdage ender

der står “maj” på min kalender

jeg vil male dagen gul.

Jeg vil male dagen rød

med den sidste roses glød

jeg vil plukke kantareller

løvetand og brændenælder

leve i det nu, der gælder

jeg vil male dagen rød.

Jeg vil male dagen grøn

dyb og kølig - flaskegrøn

sætte tændte lys i stager

glemme rynker, dobbelthager

håbe på mit spejl bedrager

Jeg vil male dagen grøn.

Jeg vil male dagen hvid

nu hvor det er ulvetid

købe franske anemoner

for de sidste tyve kroner

lytte til Vivaldis toner

jeg vil male dagen hvid

Jeg vil male dagen lys

strege ud og sætte kryds

jeg har tusind ting at gøre

klokken elleve-femogfyrre

blev november hængt til tørre

jeg vil male dagen lys.

Teksten har jeg laant fra en eller anden webside, som er blevet vaek for mig, men den kunne lige saa godt vaere kommet fra min lille hjerne.

En kort, en lang...

Dagen i gaar startede saa fantastisk godt, med udsigt til det maaske kunne blive en forholdsvis kort arbejdsdag.
Foraaret stritter af groenhed alle steder og min verden har efterhaanden et laekkert lysegroent skaer.
Blomsterne i The City staar allerede snart for udskiftning igen, men jeg nyder dem saa laenge det varer.
Da jeg naaede saa langt som til lunch tid, var jeg stadig opsat paa at dagen skulle ende noget tidligere end den har gjort paa det sidste. Faktisk saa det ud til jeg kunne komme ud af klappen allerede klokken 17.00, hvis jeg gjorde mig lidt ekstra umage.

Jeg havde aftalt at moedes med en veninde ved Leadenhall market, saa vi kunne snuppe en sandwich og evt. saette os i den lille have ved St Peter upon Cornhill og faa en sludder om hendes nye arbejde. Som sagt saa gjort og foer vi fik os set om, var det tid at smutte tilbage til kontoret.

Tilbage til kontoret og inden for den foerste time blev det lynhurtigt klart at min droem om at gaa hjem i dagslys ville forblive en droem. Nogen havde ikke faaet tingene faerdige til tiden og pludselig var der en deadline der var lige paa nippet til at faa chefen op at ringe. SUK!

Klokken kvart over otte forlod jeg etablissementet, efter at have reddet the deadline lige paa falderebbet. Det er sjovt hvordan hjernen fungerer. Hele vejen hjem proevede jeg at komme i tanker om teksten til "en kort, en lang".

En kort, en lang

en trekant, en stang,

en klokke der siger ding-dang, ding-dang

Et ur, en mur, en mand der er sur

en mand der er sur

en mur, et ur

En kort, en lang

en trekant

en stang

en klokke der siger ding-dang!