Kinesisk nytaar

Jeg ved godt der er tre uger til det er kinesisk nytaar, men i nytaarsdagens anledning tog vi hoejtiden paa forskud og tog paa vores yndlings kinesiske restaurant for at faa dim sum til middag, sammen med en haandfuld gode venner, Bebsen og hendes mor.

Naar man spiser kinesisk med kinesere, saa skal man lade dem bestille, for saa er menuen altsaa nok saa interessant og jeg skal ikke sige andet end den var lige praecis det. Der kom alt fra andehavregroed (ja, det lignede og duftede af havregroed, men smagte af and!) til stegte hoensefoedder og dampede svinekoeds og reje farskugler paa bordet og saa gik vi igang fra hver sin ende af.

Jeg aner ikke hvad noget som helst hedder paa dansk og det er saamaend knap jeg aner hvad meget af det er eller hedder paa engelsk, men det bliver det ikke ringere af. Jeg skal bare have stoettepaedagog, naar jeg bestiller fra menuen! F.eks. ville jeg da aldrig faa bestilt disse skoenne dampede rispandekager med forskelligt fyld, med mindre der var billeder paa menuen!

Bagte (gaar jeg ud fra) risboller med diverse fyld; disse var vidst nok svinekoed og et eller andet krydderi, som smagte helt fantastisk.

Foraarsruller med verdens bedste dressingsovs kan jeg altid finde og de er aller bedst hvis man faar dem paa en vietnamesisk restaurant. Min venindes soede mor, som er Vietnameser, forklarer mig taalmodigt gang paa gang hvad det hele kaldes, men vi skal tiest gennem en tolk for at kunne kommunikere, saa det ikke altid det liiige haenger ved. Heldigvis har jeg en rigtig dygtig lille 11-aarig simultantolk, som ordner den slags for mig.

Dampet og grillet majroe ehmmm... et eller andet, som bare smagte fortraeffeligt, fik vi for foerste, men forhaabentlig ikke sidste, gang. Det ser meget mystisk ud og lyder maaske ogsaa lidt alternativt, men det kunne jeg godt blive forfalden til!

Klistret ris med koedfyld, pakket ind i lotusblade, er den snilde lille titel paa denne ret, som lynhurtigt blev endnu en favorit, men jeg HAR laert (siden for et par aar siden, da jeg gik igang med den slags) at man ikke skal tage for givet man kan spise den slags andre steder end paa restaurant, eller hos ens orientalske venner. Den "ret" glemmer jeg sgutte saadan lige med det foerste!

Hele familien faldt i svime over at Bebsen kunne sidde ved bordet og gafle alskens maerkvaerdige retter i sig med velbehag, uden at kvaekke en eneste gang. Hun er sin mors datter den pige og det er godt for hende!

Guy Fawkes aften

Et hold gode venner ringede og spurgte om vi havde lyst til at gaa ud og spise i aftes og vi slog til. Det var saadan ca. 100 aar siden vi havde set dem og endnu laengere siden vi havde vaeret ude og spise. Det tog ikke mange oejeblikke at blive enige om hvor vi skulle spise, nemlig paa the Peninsula, som er en af vores yndlings og kinesisk.

Maden var, som altid, fantastisk - og efterfulgt af appelsinbaade. Jeg elsker appelsiner, men af en eller anden maerkelig grund kan jeg kun finde gode appelsiner ved juletid. Kinesiske restauranter har fantastiske appelsiner hele aaret rundt, gad vide hvor i alverden de faar dem fra?

Normalt faar vi ikke anden dessert end appelsinerne, men i aftes bestilte min veninde en dessert specielt til min elskede, da hun var bekymret over han skal gaa og arbejde i stoev og snavs, som ikke er godt for helbredet. Desserten er en traditionel kinesisk kold/soed suppe, som bestaar af papaya (hedder det monstro ikke ogsaa det paa dansk?) og en form for svamp, som vidst nok kommer fra havet, (Google translate oversaetter "snow fungus" til sne svamp... :) ) og saa en haandfuld aprikoskerner (?). Suppen skulle vaere godt for helbredet - saa det spiste vi. Retten smagte ikke af alverden, men det havde jeg nu heller ikke forventet, for papaya smager jo heller ikke af alverden. Nu regner vi til gengaeld med at blive beriget med et jernhelbred gennem hele husbyggeriet!

Paa hjemturen ville vi lige krydse over Blackheath, for at vise det "nye" hus frem. Det fortroed vi lynhurtigt, for vi havde lige glemt at det var Guy Fawkes aften, eller "Fireworks night" som det populaer er kendt. Det betyder fyrvaerkeri paa heden og folk i tonsevis! Ja, fyrvaerkeriet var overstaaet, men ehmmm... det tager altsaa et stykke tid foer folk gaar hjem!

Trafikproppen strakte fra den ene ende til den anden, saa vi vendte om og koerte en anden vej. Da boernene var smaa koerte vi altid til Blackheath for at se fyrvaerkeri paa Guy Fawkes aften. Til naeste aar kan vi gaa derop. Det kan vaere vi skal have gang i en ny tradition til Guy Fawkes. Fyrvaerkeri paa heden fulgt af suppe hos far og mor. Hmmm... det var egentlig ikke saa ringe en ide. Gad vide om jeg husker den om et aar? :)