Nu foeler jeg som om jeg har slugt en kanonkugle. Pandekager ligger altsaa som beton i maven!
Borgmesteren af the City of London dukkede op lidt i tolv og efter sheriffen havde budt velkommen sagde borgmesteren et par ord og saa kunne startskuddet affyres.
Det foerste startskud var saa utroligt hoejt at jeg var lige ved at faa et hjertetilfaelde. Jeg hoppede op i luften med et saet - derfor er billedet her saa skaevt! Efter det foerste skud sparede de lidt mere paa krudtet - og vi blev ikke knap saa chokerede!
Der var adskillige heat og jeg mener der blev sagt at der var 33 hold representeret i aar. Raeset er hamrendes morsomt, da folk typisk er i jakkesaet, trainers og deres kaaber og sjove hatte oven paa. Naar de saa oven i koebet skal loebe med en stegepande med en pandekage paa - oh, og en kokkehue paa hovedet, saa kan loeberiet godt blive lidt alternativt!
Efter et endt raes tror jeg ikke engang duerne vil spise pandekagerne, for de var godt nok paa jorden MANGE gange. Deltagerne skal loebe halvvejs ned ad banen, vende pandekagen i luften, rende til enden og tilbage til midten af banen, hvor de vender pandekagen igen - og loeber tilbage til startstedet. 
Da vi naeede til middag var stod solen hoejt paa himlen og viste alle hvilke vinduer der traenger til at blive vasket. Jeg skulle moedes med en gammel kollega til lunch, saa vi luskede ned paa den naermeste pub og fik et hurtigt maaltid.
Paa vejen return gik jeg gennem Finsbury Circus, hvor alle de siddepladser og baenke der staar i solen var besatte. Det er saa skoent naar man begynder at se folk sidde i parken og spise til middag igen. Det var dog nogen tid endnu inden der er nogen der vil sidde paa graesset.
Jeg opdagede at kameliebuskene ved siden af The Shed er sprunget ud og staar frodige og lyseroede og ser hamrendes godt ud.
I solen er der dejligt, men det er altsaa ikke varmt i skyggen, skulle jeg hilse og sige og jeg tror folk goer klogt i at foelge det gamle raad om ikke at sidde paa jorden i de maaneder der er "r" i. 
Jeg elsker at det er lykkes mig at faa hele to af slagsen til ikke bare at overleve, men ogsaa at blomstre igen. Den foerste orkide jeg nogensinde fik visnede i loebet af 0.5 efter den havde blomstret.
I aftes havde vi hele den pukkelryggede til spisning, da det var min svigersoesters foedselsdag i fredags og det var vi blevet enige om at vi hellere ville fejre loerdag end fredag.
Jeg stegte en ordentlig flaeskesteg, lavede nogle miniature nye kartofler i en stor pande og lavede en broccolisalad min svigersoester i Canada laerte mig at lave. Jeg har ellers aldrig lavet salater, andet end saadan nogen som bare skal skaeres, men da jeg smagte denne maatte jeg bare laere at lave den. 
Opskriften foelger lige en anden god gang. Aftenen var virkelig en success, bortset fra vi skulle tidligt op i dag - og selvfoelgelig kom alt for sent i seng. GAAAB!
Min svigere kom med en rigtig fin hyacinth til mig, eller rettere tre af slagsen. Jeg glaeder mig til at se dem i udsprungen tilstand. Farven ser lilla eller blaa ud, men det kan man vidst ikke helt regne med.
Tulipanerne er godt paa vej i haven og de dersens maaske liljer/maaske vintergaekker er nu sprunget ud. De er vintergaekker! Det er altsaa underligt at de springer ud efter de foerste paaskeliljer er sprunget ud!
Jeg fik oeje paa nogle fede pinke knopper paa vores mandeltrae i dag. Jeg var lige ved at vinde £1m paa det trae i aftes, men saa bakkede den letsindinge vaeddemaalspartner alligevel ud, da det gik op for ham at jeg vidste med sikkerhed at det virkelig er en mandel. Fniiis - en enkelt million var da ellers ikke at kimse ad. 
