Blomsterfroe

De sidste to dage har solen skinnet fra en skyfri himmel. I dag har det ogsaa vaeret et straalende vejr... Regnen stod ned i laarfede straaler og for hulen, hvor var det vaadt!

Jeg blev dog alligevel noedt til at skulle ud og fouragere og taenk sig hvad jeg pludselig skuede ud af hjoernet af mit ene oeje? Erantis! Jeg var paa nippet til at blive fristet over ende og havde jeg allerede koebt min lunch og der var en lille plastikgaffel i posen kunne det godt vaere jeg var kommet til at grave dem op. Jeg gjorde det ikke, men jeg ved praecis hvor de staar og vil holde oeje med om jeg ser gartneren, som maaske kunne lade mig have en lille knold (eller er det loeg - nej vel?) med hjem i haven... Vintergaekkerne og krokusserne i baggrunden skal jeg nok lade vaere, for dem har vi jo allerede i haven. :)

Prinsen i den sorte bil plejer gerne at hente mig ved stationen om aftenen, men ikke i aften. I stedet moedte jeg en froe paa min vej. Jeg kyssede den ikke, for jeg er meget godt tilfreds med den prins jeg allerede har. Desuden maa man antage det er en lille Fru Froe, der skal have lagt nogle aeg, inden hun igen kravler under en sten. Det er ganske vidst, foraaret er ikke mange uger vaek. Gad vide om vi naar at faa vinter igen, eller om Fru Froe har beregnet vejret rigtigt?

Roere i andedammen?

Det holder haardt i aar, men jeg synes da efterhaanden mine smaa tete-a-tete begynder at se gule ud, saa mon ikke snart vi faar et par dage med en varm bagende sol, saa de stakkels blomster kan faa lov at folde sig ud, som de goer bedst?

Den lille nisse sad i potten da jeg fik den, saa han bor der uanset aarstiden. Han er efterhaanden ved at se lidt slidt ud og maaske angriber jeg ham en dag med lidt neglelak, eller hvad hulen man kan male saadan en lille tingest med, men indtil videre faar han lov at vaere som han er.

Ved the Guildhall er der denne lille kunstige andedam og i aar har den sandelig tiltrukket et par aender! De laa og sov med et oeje aabent, da jeg gik ned for at kigge til dammen, men laa helt stille og lod mig kigge efter foraarstegn lige saa meget som jeg ville. Jeg saa ingen froeaeg (kommer pludselig i tvivl, har vi et andet ord for dem?), som egentlig var det jeg kiggede efter. Som barn var jeg som regel vidne til alt fra parringslegen froeerne imellem til at se de smaa froeer tage deres foerste hop. Jeg begriber ikke hvordan jeg kan elske froeer saa hoejt og saa vaere saa bange for edderkopper! Naah, jeg maa et smut om til the Barbican for at se om der er foraarstegn i deres vand.

Jeg skulle via East Croydon paa hjemturen i aftes - da jeg kom ud af stationen havde det sneet!