Bedst som jeg stod og fotograferede knopper opdagede jeg en udsprungen blomst!
Sidste aar stod traeet i fuldt flor den 27 Februar, saa lang tid gaar der vidst ikke i aar, efter som vi allerede har den foerste blomst of nogle gode store knopper, der er lige paa nippet til udspring.
Mens boernene var til konfirmationsforberedelse sad jeg med de foraeldrene og fik en kop kaffe (serveret af kirken - fin service!) De fleste foraeldre er udstationerede og er derfor utroligt danske. Det er saadan en sjov fornemmelse at sidde i saadan en forsamling, for deres referencerammer er helt anderledes end mine. Anyhow, de var nogle rigtig soede mennesker, dem jeg snakkede med, saa det var fedt.
Vejret var fint, men det var virkelig koldt og jeg var ikke helt udstyret til vejret, saa skoent jeg var fristet til en gaatur noejedes jeg med en lille afstikker omkring haven inden jeg gik ind og satte mig til kaffen.
Boernenes undervisning varer ca. 1.5 time og saa en halv times tid efter er der kirkegang. Det skulle vi selvfoelgelig ogsaa deltage i, nu vi var kommet afsted efter det. Kirken saa nymalet ud, men nu kommer jeg der ikke saa ofte at jeg kan udtale mig alt for praecist om aendringer i salen. Kirkesalen synes jeg er saa paen i al sin enkelhed og saa er den fantastisk lys.
Fastelavnssoendag, staar der aabenbart i den kirkelige kalender (det burde man vel ogsaa kunne regne ud, men jeg troede altsaa det var foerste soendag i fasten), saa vi startede med "Hil dig frelser og forsoner" (167 i min psalmebog - hvorfor i alverden skulle der nu laves om paa det; min gode gamle (ahemmm... naesten nye) psalmebog, som jeg fik da jeg blev konfiskeret, er nu foraeldet!), som er en af dem jeg husker tydeligt fra morgensang i skolen. Jeg synes det er en paen melodi, saa jeg skraalede med det bedste jeg kunne. Resten af salmerne var jeg ikke specielt godt kendt med, men melodierne er som regel saa gennemskuelige at man godt kan synge med efter foerste vers. Menuen bestod af:
Hil dig frelser of forsoner
Gud vi er i gode haender
Herren god, som uden graenser
Et vidste han om vejen frem (aha - saa det er derfor der er kommet en ny psalmebog; denne staar ikke i min!)
Oh du guds lam
Den ypperligste vej (blev sunget af koret under altergangen)
Lov og tak og evig aere.
Kirken har et rigtig godt lille kor. I dag var der fire unge mennesker og de sang virkelig smukt.
Efter endt kirkegang maatte jeg lige have et ord med praesten, for der var altsaa noget der har plaget mig laenge. Konfirmandeleverne gaar til alters! Da jeg blev konfiskeret maatte man altsaa ikke gaa til alters foer man var konfirmeret; det var jeg ret sikker paa for jeg kan huske at man saa skulle til alters efter konfirmationen, men alle andre end min elskede siger det er noget pjat, for det har man altid kunnet. Anyhow, jeg spurgte praesten og selvfoelgelig var det ikke bare noget jeg selv var kommet i tanker om. Det er noget "nyt" at alle aldre kan gaa til alters. Efter praestens udsagn var der aldrig en kirkelig grund til at man ikke kunne gaa til alters foer man var konfirmeret, det var tradition. En tradition, som nu er en saga blot.
Desvaerre var det ikke nogen practical joke denne gang; Jeremy Beadle doede den 30 Januar 2008, han blev bare 59 aar gammel.Billedet de har laant er mit billede af the Jamaica Wine House, med morgenbroed paa trappestenen.
